Nyhed
Læsetid: 3 min.

Flere rapporter om fremmedhad efter Brexit

Racistisk graffiti på et polsk kulturcenter er blandt de hadefulde tilkendegivelser, som menes at være affødt af britiske vælgeres beslutning om at forlade EU
Kokke i sving på den britisk-græske restaurant Suvlaki i London. De udenlandske EU-arbejdere i Storbritannien kommer til at få det sværere efter Brexit.

ANDREW TESTA

Udland
28. juni 2016

Den britiske offentlighed melder om en pludselig vækst i racistiske episoder, som menes affødt af resultatet af EU-afstemningen – deriblandt racistisk graffiti og laminerede kort med teksten »Ikke flere polske skadedyr,« der skal være smidt i flere postkasser.

Den hadefulde graffiti blev fundet spraymalet på facaden til Polish Social and Cultural Association i Hammersmith i det vestlige London.

Londons politi bekræfter, at man søndag blev tilkaldt til kulturcentret og nu efterforsker hærværket som en racistisk hadforbrydelse.

Læs også: Østeuropæerne ærgrer sig dobbelt over britisk valg

Polens ambassadør i Storbritannien opfordrer britiske politikere til at fordømme episoderne, der kommer umiddelbart efter at politiet i Cambridgeshire indledte efterforskning af omdelte racistiske laminerede kort i Huntingdon.

Omdelingen fandt sted i timerne, umiddelbart efter at det stod klart, at Storbritannien har stemt for udmeldelse af EU.

Et antal kort blev fundet i en skole i Huntingdon af lærere og elever, deriblandt en 11-årig elev af polsk herkomst, som udtalte til lokale medier, at oplevelsen havde gjort ham »meget trist«.

’48 timer til at fucke af’

Samtidig fortalte Sayeeda Warsi, en tidligere konservativ partiformand, at lige siden afstemningsresultatets offentliggørelse havde han fået en strøm af henvendelser fra folk, der var blevet stoppet på gaden og havde fået besked på at forlade landet.

»Jeg brugte det meste af weekenden på at tale med organisationer, enkeltpersoner og aktivister, som arbejder med feltet hadforbrydelser, og de har kunnet berette om nogle særdeles foruroligende hændelser, folk er blevet stoppet på gaden og fik at vide: Nu har vi stemt ’forlad’, så nu er det på tide, at I forlader vores land«, udtalte Warsi til Sky News.

»Og det blev altså sagt til personer fra familier, som har boet her i tre, fire og fem generationer. Stemningen på gaden er ikke god«, tilføjede hun.

Warsi var oprindelig også tilhænger af Brexit, men skiftede til Forbliv-lejren, fordi hun fandt Forlad-kampsangen »splittende og xenofobisk«.

Læs også: Brexit-debat var et nederlag for demokratiet

Parlamentsmedlem for Labour, Jess Philips, skrev på Twitter, at han vil bede om en redegørelse, der sammenligner antallet af racistiske episoder i weekenden med antallet i forrige weekend. I Gloucester fortæller Max Fras, at han befandt sig i en filial af supermarkedskæden Tesco med sin lille søn, da en hvid mand blev ophidset i kassekøen og begyndte at råbe: »Det her er England nu, og udlændinge har 48 timer til at fucke af. Hvem af jer er udlændinge?«

Fras fortæller videre, at manden begyndte at forhøre de andre i køen: »Hvor er du fra? Er du spanier, er du italiener, er du rumæner?«

Fras, der er uddannelseskonsulent af polsk herkomst og bor i London, siger, at han er bekymret for, hvad episoder af den art kan betyde for mennesker, der som han er flyttet til Storbritannien fra andre EU-lande.

EU-borgere tvinges ikke ud

Flere andre meldinger om racistiske episoder, der sættes i forbindelse med Brexit-resultatet, blev rapporteret på de sociale medier, deriblandt en fra Heaven Crawley, forskningsprofessor ved Coventry University, som hans datter havde overværet i Birmingham: »Her til aften, da min datter gik hjem fra sit arbejde, så hun en gruppe fyre omringe en muslimsk pige og råbe: ’Forsvind, vi har stemt ’forlad’«, skrev hun på Twitter.

Mange af meldingerne vidner om en misforstået tro på, at Brexit på en eller anden måde skulle indebære, at EU-borgere i Storbritannien tvinges til at forlade landet som resultat af afstemningens udfald.

Herunder en episode, hvor en polsk kvinde blev beordret til at stige af bussen og »pakke dine ting«, en polsk mand, der i lufthavnen fik at vide, at »du skal ikke være her længere, vi har lige stemt for at blive fri for din slags«, og polske børn i en skoleklasse, der var brudt ud i gråd af frygt for at blive deporteret fra Storbritannien.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Læs også: Brexit kan tvinge Danmark til at tage stilling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ruth Gjesing

Det er rystende læsning. Brexit var en kæmpestor fejltagelse, som man er nødt til at blive 'supereuropæer' for at komme sig over. Og hvad der vil ske med good old Britain, må guderne vide.

»Ikke flere polske skadedyr,« ...racistisk?

Nej klassekamp. nej til løndumping, woorking poors. De Vesteuropæiske arbejdere hænger på det kapitalistiske overbelånte dyrtidssamfund, men østeuropæerne nyder godt af deres postsocialistiske gældfrie lavprissamfund ....og kapitalisterne? - de griner op til begge øre.

Johannes Lennar

Ruth Gjesing:
Eftersom de racistiske udmeldinger kommer så hurtigt efter brexit så har de ikke noget med brexit at gøre. De var der allerede i folks bevidsthed da UK var med i EU.

UK ud af EU var en god ting, og det samme skal også ske her da det giver mere selvstændighed og vi kan ikke bruge EU til noget da EU bare er korrupt, bureaukratisk og antiarbejder.

Henrik L Nielsen

Johannes Lennar
Det har nok med Brexit at gøre da tonen fra politikere og medier var forfærdelig under valgkampen.

Bill Arkins
Det er ikke reel klassekamp. Polakker trykker ikke lønnen og flere arbejdsgivere giver udtryk for at de søger arbejdskraft hjemmeligt længe, uden held, før de tager polakker ind.

Henrik L Nielsen, den påstand bør du til at dokumentere. England har ikke nogen restriktioner på indrejse fra øst og har modtaget mere end 600.000 østarbejdere 30 gange mere end forventet og de offentlige udgifter: skole, hospital mv. er hårdt pressede. At der ikke skulle forekomme løndumping lyder utroværdigt.

Social dumping dokumenteres mange steder bland andet her:
http://bruegel.org/2016/03/social-dumping-and-posted-workers-a-new-clash...

Henrik L Nielsen

Bill Atkins
For at du som EU arbejdstager kan bo i UK skal du have job efter senest tre måneder eller have andre midler at leve for. Så det er ikke polakker og andre EU arbejdere der trykker systemet men de konservatives besparelser.
Du kan ikke få social overførselsindkomst med mindre du har arbejdet i en længere periode, og haft en minimumsindtægt.

Og her er dokumentation for at polakker ikke trykker lønnen. https://www.theguardian.com/business/2015/aug/12/uk-employment-figures-o...

Alt i alt er det meget svært for de engelske lavindkomstgrupper, at skelne de sammenfiltrede årsager til deres prækære situation fra hinanden, og hvis ikke krybben var tom, så tror jeg ikke, at der ville være problemer med sameksistens mellem englændere og fremmede - altså er der ikke tale om racisme.

Johannes Lennar

Henrik L Nielsen:
"Det har nok med Brexit at gøre da tonen fra politikere og medier var forfærdelig under valgkampen".

Ja det er jo fordi eliten er bange for at miste magten men det har ikke noget med racisme at gøre. Men magten skal de miste, da når de mister magt får den almindelige arbejder mere magt.

Henrik L Nielsen

Min partner, kineser, har i de 4 år vi har boet her kun oplevet tre voldsomme tilfælde af racisme. Alle efter Brexit kampagnerne begyndte. En kaldte hende en beskidt polak, hvilket er lidt morsomt. Og den eneste opfordring fra en fremmed til at skride hjem hvor jeg kommer fra fik jeg lørdag. Men da et casestudy af to selvfølgelig ikke beviser noget, så er det selvfølgelig muligt at det er en tilfældighed.
Personligt tror jeg der er en stigning i fremmedhad. Hvorvidt det så er racisme kan så diskuteres.

Johannes Lennar
Johannes Lennar

og sig hvad du tænker om det