Læsetid: 2 min.

Indfører Schweiz borgerløn?

Søndag stemmer schweizerne om, hvorvidt der skal indføres borgerløn til alle. Meningsmålinger peger på et nej
Schweiz har en lang tradition for folkeafstemninger. I 2009 stemte 57 procent af de fremmødte ja til et forbud mod minareter i Schweiz.

Salvatore di Nolfi

4. juni 2016

Søndag skal schweizerne til stemmeurnerne for at tage stilling til et spørgsmål om borgerløn. Et forslag stillet af en gruppe borgere fra Basel skal sørge for, hvis der ellers er flertal i befolkningen, at alle myndige personer sikres et grundbeløb som borger. Helt uden betingelser eller modydelser.

Politisk er der ikke megen opbakning til forslaget. En parlamentsdebat i september viste, at 146 medlemmer af parlamentet anbefaler et nej. Blot 14 anbefaler et ja, mens 12 medlemmer af parlamentet dengang endnu ikke havde taget stilling til spørgsmålet. Meningsmålingerne viser, at der heller ikke er flertal i befolkningen.

Ideen med borgerløn er simpel. Alle borgere skal modtage et beløb på 2.500 schweizerfranc om måneden (cirka 15.000 kroner). Har man et arbejde, hvor lønnen er lavere, vil staten kompensere ved at udbetale forskellen op til 2.500 schweizerfranc. Har man slet ikke noget job, får man det fulde beløb.

Ikke arbejde til alle

Rationalet er ifølge initiativtagerne, at der alligevel ikke er arbejde til alle, og at en borgerløn vil sikre, at arbejdsløse har overskud til at fokusere på uddannelse og iværksætteri. Og så giver det mulighed for at arbejde mindre i perioder.

»Det vil give mere tid til familien, mere tid til at tage en uddannelse, og så fjerner det presset for at have et arbejde med mange timer, så man kan bruge tiden på at udvikle nye forretningsideer,« forklarede Enno Schmidt, en af initiativtagerne bag forslaget, ifølge DR Nyheder.

Det er langtfra første gang, schweizerne skal stemme om enkeltsager. Siden 1848 har Schweiz praktiseret direkte demokrati, hvor det er muligt at få et hvilket som helst lovforslag til folkeafstemning, så længe mindst 100.000 borgere ønsker det. Forslaget vedtages, hvis der både er flertal blandt de stemmeafgivende og hos et flertal af landets 26 delstater, de såkaldte kantoner.

Torsdag vedtog det danske folketing med opbakning fra samtlige partier undtagen Venstre og Socialdemokraterne et lovforslag, der giver danskerne samme mulighed for direkte indflydelse. Med 50.000 underskrifter kan borgere i Danmark i fremtiden kræve beslutningsforslag fremført i Folketinget.

F.eks. kan man stille forslag om, at Danmark skal indføre borgerløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Oluf Husted
Niels-Simon Larsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvom 66% vælger ike at søge fast arbejde, vil der være rigeligt med "hænder" til det nødvendige, især i de kommende år.

Så Ja! Lad os håbe, at Schweiz stemmer "JA" på vores Grundlovsdag, så kan vi bruge vores nye 50.000 underskrifts lovgivningsmulighed, hvis det virker i alpelandet.

Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, at der kommer en afstemning til, før det går igennem, ellers er det næsten for fantastisk - og imod traditionen.
Omvendt er der sket et helt enormt skred henimod tilslutning, siden afstemningen blev officielt planlagt, så udelukkes kan det ikke.

Steffen Gliese

Men det schweiziske forslag er for dårligt i sin udformning. På overfladen kan det virke meget smart, at en del af lønnen skal være ubetinget, men en nedsættelse af lønnen med UBI-beløbet vil reelt være totalt irrelevant for det flertal, der skal vedtage reformen. En model, hvor beløbet udbetales, og hvor en progressiv skat med en stejl kurve beskatter indkomster og - især - fortjenester, vil være at foretrække. Her bliver UBI blot en garanti, frem for en ret.

Niels-Simon Larsen

Det mest effektfulde ved forslaget er nok, at selve ordet borgerløn nu bliver kendt overalt. Det ser jeg som en sejr, når det nu ikke har chancen for at blive vedtaget.
Så kan man glæde sig over, at demokratiet udvides her. At V og S er imod er endnu et tegn på, at S og V også smelter formelt sammen - i en kommende regering. Socialdemokraterne er som jeg ser dem et borgerligt folkefærd, så de får ingen problemer med V.

Dette må jo komme på et eller andet tidspunkt - og i alle lande.

Sagen er jo, at alle disse effektiviseringer og rationaliseringer der har fundet sted, siden de primære erhverv i 1950-erne og frem til 1967 var de bærende, har medvirket til, at flere og flere arbejdstagere er blevet ganske overflødige. Og endnu flere vil blive det i fremtiden.

Dette kræver nytænkning, og giver et samfund 3 muligheder, der i øvrigt kan kombineres:
1. Borgerløn til dem, der ikke belaster arbejdsmarkedet.
2. Fordeling af det arbejde, der rent faktisk findes.
3. Øge beskatningen på arbejdsindsats.

Schweiz bliver altså de første land med borgerløn, medens en frivillig fordeling af det faktiske arbejde har fundet sted i Holland i mange år. Men måske bør man også øge beskatningen på arbejdsindsats for på denne måde at mindske efterspørgslen.

Danmark er ikke Svejts. Her tager vi de små skridt og derfor bør vi med de nye muligheder for behandling i folketinget starte med trin 1 : En ren tryghedssikring uden andre følge love, hvor UBI erstatter hele eller dele af de nuværende sociale ydelser fra vugge til grav.
Husk, at vore politikere er kujoner og for optagede af deres egen position.

Niels-Simon Larsen

Borgerløn er den eneste aktuelle løftestang for en ændring af samfundsøkonomien. Ellers må vi bare køre videre i den gamle sure skure.
De, der snakker om socialisme, men ikke kan levere varen, skal vi ikke bruge tid på. Nu er det enten forandringsblokken eller ingenting. Så, enten er socialisten aktiv i EL, eller også underholder hun/han bare med snak.

Ø og Å skal udforme konkrete forslag til en ny økonomi. Heri skal borgerløn indgå, så vi kommer fra klientgørelse til borgergørelse, hvor vi deler samfundskagen ligeligt. Det kræver selvfølgelig et nyt syn på os som mennesker (samfundsmennesker).

I dag hylder Udenrigsminister, Kristian Jensen den neoliberalisme, der har smadret sig vej til ulighed over hele verden. Hvis den slags politikere skal sættes ned i et lavere gear, må de have modstand. Hvor skal modstanden komme fra, hvis ikke fra Ø og Å?
S.U.

Hvis vi lige skal holde os til emnet, UBI-Basisindkomst.
Det bør være et tværpolitisk projekt. Den passer ikke ind i traditionel politisk polarisering.
EL elsker staten og en "frihed" ovenfra og ned. De siger nej til UBI.
Derfor, Niels-Simon, er din strategi døden for "Borgerløn".
Men, hvor skal tilslutningen så komme fra ? Mit svar er - fra alle sider, og især fra de ægte liberalt tænkende, der værdsætter den personlige frihed.

Er De forvirret - så vent på den logiske udvikling og glem skyttegravskrigen.

Niels-Simon Larsen

Vi kan let beskylde hinanden for det værste, men lad det i stedet komme an på en prøve. Det er ikke så meget 'løn', vi skal tale om som det nye samfund. Det er visionerne og de konkrete tiltag, der tæller. Det er selve synet på det at være borger i et bæredygtigt samfund, det drejer sig om. Det er jo lige meget, om samfundet er rødt eller blåt, hvis begge dele (som nu) ødelægger Jorden. I øjeblikket padler de sig igennem adskillige byer i Europa. Det er dette padlersamfund, der er dagens realitet. Hvordan agerer vi i fremtidens katastrofesamfund?

Niels-Simon - Du gerne kommentere på mit indlæg. Du øver dig måske til politiker. Dem der snakker udenom.
Hilsen Clement.