Læsetid: 3 min.

Udlevering af formodet attentatmand er ikke ny tyrkisk IS-politik

Efter det er kommet frem, at Tyrkiet angiveligt udleverede Lars Hedegaards formodede attentatmand til Islamisk Stat i 2014, sår danske politikere nu tvivl om Tyrkiets ståsted. Den to år gamle fangeudveksling siger dog meget lidt om de to parters relation i dag, mener ekspert
30. maj 2016

Sagen om attentatforsøget på Lars Hedegaard i 2013 så søndag ud til at have taget endnu en drejning.

Anonyme kilder tæt på regeringen og med forbindelse til efterforskning af sagen, fortalte i Jyllands-Posten, at danske myndigheder »med 99,9 procent« sikkerhed vurderer, at Tyrkiet i 2014 udleverede Hedegaards formodede attentatmand, BH, til Islamisk Stat som led i en fangeudveksling med terrorbevægelsen.

De samme kilder hævder, at BH før attentatforsøget var tilknyttet personer, der i dag forbindes med IS, og ifølge viceudenrigsministeren i de kurdiske selvstyreområder i Nordsyrien befinder BH sig i dag i IS’s hovedsæde, Raqqa.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder den formodede udlevering en »fjendtlig handling over for Danmark« og siger til Jyllands-Posten, at man nu »kan have svært ved at stole på Tyrkiet som samarbejdspartner«.

Samme toner lyder fra Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen, der til Ritzau siger, at sagen »grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved, om Tyrkiet er en allieret i kampen mod Islamisk Stat, eller om den tyrkiske regering samarbejder med terrorister«.

Men oplysningerne om BH’s involvering i fangeudvekslingen bidrager ikke med afgørende ny viden om forholdet mellem Tyrkiet og Islamisk Stat, mener Deniz Serinci, historiker og journalist, som har beskæftiget sig indgående med IS og Tyrkiets forhold til bevægelsen.

»At BH var en del af fangeudvekslingen, beviser intet nyt om Tyrkiets og Islamisk Stats forhold. For udvekslingen har vi jo kendt til siden 2014, og den handlede mest om, at Tyrkiet ville have frigivet 49 gidsler i IS’s varetægt. Selv om det ikke er bevist, er det ret kendt, at Tyrkiet i perioder har tolereret IS, men det er mere kommet til udtryk ved, at jihadister forholdsvis let har kunnet krydse den tyrkisk-syriske grænse. Så sagen her vidner mere om, at tyrkerne ikke har været så bekymrede for den danske reaktion, når der nu var en arrestordre på BH,« siger Deniz Serinci.

Ny tyrkisk politik

Når de nye oplysninger ikke bidrager med afgørende viden om Tyrkiets forhold til IS, handler det ifølge Deniz Serinci også om, at relationen har ændret sig meget, siden fangeudvekslingen fandt sted i 2014.

Kritikere har tidligere beskyldt Tyrkiet for direkte eller indirekte at støtte IS, da landet har haft klare interesser i at lade bevægelsen bekæmpe både Bashar al-Assad og ikke mindst de kurdiske styrker, som er allieret med PKK i Tyrkiet. Men ifølge Deniz Serinci er der en klar ændring i tyrkisk politik over IS. Han befandt sig selv ved den tyrkisk-syriske grænse i 2014 og har igen i marts og februar i år opholdt sig der igen.

»Ved grænsen er det let selv at observere ændringen i tyrkernes politik. Før var der stor trafik af jihadister over grænsen, men nu har tyrkerne sat ind for at stoppe det. Og det er også tydeligt, at man er begyndt at anholde langt flere formodede IS-krigere inde i Tyrkiet,« siger han.

En ændring i relationen mellem Tyrkiet og IS fandt sted, da Erdogan-regeringen efter hårdt pres fra Washington i juli sidste år accepterede at lade amerikanske kampfly angribe IS’s stillinger i Syrien fra baser i det sydlige Tyrkiet.

Siden har IS indledt en offensiv mod Tyrkiet med bombeangreb i de større tyrkiske byer og jævnlige raketangreb mod tyrkiske grænsebyer, og tyrkerne har svaret igen med bombninger af IS-kontrollerede mål. Men selv om situationen dermed er en helt anden end i 2014, er tyrkerne stadig meget tilbageholdende med for alvor at svække IS, mener Deniz Serinci.

»Tyrkiet bekæmper stadig ikke for alvor IS. Hvis de bomber nogen, så er det mest kurderne. En ud af 10 gange er det måske IS, de bomber, men resten er kurdiske mål. I Vesten ser man IS som den største fjende i regionen, og vi kan ikke se den store trussel fra kurdiske, sekulære nationalister. Men i Tyrkiet er det omvendt. Og det er først for nylig, at man overhovedet er begyndt at betragte IS som en fjende af Tyrkiet,« siger han.

Under alle omstændigheder tror Deniz Serinci ikke, at de nye oplysninger om, at tidligere fangeudvekslinger har inkluderet den danskeftersøgte BH, vil have nogen større konsekvenser for Tyrkiets relation til Europa eller koalitionen, der bekæmper IS.

»Det er jo som sagt ikke noget nyt, at man har foretaget de her fangeudvekslinger. Så det er kun Danmark, der skulle have lyst til, at de her nye oplysninger om BH skulle have konsekvenser. Men især nu, hvor man anvender Tyrkiet til at dæmme op for flygtningene, tror jeg ikke, man vil se nogen alvorlige konsekvenser af det her,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Nicolaj Houmann Mortensen

Bevares - udvekslingen af BH til ISIL får vel næppe den store betydning i forholdet mellem Tyrkiet & EU. Men i en dansk kontekst er det helt uacceptabelt, at en dansk/libaneser - eftersøgt internationalt for mordforsøg her i Kongeriget - bare bliver sluppet ud af tyrkisk fængsel.

Men OK, inden vi skruer os for meget op, skal vi vel huske på, at Danmark ikke selv opfører os særlig heroisk, når danskere er taget som gidsler. Vi skal nok ikke gå alt for dybt ned i, hvordan f. ex. familien Quist Johansen med tre børn og to gaster, fik skrabet løsesummen til de somaliske kidnappere sammen tilbage i 2011.

At det danske udenrigsministerium bistår i forhandlinger med gidseltagere er velkendt.