BREXIT

En fortælling om to byer

Mens Manchester tordner derudad med sin vision om et Northern Powerhouse – hvori EU spiller en vigtig rolle – bobler frustrationen over migration og ledighed i den fattige forstad Bolton. Labours pro-EU-standpunkt risikerer at få mange til at flygte til UKIP
Tekst: Mette Rodgers
Fotos: Ulrik Havemann
Less Westermann og hans kone, Moeline, har altid været Labour-vælgere. Og det er de stadig modsat mange af deres kammerater, der i de seneste år har forladt det gamle arbejderparti til fordel for UKIP – United Kingdom Independence Party. På to år er partiet vokset fra nul til fem mandater i deres lokale byråd i Bolton – en forstad til Manchester, der rangerer som et af Storbritanniens mest belastede områder. Frem for at blive bedre, er det gået støt ned ad bakke i det seneste årti, viser rapport efter rapport.

»Labour gør mere for folket, og de konservative gør mere for de rige,« siger den godt 60-årige Less – en jovial og robust fyr – fra sin plads i en hjørnesofa tæt på baren i pubben The Griffin.

Moeline nikker. Men hun erkender, at hun »nogle gange er enig med UKIP«.

Ikke mindst når det handler om EU. I den kommende folkeafstemning den 23. juni er ægteparret ikke et sekund i tvivl om, at de vil gå imod partilinjen – der anbefaler en stemme for at blive i EU – og dermed er de blandt de cirka 28 procent af Labours vælgere, der ved denne folkeafstemning har valgt at lytte til UKIP.

Det samme vil – vurderer Less – »90 procent af gæsterne« i pubben; en lille rødstensbygning på en hovedvej tæt ved byens banegård, der både udenfor og indenfor er dekoreret med det engelske Skt. Georges Kors og bannere, der mindes landets faldne soldater.
Pubejeren Paulina er enig i vurderingen og er ikke i tvivl om hvorfor: Den store indvandring. »Jeg har boet her hele mit liv, og jeg kan ikke kende det længere. Jeg er ikke racist, men jeg forstår ikke, hvorfor vi har fået så mange flere indvandrere end andre områder,« siger Paulina, en kvinde i 40’erne, og henviser til dagens Bolton News, hvis forsidehistorie handler om, at byen nu har én asylansøger for hver 275 indbyggere.

Det svarer til i alt 1.020 asylansøgere – sammenlignet med nul i premierminister David Camerons valgkreds Witney i Oxfordshire – og det placerer byen i top 10 på landsplan for områder med flest asylansøgere. Dertil kommer migranter fra EU-lande, og tilsammen har de nyankomne øget presset på de offentlige ydelser og jobmarkedet, føler pubejeren.

»Hvis dit barn skal i skole i dag, er der ingen pladser. Hvis du har brug for en læge, er der en ventetid på flere uger. Der er ingen job tilbage, hvis du ønsker et deltidsjob som rengøringskone. Hvis du går ned ad hovedgaden, taler ingen engelsk. Vi føler, at vi er blevet en minoritet,« forklarer Paulina, der af samme grund har besluttet sig for at stemme for Brexit som »flertallet af kunderne« i pubben.

»De har fået nok. De føler ikke, at de har fået en fair deal

En mand, der forstår deres problemer, er – mener hun – UKIP’s leder, Nigel Farage, som besøgte Bolton to uger tidligere.

»Jeg var oppe at se ham. Han forstår den nordengelske arbejderklasse,« mener pubmanageren, der nu beskriver sig selv som ’UKIP’.

Så vidt vil Less og Moeline dog ikke gå, selv om Farage »siger dét, vi har sagt i årevis«.

»Men hvis vi siger det, er vi racister,« fryser Less, der dog slår fast, at han trods alt stadig støtter Labour.
Moeline og Less Westermann
Labours mareridt
Men hvor længe? Det er spørgsmålet, som mange Labour-politikere stiller sig selv, for i de seneste år har UKIP ikke kun ædt sig ind på de konservatives mandater; i Nordengland har de i høj grad også gjort indhug i Labours.

Mange i partiet frygter, at EU-afstemningen kan accelerere afhopningen til UKIP fra partiet. Labour-parlamentarikeren Gisela Stuart, der er forkvinde for Vote Leave-kampagnen, har sågar kaldt partiets pro-EU-standpunkt for »den største rekrutteringsagent for UKIP, jeg kan komme i tanke om«.

Paul Richardson – en pensioneret entertainer – er UKIP’s formand i Bolton og omegn og medlem af Boltons byråd. Og han har da også høje forventninger til den kommende EU-folkeafstemning – og til partiets fremtid i området.
Paul Richardson, UKIP’s formand i Bolton og omegn
»Den ene ting fører til den næste. Succesen i lokalvalget (i maj, red.) vil give os mere vægt fremadrettet,« siger han.

»Jeg er ret sikker på, at Bolton vil levere et ud-af-EU-resultat. Jeg vil sige, at 90 procent af dem, jeg har talt med, vil stemme for Brexit. Det antal gange, hvor folk har ment, at jeg tager fejl …. kan jeg tælle på én hånd,« tilføjer den engagerede partileder og understreger, at han ikke som sådan er imod indvandring.

Det er EU’s åbne grænser, der er problemet, og som han mener har ført til alt for stort pres på et område som Bolton.

»Vi har set et voksende antal europæere komme, og det er ikke for at være respektløs, men de har alle sammen brug for et hus og en læge. Hvis de har børn, har de brug for skoler. Og vi er i forvejen presset i forhold til at opfylde behovet hos det, jeg kalder for den ’fastboende befolkning’ – tidligere tiders migranter, der har etableret sig her, og så os selv,« forklarer han og mener, at det er »umuligt for Bolton at planlægge et år frem i tiden«.

»Det er fuldstændig umuligt, når der kommer en kvart million indvandrere til landet hvert år. Og ethvert forsøg på at begrænse antallet er umuligt, så længe vi er med i EU,« siger Richardson, mens han viser os rundt i Bolton midtby, hvor grupper af ’ikkefastboende’ borgere sidder forsamlet på torvets bænke og nyder solen.
Paul Richardson, UKIP’s formand i Bolton og omegn
»Den ene ting fører til den næste. Succesen i lokalvalget (i maj, red.) vil give os mere vægt fremadrettet,« siger han.

»Jeg er ret sikker på, at Bolton vil levere et ud-af-EU-resultat. Jeg vil sige, at 90 procent af dem, jeg har talt med, vil stemme for Brexit. Det antal gange, hvor folk har ment, at jeg tager fejl …. kan jeg tælle på én hånd,« tilføjer den engagerede partileder og understreger, at han ikke som sådan er imod indvandring.

Det er EU’s åbne grænser, der er problemet, og som han mener har ført til alt for stort pres på et område som Bolton.

»Vi har set et voksende antal europæere komme, og det er ikke for at være respektløs, men de har alle sammen brug for et hus og en læge. Hvis de har børn, har de brug for skoler. Og vi er i forvejen presset i forhold til at opfylde behovet hos det, jeg kalder for den ’fastboende befolkning’ – tidligere tiders migranter, der har etableret sig her, og så os selv,« forklarer han og mener, at det er »umuligt for Bolton at planlægge et år frem i tiden«.

»Det er fuldstændig umuligt, når der kommer en kvart million indvandrere til landet hvert år. Og ethvert forsøg på at begrænse antallet er umuligt, så længe vi er med i EU,« siger Richardson, mens han viser os rundt i Bolton midtby, hvor grupper af ’ikkefastboende’ borgere sidder forsamlet på torvets bænke og nyder solen.
Stilhed fra Labour
Trods igangværende renovering af en del af hovedgaden er det tydeligt, at rækken af primært discountbutikker lider under områdets begrænsede købekraft med flere butiksskilte efterladt i dårlig stand.

Labour har i de seneste dage foreslået, at EU bør yde ekstra finansiel hjælp til de dele af Storbritannien, der lider under høj indvandring for at lette presset på lokalsamfundene. I det hele taget er immigration blevet et mere centralt emne for partiet i kampagnen, efter at det er gået op for partiledelsen, at mange flere kernevælgere end ventet agter at stemme for Brexit.

Den tidligere Labour-minister Frank Field, der støtter Brexit, har beskyldt Labours Remain-kampagne for at »forsøge at skræmme Labour-vælgere til at stemme for at forblive i EU«.

»Vores ledelse er på vej til at miste endnu en million vælgere til UKIP, præcis som vi gjorde i 2015,« har Field gentagne gange udtalt. Han henviser til parlamentsvalget sidste år, hvor Labour mistede 40 ud af 41 mandater i Skotland, fordi tidligere vælgere fravalgte partiet til fordel for det Skotske Nationale Parti (SNP).

Årsagen var – mener iagttagere – at Labour i folkeafstemningen om skotsk selvstændighed i 2014 anbefalede et nej, hvilket fik mange kernevælgere til at stemme imod partilinjen for første gang. Da de godt et halvt år senere skulle stemme ved parlamentsvalget, gik hovedparten over til SNP.

Måske af frygt for en gentagelse af dette scenarie er Labours proeuropæiske kampagne ikke til at få øje på i Bolton.

»Vi har ikke hørt et pip fra Labour på lokalt niveau,« siger Richardson.

»Labours Remain-kampagne kom og stillede op på torvet for to uger siden, men efter at de havde taget et billede, kørte de igen. Det overrasker mig. Jeg ser ingen entusiasme. Da Nigel kom, mødte over 700 op på fodboldstadionet – de var inspirerede,« fortæller han og udpeger pubben Harvey’s, hvor han efterfølgende bød den ølglade Farage på en pint.

’Manden-i-pubben’-imaget er – forklarer han – hemmeligheden bag UKIP’s succes.

»Essensen af UKIP er, at vi er manden – og kvinden – på gaden. Det er nøglen til vores succes. Det øjeblik, vi begynder at opføre os som politikere, er vi færdige,« fortæller Richardson, der mener, at »politikere er amatører, der ikke vil overleve et minut i den virkelige verden«.
Northern Powerhouse
20 minutters togrejse væk er stemningen en helt anden. Områdets hovedby – Manchester – ligner i disse år en stor byggeplads. Overalt bliver gamle fabrikker med navne som Minto & Turner Ltd renoveret til trendy lejligheder eller revet ned og erstattet af moderne kontorbygninger. Byens sporvognsnetværk er under udvidelse, og hele pladsen omkring rådhuset er et gevaldigt byggerod, så fodgængerne må sno sig gennem plastafspærringer, og bilerne bliver sendt på omveje rundt i byen.

Men rodet er en del af en plan, der skal styrke byens transportsystem internt og mellem de øvrige mellemstore byer i Nordengland med det mål at gøre regionen til det, der så fint har fået navnet Northern Powerhouse – nordligt kraftcenter.

»Den store drivkraft bag The Northern Powerhouse er, at hvis vi kan forbedre transportforbindelserne væsentligt mellem en række mellemstore byer – Manchester, Liverpool, Sheffield, Leeds, Bradford – så kan vi skabe et fælles arbejdsmarked på 10-12 millioner, som betyder, at man kan sammenligne os med ikke blot London, men også med andre storbyer rundt om i verden,« fortæller Richard Leese, der på 18. år er formand for Manchester City Council for Labour.

»De store drivværker i en moderne økonomi er transport, kompetencer og innovation – hvis vi kan forbedre transportmulighederne, kan vi vende en underpræsterende region til en velpræsterende en,« forklarer han.

For borgerne i området vil det betyde flere job, højere lønninger som resultat af større produktivitet og »en mere sikker fremtid«.

Selv om planerne vil tage mange år at realisere, har området allerede set konkrete resultater som følge af de ambitiøse planer. En analyse foretaget af Ernest & Young viste for nylig, at Nordvestengland i det seneste år har oplevet en stigning i udenlandske direkte investeringer på 118 procent.

»The Northern Powerhouse har tiltrukket en god portion international opmærksomhed, og det har fået investorerne til at kigge mod Nordengland,« siger en tilfreds Leese fra sit kontor på rådhuset, der er dekoreret med billeder af fodboldklubben Manchester Citys nye stadion og et signeret sort-hvidt fotografi af den legendariske City-spiller Neil Young. Men – for der er et ’men’ – byens store planer risikerer at lide et alvorligt tilbageslag, hvis briterne stemmer for Brexit senere på måneden.

»72 procent af de udenlandske virksomheder i Manchester identificerer adgang til EU’s fællesmarked som en af de ting, der gør Storbritannien attraktiv,« siger Leese og peger på, at »mulighederne for at udveksle tanker og ideer om f.eks. smart cities med andre europæiske byer – ofte med finansiel støtte fra EU – er vigtigt for os«.
Entreprenøren
Duncan McCombe, entreprenør
Duncan McCombe er en af Manchesters unge entreprenører, og han bakker fuldt ud op om Northern Powerhouse-visionen.

»Jeg elsker den! Jeg elsker Manchester; der er en fantastisk vibe heroppe, og jeg bryder mig ikke om, at folk kun associerer Storbritannien med London,« siger den 19-årige, der fravalgte universitetet, da hans første businessidé Network Young, der knytter unge sammen med virksomheder, blev en succes.

Nu lejer han et kontor hos det unge firma UK Fast Campus, hvis arbejdsmiljø – bestående af poolborde, et fitnesscenter og en sandstrand med strandstole udenfor – appellerer mere til ham end den monstrøse nabobygning, der huser Manchester Metropolitan University.

Han er enig med Richard Leese i, at EU er vigtig for erhvervslivet – og for hans generation.

»Jeg arbejder med unge mennesker, og EU giver flere muligheder for at rejse, for at arbejde i eller måske udvide min forretning til udlandet. Hvorfor rejse barrierer,« spørger han og tilføjer, at han ser indvandring som noget positivt.

»Det skal kontrolleres, men det er godt, at vi får nye, kloge mennesker og ideer hertil. Vi har brug for de rigtige folk til jobbene, ligegyldigt hvor de kommer fra,« mener McCombe, som Information har fået kontakt til gennem BBC’s Generation Project, som sigter mod at give unge briter en stemme.
Duncan McCombe
Duncan McCombe er en af Manchesters unge entreprenører, og han bakker fuldt ud op om Northern Powerhouse-visionen.

»Jeg elsker den! Jeg elsker Manchester; der er en fantastisk vibe heroppe, og jeg bryder mig ikke om, at folk kun associerer Storbritannien med London,« siger den 19-årige, der fravalgte universitetet, da hans første businessidé Network Young, der knytter unge sammen med virksomheder, blev en succes.

Nu lejer han et kontor hos det unge firma UK Fast Campus, hvis arbejdsmiljø – bestående af poolborde, et fitnesscenter og en sandstrand med strandstole udenfor – appellerer mere til ham end den monstrøse nabobygning, der huser Manchester Metropolitan University.

Han er enig med Richard Leese i, at EU er vigtig for erhvervslivet – og for hans generation.

»Jeg arbejder med unge mennesker, og EU giver flere muligheder for at rejse, for at arbejde i eller måske udvide min forretning til udlandet. Hvorfor rejse barrierer,« spørger han og tilføjer, at han ser indvandring som noget positivt.

»Det skal kontrolleres, men det er godt, at vi får nye, kloge mennesker og ideer hertil. Vi har brug for de rigtige folk til jobbene, ligegyldigt hvor de kommer fra,« mener McCombe, som Information har fået kontakt til gennem BBC’s Generation Project, som sigter mod at give unge briter en stemme.
Fri bevægelighed
EU’s fri bevægelighed er imidlertid det emne, der bekymrer Leeses arbejderklassevælgere mest. Og selv om han siger, at han forstår deres bekymringer, fastholder han, at EU-migration har været afgørende for, at »Manchesters økonomi er vokset hurtigere end det nationale gennemsnit i de seneste to år«.

»Jeg mener, at arbejdskraftens fri bevægelighed er virkelig, virkelig vigtig. Det faktum, at vi har uddannede arbejdere fra andre steder i Europa – at vi har et enormt sprogmix – gør os mere attraktive over for investorer,« siger han og afviser UKIP’s kritik af EU.

»UKIP ville være glade og tilfredse med et langt fattigere Storbritannien, hvis bare de slap af med indvandrerne. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg mener, at Manchester-borgernes livskvalitet er vigtig,« siger han og tilføjer, at Bolton-borgernes bekymringer over migration bygger på »misinformation og løgne«.

»Et af de største problemer, vi har i Manchester, er faktisk ikke folk i rengøringsjob. Det er mangel på uddannede medarbejdere. Tager EU-borgere vores job inden for sundhedsvæsenet? Nej, for vi har 23.000 ubesatte sygeplejerskestillinger,« siger Richard Leese og afviser, at en gentagelse af det skotske scenarie er en risiko i Nordengland, der stadig er solidt Labour-land.
Poul, Linda Marie og Thomas sidder i baggården – hvor man må ryge – bag deres stampub The Griffin i Manchester-forstaden Bolton. Hvis de overhovedet vil stemme til briternes forestående EU-valg, bliver det et nej.
Poul, Linda Marie og Thomas sidder i baggården – hvor man må ryge – bag deres stampub The Griffin i Manchester-forstaden Bolton. Hvis de overhovedet vil stemme til briternes forestående EU-valg, bliver det et nej.
Tilbage i pubben The Griffin føles hans afvisning af en vælgerflugt knap så overbevisende.

»Kunderne her er trætte af ikke at blive lyttet til. De føler, at politikerne lyver for dem for at få deres stemmer,« siger pubejeren Paulina.

»Hvis der kommer penge fra EU, så mærker vi ikke noget til dem her.«

52-årige Brian, der er på vej hjem fra en nabopub, er en af dem, der har fået nok af EU og Labour.

»Jeg stemmer ’ud’. Der er alt for mange udlændinge her,« siger den tidligere trofaste Labour-vælger, der nu er kommet i tvivl.

»Jeg tænker, at jeg måske stemmer UKIP ved næste valg,« tilføjer han, inden han forsvinder ned ad hovedgaden.
Serie: Briternes valg – Europas fremtid
Den 23. juni skal briterne stemme om landets medlemskab af EU. Information vil op til afstemningen besøge vælgerne i et stadig mere splittet Storbritannien og undersøge de potentielle konsekvenser af Brexit for Storbritannien og for resten af Europa.

Læs nogle af seriens andre artikler her:
Nu slås skotterne for at holde sammen på Storbritannien
I Wales er det bedre at sælge burgere end at producere dem
Tekst: Mette Rodgers
Foto: Ulrik Haseman
Redaktør: Emil Rottbøll
Digital produktion: Jens Christoffersen

Publiceret 15. juni 2016

En måneds gratis Information digital + papiravisen fredag og lørdag

Anbefalinger

  • Tanni Kromann
  • Morten Pedersen
  • ingemaje lange
Tanni Kromann, Morten Pedersen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu