Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udmattelseskamp i fransk politik

Gennemførelse af en omstridt arbejdsmarkedslov førte til en uge med demonstrationer og strejker i en protestbevægelse, der er ved at miste pusten
Udland
21. maj 2016

Fagforeningerne hævder, at der var 100.000 demonstranter i Paris’ gader torsdag, politiet siger 14.000. Forskellen på de to tal har aldrig været så grotesk som i denne uge i Frankrig, der gik med demonstrationer og strejker.

Forrige uge gennemførte den franske regering en omstridt arbejdsmarkedslov, El Khomri-loven – opkaldt efter arbejdsministeren, uden om det parlamentariske flertal.

Det kan lade sig gøre med en særlig paragraf i den franske forfatning, 49-3, hvor regeringen sætter sin egen overlevelse på spil. Inden for 24 timer kan et flertal i parlamentet stille et mistillidsvotum og dermed vælte regeringen.

Oppositionen opstillede da også halvhjertet et mistillidsvotum mod en lov, der af mediernes iagttagere betragtes som arbejdsgivervenlig. El Khomri-loven går især ud på at smidiggøre de arbejdskontrakter, der i Frankrig gør det uhyre svært at fyre en fastansat.

Meningen er, at arbejdskontrakter i højere grad skal udformes i selve virksomheden i diskussion mellem arbejdsgiver og fagforeninger. I Frankrig kaldes denne holdning for ’socialdemokratisk’ som modsætning til socialistisk.

Den egentlige opposition mod loven var derfor især at finde på venstrefløjen, ikke mindst i socialisternes egne rækker. Det franske socialistparti og de socialistiske parlamentarikere er dybt splittede omkring arbejdsmarkedsreformen, der betragtes som en indrømmelse til liberalisme og kapitalisme.

Som noget ganske uhørt forsøgte visse socialistiske parlamentarikere under mediernes bevågenhed at samle tilstrækkeligt mange stemmer til et venstreorienteret mistillidsvotum. Det faldt til jorden.

Et strategisk spil

Tilbage står et dybt splittet fransk socialistparti. Premierminister Manuel Valls undlod, sandsynligvis med støtte fra præsident Hollande, at ’straffe’ de oprørske socialister ved udelukkelse af den socialistiske gruppe i parlamentet.

De oprørske socialister afholdt sig til gengæld fra at stemme for højrefløjens mistillidsvotum. Dermed var El Khomri-loven gennemført med et strategisk spil af den type, præsident Hollande er kendt for at gennemføre.

Både Hollande og den franske regering med Valls i spidsen slår i disse dage franske rekorder i upopularitet. På Place de la Republique fortsætter bevægelsen Nuit debout, der er affødt af den første kæmpedemonstration mod El Khomri-loven den 31. marts, hvor over 1 million demonstrerende – også ifølge politiet.

Med Nuit debout er det selve demokratiet, som står til diskussion, i den form, der nu har ført til gennemførelsen af en lov på trods af parlamentarisk modstand.

Læs også: ’Vi kommer ikke med fred’

I denne uge var det atter de store fagforeninger, som kaldte til demonstration og strejke for at lægge arm med en lov, der stadig skal gennem senatet og tilbage til parlamentet for endelig at være vedtaget.

På trods af uoverensstemmelser i optælling mellem fagforeninger og politi er der ingen tvivl om, at demonstrationerne i denne uge ikke nærmer sig den tilslutning, som sås sidst i marts.

Voldelige episoder har virket afskrækkende. En flok casseurs, ødelæggere, smadrer butiksruder og biler i kølvandet på demonstrationerne. Fra politiets side er det skyer af tåregas, der har været brugt.

Onsdag var det politiet, der demonstrerede på Place de la Republique, mens der i en af sidegaderne blev sat ild til en politibil, og to betjentes liv var i fare. I medierne diskuteres det, om det er ’ødelæggerne’ eller El Khomri-loven, som foranlediger vold.

Politisk er andre spil i gang. Alle synes at se frem mod præsidentvalget om et år. På højrefløjen skyder antallet af kandidater op som champignoner. På venstrefløjen ser det ud til, at ganske mange ser et nederlag i øjnene og derfor har blikket rettet mod 2022 i en kamp mellem socialdemokrater og socialister.

Fagforeningerne varsler nye demonstrationer og strejker den 26. maj og den 14. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her