Læsetid 6 min.

Vindprojekt i Kenya anerkender kun ét ud af fire stamme-folk

En strid om vindmøller i Kenya, som Vestas er del af, får ny næring. Ifølge ny DanWatch- rapport fik konsortiet bag lavet deres egen vurdering af, hvem der kan regnes for oprindelige folkeslag på stedet. Sagen går til domstolene
Tre lokale grupper af kvægnomader 
 er ikke blevet anerkendt som oprindelige folk ved  det store vindmølleprojekt i Kenya. Og dermed har de ingen kompensation fået. I et stort område skal der bygges og rejses 365 møller. En bevæbnet sikkerhedsvagt i et skur overvåger al trafik til byggeprojektet.

Tre lokale grupper af kvægnomader
er ikke blevet anerkendt som oprindelige folk ved det store vindmølleprojekt i Kenya. Og dermed har de ingen kompensation fået. I et stort område skal der bygges og rejses 365 møller. En bevæbnet sikkerhedsvagt i et skur overvåger al trafik til byggeprojektet.

Sven Torfinn
31. maj 2016

Mens Vestas er i fuld gang med at sætte vindturbiner op i det nordlige Kenya, fortsætter en retssag mellem vindprojektets parter og lokale stammefolk. Striden går blandt andet på, om stammefolkene i området er blevet tilstrækkeligt hørt og informeret om projektet, før det gik i gang i 2007.

I en ny rapport fra DanWatch fremgår det bl.a., at konsortiet, Lake Turkana Wind Project (LTWP), kun har anerkendt en ud af fire stammer i Kenya som et oprindeligt folk. Det er på trods af, at alle fire stammer står på den afrikanske menneskerettighedskommissions liste over oprindelige folk i Afrika.

Ifølge Afrika-programkoordinator for IWGIA Marianne Wiben Jensen betyder det, at de tre stammer ikke har de samme rettigheder, som hvis de var anerkendt som oprindeligt folk. Hun forklarer, at hvis man havde identificeret dem som oprindeligt folk, skulle det være klart og veldokumenteret, at de lokale stammer var blevet hørt »på den rigtige måde«. Hertil kommer, at man som oprindeligt folk har en særlig ret til jord og naturressourcer og skal give samtykke, før store udviklingsforetagender kan gå videre.

»Hele spørgsmålet om den forudgående identifikation af, hvem der ejer jorden, og hvordan man spørger dem om lov til at bygge på den, var foregået på en anden måde, hvis man fra starten havde vurderet grundigt, om der var ’oprindeligt folk’ i området,« siger Marianne Wiben Jensen og henviser til FN’s erklæring for oprindelige folks rettigheder.

Lake Turkana Wind Power-projektet er Kenyas største private investering nogensinde med en værdi på cirka 620 mio. euro (4,6 mia. kr.), hvor Vestas med deres vindturbiner har 12,5 procent af investeringerne i projektet. Ifølge stammefolkene, der har trukket LTWP i retten, var der ikke nogen offentlig høring, før jorden blev givet væk, ligesom alle berørte lokale ikke er blevet lovet kompensation for den jord, der er inddraget til projektet. Det er ifølge sagsøgerne i strid med Land Trust Act og Kenyas forfatning.

’Ikkemanipulerende’

DanWatch har talt med 24 medlemmer fra de fire berørte stammer, der uafhængigt af hinanden fortæller, at de først hørte om afgivelsen af jorden til vindmølleprojektet i 2009, to år efter tilladelsen blev givet i 2007.

I en skriftlig kommentar til Information skriver LTWP-konsortiet, som består af internationale långivere og virksomheder, herunder Vestas, at der har været gennemført offentlige høringer i lokalsamfundet siden før 2007.

»LTWP har og vil fortsætte med at engagere sig i en høringsproces med alle de berørte samfund i projektområdet. Gennem hele projektets livscyklus sigter vi mod at informere de berørte samfund om projektet, identificere deres synspunkter og få deres brede opbakning. LTWP vil fortsat sikre, at høringerne gennemføres i god tro; er kulturelt passende, frivillig, fri for indblanding og ikkemanipulerende,« siger administrerende direktør for LTWP, Phylip Leferink.

Det har ikke været muligt i går for Information at efterprøve denne påstand.

Over for DanWatch har konsortiet ikke været i stand til at dokumentere, at man har inddraget lokalsamfundene på korrekt vis, fremgår det af rapporten.

Særlige rettigheder

Oprindelige folk eller stammefolk har særlige rettigheder i henhold til FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og ILO-konvention 169. Det betyder, at uanset hvor en virksomhed ønsker at gøre forretninger, skal det oprindelige folk høres. Konsortiet udarbejdede i 2011 deres egen vurdering af, hvilke stammer der falder under definitionen af ’oprindeligt folk’. Ifølge deres egen vurdering falder ét ud af de fire stammesamfund i Kenya under denne kategori.

I rapporten fra DanWatch fremgår det, at LTWP ikke vurderer, at stammerne turkanas, samburuerne og rendille kan kategoriseres som oprindeligt folk, fordi »de har samme mulighed under dette projekt til at give udtryk for deres bekymringer, hvis deres rettigheder, behov, levebrød, kultur eller begær er berørt. Derfor er begrebet oprindelige folk blevet indsnævret til et særlig jæger-samler samfund, el molo«. I vurderingen fremgår det, at der indtil videre ikke er tegn på, at vindmølleprojektet vil få en negativ indflydelse på el molo, da stammefolket er placeret cirka 70 kilometer nord for projektets område.

Chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Feiring, mener, at det er problematisk, at LTWP udarbejder deres egen definition i stedet for at følge den internationalt anerkendte liste over oprindelige samfund, som er udarbejdet af den afrikanske menneskerettighedskommission.

»Det er ikke virksomheder eller deres rådgivere (LTWP, red.), der har den autoritative fortolkning af, hvem der er og hvem der ikke er et oprindeligt folk‚« siger Birgitte Feiring. Hun forklarer, at man normalt lægger vægt på to sæt kriterier – de subjektive og de objektive – når man vurderer oprindelige folk.

»De objektive kriterier er, om denne gruppe af mennesker har kulturelle særpræg, et særskilt sprog, deres egne institutioner og en identitet og historie som et folkeslag. Dertil er der et subjektivt kriterium, som handler om, hvorvidt de selv opfatter sig som et oprindeligt folk. Alle fire folk i Kenya vil opfylde disse kriterier,« vurderer Birgitte Feiring.

Kvægnormader udelukkes

De tre stammer, som konsortiet har udelukket som oprindeligt folk i deres egen vurdering, er pastoralister eller kvægnomader. Ifølge Birgitte Feiring er det en typisk problemstilling i Afrika, at kvægnomaderne har svært ved at blive anerkendt som oprindeligt folk, måske fordi der er mange af dem, og anerkendelsen vil have betydning for d eres kontrol med jord og ressourcer. »Man ser en tendens til, at forskellige institutioner har forsøgt at udelukke pastoralisterne, fordi det er et forsøg på at begrænse deres rettigheder,« siger hun.

Marianne Wiben Jensen fra IWGIA forklarer, at »et andet karakteristika ved oprindelige folk er, at deres livsform og overlevelse afhænger af adgang til jord på kollektiv vis.«

Ifølge Birgitte Feiring giver det specielt i forhold til pastoralisterne mening at betragte dem som oprindelige folk, fordi de er afhængige af kollektive jordrettigheder.

»Pastoralisterne flytter derhen, hvor der er græs og vand. Derfor giver det ikke mening, hvis de skulle have hver deres lille privatejede jordlod,« forklarer hun.

Bedre standarder

I løbet af de seneste år er flere store grønne energiprojekter skudt op i Afrika. Efter Paris-aftalen i november sidste år er der lovet flere midler, som strømmer til de afrikanske lande. Ifølge Mikkel Funder, der er ekspert i klima og udvikling ved DIIS, viser vindmølleprojektet i Kenya, at selv om grøn energi er en god ting, så skal man være opmærksom på, om internationale standarder og praksis bliver fulgt.

»I Kenya er det en meget kompleks situation i et område og et land, hvor jord er meget konfliktfyldt. Alle har et ansvar for at tage hensyn til lokalbefolkningen. Det er ikke nok bare at sende en konsulent ud og lave en rapport. Man skal involvere sig i den og oparbejde en bred, social anerkendelse fra lokalbefolkningen, der ikke ender ud i retssager,« siger Mikkel Funder og fortsætter:

»Det er en proces, som kræver konstant arbejde. En pastoralist i det nordlige Kenya synes måske ikke at en vindmølle er en herlig ting. Her skal man som minimum sikre sig, at investorerne følger standarderne,« siger han.

Vestas vil ikke kommentere direkte på spørgsmålet om jordrettigheder på grund af den verserende retssag. I en mail til Information skriver Vestas, at de »ikke er bekendt med, at der har været uregelmæssigheder i den due diligence proces og/eller metode, som LTWP brugte« i forbindelse med vurderingen af, hvem der anerkendes som oprindeligt folk.

»Dette underbygges yderligere af, at projektets brede ejer- og lånerkreds, som inkluderer internationale finansielle aktører med stor erfaring inden for projekter i udviklingslande, er nået til samme konklusion,« skriver Vestas og fortsætter:

»Vestas respekterer selvsagt altid menneskerettighederne og forventer, at vores samarbejdspartnere gør det samme. Vestas øver i den sammenhæng sin indflydelse for at sikre ansvarlig adfærd i sin værdikæde. I forlængelse heraf er det som udgangspunkt projektejerens og ikke Vestas’ ansvar, at der gives den rette kompensation til lokalbefolkninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Stjerneklar
    Jørn Stjerneklar
Jørn Stjerneklar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørn Stjerneklar
Jørn Stjerneklar

Tak til Danwatch for rapporten. Jeg har lige læst den igennem. Problemet i Kenya generelt omkring jord, er at de oprindelige folk, 4. verden, eller hvad de nu vil kaldes, altid har været regnet for lort af den til enhver tid herskende klasse. Det være sig koloniherrer fra England eller Kikuyuer fra det centrale højland. Masaierne har i årevis slåsset med de store jordbesiddere, det være sig sorte eller hvide i masailand. Nu er turen kommet til det der regnes for Sibirien i Kenya (det hat absolut intet med temperatur at gøre). Turkana og omegn er et sted man før sendte uduelige embedsmænd hen. Eller politiske fanger, som den nuværende præsidents farmand f.eks.
Turkanaerne har aldrig fået noget der ligner penge eller andre ressourcer til udvikling. Det samme gælder til dels Samburuerne, Rendiller og El Molo. Netop på den baggrund er det trist at se danske midler fra IFU, pensionskasser og Vestas blive involveret i denne sag. For selvfølgelig skal den evige vind der blæser i Turkanaørkenen bruges til at generere energi, enhver der har sovet i en manyatta deroppe ved, at det ikke er vind der mangler, men grundarbejdet burde være lavet i forhold til at indrage den oprindelige befolkning og respektere deres rettigheder. Desværre har de ikke været alene om at fucke lokalbefolkningen op, Vestas og co. I årevis har den massive tilstedeværelse af NGO'er, der har haft et bonanza med at flyve ind i Sydsudan med alverdens nødhjælp, forlængst skabt et klondyke med prostitution, druk og ydmygelse. Det samme har tilstedeværelsen af den store flygtningelejr Kakuma, hvor flygtningene har haft langt, langt bedre vilkår end lokalbefolkningen. Uden at NGO'er og FN i almindelighed har bekymret sig synderligt. Så på en måde er det måske godt, at det er danske interesser der står for skud. Det bryder vi os jo ikke om og plejer at håndtere problemerne anstændigt. At den oprindelige befolkning så i den sidste ende har tabt for længst er en anden historie.