Nyhed
Læsetid: 2 min.

Taiwans første kvindelige leder hylder demokratiet

Indenrigspolitiske udfordringer, juridiske reformer og demokratiske værdier fyldte, da Tsai Ing-wen i går holdt sin indsættelsestale i Taipei. Derimod undgik hun også denne gang at udtale sig direkte om sit syn på ét-Kina-politikken
Taiwans nye præsident, Tsai Ing-wen, vækker ikke begejstring i Kina.

Taiwans nye præsident, Tsai Ing-wen, vækker ikke begejstring i Kina.

Ulet Ifansasti

Udland
21. maj 2016

Forurening, fødevaresikkerhed, stigende ulighed, svigtende økonomi og dårlige lønninger for Taiwans unge var nogle af de problemer, Taiwans nye præsident, Tsai Ing-wen, adresserede i sin indsættelsestale i går. Med en haltende økonomi er der nok at tage fat i, når Tsai trækker i arbejdstøjet.

Forud for talen bød formiddagen på et artistisk potpourri af akrobatik, løvedans, cheerleaders og popmusik. Omkring 20.000 gæster overværede ifølge The Guardian indsættelsesceremonien, der også blev livestreamet på bl.a. YouTube.

Showet, der var en kunstnerisk opførelse af Taiwans historie, var overraskende nok ikke vasket rent for alle fortidens skampletter. Det gjaldt bl.a. den hårdhændede behandling af øens oprindelige befolkning og nationalistpartiets mord på maleren Tan Ting-pho i 1947.

Showet bød også på en hyldest til Taiwans unge demokrati og det opblomstrende civilsamfund. Det blev bl.a. markeret med en enorm solsikke som henvisning til ’solsikkebevægelsen’ i 2014, hvor unge studerende demonstrerede mod en handelsaftale med Kina.

Respekten for demokratiet fyldte også i Tsais indsættelsestale. Som en slet skjult kommentar til Beijing optrådte ordet »demokrati« i alt 23 gange i løbet af talen, med udtalelser som:

»Siden vores demokratisering har vi holdt fast ved at værne om universelle værdier som fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder.«

Forholdet til Kina

Især Tsais forhold til Kina har været omdiskuteret forud for indsættelsesceremonien.

Beijing har ikke lagt skjul på, at Tsai som repræsentant for selvstændighedspartiet Det Demokratiske Progressive Parti (DPP) ikke var Kinas favorit som Taiwans leder.

Siden DPP i januar væltede det Kina-venlige nationalistparti KMT, har Tsai behændigt undgået at omtale partiets »ét-Kina-politik«, men i stedet strategisk udtalt, at hun vil arbejde for at bevare status quo.

I gårsdagens tale undgik Tsai også denne gang eksplicit at omtale Taiwan som en del af Kina.

I stedet nøjedes hun med at udtale sin respekt for de »fælles anerkendelser og forståelser«, som Beijing og Taipei nåede frem til ved det historiske møde i 1992, hvor de to parter udtrykte enighed om, at der kun findes ét Kina, men at de to parter har hver sin fortolkning af, hvordan det skal se ud.

’Konsensus 1992’ bliver i Beijing opfattet som det afgørende grundlag for forholdet på tværs af Taiwan-strædet.

I dagene op til Tsais indsættelse afholdt Kina militære øvelser i Fujian-provinsen på fastlandets sydøstkyst ud for Taiwan, skrev China Daily onsdag.

Det kinesiske forsvarsministerium kalder øvelserne rutinemæssige:

»De er ikke rettet mod et specifikt mål. Relevante individer bør ikke overfortolke,« skrev forsvarsministeriet i en kort udtalelse på ministeriets hjemmeside onsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her