Nyhed
Læsetid: 4 min.

Folkets globaliseringsskepsis bekymrer systemets mænd

Dagen før Brexit-blodtuden diskuterede udenrigsminister Kristian Jensen med WTO-, USA- og EU-spidser, hvordan den voksende folkelige kritik af globalisering, frihandel og TTIP kan demonteres
Frihandlen er kommet under pres mange steder, blandt politikere og almindelige mennesker i USA, Europa og vækstøkonomierne. mener Udenrigsminister Kristian Jensen

Frihandlen er kommet under pres mange steder, blandt politikere og almindelige mennesker i USA, Europa og vækstøkonomierne. mener Udenrigsminister Kristian Jensen

Udland
28. juni 2016

De fire herrer i panelet virker bekymrede. Påfaldende bekymrede. Og det er endda dagen før den britiske Brexit-afstemning.

Fra venstre Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen, WTO’s generalsekretær Roberto Azevêdo, USA’s vicehandelsminister Michael Punke samt generaldirektøren for EU’s generaldirektorat for handel, Jean-Luc Demarty.

Bekymringen handler om fremtiden for globaliseringen og de frie grænseoverskridende markeder.

Med Kristian Jensens ord:

»Frihandlen er kommet under pres mange steder, blandt politikere og almindelige mennesker i USA, Europa og vækstøkonomierne (…) I mange lande bliver folk mere skeptiske. Protektionisme kryber frem i form af barrierer og grænser for fri handel.«

Læs også: Brexit-debat var et nederlag for demokratiet

Stedet er Eigtveds Pakhus i København, konferencen om international handelspolitik er arrangeret af Udenrigsministeriet, salen er fyldt, men at dømme efter påklædning og navneskilte er det ikke ’almindelige mennesker’, der lytter. Snarere repræsentanter for erhvervslivet, diplomater fra andre lande, embedsfolk fra danske ministerier.

»Jeg ser på jer. Måske sidder vi heroppe og prædiker for koret,« siger Kristian Jensen.

Til gengæld taler de fire i panelet selv i kor om den tiltagende modstand mod globaliseringen, frihandlen og mere specifikt: Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, TTIP, under fortsat forhandling mellem EU og USA.

De fire er enige om, at globaliseringen ikke er noget, man kan eller bør bremse.

»Globaliseringen er a fact of life,« siger både USA’s Michael Punke og WTO’s Roberto Azevêdo.

»Hvis man spørger: ’er du for eller imod globalisering?’, svarer det til at spørge: ’er du for eller imod at trække vejret?’ Globaliseringen er irreversibel,« fastslår Azevêdo.

Mennesker vil have globalisering, de ved det bare ikke, siger han og nævner, hvilken vrede det ville vække, hvis man f.eks. tog det globaliserede internet fra folk.

Læs også: Pia Olsen Dyhrs rejse fra TTIP-begejstring til dyb skepsis

»Frihandel skaber vækst og understøtter beskæftigelsen,« understreger Kristian Jensen. »Frihandel er en af menneskets smarteste opfindelser. Historien fortæller, at velstand og udvikling er blevet drevet frem af frihandel (…) Frihandlen er vigtig, frihandel må fremmes,« siger han.

Og derfor må også TTIP-aftalen fremmes.

»Den vil gavne vore forbrugere ved at give dem flere valgmuligheder og flere penge at bruge. Vi er nødt til at få dette positive budskab ud.«

De øvrige herrer i panelet er ikke uenige.

»USA er klar til at gøre alt for at nå en aftale i år,« siger Michael Punke.

»Men det bliver ikke let. Vi har brug for politisk handlekraft og lederskab.«

Frygten

Når det ikke bliver let, er det ikke bare fordi, der er væsentlige uenigheder mellem EU-Kommissionen og den amerikanske regering om en TTIP-aftales detaljer. Det er, fordi befolkningerne i stigende grad er kritiske.

»I mange EU-lande er mennesker skeptiske over for at åbne for mere handel. Rundt om i hele verden stiller folk spørgsmål ved det frie marked,« påpeger Kommissionens Jean-Luc Demarty.

WTO’s Roberto Azevêdo oplever samme antiglobaliserings-retorik. Og den falder sammen med, at den globaliserede handel faktisk taber fart.

»Væksten i handel er hårdt ramt. I 2015 voksede verdenshandlen med 2,8 pct. – det er femte år i træk med en vækst under tre pct. Vi er nødt til at få handlen til at vokse igen,« siger han og konstaterer, at den faktiske udvikling går den modsatte vej: i retning af flere – ikke færre – protektionistiske tiltag. Samtidig med at den folkelige skepsis mod globaliseringen vokser.

»Der står meget stærke kræfter bag, og vi er nødt til at forstå dem bedre. Vi er nødt til at se dette i øjnene,« indskærper Azevêdo og kalder det særligt bekymrende, at den handelskritiske retorik i dag primært høres fra folk i i-landene.

Læs også: TTIP – en aftale med konsekvenser der næsten ikke kan overvurderes

»Vi hører gamle argumenter blive genanvendt, men fra nye steder. I dag er problemet, at skepsis over for frihandel ikke kun høres fra det yderste venstre og det yderste højre, men også fra de store partier hos centrum-venstre og centrum-højre,« istemmer Michael Punke.

»Det er tydeligt, at der er en enorm frygt og bekymring omkring fænomenet globalisering. Det er en dynamik, som er stærkt foruroligende for mange mennesker. Og regeringer i hele verden har været dårlige til at fortælle deres befolkninger om fordelene ved handel.«

Kristian Jensen betoner, at »meget af debatten er baseret på myter og ikke på kendsgerninger«.

F.eks. tror mange, at TTIP-forhandlingerne kan føre til svækkede standarder i EU for miljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse – det er ifølge udenrigsministeren hverken EU’s eller USA’s ønske.

Blodtuden

»Måden at håndtere angsten for globaliseringen er ikke at undlade at tale om den, men at forme den via regler for handel,« tilføjer den amerikanske viceminister og TTIP-forhandler.

For Kristian Jensen handler det bl.a. om at sikre frihandlen »et bedre omdømme, bedre PR så at sige«.

Det kan opnås ved at skabe oplevelsen af ’en brændende platform’ og sætte konkrete mål – nøjagtig som i klimaforhandlingerne.

»Jeg foreslår, at vi sætter mål for frihandlen. Hvorfor ikke sige, at den multilaterale og bilaterale handel i løbet af de kommende 15 år skal løfte 200 mio. mennesker ud af fattigdom og løfte det globale BNP med tre pct. Lad os være ambitiøse.«

Udenrigsministeren gør opmærksom på, at globaliseringen er en frivillig sag, et resultat af øget frihed.

»Vi fjernede de barrierer, der bremsede os i at gøre ting bedre og billigere. Vi fjernede barriererne for kapital, men ingen sagde, at man skulle investere. Man valgte at gøre det.«

På den anden side skal man ikke gøre sig illusioner om, at der kan stoppes op nu.

»Nogle globaliseringskritikere er bange, fordi tingene går for hurtigt. Men det vil kun gå hurtigere og hurtigere de kommende 10 år,« mener Kristian Jensen.

For Roberto Azevêdo er »globaliseringen et udtryk for, at menneskeheden er ved at blive voksen«.

»Der er en vej frem. Dette er ikke en tabt sag,« opmuntrer WTO-generaldirektøren forsamlingen i Eigtveds Pakhus

Dagen efter giver de britiske vælgere EU-eliten og globaliserings-entusiasterne en blodtud.

Læs også: Flere rapporter om fremmedhad efter Brexit

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Liliane Murray

Om Brexit er godt eller dårligt er svært at spå om, men jeg jublede, fordi det var et 'nej' til et kapitalistisk og neoliberalt projekt, i en lidt mindre størrelse end den globale. Og jeg vil til enhver tid sige nej til kapitalismen og det neoliberale.

Anne Schøtt, Mads Berg, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja ja torsten - med mindre man holder sig strengt til den etymologiske tolkning afspejler ordbogen kun tidsånden, sproget ændrer sig jo over tid. Men jeg kan se, at du ifht den statsanerkendte ordbog har været i god tro.

Jeg synes stadig, at denne anvendelse af ordet drejer debatten i en forkert retning i og med nationalfølelse som begreb mistænkeliggøres.

Morten P. Nielsen

"Den vil gavne vore forbrugere ved at give dem flere valgmuligheder og flere penge at bruge."

Når man siger sådan, så diskvalificerer man effektivt sig selv. Så forstår man meget lidt af, hvad der rør sig.

Randi Christiansen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Det er bemærkelsesværdigt, at jeg på nogle punkter er enig med Bill Atkins, når det drejer sig om nationalstatens positive betydning.

Vi har naturligvis behov for vækst. Hver gang denne diskussion kommer op er der en wise guy, som gør opmærksom på, at en endelig planet ikke kan have eksponentiel vækst i det uendelige. Denne primitive iagttagelse afsporer derefter debatten.

Den eksponentielle vækst er en idealisering, som fremkommer ved at man betragter den procentvise ændring af en størrelse (fx BNP) i et fast tidsrum og derefter, som en første tilnærmelse, lader den være konstant henover uendelig mange perioder. Det er faktisk en konsekvens af den regnskabsmodel, som Romerriget blev bygget på. Der er naturligvis ingen økonomer, samfundsforskere eller politikere, som tror på at den samme procentvise ændring kan gentages i en uendelighed. De stadigt tilbagevendende krige er eksempler på destruktion, som de mellemliggende vækstperioder skal overkomme.

Vi har først og fremmest brug for vækst simpelhen fordi der er for mange fattige i verden. Der er så dem som foreslår, at verdens velstand skal fordeles bedre; underforstået at så er der nok til alle. Dette bygger på en almindelig fejlslutning, som forveksler formue med forbrug. Det er nok rigtigt, at en forbavsende lille kreds af mennesker ejer en betragtelig del af verdens aktiver. Det er blot helt irrelevant. En milliardær spiser næppe mere oksekød end en havnearbejder og drikker sikkert heller ikke mere øl. Forbruget er langt mere ligeligt fordelt end formuen, og det er forbrugsmulighederne (ikke formuen), som den økonomiske vækst skal øge.

Philip B. Johnsen

Frank Hansen har ikke forstået pointen se link.

Klimaforandringerne 'uden filter':
Kilde:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Jørgen Steen Andersen, charlie white og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Hvis pointen ikke kan forklares, så kan den nok heller ikke forsvares.

Liliane Murray

Frank Hansen, er slet ikke enig i dine betragteninger, større produktion, som vi får at vide af politikerne, er nødvendig for vækst, hænger uløseligt sammen. Klimaforandringerne byder os at producere og forbruge mindre, hvis din model virkede, hvorfor har vi så stadig milliarder af mennesker i verden der sulter dagligt?

Den eneste mulighed er en bedre fordeling af ressourcerne, hvilket betyder at både du og jeg, vil være nødt til at sætte både vores forventninger og forbrug ned, så andre kan få til at sætte deres forbrug op, men stadig indenfor en bæredygtig ramme. Det kan vi ikke bruge vækst til.

Randi Christiansen, Jørgen Steen Andersen og charlie white anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Apropos wise guys. Hvis der skulle være nogen, der, ovenpå Frank Hansens irrelevante redegørelse for vækstrate-begrebet, har brug for at nuancere deres forestillinger om vækst, kan følgende anbefales: https://www.information.dk/moti/2012/09/oekonomiske-vaekst-undtagelse

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

De tre hovedårsager til Klimaforandringerne er;-

1) Fossile brændstoffer
2) Det moderne landbrug
3) Overbefolkning

Liliane Murray

Og med overbefolkningen overforbruget.

Grådighed er menneskets svøbe.

Anne Schøtt

det er de "fine herrer"/brodne kar/grådigheden der er problemet - ikke fællesskabet

Frank Hansen

Man kan sagtens have økonomisk vækst uden at øge forbruget af ressourcer. Det har Danmark præsteret de sidste tyve år.

Det fremgår af sidste nummer af Scientific American, at halvdelen af omkostningerne til F35 joint strike fighteren går til softwareudvikling, herunder til verifikation og validering. Det er et betydeligt bidrag til den økonomiske vækst, som slet ikke bruger ressourcer.

Hvis verden ikke må have økonomisk vækst, hvordan skal man så erstatte ødelæggelserne efter fremtidens krige?

Carsten Svendsen

Frank Hansen, computere bruger kolossale mængder energi - meget af energien er spildvarme.

Frank Hansen

Carsten Svendsen,

I forhold til den skabte økonomiske vækst er det helt ubegribeligt ubetydeligt. Vi taler om hundreder af milliarder af dollars skabt af et energiforbrug, der er forsvindende lille i sammenligning med, at beløbet alternativt fx var blevet anvendt til kørsel med knallert. Det giver ingen mening at tale om et absolut forbrug. Det er den relative vægt ved forskellige mulige anvendelser, som betyder noget.

Liliane Murray

Frank Hansen, hvad med mad på bordet? Jeg tror dem der er sultne, er ligeglade med Danmarks oprustning til krig.

Frank Hansen

Liliane Murray,

Det er præcis min pointe. Økonomisk vækst er ikke længere tæt knyttet til forbruget af ressourcer.

Man skal nu ikke kimse af den viden til gavn for menneskeheden, som kan komme ud af den software, som i første omgang udvikles til F35 flyet. De opnåede resultater vil blive udnyttet også i autonome biler og andre fartøjer og føre til store besparelser af brændstof. Det er det videre perspektiv.

Liliane Murray

@ Frank Hansen,

Du har ret i at store teknologiske landvindinger, kan ultimativt være til gavn for menneskeheden, hvis man mener at f.eks. teflon er en nødvendighed. Men grundlæggende ja.

Men du bliver ved med økonomisk vækst, og der er vi ikke enige.

Liliane Murray

@ Frank Hansen,

"De opnåede resultater vil blive udnyttet også i autonome biler og andre fartøjer og føre til store besparelser af brændstof. Det er det videre perspektiv."

Og sende endnu flere ud i arbejdsløshedkøen og flere nedunder fattigdomsgrænsen. Det kalder jeg ikke fremskridt. Teknologisk fremskridt er ikke lig med udvikling.

Skal man satse på noget, så skal det være udvikling og vækst på de grønne områder, det der kan komme klimaet og mennesket til gode, og ikke krigslegetøj, for krigsliderlige generaler og politikere. Udviklingen i teknologi kunne såmænd godt bruge en pause.

Frank Hansen

Liliane Murray,

Den gang hesten blev sat for ploven var der en hel del landarbejdere, som levede af at trække ploven i deres ansigts sved, som blev arbejdsløse. Jeg mener nu stadig, at det var et fremskridt.

Frank Hansen, Man kan sagtens have økonomisk vækst uden at øge forbruget af ressourcer. Det har Danmark præsteret de sidste tyve år.

Mon ikke det skyldes, at vi importerer mere og mere af vores industriprodukter og "efterlader" de medgåede ressourcer, herunder CO2, ude i producentlandene?

Energistyrelsen skriver eksempelvis om Danmarks CO2 forbrug:
Den store stigning skyldes imidlertid alene, at den danske import af strøm fra vores nabolande faldt kraftigt i 2013 sammenlignet med 2012, hvor vores nettoimport af elektricitet var stor. Det medførte en stigning i kulforbruget på kraftværkerne på 26,3 pct. og dermed en stigning i CO2-udledningen.

Og skrot- og slaggebjergene ude i Kina vokser eksponentielt med deres eksport.

Liliane Murray

@Frank Hansen,

Jeg tvivler meget på at der var nogen der blev arbejdsløse, dengang man satte hesten for ploven, der havde man rigeligt arbejde med bare at overleve.

Sider