Læsetid: 5 min.

Taksøe: ’Vi er det 12.-største land i verden’

Danmark og Grønland udgør en arktisk stormagt, og det forpligter, siger udenrigsgranskeren
Peter Taksøe-Jensen mener, at en øget dansk indsats i Arktis kan give store gevinster for Grønland, og at den desuden kan være med til at bevare rigsfællesskabet.

Tycho Gregers

7. maj 2016

»Danmark og Grønland udgør tilsammen en arktisk stormagt, og det er på tide, at Danmark tager det ansvar på sig, der følger med.«

Udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen har gentaget denne udlægning af kongerigets position i Arktis mange gange, siden han mandag offentliggjorde sine anbefalinger til en ny dansk udenrigspolitik.

»Det er en god måde at skabe en overskrift på, men jeg mener det faktisk også,« siger han. »Vi er en regional stormagt i Arktis. Der bor relativt få mennesker i Arktis, og sammen med Grønland fylder vi rigtigt meget. Det er jo ikke noget, vi tænker meget over i hverdagen, men det giver et større medansvar for udviklingen i hele regionen og større muligheder for at påvirke situationen, end vi har så mange andre steder – f.eks. i Østersøen,« siger han.

I sin rapport til regeringen fremhæver han, hvordan Danmark, Færøerne og Grønland tilsammen er det 12.-største land i verden og det tredjestørste i NATO. Direkte adspurgt har han svært ved at forklare, hvorfor størrelsen i sig selv er så afgørende, men han vender hele tiden tilbage til den. Vores position i Arktis er med til at sikre Danmarks »internationale gennemslagskraft«, siger han. Størrelsen forpligter også, og derfor er det vigtigt at understrege den:

»Det er med til at illustrere, hvor stor en opgave, forsvaret har i Arktis. Der er et markant gab mellem det, vi gerne vil i Arktis, og det Forsvaret er i stand til i øjeblikket,« siger han.

I sin rapport anbefaler han bl.a., at de danske fregatter får en besætning mere, så flådens muligheder for at operere i Arktis udvides, og at Arktisk Kommando i Nuuk får udstyr til selv at hente satellitdata ned fra rummet og dermed skabe et klarere billede af, hvad der rører sig i Grønland til lands, til vands og i luften:

»Jeg argumenterer ikke for, at vi skal militarisere det arktiske. Der er ingen alvorlige tegn på, at russerne truer vores suverænitet,« siger han, men han anbefaler alligevel at forsvaret får øgede kræfter.

Forsvaret løser en række civile opgaver i Grønland – især fiskerikontrol og søredningstjeneste – og i takt med at isen forsvinder i de grønlandske farvande øges også behovet for almindelige patruljering. Endelig spiller NATO’s forringede forhold til Rusland en rolle:

»Det kan ikke udelukkes, at Rusland vil være villig til at forfølge snævre nationale mål i Arktis,« som det hedder i Peter Taksøe-Jensens rapport.

Bevar rigsfællesskabet

Selv er han stærkt optaget af de gevinster for Grønland, en øget dansk indsats i Arktis kan føre med sig, og som kan være med til at bevare rigsfællesskabet:

»Den største trussel mod danske interesser i Arktis er ikke russerne, men udsigten til at rigsfællesskabets sammenhængskraft bliver svækket. Vi skal fortsætte ad den vej, hvor vi siger, at hvis nogen vil være uafhængige, så skal de have lov til det, men jeg mener, at det vil være rigtigt skadeligt både for Danmark og for Grønland, hvis det skulle ske,« siger han.

»Hvis du læser mellem linjerne i min rapport, så vil du se, hvor meget jeg går op i at sikre de positive effekter, vi kan skabe for Grønland ved en stærkere indsats i Arktis,« siger han.

Her peger han bl.a. på, hvordan nye satellitter til det danske forsvar i Arktis også kan betyde bredbåndsforbindelse til de grønlandske bygder, og hvordan en stærkere diplomatisk indsats i Arktis kan være med til at sikre, at grønlandske fiskere også i fremtiden får lov at fiske i de arktiske farvande, hvis Danmark kan moderere de kræfter, der hellere ser fredning og naturreservater end økonomisk udvikling i Arktis.«

Hvad betyder ligeværdigt?

Peter Taksøe-Jensen har selv som ambassadør i Washington frem til 2015 skullet håndtere det dilemma, der i mange år har skilt Danmark og Grønland: Hvor stor indflydelse skal Grønlands Selvstyre have på kongerigets udenrigspolitik?

»En overgang var jeg persona non grata hos den grønlandske udenrigsminister, fordi jeg holdt et møde med Pentagon om servicekontrakten på Thule Air Base – på Pentagons opfordring,« siger han.

»Hvis jeg skulle have fulgt logikken i Nuuk, skulle jeg have sagt nej tak, men jeg mener ikke, at det ville have været rigtig varetagelse af Danmarks interesser – og heller ikke af Grønlands.«

Læs også: Hvis interesser tjener den nye udenrigspolitik?

Peter Taksøe-Jensen er varm fortaler for, at Grønland inddrages i alle sager, hvor Grønlands interesser er på spil, og han kan udmærket forestille sig, at en grønlænder en dag får jobbet som kongerigets arktiske ambassadør:

»Det kan jeg sagtens se for mig, hvis man kan finde en person med de rette kvalifikationer.«

Samarbejdet skal foregå »på ligeværdig basis«, men ligeværdigheden har også en grænse: Grønland skal kun involveres, når grønlandske interesser er på spil:

»Jeg husker engang, da Villy Søvndal som udenrigsminister skulle mødes med Hillary Clinton, og Nuuk forlangte at komme med til mødet, fordi der var ét arktisk spørgsmål på dagsordenen. Så går det jo for vidt,« siger han.

Han anbefaler, at Udenrigsministeriet sætter langt flere folk på det daglige arbejde med at passe de arktiske sager, og især kontakten til Grønland:

»Vi skal tale mere sammen, holde flere møder. Vi skal kende hinanden bedre. Der er sket mange fremskridt i de seneste år, men vi er stadig ikke gode nok til at koordinere med Grønland. Udenrigsministeriet har kun fem mand, der håndterer alle de arktiske sager i dag – men 50 mand på Mellemøsten,« siger han.

De tre krav

I sin rapport anbefaler han også oprettelsen af en arktisk investeringsfond, hvor danske pensionskasser, regeringens Vækstfond og private fonde kan finde sammen om investeringer i Grønland. Både til gavn for Grønland og for at holde sammen på rigsfællesskabet.

Tanken om en mere aktiv diplomatisk indsats i Arktis opfylder alle de tre hovedkrav, Taksøe mener, at en sag skal opfylde, før den bør prioriteres højt i udenrigspolitikken. Der er vigtige, nationale interesser på spil: Alene bevarelsen af freden i Arktis er af vital interesse for både Grønland og Danmark, forklarer han.

Læs også: Udenrigspolitik er mere end egeninteresser

Der er også gode chancer for at løse vigtige opgaver i partnerskab med andre: Danmark arbejder i Arktisk Råd allerede sammen med USA, Canada, Rusland og alle de nordiske lande. Endelig kan Danmark i Peter Taksøe-Jensens optik gøre en reel forskel i Arktis. Selv var han sammen med daværende udenrigsminister Per Stig Møller chefarkitekt bag den såkaldte Ilulissat-erklæring fra 2008.

Det var i denne erklæring, underskrevet i Ilulissat på Grønlands vestkyst, at ministre fra Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland forpligtede sig til at følge FN’s regler for fredelig grænsedragning ved Nordpolen i Det Arktiske Ocean, og hvor de i øvrigt over for resten af verden fastslog deres egen forrang til ressourcerne og til at styre den fremtidige regulering i Arktis.

Martin Breum er journalist og forfatter. Han skriver jævnligt om Arktis i Information og den grønlandske avis Sermitsiaq

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er direkte dumt at opruste og spille stærk i Arktis med henblik på at signalere til Rusland, at vi er klar. Det er det modsatte verden har brug for. NATO må ophøre med den evige krigeriskhed overfor Rusland, der kun avler gensidige spændinger og konflikt, og Danmark kunne gå foran ved at vise freds- og forhandlingsvilje i Arktis som sit bidrag til en bedre verden.

Karsten Aaen, Jørn Petersen, Bodil Waldstrøm, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det mest interessante her er faktisk det, der står skrevet med småt til venstre for artiklen: "Hurtig afklaring af grænser ved Nordpolen".

At Rusland ikke truer vores suverænitet, men at vi alligevel skal opruste, har vi jo hørt før, det giver stadig ingen mening - med mindre canadierne rasler med sabelen? Eller nordmændene?

Men at vi optræder som en aktiv kolonimagt på nordpolen er nyt for mig. Hør, hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten.

Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Holm

Grænserne ved Nordpolen er afdækket.

Alt nationalt territorie ender 12 sømil lodret ude fra lavvandsgrænsen på ens kyster.

Det er der intet der vil forandre på.

Peter Hansen

Der er ikke tale om en evt. oprustning, men om en normalisering af en i dag stort set ikke militær tilstedeværelse. I dag kan russerne eller andre, komme og gå som det passer dem i dansk Arktis. Og en ting er helt sikkert, holdninger som Michael K. Nielsens vil helt sikkert falde i rigtig god jord hos en vis herre ovre øst på, og man kan jo spørge sig selv hvorfor russerne så ikke bruger en strategi om freds- og forhandlingsvilje i Arktis, for alt andet lige, så ville det da sende et meget større signal end lille Danmark kan, men i stedet bygge russerne nye baser i Arktis.......hvordan den strategi så skal tolkes, det vil jeg lade andre om, men ikke, med rettidigt omhu, at tage sig sine forbehold, det ville da både være direkte naivt og dumt.

Michael Kongstad Nielsen

Den internationale havret-konference i FN-regi vedtog i 1982 reglerne for fordeling af rettigheder til havet og dets undergund i nærheden af nationerne. De regler blev bl. a. anvendt ved fordelingen af olie- og naturgasrettighederne i Nordsøen.
FN er stadig det bedste forum for afgørelse i disse sager, jf. også konflikterne i det Sydkinesiske Hav, men man kan godt forhandle bilatteralt før man anmoder Haag-domstolen om at træffe afgørelse.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "...en normalisering af en i dag stort set ikke militær tilstedeværelse."

Da vi aldrig nogen side har haft en egentlig militær tilstedeværelse i arktis, ud over en rent symbolsk militær flagstang med tilhørende militært Dannebrog, vil enhver udvidelse af denne tilstedeværelse være at betragte som en oprustning.

"Normalisering" betyder at gendanne og/eller holde sig til, hvad der er normalt, og det normale er, at vi har udstationeret tolv soldater og halvfjerds farlige hunde til at vise og beskytte føromtalte flag, og derudover et inspektionsskib i ny og næ. Det har været nok hidtil, hvorfor dog udvide?

Niels Duus Nielsen

MKN: "ca. 60 ansatte"

Jeg er sikker på, at hvis Den røde Hærs arvtagere havde ondsindede planer i arktis, ville de bekymre sig mere om truslen fra de 70 hunde.

Sören Tolsgaard

Det er dog rigtig nok, at Danmark har et enormt ansvar ifm. (internationalt anerkendt) suverænitet over Grønland.

Baggrunden går tilbage til nordboeres bosættelser i Grønland for 1000 år siden. Oprindelig under norsk overhøjhed, men da riget gik i opløsning tilfaldt Grønland (samt Island og Færøerne) Danmark, mens Norge trods indsigelser måtte nøjes med Svalbard og Jan Mayen.

Grønland er et af de største landområder i Arktis, hvad indlandsis angår det absolut største område, mens Rusland og Canada omfatter de største tundra-områder.

Ansvaret er kun i mindre grad militært (beroende på international magtbalance), men i høj grad beroende på administrative tiltag, som overvågning, udforskning og bevarelse af natur- og kulturværdier.

Dette ansvar er i høj grad en udfordring for alle parter at leve op til.

Peter Hansen

Niels Nielsen, der er ment en normalisering i forhold til resten af riget, og hvordan vi iøvrigt beskytter vores territorium. I princippet har den Grønlandske befolkning vel samme krav på forsvar og overvågning som det øvrige Danmark?

Michael Kongstad Nielsen, jamen så lad os se hvornår og hvordan FN klare at få leveret Krim halvøen tilbage til Ukraine og russer ud af Øst Ukraine, så kan vi tales ved derefter!

Der dør folk hver eneste dag i Ukraine, der er ingen fred der, og FN er usynlige.

Her kan man iøvrigt følge med i dagens krigshandlinger i Ukraine hvis det skulle have interesse:

http://liveuamap.com/en

Michael Kongstad Nielsen

Overfører lige en kommentar fra Lotte Folkes artikel samme dag:
"Hvis interesser varetog Danmark, da vi var med til at indføre EU-sanktioner mod Færøerne i makrelkrigen. Endda under EU-formandsskab?"

Peter Hansen
Med hensyn til Krim er der folkeretligt næppe noget at komme efter, jf. Kosovo, og Østukraine er der jo indgået gode fredsaftaler om i Minsk.