Læsetid: 5 min.

Skæbnedag for præsidenten

Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, står over for et mistillidsvotum, og Sydamerikas største land er i dyb politisk krise. Rousseff selv kalder det et kup
Dilma Rousseff risikerer at blive stemt væk fra præsidentposten.

Eraldo Peres

11. maj 2016

I dag ventes det brasilianske senat at stemme for et mistillidsvotum til den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, og dermed følge et senatsudvalgs anbefaling.

Rousseff, der er fra det brasilianske arbejderparti PT, så ud til at blive reddet fra en rigsretssag mandag, da den fungerende formand for underhuset, Waldir Maranhao, overraskende erklærede underhusets mistillidsafstemning fra april ugyldig på grund af procedurefejl.

Sådan skulle det ikke gå. Formanden for senatet, Renan Calheiros, tilsidesatte krav om en ny afstemning og slog fast, at afstemningen, der ventes at gå imod Rousseff, gennemføres i dag. Stemmer 41 ud af 81 senatorer for mistillidsvotummet, suspenderes Rousseff, og vicepræsident Michel Temer fra det konservative PMDB, der af medierne er blev kaldt ’kaptajnen af kuppet’, indtræder som fungerende præsident. 180 dage og en kommissionsundersøgelse senere kan der blive sat et endeligt punktum for Rousseffs præsidentperiode, hvis to tredjedele af senatet ved en endegyldig afstemning vælger at smide den tidligere guerillasoldat på porten.

Rousseff mener selv, at det er kulminationen på et kup planlagt af oppositionen i ledtog med regeringskritiske medier og det juridiske system, og nogle giver hende ret.

»Massivt pres fra de private medier og en række subjektive beslutninger i det juridiske system har skabt en lynchstemning imod PT og dets allierede. Med udsigt til selv at danne regering har PMDB haft masser af grunde til at forfølge plottet, der er orkestreret sammen med den juridiske gren, mediebaroner og oppositionspartier.«

Sådan beskriver professor i statskundskab Carlos Santana mekanismerne i, hvad han kalder et kup, til Information.

Krisens begyndelse

Dilma Rousseff har kæmpet en hård politisk kamp for overlevelse, siden korruptionsskandalen omhandlende det nationale olieselskab Petrobras begyndte at rulle i 2014. Entreprenører og politikere har overfinansieret kontrakter med olieselskabet, og 60 procent af Brasiliens parlamentarikere efterforskes lige nu for bl.a. korruption og bestikkelse.

Da underhusets formand Eduardo Cunha blev beskyldt for at have modtaget op mod 260 millioner kroner i bestikkelse, blev det for meget for Cunha og vicepræsident Michel Temers parti PMDB, og de forlod regeringen i sidste måned efter at have kaldt anklagerne konspiratoriske. Ikke desto mindre blev Temer siddende som vicepræsident, og det lader til at han snart kan slette ’vice’ fra visitkortet.

Grundlaget for rigsretssagen mod Rousseff er anklager om, at præsidenten bl.a. har brugt midler fra statslige banker op til valget i 2014 til at sminke finansloven og derved ændret det finansielle råderum, hvorefter Rousseff sikrede sig sin anden periode som præsident. En tumultarisk periode, ikke mindst på grund af den dybe økonomiske krise, landet befinder sig i.

Rousseff var i syv år bestyrelsesformand for det skandaleramte olieselskab, der er omdrejningspunkt for korruptionsskandalen, og PT’s tidligere leder i senatet Delcidio do Amaral hævder, at Rousseff kendte til svindlen og derfor bør holdes ansvarlig. Amaral selv er anklaget for at have forsøgt at bestikke en Petrobras-chef, og hans aftale om nedsat straf med statsanklageren inkluderede hans beskyldning mod Rousseff.

Ifølge Santana har de store private mediehuse i deres jagt på en ny regering brugt situationen til deres fordel ved at alliere sig med de ansvarlige for efterforskningen af Petrobras-skandalen. På én betingelse: Lederskabet fra oppositionen går fri.

»Næsten alle oppositionspolitikere anklaget af whistleblowere er blevet ignoreret af anklagerne,« siger Santana.

Han undlader dog at nævne anklagerne mod Eduardo Cunha, der i sidste uge blev suspenderet for at have modarbejdet efterforskningen af sin egen korruptionssag.

En af Rousseffs stærkeste modstandere er mediekonglomeratet Globo, der sidder på 60 procent af markedet i Brasilien, og sociologiprofessor ved Universitet i Rio de Janeiro Joao Feres Junior påpeger, at de store medier har udnyttet skandalen til at knytte korruptionen til PT og dets allierede.

»Der er fem store familieejede mediegrupper, der har samme ideologiske standpunkt: fra centrum-højre til højre. Siden de borgerlige mistede magten, har medierne taget oppositionspartiets rolle og forfølger PT uden skånsel,« siger han og henviser til den ekstremt negative presse, Rousseff oplever.

Hans forskning viser, at mere end ni ud af 10 nyheder om Rousseff er negative, og at størstedelen af medierne slet ikke bringer positive historier om Brasiliens første kvindelige præsident.

Joao Feres og Carlos Santana mener, at bagmændene er langt mere korrupte end Rousseff.

Santana siger, at også metoderne i efterforskningen af korruptionsskandalen er uortodokse:

»Informationer fra efterforskningen er med til at skabe et klima af medieterrorisme. Meget af informationen er ikke beviser, men sikrer den hysteriske støtte fra offentligheden.«

’Juridisk og politisk bedrag’

»Jeg er offer for en proces, der grundlæggende er uretfærdig, og som er juridisk og politisk bedrag,« sagde Dilma Rousseff ifølge New York Times, efter at kongressen havde sendt hende et skridt nærmere på et mistillidsvotum.

Rent juridisk har Rousseff en pointe, mener juraprofessor med speciale i forfatningsret Rogerio Dultra Dos Santos fra Universidade Federal Fluminense.

»Mistillidsloven kræver kriminel handling, intention, bedrag og ond tro. Det er ikke sket. Autorisationerne af ændringerne i de finansielle råderum kom fra finansministeriet og fra ministeren selv. Regnskabsmetoden er også almindelig, anvendt af stort set enhver brasiliansk regering. Og det mente den føderale revisionsret også indtil sidste år, da mobiliseringen imod Rousseffs regering begyndte.«

Juraprofessor fra universitet i Sao Paolo Virgilio da Silva er også kritisk over for grundlaget for mistillidsvotummet.

»Det er svært at forsvare, hvorfor dette nu skulle ligge til grund for et mistillidsvotum,« siger han til Information.

Dos Santos forklarer, at Michel Temer, manden der allerede i denne uge meget vel kan tage over efter Rousseff, autoriserede samme finansielle metoder som Rousseff. Dog kan Temer kun blive retsforfulgt for ting, han foretager sig som præsident.

»Men han kan selvfølgelig godt stilles over for et mistillidsvotum,« siger da Silva.

En meningsmåling viser ifølge New York Times, at kun to procent af brasilianerne ville stemme på Temer som præsident. Det skyldes måske Temers uregelmæssige kampagnefinansiering i 2014, eller de mange anklager om korruption, der rettes mod ham. Anklager, Temer pure afviser.

Selv om hverken Temer eller Cunha er dømt, sætter mistanken og de fremlagte beviser spørgsmålstegn ved legitimiteten af en ny regering ledet af en af de to.

Det er paradoksalt, at Rousseff kan ende som den store taber, mener sociologiprofessor Joao Feres.

»Rousseffs forbrydelser er ikke alvorlige. Vi er vidner til en forfatningsmæssigt etableret mistillidskampagne, der bliver brugt til politiske formål. Et flertal er enige om at komme af med hende, og de bruger mistillidslovgivning til at gøre det.«

I dag finder de 200 millioner brasilianere ud af, om det lykkes oppositionen, og om det bliver Rousseff eller Temer, der skal forsøge at hele det dybe sår, der lige nu deler Sydamerikas største land.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu