Læsetid: 4 min.

Trump overtager magten i det republikanske parti

Med en overbevisende sejr i primærvalget i Indiana og Ted Cruz’ tilbagetrækning fra valgkampen er byggematadoren, der aldrig har beklædt en politisk stilling før, nu sikker på at blive det republikanske partis præsidentkandidat
I en tale fra Trump Tower tirsdag aften gentog Trump sine kendte mantraer - at USA igen skal være en stormagt, der bliver respekteret af andre lande, at han vil rive frihandelsaftaler i stykker for at genforhandle dem til gevinst for amerikanske arbejdere, at forsvaret skal styrkes, og USA’s transportnet og anden infrastruktur skal genopbygges. ”Vores lufthavne minder om dem i den Tredje Verden. Tjek bare, hvordan lufthavne i andre udviklede lande ser ud,” sagde Trump.

I en tale fra Trump Tower tirsdag aften gentog Trump sine kendte mantraer - at USA igen skal være en stormagt, der bliver respekteret af andre lande, at han vil rive frihandelsaftaler i stykker for at genforhandle dem til gevinst for amerikanske arbejdere, at forsvaret skal styrkes, og USA’s transportnet og anden infrastruktur skal genopbygges. ”Vores lufthavne minder om dem i den Tredje Verden. Tjek bare, hvordan lufthavne i andre udviklede lande ser ud,” sagde Trump.

John Angelillo

4. maj 2016

Da byggematadoren og reality show-værten Donald Trump i juli sidste sommer bekendtgjorde sit kandidatur til USA’s højeste politiske embede i skyskraberen Trump Tower i New York, smilede republikanske politikere i Washington, D.C. overbærende. Det samme gjorde man i amerikanske medier.

Næsten ti måneder senere har Trump udmanøvreret 16 republikanske rivaler og trynet hele den republikanske partielite, der har kæmpet med arme og ben imod hans kandidatur, som de forudser vil blive en politisk katastrofe for senatorer og kongresmedlemmer på genvalg til november.

Efter Trumps overbevisende sejr i den midtvestlige delstat Indiana tirsdag aften valgte hans sidste rival, den konservative senator Ted Cruz, at trække sig. Det republikanske parti må nu endelig forlige sig med det uundgåelige: Trump, der aldrig før har været valgt til et politisk embede, bliver med sikkerhed den republikanske præsidentkandidat i 2016.

Læs også: Verden ifølge Trump

I et tweet kaldte partiformand Reince Priebus Trump for den ”formodede” præsidentkandidat - en formulering, der dækker over, at de delegerede på partikongressen i juli først skal have lov til at stemme, inden han kan kåres som præsidentkandidat.

Tabte jobs skal tilbage

I en tale fra Trump Tower tirsdag aften gentog Trump sine kendte mantraer - at USA igen skal være en stormagt, der bliver respekteret af andre lande, at han vil rive frihandelsaftaler i stykker for at genforhandle dem til gevinst for amerikanske arbejdere, at forsvaret skal styrkes, og USA’s transportnet og anden infrastruktur skal genopbygges.

”Vores lufthavne minder om dem i den Tredje Verden. Tjek bare, hvordan lufthavne i andre udviklede lande ser ud,” sagde Trump. Og kulminearbejderne i Ohio, West Virginia og Virginia fik klar besked. ”Når jeg er præsident, får I jeres arbejde tilbage,” lovede han.

Hvordan det skulle kunne lade sig gøre i en situation, hvor billigere naturgas udvundet ved hjælp af fracking-teknikken har udkonkurreret det for klimaet skadelige brunkul, fik minearbejderne ikke at vide.

Trump bedyrede endvidere, at amerikanske selskaber, der flytter jobs til udlandet og eksporterer varer derfra tilbage til USA, vil blive straffet. Det vil have ”alvorlige konsekvenser” for disse koncerner, sagde han.

Fra et valgtaktisk synspunkt sigter Trumps retorik mod at vinde stemmer fra hvide arbejdere i delstater i det nordøstlige og midtvestlige USA, der i de sidste tre årtier har mistet store dele af sin industri til lavtlønslande som Mexico og Kina og andre nationer i Asien.

Hvis Trump i novembervalget kan bringe normalt demokratiske delstater som New York, Pennsylvania og Michigan i spil, kan det tvinge den formodede demokratiske kandidat, Hillary Clinton, i defensiven. Trump håber også at vinde den traditionelle svingstat Ohio, der ligeledes har mærket de negative følger af globaliseringen.

Tirsdag aften glemte Trump desuden ikke at starte en forventet charmeoffensiv overfor spansktalende amerikanere og afroamerikanere, som han lovede at skaffe ”masser af jobs” uden at løfte sløret for, hvordan det skal lade sig gøre. Gennem valgkampen har han med sin grove retorik især fornærmet latino-immigranter.

En ny Berlusconi?

Selve valgdagen i Indiana bød på en byge af skældsord fra Cruz rettet mod Trump, der forurettet svarede igen, om end med mere beherskede formuleringer. Senatoren kaldte Trump for en narcissist, flanør, systematisk løgner og sagde, han ikke kunne forstå, hvordan vælgerne kan støtte en kandidat, hvis profane sprogbrug vil tvinge forældre til at slukke for fjernsynet og lukke internettet ned for at beskytte deres børn.

Men over 50 pct. af de republikanske vælgere i den yderst republikanske delstat Indiana vendte det døve øren til Cruz’ bønner om at stemme på den religiøse og ”ægte” konservative fremfor den ”venstreorienterede” demokrat Trump fra det ”syndige” New York.

Lige til det sidste fejllæste Ted Cruz Donald Trumps brede tiltrækningskraft som højrepopulistisk folkeforfører. Parallellen til Italien i 1994 er slående. Dengang tog det også ti måneder for en anden forretningsmand og indehaver af de fleste private tv-stationer, Silvio Berlusconi, at opbygge et nyt parti og blive valgt til landets ministerpræsident.

I USA i 2016 har Donald Trump med et lignende højrepopulistisk budskab og løfter om at skabe millioner af nye jobs - uden at fremlægge en meningsfuld økonomisk plan - erobret kontrol med det ene af landets to store partier - et parti, tidligere præsident Abraham Lincoln var medgrundlægger af i 1850’erne. I Italien afløste Berlusconis parti, Forza Italia, de kristelige demokratiske og det socialistiske partier. 

I USA er det endnu uvist, hvordan fremtiden former sig for det republikanske parti, der i kraft af sin forretningsvenlige kurs og sit intime forhold til lobbyister fra den private sektor har mistet kontakten til store dele af sin traditionelle vælgerskare.

Hvis Trump vinder i november, vil det republikanske parti undergå fundamentale forandringer og formentlig skifte identitet. Det kan give sig udslag i dannelsen af et tredje og konservativt parti i USA og muligvis true det indgroede topartisystem.

Hvis Trump taber i november, vil de forskellige fraktioner gå i nærkamp om at generobre kontrol med partiet - en proces, der kan udfolde sig over mange år og holde republikanerne fra magten i Det Hvide Hus og i Kongressen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Eneste trøst er, at det da højst kan vare i 8 år, hvis det næsten komiske sker. President Trump.

Mathias Løkke Madsen

"Hvis Trump taber i november, vil de forskellige fraktioner gå i nærkamp om at generobre kontrol med partiet - en proces, der kan udfolde sig over mange år og holde republikanerne fra magten i Det Hvide Hus og i Kongressen."

Ja, så kunne der langt om længe blive udrettet noget politisk. Det ville være fantastisk for både USA og resten af verden! Hvis det sker, vil jeg personligt sende et takkebrev til Trump.

Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Benny Larsen, Jørgen Steen Andersen, June Beltoft, Jens Lerdorf og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
curt jensen

Trump er så populær fordi han har ret.
Ikke nødvendigvis med sit bud på de bedste løsninger på USAs problemer men i erkendelsen af disse. Ingen af de andre kandidater er parat til at erkende omfanget af krisen i USA, bortset måske fra Sanders, men hans vinkel er for radikal og u-amerikansk. Så længe de store korporationer er så magtfulde som de er, får Sanders ikke en fod på jorden.

Det får Trump til gengæld - han køber jo bare både foden og jorden.

Hvilket i sig selv udstiller et af USAs mest alvorlige problemer ganske glimrende.

Troels Brøgger, Flemming Berger, Torben R. Jensen, Jan Kauffmann og Jens Lerdorf anbefalede denne kommentar
Jens Lerdorf

Giv dog manden en chance.
Personligt er jeg rimelig glad for ikke at skulle stemme på nogle som helst af de amerikanske kandidater, men hvis jeg skulle ville jeg helt klart stemme på Trump, for da glædeligt at han har fået vippet Bush klanen af pinden og hvis det også lykkes ham at vippe Clinton klanen af pinde, kan hele verden ånde lettet op. Vel har manden kvajet sig gang på gang og er en ret så benhård forretningsmand, men det er jo ikke ensbetydende med at han ikke kunne kan blive en god præsident, der kan få vendt skuden for amerikanerne, der er på fallitens rand.

Finn Thøgersen, Troels Brøgger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Ved at koncentrere mediedækningen om Trump har man støttet begge de ”formodede” præsidentkandidater. De næste par måneder vil sikkert være med tiltagende opfordringer til Sanders i pressen om at stoppe kampagnen, frem for at anerkende, at han rent faktisk er en seriøs præsidentkandidat, og at han er langt mere vellidt i USA end Clinton. Clintons fordel i forhold til Trump består i, at der er lidt færre, som hader hende frem for Trump. Begge ”formodede” kandidater har en negativ score, når man trækker de vælgere, som ikke kan lide kandidaten, fra de positive vælgere.

Clinton (og pressen) vil i stedet for direkte at involvere sig i den igangværende demokratiske valgkamp hellere føre en skyggevalgkamp mod Trump og en for parnasset ufarlig ”værdipolitisk” debat, hvor man endda kan give udtryk for korrekte universelle holdninger frem for at forholde sig til årsagerne til højrepopulisme og Sanders berettigede kritik af politisk finansiering, den nationale økonomi og den skæve indkomstfordeling.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Thomas Kristensen, Keld Albrektsen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Rasmus Knus
Der er lang tid til valget.

Hillary Clinton (antaget at de dér forpestede super delegates ikke skifter side) kunne jo sagtens gå rundt og gemme på flere skandaler fra sin mangeårige karriere i politik.

Trumps mangeårige karriere udenfor politik er måske hans sørgelig fordel.

Rasmus Knus

@ Benjamin Bach
Du har naturligvis ret.

Hvis Hillary Clinton bliver afsløret som oxy-afhængig og finansielt i lommen på et kommunistisk rumvæsen, så er hun færdig.

Ellers er hun USA's næste præsident - efter loven om de store tal - og det vil jeg gerne sætte hele min formue på - 1 kr, hvis du er frisk på et væddemål?

Benny Larsen

Nu ikke så negative, se hvad dk har på toppen i regering og folketing! ja ok LLR kan vel højest "banking vid a hammar", den røde knap er selvfølgelig værre!

Torben R. Jensen

Der kan være en god mulighed for en uafhængig kandidat til præsidentvalget, som kan udgøre en seriøs udfordring til de to store partiers kandidater. Begge partiers ”formodede” præsidentkandidater har et flertal af befolkningen imod sig. Clintons kandidatur er omtrent det ringest mulige. Folk stemmer ikke på hende, fordi de synes om hende eller hendes politik, men fordi alternativet (Trump) er værre. Det gør også Clinton sårbar i forhold til mulige negative historier, som kan dukke op og givetvis allerede er forberedt af Republikanerne.

Det vil næppe være Sanders, der stiller op som uafhængig, men det kunne være en anden med tilknytning til Working Families Party. Partiet har i løbet af Sanders primærvalg både fået en viden og organisation, som kan tage kampen op med de etablerede partiers politikere. Mange forhindringer i lokale valglove er blevet blotlagt under primærvalget, og nogle vil være fjernet inden præsidentvalget, ligesom græsrodsorganisationen er blevet landsdækkende med engagerede og erfarne lokale repræsentanter.

erik mørk thomsen

Skulle jeg vælge mellem Trump og Clinton, vil jeg vælge Trump.
Hun er for krigslider og ligger i med finanskapitalister, der bestikker hende med store beløb, kørt som honorar, for at tale for dem.
Hun vil ingengang offentliggøre, hvad hun har sagt til dem eller lovet dem.

Troels Brøgger

Det er helt sikkert at noget nyt skal ske i USA hvis forholdene derovre skal forbedres. Hele establishmentet har haft RIGTIG travlt både derovre og her, med at tale Sanders og Trumps chancer ned. Det gælder også inde i dette debatforum. Det er som om der hersker en tykpandethed over hele linjens som forhindrer folk i at forstå at mange, RIGTIG MANGE er træt af korumperede politikere og kloge-ågede forstå sig på'er.
Når man læser "verden ifølge Trump" her på bladet, kan man se at mange af de ting han siger faktisk går imod den tendens der hidtil har hersket bredt nemlig: "markedet ordner alt", og "vi i vesten skal blande os i alt, for vi er de klogeste". Det er forfriskende, hvor skræmmende det end også kan være med alt hans nedgøring af kvinder og andre etniciteter.
Primærvalget hos demokraterne er jo lidt et på forhånd planlagt teater. Hvor ville det dog være fedt at slippe for endnu en Clinton, og nu endda en købt og betalt krigsliderlig en som måske endda har en del skjult mandehad efter Bills udskejelser, som kan blive sublimeret ud på uskyldige med bomber og droner.
Skal jeg vælge mellem Trump og Clinton er jeg i forhold til krige og ødelæggelser rundt omkring i verden næsten mere bange for hende

Torben R. Jensen

Både Trump og Sanders er reaktioner på 30 års markedsliberalisme (nyliberalisme), som clinton er eksponent for. Så det er ikke underligt, hvis de begge peger på samme problemer i økonomien. Løsningerne er dog vidt forskellige.
Sanders model er en liberal blandingsøkonomi, hvor statens aktiviteter er væsentlige for at regulere økonomien og set fra det hjørne er det formentlig ligegyldigt om næste præsident er en statsfacist (Trump) eller en cooperativ facist (Clinton).
Det politiske spekter ville være mere komplet, hvis der blandt kandidaterne også var en socialist og en anarkist, men dem skyder de vel i USA.

Torben R. Jensen

Rettelse:
Jeg skulle have skrevet "corporate" og ikke "cooperativ" om Clintons politik.
Nyliberalismen er netop fokuseret på, at "markedet" og dermed underforstået konkurrence mellem private virksomheder er den eneste rigtige regulering af samfundet.