Analyse
Læsetid: 4 min.

Efter Brexit taber USA indflydelse i EU

Set fra Washington har Storbritannien været en pålidelig partner i Bruxelles, der agiterede for de samme værdier som amerikanerne inden for frihandel, finansregulering og kapitalens frie bevægelighed. Nu må USA finde andre EU-partnere, siger direktøren for USA’s Udenrigspolitiske Selskab
Barack Obama besøgte i april den britiske premierminister, David Cameron, og tilkendegav i den forbindelse, at han støttede Camerons kamp for Storbritanniens fremtid i EU. Det gjorde flertallet af briterne som bekendt ikke, og Cameron har meddelt sin afgang. Det betyder, at det bliver en ny premierminister og en ny præsident, der skal finde ud af landenes fremtidige samarbejde, nu hvor USA mister en pålidelig partner i Bruxelles.

Carolyn Kaster

Udland
27. juni 2016

Obama-regeringen bekræftede dagen efter den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet, at »det særlige historiske forhold« mellem USA og Storbritannien vil bestå.

Men præsidentens talsmand modsagde hurtigt sig selv, da han på et spørgsmål fra en britisk journalist bekræftede præsident Barack Obamas udtalelse under et nyligt besøg i London, at »Storbritannien vil stå bagerst i køen«, når forhandlingerne om en transatlantisk frihandelsaftale (TTIP) skal afsluttes.

Det særlige amerikansk-britiske forhold lyder mere som en nedslidt frase end en beskrivelse af de virkelige relationer mellem den gamle britiske kolonimagt og dens tidligere besiddelser i Amerika.

Kendsgerningen er nemlig, at Storbritanniens udtræden af den Europæiske Union vil betyde tab af amerikansk indflydelse i Bruxelles, hvor briterne traditionelt har agiteret for mere global frihandel, mindre finansregulering og kapitalens frie bevægelighed, alle sammen amerikanske kæpheste.

»Vi bliver nødt til at finde andre partnere i og udenfor EU for at opveje tabet af Storbritannien,« sagde Richard N. Haass, direktør for det Udenrigspolitiske Selskab i New York, i en briefing fredag.

Sikkerhedseksperter er desuden bekymrede over Brexits konsekvenser for Storbritanniens forpligtelser i NATO. De antager, at den britiske økonomi vil blive hvirvlet ind i en økonomisk recession som følge af faldende udenlandske investeringer, en højere rente til at forsvare pundets værdi og udflytning af virksomheder til kontinentet og EU-medlemmet Irland.

»Det efterlader færre ressourcer til det britiske forsvar,« konstaterer Richard N. Haass.

Haass tilføjer, at der også kan opstå usikkerhed om udstationeringen af amerikanske atomvåben og atombevæbnede undervandsbåde i Skotland, hvis skotterne skulle løsrive sig fra unionen og søge om selvstændig optagelse i EU. USA’s atomvåben har aldrig været populære i Skotland.

En anden udenrigspolitisk ekspert, Sebastian Mallaby, går endog så langt, at han betvivler, at briterne efter Brexit vil leve op til deres forpligtelse i den Nordatlantiske Traktat om at komme f.eks. Polen til undsætning i tilfælde af en russisk invasion.

I alle tilfælde er der generel enighed i Washington om, at tabet af Storbritannien vil svække EU og derfor må vurderes at være en nettogevinst for Rusland og et nettotab for USA.

Uden den britiske røst i EU’s ministerråd kan det f.eks. blive sværere for Tyskland og nordeuropæiske medlemsstater at modstå presset fra sydeuropæerne om at lempe de økonomiske sanktioner mod Rusland i forbindelse med dets annektering af Ukraines Krim-halvø i 2014. Det ville være en bet for USA.

Storbritannien skrumper ind

I Richard N. Haass’ øjne – han har beklædt høje stillinger i Udenrigsministeriet under republikanske præsidenter – er det måske mest bekymrende udsigten til en opsplittelse af Storbritannien, hvor Skotland går sine egne veje, den katolske del af Nordirland slutter sig til Irland, og Storbritannien skrumper ind til England, Wales og en del af Nordirland.

»Storbritannien vil ikke længere være vores stærkeste allierede partner i Europa, i Mellemøsten og andre steder i verden. I lang tid fremover vil de være distraheret af forhandlingerne om en udtræden af EU og af skotsk og irsk separatisme. Det vil skabe en enorm ustabilitet i Europa, hvor populistiske og nationalistiske kræfter samtidig vil søge at rive EU op i limningen,« forudsiger Haass.

Læs også: Nu slås skotterne for at holde sammen på Storbritannien

Dette pessimistiske syn på følgerne af Brexit findes primært i USA’s udenrigspolitiske elite og i den demokratiske partiledelse. Dog valgte præsidentkandidat Hillary Clinton i fredags blot at tage resultatet af folkeafstemningen til efterretning og bekræfte det særlige amerikansk-britiske forhold.

I den republikanske lejr blev nyheden om den britiske udtræden af EU derimod mødt med en mere nuanceret stillingtagen. Præsidentkandidat Donald Trump så resultatet som en appelsin i hans turban.

»Briterne ville genvinde kontrollen med deres land. De ville have uafhængighed. Det vil ske andre steder i Europa … og det er præcist, hvad der er ved at ske i USA,« sagde Trump under et besøg i Skotland i sidste uge, der havde til formål at skabe opmærksomhed om hans to tabsgivende golfklubber.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Paul Ryan, holdt sig fra at rose vinderne af den britiske folkeafstemning. Men han blåstempede indirekte Brexit-tilhængere ved at støtte op om principper som »suverænitet, selvbestemmelse, demokratisk konsensus og begrænset statsmagt«.

Flere moderate republikanske senatorer udtrykte endog forståelse for briternes ønske om at genvinde tabt suverænitet.

Trumps og republikanernes sympati med udfaldet af folkeafstemningen kan skyldes deres opfattelse, at Brexit-tilhængernes identitet – ældre og hvide borgere mest fra provinsen og mindre byer – svarer til de republikanske vælgere, der gjorde oprør mod partiledelsen under primærvalgene.

Meningsmålingernes fejlbedømmelse af Brexit-tilhængernes styrke kan muligvis gentage sig i det amerikanske præsidentvalg i november.

»I øjeblikket er Trump fem procentpoints bagefter Clinton. Hvem kan sige, at de ikke står lige, efter hvad vi har set i Storbritannien,« skriver meningsmåleren John Zogby fra John Zogby Strategies i en analyse.

Ingen kan sige med sikkerhed, hvorvidt det overraskende Brexit-resultat – de normalt flegmatiske briteres mytteri mod ledelsen i det konservative parti og Labour – kan overføres direkte til den amerikanske virkelighed. Men et er sikkert: Et flertal af USA’s vælgere er i et lignende oprørsk humør.

De første ofre for denne tolkning af Brexit kan blive de to frihandelsaftaler, TTP og TTIP, der allerede har mistet fremdrift under primærvalgkampagnen. Trump har lovet at skrotte dem begge. Bernie Sanders, der stadig er demokratisk præsidentkandidat, prøver at få Clinton til at love at gøre det samme som præsident. Brexit tyder på, at hun kan blive nødt til det, hvis hun vil vinde i november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er ingen ende på den gode bifangst ved Englands modige valg.

Troels Brøgger, Torben Jørgensen, Lars Bo Jensen, Torben Lindegaard, Jan Kønig og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

"den katolske del af Nordirland slutter sig til Irland"

Altså en opsplitning af Nordirland????

Uha, jeg kan sagtens forstille mig, at Fermanagh & Tyrone stadig har nationalistisk flertal ligesom for 100 år siden; men................der er et stort unionist mindretal, så det kommer ikke til at gå stille af, hvis de 2 grevskaber skal overføres til Republikken Irland.

Steffen Gliese

Det er jo ikke kun den katolske del, det er hele Nordirland, det er simpelthen en sensation, at republikanere og unionister står sammen om at tilslutte sig Eire.

Troels Brøgger

USA får mindre indflydelse.......måtte TTIP gå ned som en plimsoller!

Ib Christensen

Skræmmende tanke at tænke på hvordan Ukraine er endt efter USA "investerede" milliarder i demokratiet der. Kan kun gætte på hvad slags partnere der fungerer for USA.

Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

"Det er jo ikke kun den katolske del, det er hele Nordirland, det er simpelthen en sensation, at republikanere og unionister står sammen om at tilslutte sig Eire."

Jeg ville elske et forenet Irland i EU med mindretalsbeskyttelse; men.............

Det er i hvert fald langt ud over hvad Martin Burcharth ridser op.
Han taler om, at de katolske dele af Nordirland tilslutter sig Irland.
Allerede det virker som helt vild tankeflugt.

Og du taler om, at unionister og nationalister i fællesskab vil tilslutte sig Irland.
Jamen altså.............

Robert Ørsted-Jensen

Dagens positive nyhed

Seneste nyt: Gibraltar har sluttet sig til Skotland for at se på muligheder at forblive i EU.