Læsetid: 1 min.

Colombias regering og Farc er enige om våbenhvile

Præsident Juan Manuel Santos.

Frank Augstein

23. juni 2016

Colombias regering og oprørsgruppen Farc indgik i går en aftale om våbenhvile. Det meddelte de ifølge nyhedsbureauet AP’s hjemmeside.

Våbenhvilen er det sidste store skridt mod en endelig fredsaftale.Kort forinden havde Farc meddelt, at gruppen kun var et enkelt skridt fra at indgå en aftale med regeringen.

»Aftalen er næsten færdig, der er kun ét punkt tilbage. Vi bør have en erklæring i morgen,« sagde Farcs forhandler, Pastor Alape, tidligere i går. Hans kollega Carlos Lozada skrev på Twitter: »Torsdag 23. juni (i dag, red.) vil vi meddele, at det er krigens sidste dag.«

Fredsforhandlingerne mellem regeringen og Farc blev indledt i 2012. Der er endnu en række udeståender i forhandlingerne, herunder afvæbning af oprørerne.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, sagde tidligere på ugen, at han håber at kunne have den endelige fredsaftale på plads inden 20. juli, skriver AFP.

Ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu