Læsetid: 7 min.

Beijing flytter 400.000 job til forsømt forstad

Næste år flytter Beijings administration ud af byen til forstaden Tongzhou. Det sker i et forsøg på at mindske presset på hovedstaden, få kontrol med forureningen, de skyhøje boligpriser og den overbelastede infrastruktur
Engang var 64-årige Xing Guos kvarter i Tongzhou en landsby. De fleste af naboerne er flyttet for at gøre plads til højhuse, men Xing Guo venter stadig på et bedre tilbud. Imens passer han hjemløse hunde for at holde fast i det liv, der engang var.

Lu Bin

22. juni 2016

En ram lugt forpester luften uden for Xing Guos hus. Her lå en engang en lille landsby. Nu er stedet forvandlet til en midlertidig losseplads, indtil højhuse skal overtage pladsen.

Næste år flytter Beijing bykommune hele sin administration til Lucheng i forstaden Tongzhou 20 kilometer øst for den Himmelske Freds Plads og omkring ti kilometer syd for Beijings lufthavn. I kampen mod forurening, en overbelastet infrastruktur og skyhøje boligpriser flytter Beijing alle »ikkeessentielle« funktioner ud af byen og skaber en ny by i forstaden Tongzhou.

I dag er Tongzhou mest kendt som en sovende satellitby, der med relativt billige lejeboliger huser millioner af unge kontorarbejdere. Men engang var Tongzhou en vigtig indgangsport til hovedstaden. Her lyste den 49 meter høje Pagode for den Lysbringende Buddha (Ran deng sheli ta) op for rejsende på den 1.776 kilometer lange menneskeskabte kanal, Kejserkanalen, der forbandt Beijing til det frodige Hangzhou i syd. I dag står pagoden som et ensomt minde om byens fortid. Alt omkring den er ryddet for at give plads til nye højhuse.

Tongzhou skal have en ny identitet som Beijings administrative centrum, og udviklingen skal gå stærkt. En helt ny by med hospitaler, skoler, kontorbygninger, veje, parker og boliger skal stå klar inden for 15 år.

Det er ikke første gang, Kina forsøger sig med storstilede byplanlægningsprojekter for at bekæmpe nogle af de problemer, som landets hastige urbanisering har skabt. Rundt omkring anlægges økobyer, der ofte hverken er økologiske eller funktionelle. Det viser Anna Karin Grönroos i sin dokumentarfilm ‘Ecopolis’. Men med sin beliggenhed tæt på Beijing og med to metrolinjer har Tongzhou indtil videre ikke haft svært ved at tiltrække investorer og indbyggere.

Tre kilometer fra pagoden fører en smal gyde fra en ny firesporet vej ind til det, der engang var landsbyen Yongshun. Nu er der kun syv af de oprindelige 30 huse tilbage. Et af dem tilhører Xing Guo.

I løbet af de sidste tre år har hans naboer en efter en skrevet under på kontrakten med den private entreprenørvirksomhed Huabei Zhujiang og er flyttet i lejligheder. Nu bor de til leje i udkanten af Tongzhou, indtil de får den fulde erstatning udbetalt og kan købe en lejlighed. Bag sig har de efterladt tomter med murbrokker og hjemløse hunde. Dyrene passer ikke ind i det nye liv i højhusene, konstaterer 64-årige Xing Guo, der passer et dusin hjemløse hunde.

»Jeg tager mig af dem, så længe jeg kan.«

Hver dag henter han rester fra byens marked for at holde liv i dem og holde fast ved det liv, der engang var.

Xing Guo ved godt, at jorden under hans hus er penge værd. Han vil ikke snydes og kæmper for at få en højere erstatning end de omkring 8.500 kroner pr. kvadratmeter, han er blevet tilbudt.

»Vores huse er jo ikke noget særligt, men beliggenheden er god, og vi ville aldrig få råd til at købe noget her i området.«

Oprindeligt blev de lovet, at de kunne flytte ind i en lejlighed med samme placering. Men det tror Xing Guo ikke længere på. Allerede nu ligger priserne på de nye lejligheder på den anden side af vejen på omkring 30.000 kroner pr. kvadratmeter. Huspriserne i Tongzhou er syvdoblet siden rygterne om flytningen af Beijings bykommune begyndte at svirre for mere end ti år siden, skriver den kinesiske avis Caijing.

Mens vi står og snakker, kommer naboen Jiao Chun forbi på sin cykel. Han er på vej hen for at hente sit barnebarn på skolen godt fem kilometer derfra.

»De gør det svært for os at blive boende. Engang kunne børnene selv gå til skolen lige derovre ved pagoden. Men den er ryddet, så nu må vi hente og bringe hver dag. Alligevel flytter vi først, når vi bliver tvunget til det,« siger Jiao Chun.

Mens de kæmper for erstatningen, vokser affaldsdyngerne på nabogrunden. Lugten er kvalm i sommervarmen.

»Det er migrantarbejderne, der arbejder på byggepladserne i området. De har gjort stedet til en losseplads,« fortæller Xing Guo.

»Vi har klaget både til gadebetjentene, til entreprenøren og til politiet, men der er ingen, der gør noget. De vil jo også bare have os væk.«

En moderne megaby

Siden 1949 har Beijings embedsmænd holdt til i byens centrum i området omkring Den Forbudte By, men nu skal der gøres plads til dem i kontorbygninger og lejligheder i Tongzhou. Det er endnu usikkert, hvor mange der kommer til at flytte, men alene fra Beijing bykommune vil omkring 400.000 arbejdspladser flytte til forstaden, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Byggeprojektet i Tongzhou er en del af den overordnede plan om at skabe en ny megaby: ’Jing-Jin-Ji’. En forkortelse, der står for Beijing, nabobyen Tianjin og Hebei-provinsen. Megabyen kommer til at omfatte omkring 130 millioner mennesker og bliver forbundet af nye metrolinjer og en ny syvende ringvej, skriver South China Morning Post.

Beijing skal forblive det nationale politiske center for politik, kultur og videnskabelig innovation. Nabobyen Tianjin skal med sin strategiske placering ved Nordkinas største havn være et nationalt knudepunkt for forskning og avanceret industriel produktion. Hebei-provinsen, der omslutter Beijing og Tianjin, skal være en model på moderne urbanisering og integration mellem by og land.

Sådan lyder nogle af målsætningerne i det officielle dokument, der er fremlagt af styregruppen i Beijing-Tianjin-Hebei. Med Beijings bykommunes flytning østpå kommer byens administration tættere på Hebei-provinsen og kan i teorien bidrage til den regionale integration.

Planerne er så store, at det er umuligt at forholde sig til for almindelige borgere. Men afskaffelsen af roaming-gebyret ved krydsning af Beijings bygrænse til Hebei-provinsen i august sidste år vidner om, at de første skridt til et historisk stort samarbejde mellem Beijing, Tianjin og Hebei allerede er taget.

»Tongzhou bliver en helt ny by,« fortæller Zhang Hai, der er taxachauffør i en af Tongzhous 5.000 eldrevne hyrevogne. Han ønsker at være anonym, men viser os rundt i Lucheng, hvor Beijings administration fra næste år skal flytte ind. Han er vokset op på landet under primitive kår, ser positivt på udviklingen og nyder at køre på de nyanlagte veje.

»Endelig sker der noget godt for Tongzhou. Det går fra at være en forstad til en by med gode hospitaler, skoler og infrastruktur.«

Sammen med administrationen flytter også Kinas Kommunistiske Partis Komité i Beijing, den lokale folkekongres og den lokale Politiske Konsultative Konference. Det vil i teorien også lokke virksomheder med tætte kontakter til bykommunen til Tongzhou og skabe bedre jobmuligheder for indbyggerne, der i dag pendler til Beijings centrum.

Zhang Hais kone er en af pendlerne. I hverdagen kan det godt være svært at få tingene til at hænge sammen med godt mere end to timer frem og tilbage fra arbejde, fortæller Zhang Hai.

Derfor håber han, at der kommer bedre jobmuligheder i Tongzhou. Han forstår ikke, hvorfor hans forældre er blevet nostalgiske omkring livet i landsbyen.

»De siger, at de er glade for livet på landet og for at være tæt på naturen. Jeg synes, det er positivt, at vi skal flytte. Vi får en erstatning, som vi kan bruge til at nyde livet.«

For flere indbyggere virker erstatningen som en lokkende lottogevinst, der giver mulighed for et nyt liv. Det gælder også for fru Wang, der sælger blommer og ferskner fra ladet af sit trehjulede motorkøretøj. Hun synes fremtiden ser lys ud.

»Udvikling er en god ting. Det er godt, der sker noget her.«

Hendes landsby, Fuhao, ligger lidt nordvest for Lucheng, hvor Beijings administration skal ligge. Allerede nu går rygterne om, at der skal etableres en ny metrostation lige netop i det område, hvor fru Wang endnu råder over en hektar land.

»Vi ved ikke noget endnu, men de er nødt til at give mig en erstatning.«

En kunde bryder ind: »Du får da mindst 10 millioner RMB i erstatning.« For det beløb kan man købe en stor lejlighed i det centrale Beijing, og fru Wang smiler beskedent: »Jeg har 17 år tilbage på min lejekontrakt, og så længe kan de nok ikke vente. De skal jo i gang med at bygge.«

Samme optimisme er ikke at finde hos familien Li, der har lejet en bod på det store lokale marked ved Ottemilsbroen. De er usikre på, hvad byudviklingen kommer til at betyde for deres forretning, og frygter at markedet på et tidspunkt skal lukkes. Småhandlende er ikke en del af planerne for Tongzhou.

»Allerede nu er der mange, der er flyttet hjem, fordi de ikke kan få tilladelser til at sælge. Det er ikke så let at komme til Beijing længere. Mange af de små butikker er blevet ryddet, og over alt bygger de højhuse.«

I kontrast til de indhegnede byggepladser, der er spredt rundt omkring Tongzhou, er livet endnu uforstyrret i området omkring den gamle vestlige byport. Her ligger byens moske i et hutong-område med smalle gader. Nogle af de flere hundrede år gamle huse er blevet restaureret, mens andre tydeligt bekender deres alder.

I en af de smalle hutonger, der fører op til moskeen, sidder Yin Baocheng. Han er spændt på, hvad der kommer til at ske med området.

»Jeg tror ikke på, at husene omkring moskeen bliver revet ned. Det er jo et historisk sted. Men os, der bor et par hundrede meter derfra, vi kommer nok til at flytte.«

Det er mærkeligt at tænke på alt det, der kommer til at ske med Tongzhou, synes han.

»Engang var Tongzhou jo bare en forstad til Beijing. Nu skal det være Beijings administrative centrum.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu