International kommentar
Læsetid: 5 min.

Brexit-debat var et nederlag for demokratiet

Vi lever i postfaktuelle tider, hvor tilliden til eksperter har nået et historisk lavpunkt, og alle kneb gælder i dæmonisering af modstanderen
Leave-fløjen med UKIP’s Nigel Farage i spidsen førte kampagne på halve sandheder og overlagte usandheder. Eksempelvis udsmykkede ud-fløjen en bus med påstanden om, at Storbritannien hver uge sender 350 millioner pund til ’Bruxelles’.

Ray Tang

Udland
28. juni 2016

En joke, som bankfolk ynder at fortælle, lyder sådan: »En ’økonom’ kan bedst defineres som en person, der er uenig med anden økonom, og som korrekt har forudsagt otte ud af de sidste tre recessioner«.

Ergo: Økonomer kan aldrig blive enige om noget. Og dog: Brexit var en bemærkelsesværdig undtagelse: Som Financial Times i sidste uge noterede sig med slet skjult forbavselse. »For en gangs skyld er der et slående konsensus«. Så at sige alle økonomer var aldeles enige om, at Brexit ville kaste Storbritannien ud i en katastrofe.

Som moderne Kassandraer udsendte de advarsel efter advarsel. Ingen ville lytte. Og nu er økonomernes værste mareridt godt på vej til at blive virkelighed.

Læs også: Østeuropæerne ærgrer sig dobbelt over britisk valg

Ikke kun den økonomiske sagkundskab blev forkastet. For også lederne af landets store og tradionelt statsbærende politiske partier og de mindst 70 procent af parlamentets 650 medlemmer havde anbefalet britisk forbliven i EU.

Det samme gjorde USA’s præsident og regeringscheferne fra Japan, Kina, Australien, New Zealand, Canada, Indien og Storbritanniens EU-partnernationer. Foruden rektorer for 92 universiteter, cheferne for efterretningstjenesterne MI5 og MI6. Foruden den britiske generalstab, Bank of England, Church of England, banklobbyen, tusindvis af virksomhedsledere, British Medical Association osv. osv.

De ’forkerte’

Uanfægtet heraf valgte et folkeflertal på 52 procent af de afgivne stemmer at følge Brexit-lejren. Det betød intet, at Brexit-fortalerne ikke i noget omfang kunne støtte sig til egne autoriteter eller uafhængige eksperter.

Det betød intet, at Brexit i stedet fik opbakning fra alle ’de forkerte’: Fra Vladimir Putin over nationalpopulisterne Marie Le Pen og Geert Wilders til Donald Trump.

En af de toneangivende Brexit-fortalere – den tidligere undervisningsminister Michael Gove kunne da også under afstemningskampagnen stolt erklære, at »i dette land har folk fået nok af eksperter«. Hans meningsfælle, UKIP-lederen Nigel Farage blev så eksalteret af at agitere for Brexit, at han begyndte at ryge cigaretter igen, men faren for lungekræft bekymrede ham ikke – til pressen udtalte han gladeligt: »Jeg tror, ​​lægerne har fået forkert fat på det her«.

Her ser vi postfaktuel politik i en nøddeskal: Friheden til at udtrykke sin egen mening er blevet afløst af friheden til at udvælge sine egne kendsgerninger.

Og det er måske det mest skræmmende ved Brexit-folke-afstemningen: Tilliden til, at eksperter kan udtale sig autoritativt, har nået et historisk lavpunkt. Dermed bliver demokratiet ekstremt sårbart over for vilde populistiske påstande og katastrofale beslutninger.

Læs også: Flere rapporter om fremmedhad efter Brexit

Problemet er ikke, at Storbritannien stemte for at forlade EU. Der kunne ganske givet være fremført redelige argumenter til fordel for Brexit. Og var det sket, ville demokratiet være blevet styrket. Men redelige argumenter kom aldrig i spil. Mens Remain-fløjen dyrkede overdrivelser, førte Leave-fløjen kampagne på halve sandheder og overlagte usandheder.

Med andre ord stemte flertallets 52 pct. imod en ondsindet karikatur af EU. Af frygt for trusler, der var indbildte. Og stik imod eksperternes stadig mere indtrængende advarsler.

Eksempelvis udsmykkede ud-fløjen en bus med påstanden om, at Storbritannien hver uge sender 350 millioner pund til ’Bruxelles’. Da det blev påpeget, at tallet var forkert, erklærede en Leave-kampagnemager frejdigt, at dette var underordnet – så længe vælgerne havde travlt med at tale om de 350 millioner pund, ville det skade Remain-lejren.

Leave-kampagnen erklærede nu, at de penge, som Storbritannien kunne spare ved at forlade EU, i stedet skulle gå til at finansiere en nødvendig opgradering af dets forsømte sundhedssektor, National Health Service. Eksperter måtte på deres side atter påpege, at Brexit ville skade britisk økonomi så alvorligt, at nye nedskæringer på NHS ville blive uundgåelige.

I et sundt demokrati med velfungerende medier burde den indvending have trængt Leave i defensiven. I stedet kørte Leave videre med flere løgne, herunder f.eks. den påstand, at Tyrkiet snart skal optages som EU-medlem. »70 millioner tyrkere kommer herop«, lød et slagord.

Mobilisering

De grove metoder virkede. Men yderligere to faktorer var i spil. For det første satsede begge fløje på, at valget ville blive afgjort af, hvor mange man hver især kunne få til at deltage. Det afgørende blev herefter ikke at vinde den generelle offentlighed for ens synspunkt om EU med bedre argumenter. Det blev i stedet at få dem, man i forvejen kunne regne for sikre støtter, halet til afstemningsstederne.

Vil man overbevise andre, er den bedste fremgangsmåde at bruge argumenter, nuancere og henvise til fakta i respekt for de modstandere, hvis holdning man prøver at flytte.

Læs også: Når eliten tager for meget af kagen, siger folket nej

Når debatten aldrig formede sig sådan, var det, fordi den fra første færd var gjort til et spørgsmål om mobilisering.

Her var den bedste fremangsmåde at dæmonisere modstanderen og overbevise egne tilhængere om, at medmindre de mødte op og stemte, ville verden, som vi kender den, gå under og ondskab tage over. Derfor også den latterlige påstand fra premierminister David Cameron om, der ville kunne udbryde krig i Europa, hvis Storbritannien forlod EU.

Desuden har Storbritannien som USA et system og en politisk kultur, der bygger på princippet om flertalsvalg i enkeltmandskredse – First Past the Post. Modsat i det kontinentale Europa, hvor enhver politiker ved, at man efter et valg bliver nødt til at sætte sig ned og forhandle med sine modstandere, skabe koalitioner og indgå kompromiser, ’tager vinderen det hele’.

Magtfuld støtte

For det andet drog Brexit-kampagnen fordel af magtfulde tilhængere. De vigtigste sponsorer var således en håndfuld superrige hedgefondsbestyrere og børsmæglere, samt af den håndfuld af eurofobe milliardærer, der kontrollerer Storbritanniens kulørte presse.

Aviser som tabloiderne The Sun og The Daily Mail, og broadsheet-dagblade som The Daily Express og The Times of London hjalp Brexit-lejren ved at føre kampagnen for den.

Sandt at sige har de selvsamme ’medier’ i årtier set det som deres opgave konsekvent at udbrede halve sandheder og hele løgne om EU og Europa, med overskrifter som f.eks ’EU’s voldtægtsforbrydere’, ’Her er EU’s seneste plan om at stjæle din pension’ og ’Et knækket og ødelagt Europa’.

Læs også: Storbritannien står uden ledelse og opposition

Ubønhørligt gik de til angreb på de eksperter, der advarede mod Brexit. Implicit i mistænkeliggørelsen var det budskab, at der i virkeligheden slet ikke findes neutrale eksperter, vi kan stole på – at ingen eksperter har integritet.

Ydermere blev flere førende fortalere for det europæiske samarbejde udsat for regulære karaktermord og beskyldninger om at være »købt af Bruxelles«.

Hele sagaen om Brexit er dybt deprimerende for tilhængere af demokratiet som ramme for oplyst debat. Den viser også, at man ikke kan have tillid til de britiske meningsmålinger.

De har nu tre gange inden for det sidste halvandet år taget fejl i deres forudsigelser: Ved det seneste parlamentsvalg, ved Labours valg af ny formand og ved denne folkeafstemning. Man fristes til at sige: Stol aldrig på en meningsmålings-ekspert.

Joris Luyendijk er hollandsk journalist og forfatter © Joris Luyendijk og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Læs også: Efter Brexit taber USA indflydelse i EU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Troelsen

Vi bor i et land, hvor vi har oplevet angst kampagne for EURO, med alle "eksperter" fremme og fortælle hvordan man stemmer "korrekt", og hvad der sker, når man undlader samme....og efterfølgende har oplevet, hvor alvidende disse "eksperter" er/var.

Vi oplever et EU, der kæmper de multinationale virksomheders kamp. Det være sig i tilladelsen af Glyphosat eller godkendelsen af TTIP og CETA, hvor mangelen på demokratiske forhold i EU for alvor er blevet udstillet. Igennem læse besværliggørelse, forbud mod tekst gengivelse og en kommisær der for alvor bekendte rent bord: “I do not take my mandate from the European people.”: citat kommisær Cecilia Malmström (http://www.independent.co.uk/voices/i-didn-t-think-ttip-could-get-any-sc...).

Når dertil lægges de forhold der eksisterer i England, jeg vil blot tilføje muligheden for skattefrit at bringe formue optjent udenfor landet til landet, ja så er det eneste forbavsende for mig, at der er folk, der overraskes over Brexit.

Jeg vil slutte med et uddrag af den Amerikanske uafhængighedserklæring, som jeg læste tidligere i dag, og som virker så aktuel på begge sider af Atlanten i disse tider:
”We hold these truths to self-evident; that all men are created equal; that they are endowed by their creator with certain inalienable rights; that among these are life, liberty and the pursuit of happiness. That to secure these rights governments are instituted among men, deriving their just powers from the consent of the governed; that whenever any form of government becomes destructive of these ends, it is the right of the people to alter or abolish it and to institute new government.”

Peter Henriksen, Sören Tolsgaard, Niels Møller-Larsson og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Folkegunst er idel dunst, elite er et flertydigt ord, og alle veje fører til Rom

Kuglestøderen Joachim B. Olsen hørte i sin glansperiode til Eliten på Den Olympiske Grønsvær (hjembragte en sølvmedalje til DK) og senere til Eliten i Pardans for Amatører (Vild med dans i DR-tv på samme hold som statsmedister Anders Fogh Rasmussens frue).

Nu er JBO så foreløbigt havnet i r*ven af tredje division blandt Eliten på Christiansborg - hos 'vi politikere' fra LA, hvis hovedsponsor heller ikke er ubetinget misfornøjet med Englands 'nej til Unionen'.

'O Danmark, sig hvorhen du vader, trods varselsråb og jer'miader ;/

Philip B. Johnsen

Mafia skal ikke forveksles med demokrati.

123 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom og 50 millioner kan ikke spise hver dag i EU.

Sådan fungere TTIP og ISDS økonomisk mafia i praksis. Se link.
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Michael Kongstad Nielsen

"Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre..."

Winston Churchill.

Postdemokratiske tider
Noget tyder efterhånden på, at nogen, både i UK og EU, ved fælles hjælp forsøger at vende valgresultatet ’Leave’ til et ’Stay’ – direkte demokrati bliver definitivt gjort til et ’no go’ i EU, det er jo alt for risikabelt for det politiske establishment …

Per Torbensen, Peter Henriksen, Sören Tolsgaard, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen, Michael Kongstad Nielsen, Bo Carlsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvordan har det borgerne i englænderne, med demokratisk suverænitetsafgivelse til EU og det engelske repræsentative demokratiets mindre indflydelse?

Flertallet stemte 'UD AF EU TAK'.

Det er umuligt at sige, hvad England vil bruge deres nyvundne repræsentative demokrati til, men det betyder, at politikerne i England, nu kan blive holdt ansvarlige for den stigende ulighed, hvor politikere tidligere skød ansvaret fra sig og indledte indbyrdes skændes om, EU's magt og indflydelse, der føre til nødvendighedens politik.

Det var en afstemning, hvor 'mindre magt til EU tilbuddet forhandlet af David Cameron med EU' blev afvist og resultatet blev 'UD AF EU TAK'.

Nu piver taberne lidt og det er forståeligt, men EU mafia, skal ikke forveksles med det nyvundne engelske repræsentative demokrati.

Ib Christensen

Morten Balling
28. juni, 2016 - 10:14

Betyder det så ikke også at vi med lidt procentregning kan afgøre, at det ligger så tæt på 100% der ikke har tabt spor, at vi lige så godt kan runde op og sige, nå pyt. :)

Keld Albrektsen

arne lunds kommentar om elitedemokrati fik mig til at tænke på nedenstående :-)
http://rokokoposten.dk/2016/06/10/demokratikritiker-taabeligt-at-basere-...

Søren Cramer Nielsen

De kan godt lide at brokke sig på den yderste venstrefløj og yderste højrefløj.
Man kan forstå at systemet bør nedbrydes, genopbygges eller afskaffes så der kan komme orden i sagerne. EU lever heller ikke op til forventningerne, og tilliden til det repræsentative demokrati er på et lav punkt blandt disse mennesker.
Men spørger man ind til alternativter til de fungerende systemer, så bliver man sjældent klogere.
Har vi det ikke meget godt? tjoo... Er der noget at brokke sig over? Ja det er der altid, og det kan altid blive bedre.
Men hvorfor skal man bruge så meget tid på at brokke sig, og glemme alle de gode ting? Det er af og til svært for mig at forstå.

Philip B. Johnsen

Søren Cramer Nielsen
Befolkningsflertallet i et stigende antal EU lande, er ligeglade med den manglende forståelse fra magthaverne og deres såkalte økonomiske eksperter, de fattige behøver ikke at tage ansvaret for de riges klub EU's ulighedsskabende politik, hvis de får chancen for at fravælge EU og tilvælge det som i England, nyvundne suveræne repræsentative demokrati, så gør flertallet det.

123 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom og 50 millioner, kan ikke spise hver dag i EU.

The City of London finansfolk, fik DKK. 190 mia. i bonus for 2015, udbetalt i år 2016 samtidig med millioner sulter i Storbritannien.

Nu piver taberne lidt i England og EU og det er forståeligt, men EU neoliberal økonomisk mafia, kan ikke forveksles med det nyvundne engelske repræsentative demokrati, hvad det nyvundne engelske repræsentative demokrati, vil blive brugt til i England, det bliver meget spændende at følge, nu kan engelske politikere ikke længere gemme sig bag EU dekreter, de ansvarshavende politikere står direkte til regnskab, hvis den førte politik fortsat er, ulighedsskabende, antidemokratis og EU ligende politik.

Søren Cramer Nielsen

@Phillip B. Johnsen - for det første: EU er ikke mindre udemokratisk end det repræsentative demokratiske system. EU er en politisk union som er bygget op om at befolkningerne vælger parlamentarikere og regering, som repræsentere befolkningens (og landets) interesser i EU. Embedsmændene i Danmark kan sammenlignes med kommissionen og EU-domstolene, som efter landenes politikkernes egne anvisninger forsøger at få samarbejdet til at glide på de områder, som landene selv har bestemt de skal.

For det andet: EU er med til at skabe rammer for frihandel og fribevægelighed - det er ikke sat i virke for at beskytte eliternes interesser. Du bedes svare på hvordan vi skal håndtere grænseoverskridende problemer som: flygtningekriser, økonomisk gensidig afhængighed, handel, klima, fattigdom, grænseoverskridende kriminalitet, skattely, finansiel grådighed, menneskerettigheder, udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til Rusland m.m. uden et sammenhængende forpligtende institutionelt samarbejde?

.

Philip B. Johnsen

Søren Cramer Nielsen
Vrøvl EU er religiøs neoliberalisme og de riges mafia!

Mafia er kendetegnet ved, at det ikke er ulovligt, politisk beskyttet kriminel udnyttelse, af alt, der giver økonomisk gevinst, uden tanke for ofrene.

Fra link:
"Mafia, form for kriminel organisation, der foruden gangsterens almindelige virkemidler, korruption, trusler og vold, benytter sig af forbindelser i finansverdenen, i den politiske verden og i den offentlige forvaltning. Disse medskyldige beskytter mafiaen mod retsforfølgelse, sørger for, at virksomheder, der er knyttet til mafiaen, får offentlige entrepriser samt vasker sorte penge hvide."

Link: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_1...

EU er mafia, stigende ulighed indføres med 'trickle down economics', der ikke virker efter ordlyden, men er kapitalkoncentration på stadig færre hænder, de riges magt til udnyttelse af en bevist fattiggjort befolkning af lønmodtagere uden demokratiske rettigheder til forandring, undertrykt af EU's neoliberale direktiver tvangslove til engelsk implementering, som gældende for England.

Storbritannien var torsdag til folkeafstemning, det var en afstemning, hvor mindre magt til EU tilbuddet forhandlet af David Cameron med EU, blev afvist og resultatet blev som du ved.

'UD AF EU TAK'.

Flere vil sansynligvis følge, for der er et befolkningsflertal for udmeldelse i flere EU lande, hvor befolkningerne kun venter på chancen for at stoppe EU svindlerene, den skatteunddragende internationale politisk beskyttede mafia!

Hvem er nu lige postfaktuel?

Hvad også andre har været inde på, så burde hele dette TTIP-kompleks af hemmelige forhandlinger med direkte demokratiundergravende elementer – alene - få enhver ægte demokrat til at råbe vagt i gevær – men hvad sker der, mange, der anser sig selv for demokrater i forbindelse med EU og fører sig frem er påfaldende tavse, selvom modstanden blandt europæerne ikke burde kunne overses eller overhøres – men gøre sig selv latterlige og aldeles utroværdige må være én af deres spidskompetencer …

Der findes åbenbart dernede ingen politiske bremseklodser mod de værste antidemokratiske snapsprojekter med faktuelt skadelige konsekvenser for mennesker og natur - og det er et faktum – flommeeuropæernes såkaldte ’fakta’ har gang på gang vist sig at være enten varm luft eller skabt som resultatet af kriminelle energier …

For øvrigt ser Glyphosat faktuelt ud til at være forbudt i hele EU efter kommende fredag – vistnok - hvis EU-pamperne da ikke endnu engang skaber udemokratiske 'fakta' …

Jan Troelsen, Peter Henriksen, Sören Tolsgaard, Randi Christiansen, Bill Atkins og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Søren Cramer Nielsen
Svaret på dit spørgsmål er ved, at tilbagetagelse af det suveræne repræsentative demokrati og at bekæmpe mafia!

Efterfølgende skal der forhandles grænseoverskridende problemer som: flygtningekriser, økonomisk gensidig afhængighed, handel, fattigdom, grænseoverskridende kriminalitet, skattely, finansiel grådighed, menneskerettigheder og ikke bæredygtig og uønsket ikke håndterbar klimakatestrofe skabende økonomisk vækst.

Kun vedvarende bæredygtig energi kan forsyne bæredygtig vækst 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode, er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, men 80% er ikke elektrisk energi forbrug og for ikke klimaforandringerne skal ende i ukontrollerbare og samfundsundsomstyrtende klimaforandringer, skal der bruges ikke opfundet teknologi til, at suge CO2 ud af atmosfæren, denne teknologi skal bruges meget hurtigt.

Velkommen til virkeligheden folkens, please help the world!

Klimaforandringerne 'uden filter':

Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Søren Cramer Nielsen

Phillip B, du lever i en fantasi. At påstå at EU kan sammenlignes med italiensk mafia, og at man sagtens kan løse alverdens problemer ved at gå tilbage til nationalstaten, er både historieløst, urealistisk og langt ude. Sorry to say. Der kommer ikke noget godt ud af at diskutere på fantasi præmisser. Held og lykke med din revolution :-)

Mikkel Nielsen

Jeg vælger lige at rette lidt her:

I det vestlige SYDO demokrati stemmer man på det modsatte af hvad man har mindst tillid til, og så skal disse valgte parlamentsmedlemmer så klare de selvskabte problemer,
- som vælger kan man ikke være ekspert i økonomi, miljø,sundhed, forsvar, fødevarer, motorveje, bistandshjælp, udenrigspolitik , arbejdsret, strafferet , valutapolitik , statslån o m a på én gang - det skal de valgte repræsentanter så "klare"

Når man så hiver et superkompliceret emne som en "Brexit" ud til en folkeafstemning, så skal den enkelte vælger pludselig til at være super-ekspert på en række områder, der hver for sig kræver flere års studier og erfaringer, som ikke engang en politikere kan hitte hale i .

Det er vel netop ved de super-komplicerede beslutninger , man skal stole på det repræsentative demokrati
- vi har ingen problemer med at stole på medicinalindustri betalte læger, bankrådgivere der uden tøven råder rige og andet folk om skatte unddrag, give gode råd der kun gavner banken, fagforeninger der kun er interesseret i status quo og beholde egen magtposition, advokater som ingen forståelse har for almindelige mennesker, o s v , når vi møder komplicerede juridiske og helbredsmæssige problemer, skabt og resulteret af en industri der dumper os med kemikalier og arbejdsgiver der vil presse os indtil vi falder døde, syge om, så hvorfor skulle vi så ikke kunne stole på de mennesker, som vi har stemt ind i parlamentet og som har prædiket konkurrencestat og alt det gode ved dette ?

så skulle det vist være ordnet

Søren Cramer Nielsen

Tidligere nationalbanksdirektør Erik Hoffmeyer bedømmer EU's politik overfor Sydeuropa således:

»Hovedproblemet er arbejdsløshed, og en ungdomsarbejdsløshed på 50 pct., som man ser det i Sydeuropa, er en katastrofe. Det kan man ikke være bekendt, hverken i eurozonen eller i det øvrige EU. Men man er ligeglade. Det er efter min mening usolidarisk. Europas forening har været en enorm succes; der har aldrig været noget, der lignede det her. Men man lukker bare øjnene og siger: Det kommer ikke os ved. Det kan man ikke være bekendt«.

Ovenstående ligner en beskrivelse af, om ikke mafia-soldaternes filosofi, så bagmændenes, pengemændenes, filosofi.

Jan Troelsen, Peter Henriksen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Søren Cramer Nielsen

Tak.
Kampen mod din version af fantast demokrati (mafia) EU, har taget sin begyndelse og jeg er stolt af at være en beskeden del, ved at skrive for mine børns fremtid imod det, EU destruktive, klimakatestrofe skabende og skatteunddragende kriminelle miljø.

EU borgerne er klar til kampen imod det politisk samarbejde med organiseret kriminalitet?

Borgerne er klar til kampen imod de tåbelige politiske udtalelser om sammenhæng mellem vækst og skattelettelser, der udhuler velfærdssamfundet, det vil snart blive dyre lærepenge for borgerne, med den stigende fattigdom i Danmark, der vil rammer middelklassen de kommende år i takt med globaliseringen presser lønningerne ned.

Nu har den politisk beskyttede mafia i Luxembourg, indledt retsag mod de tre mænd der prøvede, at hjælpe den danske middelklasse, hvoraf den ene er journalist.

De tre står anklaget for at stå bag lækage af oplysninger, om den politisk beskyttede mafia, hvor de anklagede afslørede, hvordan den politisk beskyttet mafia, har hjulpet multinationale selskaber med systematisk skatteunddragelse der undergraver vores skattefinancierede velfærdssamfund.

Vores helte er på anklagebænken, mafia leder retssagen imod befolkningen!

Link: http://www.dr.dk/nyheder/udland/kritikere-uacceptabelt-skyde-budbringere...

Jan Troelsen, Peter Henriksen, Sören Tolsgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

En tak til Mihail for hans solide afvisning af den suppe af vulgær postmodernistisk mumbo jumbo vi fik serveret. Desværre har dette relativistiske nonsens taget overhånd og bredt sig og blevet til noget med at vi selv kan vælge alt frit på hylderne hvad vi synes er rigtigt eller forkert uden konsekvenser. Vi kan alle flyve og gå på vandet. Spindokterne boltrer sig.

Robert Ørsted-Jensen

I dette tilfælde er der tale om at en elite af højkonservstive har vildført store dele af befolkningen med nonsens og de kan slippe afsted med det hjulpet af den store udbredelse mumbo jumbo relativistisk nonsense om at rigtigt og forkert og objektivitet er relativt og ingenting har længere konsekvenser. Virkeligheden vil vide at dokumentere noget andet og det vil desværre i vid udstrækning være de dele af arbejderklassen som stemte ud der kommer til at betale den højeste pris. Perception is NOT reality

Nille Torsen

Måske handler det slet ikke om den demokratiske debat, men simpelt hen om at flertallet i befolkningen ikke oplever den lovede forbedring i deres levevilkår, måske snarere tværtimod. Det er jo dejligt at der er økonomisk vækst i de store byområder, men flertallet bor ikke i disse områder (London, København etc.). Jeg er sikker på at den "globaliserede klasse", sidder og banker deres hoveder i bordet over at disse mennesker også har stemmeret. "De forstår jo ikke hvad der er bedst for dem selv". Hvorfor forstår en arbejdsløs lastbilchauffør i begyndelsen af halvtredserne med folkeskoleuddannelse, ikke at udviklingen går den rigtige vej? Tænk blot på alle de muligheder globaaliseringen åbner for ham ( hvis han selvfølgelig lige tager 5-10 års uddannelse først). Den gældende økonomiske verdensorden skaber kun tålelige sociale vilkår gennem økonomisk vækst. Det er dens "hellige gral". Eurozonen har ligget flad som en pandekage siden finanskrisen. Måske er den allerede angrebet af "japanske syge". Glem alle de dyre ord. Det nuværende system skal levere den hellige gral hurtigt. Ellers er nedtællingen begyndt. Og lad os blot være realistiske,- den ER begyndt.

Jan Troelsen, Randi Christiansen, Peter Henriksen, Sören Tolsgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nille Torsen
Den globaliseret verden er en åben og gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til Kbh. kan gennemskue den kapitalistiske undertrykkelse og det er afgørende for udviklingen af kravet om demokrati og mindskelse af ulighed nu, hvor bæredygtig vækst ikke længere er muligt, kampen er dog kun lige er begyndt.

Antidemokrater som Donald Trump i USA og nyfascismens opblomstring i Europa, kan sagtens nå at få en stor rolle at spille de kommende år, men klimaforandringer og den økonomisk ulighed vil indhente dem politisk på sigt.

Mikkel Nielsen

Nillie Torsen

Der er formentligt ikke en enkelt årsag til hvorfor så store dele stemte for at forlade EU, folk har formentligt gjort det ud fra et utal af årsager og forskellige kombinationer af årsager. Årsager som de som individ måske ikke altid er bevidste om.

Man kan måske finde nogle fællestræk, men det vil som altid kun være fællestræk, nogle af disse fællestræk kunne være frygt for den effekt arbejdskraftens fri bevægelighed har for lønninger og beskæftigelsen blandt etniske englændere. Flygtninge krisen kunne være et andet fællestræk, et tredje kunne være en stigende ulighed og et syn på at EU mest har været en hjælp hos den allerede magtfulde og privilegerede del af den engelske befolkning. Der kunne udover disse sagtens finde andre fællestræk men sådanne ville altid have et snert af noget andet der er påvirket af individuelle holdninger, betragtninger og erfaringer.

Der eksistere ikke sådan noget som en sammentømret globaliseret klasse, folk der er pro globalisering, er det af meget vidtspændende årsager, betyder det ikke at der er problemer med det, selvfølgelig er der det. Men for mig set ligger problemet ikke i en globalisering men snarere i at folk ser folk fra andre lande i et konkurrenceperspektiv. Dette er selvf. meget fedt for arbejdsgiver mfl. fordi det er præcis den tankegang de ønsker bliver det herskende billede i folks sind. For så længe arbejderklasser panikker over at miste et arbejde og ser andre "tage" det fra en forhindre det i at tænke globalt og i at skabe en global sammentømret arbejderklasse der kan stå sammen om bedre levevilkår og arbejdsbetingelser.

Men uheldigvis køber man til stadighed arbejdsgiver og kapitalisters argumentation om at arbejderen deler et interessefællesskab med arbejdsgiver, hvilket er en kæmpe løgn. Arbejdsgiver og arbejdstager har intet interessefællesskab. Arbejdsgiver interesse er at minimere udbyttet arbejdstageren får, samt skumme så stor som mulig gevinst af arbejdets værdi. Så for dem handler det blot om at stille folk der i bund og grund har et interessefællesskab op mod hinanden i et konkurrence, derved kan man få dem til at underminere deres egen løn og arbejdsvilkår.

så når nogle af os banker hovedet, er det mere fordi folk ikke kan se hvad der foregår, folk bliver kørt rundt i manegen.

Philip B. Johnsen

Mikkel Nielsen
Det er meget enkelt, det sker over hele EU og alle andre steder på kloden, bæredygtig vækst er ikke mulig og der er kun omfordeling tilbage, vi må dele og hjælpe hinanden og det har vores grådigheds opdragelse, det svært ved at kapere i den rige del af verden.

Resten er politik.

Brexit = "Vi gider ikke mere ulighed.."

Jan Troelsen, Randi Christiansen, Peter Henriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Flertallets stemme

Så vidt jeg kan se, er nej-stemmerne i UK sammensat af forskellige grupper, der vil noget helt og aldeles forskelligt. Lad mig nævne nogle af de vigtigste (lidt hulter til bulter):

1) Frygt for indvandring
2) Frygt for især muslimer
3) Frygt for Tyrkiets optagelse i EU
4) Krav om frihandel
5) Krav om større social lighed
6) Krav om økologiske reformer
7) Krav om genindførelse af kul i produktionen
8) Forsvar af UK's historiske storhed
9) Krav om mindre skatter
10 Krav om mere demokrati
11) Forsvar for et antikveret valgsystem, der holder mindetal ude fra repræsentation
12) Forsvar for national suverænitet
13) Modvilje mod, at skotterne vil have deres nationale suverænitet

Man kunne sikkert lave et tilsvarende katalog over EU-modstanderne i de øvrige, europæiske lande (med nationale variationer), herunder også Danmark. Alle disse ønsker kan ikke forenes, og nogle af debattørerne her på tråden forfalsker simpelthen årsagen til Brexit, når de nu mener, at den først og fremmest handler om social ulighed (for at gøre den tækkelig for venstrefløjen). Som om EU har mere 'ulighed', som den nu vil presse ned over UK; det er omvendt UK, der har rester af et klassisk kapitalistisk samfund mere intakt og den sociale ulighed større end de fleste, andre europæiske lande, og som konsekvent modsætter sig EU-bestræbelser på at løfte socialpolitikken op på et overstatsligt niveau for at gennemføre en større lighed og beskyttelse af miljø- og arbejdsforhold.

Sålænge nej-sigerne ikke forpligtes på selv at stille med et alternativ, men kan nøjes med at sige nej, så bliver disse modsætninger ikke så synlige. Men sæt de forskellige nej-sigere i samme rum og bed dem om at tage ansvaret, så udbryder der øjeblikkeligt en intern splittelse, magtkamp og handlingslammelse.

Derfor er det et enestående politisk lærestykke, vi nu er vidne til i UK, fordi nej-sigerne pludselig har fået tildelt ansvaret for at regere landet. Og Cameron skal have tak for, at han lod det ske ved at trække sig som premierminister.

Set med EU-briller har lærestykket den fordel, at det foregår i et land, der nu har sat sig selv uden for. Til skræk og advarsel for de tilbageblevne EU-lande. Derfor er der heller ikke nogen EU-ledere (bortset fra vores egen Lars Løkke Rasmussen), der 'piber'. For dem har UK nemlig længe været a pain in the ass (hvilket de bl.a. viser ved at forlange en hurtig skilsmisse). Derfor har jeg også fra starten argumenteret for det ønskelige i en Brexit og forudset, at Skotland efterfølgende ville rive sig løs for at forblive medlem af EU.

Sören Tolsgaard

Søren Cramer Nielsen: "At påstå at EU kan sammenlignes med italiensk mafia, og at man sagtens kan løse alverdens problemer ved at gå tilbage til nationalstaten, er både historieløst, urealistisk og langt ude. Sorry to say. Der kommer ikke noget godt ud af at diskutere på fantasi præmisser."

Hvad historieløst er der ved en stor østat som Japan? Her har man indstillet sig på lavvækst og selvstændig stillingtagen til egne problemer. I Europa viser lande som Island, Norge og Schweiz, at opretholdelse af den nationale suverænitet er mulig.

Det tæt befolkede UK kan ikke bære fortsat befolkningstilvækst. Der er behov for neddrosling, ligesom i Japan, og ikke mindst social udligning, progressiv beskatning, opløsning af privilegier, afdækning af korruption. højere rentefod, faldende boligpriser, begrænsning af international spekulation, stop for udsalg af nationale værdier, håndhævelse af suverænitet, uddannelse af egen befolkning og stop for massiv import af arbejdskraft.

Den mellemstatslige europæiske handelsorganisation EFTA eksisterer stadig og har inviteret UK som medlem. Og hvem ligner når alt kommer til alt englænderne mest? Danskerne naturligvis. Vi har mere til fælles med EFTA-landene, end med det tysk-romerske imperium, så lad os nu lige minde hinanden om, at der findes andre muligheder end mastodontiske unioner.

Bill Atkins, Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Jan Weis og Peter Henriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Ulighed er underliggende årsag, ulighed er grobund for berettiget frygt i store mængder.

If you can't explain it simply, you don't understand it well enough. - Albert Einstein.

Herr. Larsen har anbragt sig selv i fornemt selskab, for som allerede Bismarck sagde - flertallet har altid uret ... ;-)

Mihail Larsen

Ulighed som underliggende årsag

Det er rigtigt, men det er ikke de argumenter, der bringes i spil for at påvirke vælgerne. I al fald ikke fra borgerlige nej-sigere. De slår i stedet på fremmedfrygt og nationalisme, løgnehistorier om tyrkisk medlemskab af EU, gode gamle dage mv.

Venstrefløjen fortier, at disse emner er de psykologisk-ideologisk virkelige motorer i EU-kritikken. Hvis kritikken af EU koncentreredes om kapitalismen, neoliberalismen, den sociale ulighed mv., så ville der - desværre - ikke være flertal bag anti-EU-politikken. Bare se på de andre europæiske lande, hvor EU-kritikken drives frem af xenofobiske og reaktionære motiver. Eller på Dansk Folkepartis succes i Danmark.

Når nogle på venstrefløjen så siger, at 'demokratiet har sejret' ved den engelske folkeafstemning for nylig, så 'glemmer' de, at en ganske stor del af nej-sigerne (formentlig et flertal af dem) er reaktionær, fordomsfuld, generelt uvidende og f.eks. også fjender af fagforeninger.

Denne tavshed, der reelt rummer et hykleri, kommer til syne, når nej-sigerne bliver bedt om at komme med et fælles alternativ. Det har de nemlig ikke. Men uden noget konstruktivt at være enig om, har man ikke et reelt demokrati. Jeg ved ikke, hvad jeg så skal kalde tilstanden, men demokrati er det i al fald ikke. Snarere en variant af anarki.

Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Demokrati og ulighed = forandring.

Det må vi acceptere og flertallet har talt, det er et faktum.

Bæredygtig vækst ikke længere et mulig, der er kun omfordeling tilbage, så vi må dele og hjælpe hinanden og det har vores grådigheds dyrkede opdragelse det svært ved at kapere, ikke mindst i den rige del af verden, men med fornuft og vilje til omstilling, får vi det nok lært.

Nille Torsen, Randi Christiansen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Mihail Larsen: Et alternativt udgangspunkt kunne muligvis være EFTA, der allerede har inviteret UK som medlem, men det skriver medierne ikke ret meget om.

Suverænitets-tilhængerne er måske ligeså uenige som unions-tilhængerne, men trods denne uenighed er det vel muligt at skabe demokraisk flertal for forskellige initiativer - især hvis de slagne unions-tilhængere genvinder fatningen og indser, at også de må deltage i et sådant samarbejde.

Folket har talt, og fremtiden venter. Muligvis forestår nogle opgør, check hvordan folkekrav på Island har stillet korrupte poltikere til ansvar over flere omgange, mens det fortsat lykkes for anløbne politikere at sno sig i EU's mørkelagte korridorer. Der er behov for, at de nationale politikere handler meget mere synligt og ansvarligt.

Mihail Larsen

Folket har talt?

Dette 'folk' er en fiktion. For at man kan tale om det i ental bestemt form, må det have en fælles vilje. Viljen kan ikke kun være negativt bestemt. Der må eksistere en enighed, der rækker ud over blot at sige nej.

Det kan godt være, at denne enighed bliver til som et kompromis; men den må i sidste ende kunne udmønte sig i en fælles handling.

Det er ikke tilfældet med EU-modstanden. En venstrefløjs-fraktion vil f.eks. mene, at en omfordeling skal tage økologiske hensyn; det mener en stor del af de engelske nej-sigere ikke. De vil have de gamle kulminer genåbnet (lige som i USA under Trump og i Polen under den nuværende EU-kritiske regering). Arbejdspladser går forud for bæredygtig udvikling. Nogle vender sig mod EU's 'plutokrater', men har ikke noget imod deres eget lands klassestruktur. Nogle går ind for menneskerettigheder; andre kræver konventionerne annulleret. Nogle er solidariske med flygtninge; andre ønsker dem hen, hvor peberet gror. Nogle er multikulturalister; andre er xenofobiske.

Kan man bygge et lands fremtid på sådanne modsætninger? Ja, men kun ved at bøje viljerne ind under et fælles kompromis, der forstår sig selv univelsalpragmatisk. Hvis man tager et nationalistisk udgangspunkt, har man på forhånd afvist en sådan mulighed. Så kan man måske nok danne et flertal, men det har ingen fælles vilje ud over viljen til at sige nej.

Det er ikke et kvalificeret demokrati. Og det vil ikke være i stand til at regere sammen. Det er ved at gå op for nej-sigerne i UK, der allerede har måttet være vidne til, at flere af nej-kampagnens løfter undsiges af kampagnens ledere, inden den første er gået efter afstemningen. Dertil kommer, at de store politiske partier - de konservative og labour - også er i opløsning som konsekvens af deres valne og modsigelsesfulde holdning til anti-EU kampagnens krav.

Det er ikke EU, men UK, der er ved at miste fatningen. Ganske vist sagde Cameron i aftes på britisk TV, at UK 'ikke ville vende ryggen til Europa'. Han må have misforstået dagsordenen. Det rigtige spørgsmål er, om EU vil vende ryggen til UK? Nej-sidens sejr i UK er en pyrrhussejr. Det er ikke EU, men UK, der er på hælene lige nu.

olivier goulin, Søren Knudsen, Robert Ørsted-Jensen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Philip - Ja for mit vedkommende - selvfølgeligt har demokratiet talt og det skal man acceptere. Men du over ser to ting her.

1. Dette blir givet dyrt for UK - gårsdagens AAA credit rating der røg var bare begyndelsen. Renten går op alene af den grund - hvem betaler, tror du, prisen for dette? Man troede på løgnene - en regulær racistisk og xenophobisk kampagne af løgne.
2. Venstrefløjen har utallige gange undervurderet det August Bebel, en af de få virkelige seere på fløjen, så umiddelbart før sin død for 106 eller så års siden , og betegnede som racialsime. Fremmedhad og nationalisme i forening er venstrefløjens og arbejderbevægelsens achilleshæl. Ignorer den og det koster dyrt. Det fik det så lov til at gøre. SEL Sovjet "kommunisterne" vedblev at ignorere dette til enden og 15 år senere kørte de endog kampagne på at der ikke var nogen forskel på nazuster og socialdemokrater - dexsidstr var bare "socialfacister" og endnu i 80ne benægtede man forskellen på fascister og nazister og MSN kunne ikke tale åbent i øst om massemordet på jøder.

Du ignorer begge dele og advarsler! Tilmed tror du man kan slippe afsted med det.

Robert Ørsted-Jensen

Men kampagner iværksat fra høje der åbenlyst promovere nationalisme, fremmedfrygt og fremmedhad - er ikke noget vestrefløjen bør fobigå, bortforklare, undskylde eller ignorere - og det er slet ikke noget man gør uden de alvorligste konsekvenser.

Randi Christiansen

Vi kan ihvertfald blive enige om, at brexit var et protestnej, hvor diverst det end er - og mihail's liste er nok ret præcis. Jeg kunne tænke mig at spørge dig mihail, hvilke interesser, du mener, det er, som har vildført befolkningen?

Morten Balling

@Mihail

(og undskyld at jeg stavede dit navn forkert første gang)

Ulighed som underliggende årsag, kan man godt kalde det jeg beskrev tidligere, men jeg tror også en anden årsag er at de færreste mennesker, om nogen, reelt kan gennemskue de mekanismer der er i spil i Verden i dag. Usikkerhed som underliggende årsag.

Det med om den ene eller den anden fløj har sejret er for mig et godt eksempel på hvor brogede tingene er. For Brexit tilhængerne tror jeg at holdningen er at "who gives a shit", så længe de har vundet. De ser det lidt som Game Of Thrones, hvor man er nødt til at indgå alliancer med nogen man normalt har svært ved at være i stue med, altsammen for at være stærke mod en stærk modstander. Det har jeg svært ved ikke at se som en eller anden form for sejr for demokratiet.

Den rascisme og nationalisme højrefløjen puster til, ligger for mig at se ikke dybt begravet blandt velhavere og magthavere. Den ligger i arbejderklassen og i middelklassen, som begge ser en verden i rivende forandring, med voldsomt stigende befolkningstal, globalisering og jobs som forsvinder som dug for solen. Man skal ikke kende ret meget til menneskets natur for at vide at "lidt forandring er godt ,men meget forandring er skide skræmmende".

Her opstår så den gode gamle med at sparke nedad. Det er ekstremt usympatisk, men man er blindt fornægtende, hvis man ikke kan se mekanismerne bag. Det er de samme mekanismer som gør at vi har en borgerlig regering i DK og at DF er det største parti, på trods af at de fleste danskere ikke har sat formuer i fonde, er selvstændige eller er specielt racistiske når det kommer til stykket.

Til gengæld giver jeg dig ret i at nej-sigerne får svært ved at enes om et fælles alternativ. Og dog. De blev i hvert fald enige om at nu var det nok, også selvom de ikke var helt enige om, hvad det var som var nok. Man kan vælge at se bægeret som halvt fuldt, og håbe på at det er en start.

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det er nemt i ophøjet klogskab at gentage, at unions-modstanderne ikke er enige.

Det er unions-tilhængerne langtfra heller. Den tyske overkommando anbefaler nogle regler, der langtfra er enighed om, og unionen er i praksis handlingslammet. For de aktuelle problemer er ikke løst, blot fordi tyskerne dikterer en opskrift, der ikke virker i praksis.

UK og specielt England har været ekstremt hårdt spændt for mht. indvandring og migrerende arbejdskraft. Det er utidlig bashing at beskylde dem for xenophobi, når de nu insisterer på, at denne udvikling ikke kan fortsætte. Det er uacceptabelt, at landets eget B-hold må leve under fattigdomsgrænsen, mens unge østeuropæere oversvømmer arbejdsmarkedet. Det er et brain-drain af hidtil uhørte dimensioner, men en grundpille i unionen, som man i Bruxelles er totalt fixeret på at fastholde. Eliten synes fuldstændig immun ift. at erkende denne problematik og ønsker kun mere af det samme. Det man leverer, gavner kun inderkredsen, mens samfundets bund går op i limingen.

De overbeviste unions-tilhængere ved dog godt, at denne politik er upopulær, også i Østeuropa, hvor B-holdet sidder tilbage overladt til korruption og nu får at vide, at de skal tage imod talrige muslimske indvandrere. Det ønsker man ikke, belært af erfaringerne fra de gamle EU-lande, hvor regeringerne har mistet enhver kontrol med situationen. England gør endelig oprør, og det ulmer i Holland, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark. Nordvesteuropa magter ikke indvandring af de hidtidige proportioner, som dog stadig synes at antage nye former.

Hvis velfærdsstaten skal bevares, er det bydende nødvendigt, at hvert enkelt land kan føre sin egen politik ift. egne behov. Det gør man (regeringen og befolkningen) i USA, i Østasien og i EFTA-landene. EU er i forhold hertil en kolos på lerfødder, hvor ganske vist smukt klingende idealer anvendes til systematisk undergravelse af nationalstaterne, og det gør befolkningerne oprør imod.

De fleste medlemslande har blot ikke fået lov til at stemme om disse spørgsmål endnu.

Randi Christiansen, Jan Weis, Lise Lotte Rahbek og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ulighed.
Hvis man vil forstå EU's opløsning, må man forstå, hvad der gør EU ustabilt, EU's mislykkede projekt, som samlet set verdens største økonomi og EU's mål, at blive rigere og mere magtfulde, så intet kan true EU udefra.

England forlader EU for at løse 'uligheds og fordelingsproblemet' i kølvandet på det mislykkede EU projekt, ved den udeblivende 'reelle' økonomisk vækst i samfundet, der får flertallet til at stemme 'Leave the EU'.

Alle de forskellige grunde til, at hver især ender samme sted og stemmer 'Leave the EU', kan sammenfattes under denne ene fælles årsag, at ulighed er grobund for berettiget frygt i tilstrækkeligt store mængder, men klimaforandringer og den deraf udspringende økonomisk ulighed, vil indhente og samle, alle de forskellige årsager og motiver, politisk på sigt også fremmedhaderne 'dem alle'.

For klimaforandringer og ikke mulig bæredygtig vækst, er den underliggende årsagen til manglende investeringer, der leder til den global økonomisk nedgang, dette faktum leder direkte til den stigende ulighed og den frygt, alle de forskellige nævnte årsager kan samles under, som fik hver især til, at stemme 'Leave the EU'.

EU's berigtigelse som økonomisk motor er væk, dette faktum magthaverne ikke vil adressere, elefanten lige midt i stuen.

Kun vedvarende bæredygtig energi kan forsyne bæredygtig vækst 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode, er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, men 80% er ikke elektrisk energi forbrug og for ikke klimaforandringerne skal ende i ukontrollerbare og samfundsundsomstyrtende klimaforandringer, skal der bruges ikke opfundet teknologi til, at suge CO2 ud af atmosfæren, denne teknologi skal bruges meget hurtigt.

Først når der er konsensus om erkendelsen af problemet, er der reelt mulighed for at handle på problemet, så må det gå stærkt, så alle kan komme videre i programet bæredygtig omstilling ASAP.

Mordet på 'Suverænen' – Thomas Hobbes revisited

Hokus-pokus Herr. Larsen gør æg – ’folket’ findes ikke, og hvis det gør frakendes det enhver legitimitet – så der er intet behov for at gøre EU mere ’folkeligt’ og tilhængerne kan marchere videre i deres ophøjede ’klogskab’ – nu da alle skeptikere er erklæret for ’nazister’, som ikke frie og rationelle individer, men stadig befindende sig i naturtilstanden, uden legal kontrakt om statens indretning og uden rettigheder og pligter …

I Hobbes' analyse er det stærkeste i mennesket ikke fornuften, men følelser og begær – ser man det – Larsen som nykåret hobbesianer – i modsætning til Kant, der mere fokuserer på statens interne magtstruktur som den vigtigste faktor ved interaktion med andre suveræne stater og skabelsen af fred … ;-)

Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener det er vigtigt at huse at arbejdsløshed dårlig økonomi, afmagt, behændig anvendelse af fremmedhad, racisme og uigennemtænkt stemme afgivning med afvisning af alle påståede "experters" "elitære" råd var de elementer der bragte nazismen til magten i Tyskland.

Grethe Preisler

Det forsømte forår

"Man gled ind på skolens sure bænkerad.
Bare gab, så passer lær'en kundskabspumpen
med tortur som ligninger af tredje grad.
Man fik hård hud - dels på sjælen, dels på rumpen.
Der sad man så og gloede dumt.
Så sa' man nå"

Robert Ørsted-Jensen

At påstå at dette bare er armod og løntryk er både misvisende og farligt

Morten Balling

@Robert

Hvis man kan huske helt tilbage til 30'erne, kan man også huske dengang DK skulle med i EF, og løfterne dengang om at EF bare skulle være et handelssamarbejde, som kom de små flittige borgere til gode, og aldrig skulle blive til Europas Forenede Stater. Man kan også huske 18. maj 1993, hvor en af mine daværende venner blev skudt, uden at figurere på nogen statistik.

Man kan måske også huske dengang med CPR numre som absolut ikke skulle bruges til registrering af borgerne, men bare være en hjælp for os, og det med at det var en uskik at sammenkøre registre. Personligt kan jeg også huske at sidde i biffen i 1984 og tænke at det var fedt at Orwell ikke havde fået ret, og jeg kan huske at jeg for nogle år siden stod i en forgængertunnel i Schweiz, og kiggede på et klistermærke på et overvågningskamera, hvor der stod: "Orwell was right!".

Man kan huske dengang samfundet var nogen man kunne ringe til, som tog sig så godt de kunne af sine svage og ældre borgere, hvor det var populært at man uddannede sig "for at arbejde med mennesker" og ikke for at få et job i et advokatfirma med speciale i EU ret. Måske kan man sågar huske dengang Anker var DK sidste ægte landsfader.

Det er svært ikke at blive lidt nostalgisk en gang imellem, og det er svært ikke at tænke at den ungdom som nu er sure på de gamle i GB, ikke rigtigt ved bedre, og hvordan skulle de også det?

Robert Ørsted-Jensen

Ok Morten, nu ved jeg ikke helt hvor du ville hen med det, men jo jeg huske de fleste ting siden 60'erne - nu er jeg også politisk historiker så jeg har en del viden fra mit arbejde. Lad mig så sige at jeg ikke var gammel nok til at stemme i 72, men du har ret

, man solgte EF som var der bare tale om lidt markedsamarbejde. Selv var jeg modstander og jeg var også imod cpr numre, men jeg har siden revideret mine holdninger. Jeg mener at det den måde politikerne solgte EF (EU) på var uhæderlig og dybt beklagelig. Jeg mener at man stået sagen bedre havde man sagt det som det var. Det var Fin Gundelach og Gert Petersen som fik mig til for alvor at tænke nyt. EU har en masse gode og sunde element i sine rædde, der var ingen grund til at lyve.

Robert Ørsted-Jensen

Rødder sry

Hvad med EU-lobbyisterne?

Ophøjede debattører har travlt med at afskrive afstemningsresultatet som et resultat af ’pøbelens’ fordummelse via f.eks. tabloidpressen og Boris the Liar – ikke uden relevans i debatten – men hvilken indflydelse på EU’s politik har f.eks. disse 30.000+ (Modkraft) lobbyister i institutionerne mon, er der overhovedet nogen, der har undersøgt det og har en analyse af denne udemokratiske og utilstedelige påvirkning af beslutningerne …

Kampen står i øjeblikket om ’Exit vom Brexit’ – men mange andre ’kampe’ burde også føres – den ene lige så vigtig som den anden …

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Beh Weis, men vi taler on et relativt tæt løb hvor ingen er i tvivl om ar fremmedfrygt blandt de lavest lønnede helt klart spillede en afgørende rolle for udfaldet

Robert Ørsted-Jensen

Nej Weis, men vi taler on et relativt tæt løb hvor ingen er i tvivl om at fremmedfrygt blandt de lavest lønnede helt klart spillede en afgørende rolle for udfaldet

Sider