Analyse
Læsetid: 6 min.

Brexit – endnu en kæp i hjulet på en globaliseret økonomi der er kørt fast

Hvis briterne på torsdag siger farvel til EU, er det en mistillidserklæring til et EU-establishment, der ikke har evnet at håndtere en kronisk kriseramt konkurrenceøkonomi til det fælles bedste. Det kan blive endnu sværere efter et Brexit
Det mest sikre, man kan sige om virkningen af et britisk nej til EU, er, at denne økonomiske – og politiske – usikkerhed, uro og sårbarhed vil vokse, i Storbritannien som udenfor.

Anders Birger

Udland
21. juni 2016

Et britisk nej til EU ved Brexit-afstemningen i overmorgen er en af den slags irriterende signaler fra virkeligheden, der forstyrrer de computerbaserede fremskrivninger af den globale økonomis udvikling.

Et artefakt af den type, der i skikkelse af politiske kriser, folkelige stemninger, tekniske uheld for ikke at nævne naturkatastrofer konstant invaderer de dynamiske ligevægtsmodellers univers og gør, at prognoserne aldrig – som i aldrig – rammer rigtigt. Hvorfor den virkelige økonomi fortsætter sin skæve og skælvende, frem for retlinede, gang.

Afstemningen – hvor meningsmålingerne i går sagde 44 pct. for udmeldelse og 44 pct. imod – kommer på et tidspunkt, hvor skuffede forventninger og betydelig nervøsitet i forvejen hærger den globale økonomi. Det sikreste, man kan sige om virkningen af et britisk nej til EU, er, at denne økonomiske – og politiske – usikkerhed, uro og sårbarhed vil vokse, i Storbritannien som udenfor.

Verdensbanken nedskrev forleden sine forventninger til den globale økonomis vækst i 2016 fra 2,9 til 2,6 pct. Den Internationale Valutafond, IMF, har tilsvarende dæmpet sine prognoser, mens OECD taler om, at »den globale økonomi sidder fast i en lavvækstfælde« med en forventet vækst i de 34 OECD-lande på beskedne 1,8 pct. i år.

»Otte år efter finanskrisen er genopretningen stadig skuffende svag,« noterer OECD i sin nye Economic Outlook, der taler om »meget lavere vækstrater end forudset for få år siden«.

Forklaringerne er flere og indbyrdes forbundne: En række af de såkaldt nye vækstøkonomier er i krise eller ligefrem recession på grund af bl.a. faldende priser på de råvarer, de producerer og eksporterer. Mange er tyngede af voksende gældsbyrder og oplever allerede, at finanssektorens nervøse aktører investerer mindre eller ligefrem trækker sig og dermed dramatisk forværrer situationen. Råvareproducerende vækst- og udviklingslande skal i år kun forvente 0,4 pct. BNP-vækst, mener Verdensbanken. Rusland, Brasilien, Venezuela m.fl. har allerede minusvækst.

Også Kina har faldende vækstrater og stigende gældsætning og er én årsag til, at også verdenshandlen stagnerer og skuffer forventningerne.

I USA er produktiviteten ifølge tænketanken The Conference Board direkte faldende for første gang i tre årtier, bl.a. fordi virksomhederne er usikre på fremtiden og tøver med at investere i ny teknologi og produktionsudstyr. Det giver lavere vækst og skuffende jobtal – som senest i maj måned med kun 38.000 nye job – og dermed øget usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Trods tegn på BNP-genopretning har almindelige amerikanske arbejdere ikke oplevet løn- eller jobfremgang, og derfor er de både økonomisk tilbageholdne og politisk frustrerede – tydeligt aflæseligt på bl.a. støtten til Donald Trump.

Usikkerhed er også det, der fortsat martrer eurozonen og Europa. Både forbrugere, virksomheder og finanssektorens aktører har ar på sjælen efter finanskrisen og vil hellere være forsigtige, betale af på gæld og konsolidere sig end svinge kreditkortet, investere og løbe nye risici ved långivning. Dette kombineret med fortsatte nedskærings- og sparepolitikker i en række EU-lande gør, at væksten i eurozonen udebliver – forventning til 2016: kun 1,6 pct. – og at usikkerheden og nervøsiteten i alle lejre består.

Truslen om recession

Frygten er, at manglende vækst, fortsat høj gældsætning, en næsten tom værktøjskasse hos nationalbankerne og fravær af overbevisende politiske strategier endnu engang får finanssektoren til at panikke og løbe mod udgangen fra de markeder, hvor det ser mest bekymrende ud. Med alle de kendte følgevirkninger for den samlede økonomi.

»Truslen om recession er reel,« skrev forleden Luke F. Delorme, finansiel ekspert ved American Institute for Economic Research, med specielt afsæt i de seneste skuffende tal for amerikansk økonomis vækst.

»Så tæt på nul vil en stiv brise kunne banke BNP i rødt,« mener han.

Måske kan et Brexit, et britisk nej til EU, være det vindstød, der får dagens markedsnervøsitet til at slå over i panik og fornyet finanskrise. Måske ikke. Britiske medier og internationale finans- og erhvervsmedier flyder i disse dage over med tekster, der blander analyse med slet skjult propaganda for den ene eller den anden position ved folkeafstemningen på torsdag.

Det britiske finansministerium har f.eks. med sine modeller regnet sig frem til, at et britisk exit efter to år vil have kostet mindst 3,6 pct. på det britiske BNP, kastet 520.000 flere ud i arbejdsløshed og skabt et kurstab for det britiske pund på 12 pct. Dette kan ifølge ministeriet føre til »en pludselig sammentrækning af den udenlandske långivning til britiske banker«.

Den økonomiske kommentator og redaktør ved Financial Times, Martin Wolf, mener tilsvarende, at en forstærket mistillid til den britiske økonomi kan få udenlandske investeringer i landet til at svinde ind eller ligefrem kollapse og dermed undergrave landets økonomi.

»Den direkte globale virkning af en økonomisk ustabilitet i Storbritannien vil måske ikke være stor, endskønt eurozonen ikke er i en god position til at håndtere negative chok. Men de indirekte konsekvenser kan blive omfattende. Udenforstående vil måske se det britiske farvel som tegn på, at EU er et synkende skib. Internt i EU vil nationalister og fremmedfjendtlige føle sig opmuntret,« skriver Wolf i Financial Times.

Og mens den finske finansminister Alexander Stubb i samme avis frygter et »Lehman Brothers-øjeblik for Europa«, så blandede IMF sig i torsdags i folkeafstemningsdebatten med et 64 siders notat om, at Brexit kan betyde britisk recession næste år, hårdere økonomisk sparepolitik og »permanent lavere indkomster«.

Læs også: EU-afstemning kan ændre britisk politik fundamentalt

Finansielle giganter som Goldman Sachs, Citigroup, JPMorgan Chase og Deutsche Bank har alle advaret om – med Deutsche Banks udtryk – »økonomisk katastrofe for Storbritannien«, hvis man forlader EU.

Den angivelige katastrofe kan bl.a. omfatte, at selskaberne i Londons finanscentrum får vanskeligere adgang til EU’s finansielle sektor – omvendt kan den ifølge Brexit-tilhængere i London City betyde, at man slipper for EU-regulering og derfor friere kan søge gevinster på det globale finansmarked.

Mistillidserklæringen

Nok så tankevækkende er de analyser, der siger, at et muligt EU-farvel er en konsekvens af bl.a. den tvivlsomme, dårligt fungerende økonomiske politik, som er blevet ført i EU, og som – paradoksalt nok – kan blive endnu mere tvivlsom og paralyseret ved et farvel. Et Brexit er en mistillidserklæring til et politisk-økonomisk system i Europa, som meget vel kan blive endnu mindre tillidsvækkende og operationelt, hvis Storbritannien trækker sig og udløser forstærket politisk og økonomisk krise.

»Graden af mistillid til erhvervsledere, mainstream-politikere og økonomiske eksperter er åbenlys i det omfang, vælgere ignorerer disses advarsler om ikke at undergrave den gradvise genopretning af velfærden ved at afbryde status quo,« skriver Anatole Kaletsky, cheføkonom hos Gavekal Dragonomics og kommentator hos bl.a. Financial Times og New York Times, hos Project Syndicate.

Kaletsky ser afstemningen og det mulige Brexit som »del af et globalt fænomen: en folkelig revolte mod etablerede politiske partier, især domineret af ældre, mindre velstillede eller mindre uddannede vælgere, der er vrede nok til at rive de bestående institutioner ned og trodse det politiske og økonomiske establishment«.

Altså vælgere, der er bekymrede over en globalisering, som ikke har bragt økonomisk tryghed og vækst, men i stedet langvarig krise, skærpet konkurrence om jobbene, øget økonomisk ulighed samt skræmmende folkevandringer til Europa og Storbritannien.

Dette er for Anatole Kaletsky det mest bekymrende perspektiv ved et britisk nej til EU:

»Hvis Brexit vinder i et land, der er så stabilt og flegmatisk som Storbritannien, så vil finansielle markeder og virksomheder verden rundt blive rystet ud af deres tilbagelænede holdning omkring de populistiske oprør i resten af Europa og USA. En sådan forstærket markedsbekymring vil i sig selv føre til en ændret økonomisk virkelighed. Og som i 2008 vil de finansielle markeder forstærke den økonomiske frygt, avle mere vrede mod establishment og bære ved til stedse stærke forhåbninger om politisk revolte.«

Dermed kan et Brexit ifølge økonomen blive katalysator for endnu en global krise.

Så altså: Netop fordi finans- ministeriet i London, IMF, de store finansvirksomheder og det politiske establishment i Bruxelles nu truer med økonomisk krise over for en befolkningsgruppe, der har mistet tilliden til den globaliserede økonomi og dens etablerede forvaltere, så kan de fremprovokere et protestbaseret nej til systemet – i skikkelse af EU – som fører til selvsamme krises genopblussen og selvsamme politisk-økonomiske systems yderligere svækkelse.

Et Brexit på torsdag vil være et britisk flertals budskab om, at det institutionaliserede europæiske fællesskab i form af EU ikke formår at styre og forvalte en trængt, globaliseret konkurrenceøkonomi til det fælles bedste. Et Brexit på torsdag kan gøre det endnu sværere.

Serie

Brexit: Briternes valg – Europas fremtid

Den 23. juni 2016 skal briterne stemme om landets medlemskab af EU.

Information vil op til afstemningen besøge vælgerne i et stadig mere splittet Storbritannien og undersøge de potentielle konsekvenser af Brexit for Storbritannien og for resten af Europa.

Seneste artikler

  • Ind

    23. juni 2016
    Den 26-årige ph.d.-studerende Lizzie Norris troede, at det ville blive en let sejr for alle, der fortsat ønsker medlemskab. For de fleste er det da utvivlsomt bedre at blive i EU, siger hun
  • Ud

    23. juni 2016
    Engang var John Hancock ’Årets Unge Fisker’ i Storbritannien. I dag har han mistet sine både og er blevet fiskeimportør, og det er EU’s skyld. Remain-vælgerne har ikke oplevet recessionen, siger han
  • Storbritannien er splittet som aldrig før over Europa

    23. juni 2016
    Aldrig før har der eksisteret så dybe skel mellem briterne som i spørgsmålet om Europa. Det vil skabe problemer i mange år frem i tiden uanset resultatet af dagens EU-afstemning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Verden har overlevet 2 verdenskrige og meget andet skidt - så mon ikke en "Brexit" trods alt vil blive "absorberet" uden de helt store "katastrofale omkostninger".

Får vi en Brexit, så bliver det mærkbart (navnlig i UK) i et stykke tid, men om en generation, så kan folk nok ikke mere rigtig huske, hvad det nu var "der skete" i år 2016 m h t UK og EU.

Mikkel Nielsen

Det vil formentligt ikke have de store konsekvenser på den lidt længere bane, for det er i EU's egen interesse at have et tæt samarbejde med England.

Det vil dog overraske mig hvis det går så vidt, jeg synes medierne sådan generelt har undervurderet de yngre stemmer. I de yngre generationer er der i mange EU lande en klar overvægt af EU "tilhængere", dette er også tilfældet i England. Får de taget sig sammen og går til stemmeurnerne bliver der aldrig spænding om udfaldet!

Noget mange medier fuldstændig har overset, den samme fejl begik de ved afstemningen der var i Skotland vedr. forhold til GB.

Henrik Petersen

Ufatteligt at Brexit hele tiden bliver beskrevet ud fra økonomi.

Økonomers forudsigelser er stort set lige så præcise som spåkoners læsning i kaffegrums. Reelt er der ingen der aner, hvad konsekvenserne af en Britisk udmeldelse vil være. Det kan give panik. Det kan give anledning til at løse nogle af de mange problemer EU har.

Hvis Briterne bliver i EU kan det også få katastrofale konsekvenser - man kan læne sig tilbage i EU og fortsætte sin utilstrækkelige slingrekurs.

Truslen om et Brexit er først og fremmest et politisk problem, som skriger på at blive løst.

Flemming Berger, Ib Christensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Under 1% har tilstrækkelig viden til at være kvalificeret til en afstemning om EU.
Der stemmes med hjertet istedet for med hjernen.

Henrik L Nielsen

75% af dem jeg har talt med herovre, som siger de vil stemme for brexit, begrunder det med immigration. De er pisse ligeglade med økonomi, de gider bare ikke slås om job med polakker og rumænere. Og det til trods for der ikke er beviser for at 'de tager vores job og dumper lønnen eller er på social hjælp'.

Lars Bo Jensen

"Et britisk nej til EU ved Brexit-afstemningen i overmorgen er en af den slags irriterende signaler fra virkeligheden, der forstyrrer de computerbaserede fremskrivninger af den globale økonomis udvikling."

Ja virkeligheden har det med at gribe forstyrrende ind i økonomernes computerbaserede modeller, når de nogen gange ser ud til at virke, er det kun fordi at andre økonomer også tror på dem..

"Finansielle giganter som Goldman Sachs, Citigroup, JPMorgan Chase og Deutsche Bank har alle advaret om – med Deutsche Banks udtryk – »økonomisk katastrofe for Storbritannien«, hvis man forlader EU."

Hvis det ikke sker af sig selv, er de nævnte finansielle institutioner stærke nok til at få det til at ske. De skal nok få ret i deres forudsigelse.

Mikkel Nohr Jensen

"Altså vælgere, der er bekymrede over en globalisering, som ikke har bragt økonomisk tryghed og vækst, men i stedet langvarig krise, skærpet konkurrence om jobbene, øget økonomisk ulighed samt skræmmende folkevandringer til Europa og Storbritannien."

Globalisering igen... som om det var en blind proces... som om det ikke var et produkt af politiske og økonomiske beslutninger truffet bl. a. i EU.

Altså bare tag den med skærpet konkurrence om jobbene. Når man nedbryder grænser, og sætter arbejdskraften fri til at bevæge sig, er det indlysende at det giver skærpet konkurrence om jobbene. Det er vel for faen også det der er meningen? Hvad havde man forventet sig der ville ske, når man ophævede grænserne? Hvad havde man regnet med ville ske, når man udvidede projektet til at omfatte Østeuropa?

Jeg må formode at det er en bevidst politik at øge arbejdsudbuddet i EU, og derved presse lønnen ned, og forringe arbejdsvilkårene for de nordeuropæiske arbejdstagere. Fordi alternativet til at det er en bevidst politik er at antage at vores politikere er snotdumme.

Thomas Barfod, Ib Christensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvis UK ender med at stemme sig ud af EU, er de så også fritaget for den TTIP aftale der forhandles i det skjulte for EU?

Ib Christensen

Torben Knudsen
21. juni, 2016 - 11:14

Hvis det er demokrati vi vil have, så er hjertet nok bedrer end både hjerne og pengepung at stemme ud fra.
Hjernen og pengepungen har det med at bevæge os væk fra demokrati. Det bliver til nødvendighedens politik og ikke håb og drømme at bygge fremtiden på.

Touhami Bennour

Det er mest ide grundlag det er slået fejl I EU, at fåt de euroeiske lande at samarbejde I stedet for at bekrige hinaden. Her liggger fejlen. Hvad har Shejkespear med Ghøte eller Descartes at gøre , de er tre forskellig tænke måder. De unge er måske mere ueropeisk men der er ikke flertal, Europeere fra I går forbid hinanden, de søger en fjende for at undgå at tale sammen, de kan ikke

Touhami Bennour

rettelse, europeere fra igår taler forbi hinaden, de søger efter en fjende for at undgå at tale med hinanden.

Ib Christensen

@ Touhami Bennour

Er sådan set enig med dig, men der lader til at være en forskel på det officielle grundlag og det uofficielle. EU's arbejde har aldrig været målrettet på borgeren i EU. Man har aldrig forsøgt at samle de forskellige nationer og folkeslag(helhjertet). Borgerne er stort set lige så fremmede for/mod hinanden som før EU. I det private erhvervsliv kendes det hos de professionelle som dårlig ledelse!

Charlotte Svensgaard

Ord som krise og global bliver brugt rigtig meget i denne her sammenhæng, ikke kun i denne artikel men over alt. Fra Gyldendal : krise, (af gr. krisis 'adskillelse, afgørelse, dom', af krinein 'skille, skelne, afgøre'), begreb opstået i den antikke lægekunst som betegnelse for det afgørende vendepunkt i forløbet af en akut febersygdom.
Så ordet må jo siges at være velvalgt.
Men i denne her sammenhæng lader det til at økonomer, erhvervsfolk og politikkere nærmest kun ser et udkomme af patientens tilstand og det er døden.
Social dumping og moms rytteri kan blive væsentligt mere besværligt. Det kan også blive væsenligt mere besværligt er at indføre af samarbejdsaftaler (TTIP) som kraftigt forringer fks mijølovgivning bag borgeres ryg.
Det gør ikke situationen lyserød og der kommer økonomiske modaktioner rettet mod UK, men dommedags profetier fra økonomer er sjældent værd at lytte til for krisen kan også udløse at patienten rent faktisk kommer sig igen.