Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kan en tortursag være forældet?

Østre Landsret skal afgøre, om den såkaldte iraker-sag kan blive realitetsbehandlet eller ej. Menneskeretsorganisationer frygter, at det er sidste mulighed for at få afklaret Danmarks mulige medansvar for tortur
’Danskerne havde på intet tidspunkt haft kontrol over fangerne,’ siger kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer Forsvarsministeriet.

David Bering

Udland
16. juni 2016

Kan en sag om tortur være forældet? Det er det spørgsmål, som Østre Landsret i disse dage bakser med i den såkaldte Green Desert-sag. Konventionerne siger nej, men dansk procesret siger ja.

På anklagebænken sidder det danske forsvar, som i november 2004 deltog i den såkaldte Operation Green Desert i Irak sammen med britiske og irakiske styrker. Under den storstilede operation blev 37 irakere anholdt og siden udleveret til den frygtede al-Jamiat politistation, hvor mange af dem angiveligt blev udsat for tortur, herunder tæsk, elektrisk stød og såkaldt falanga, hvor ofret bliver hængt op og fødderne slået til blods.

23 af de tidligere fanger har stævnet Danmark, som de mener er medansvarlig for deres skæbne. De kræver hver især 50.000 kroner i erstatning fra den danske stat for den tort, de har lidt.

Ifølge flere menneskeretsorganisationer kan sagen være sidste chance for at få afklaret, om Danmark har et medansvar for den systematiske fangemishandling, som irakiske myndigheder gennemførte i de fire år, Danmark havde soldater i Basra-provinsen.

»Efter nedlæggelsen af Irak-kommissionen er det her måske sidste chance for at få placeret et eventuelt dansk medansvar for fangemishandlingen i Irak,« siger Elna Søndergaard, juridisk seniorrådgiver i Dignity – Dansk Institut mod Tortur.

Det er Claus Juul, chefjurist i Amnesty International enig i:

»Det er meget vigtigt at få realitetsbehandlet denne sag, ikke mindst efter at Irak- og Afghanistankommissionen er blevet nedlagt, og der derfor ikke er andre instanser, som undersøger spørgsmålet.«

En amputeret sag

Ifølge de to menneskeretsjurister er det dybt kritisabelt, at Forsvarsministeriet prøver at få sagen erklæret forældet.

»Hvis Danmark har rent mel i posen, kan det da kun gavne soldaterne at få sagen for retten og få fjernet mistanken om dansk medansvar. Men det vil Forsvarsministeriet ikke. Tværtimod bruger de alle mulige prokurator-kneb for at undgå, at sagen nogensinde bliver realitetsbehandlet,« siger Claus Juul og peger på, at sagen har trukket ud i flere år, fordi ministeriet forsøger at få den afvist.

I første omgang krævede kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer Forsvarsministeriet, at de 23 irakere skulle stille en samlet kaution på mere end en million kroner for at få deres sag prøvet i Danmark. Og nu forsøger han at få sagen erklæret forældet med henvisning til, at den først blev anlagt syv-otte år efter Operation Green Desert fandt sted.

Men ifølge de 23 irakeres advokat, Christian Harlang, handler sagen om danske styrkers mulige medvirken eller facilitering af tortur, og så er sagen ifølge Den Europæiske Menneskeretskonvention og FN’s Torturkonvention uforældelig.

Og det er Elna Søndergaard enig i: »Det er jo en meget alvorlig sag for Forsvarsministeriet, og de har med næb og kløer forsøgt at stoppe den,« siger hun. »Strategien er helt klart at få sagen lukket nu, selv om FN’s torturkomité i december opfordrede Danmark til ikke at tillade forældelse i civile sager, som involverer torturofre,« siger hun.

Torturkommissionen er ifølge Søndergaard den øverste internationale instans, når det drejer sig om fortolkning af konventionerne, og det er derfor »en anbefaling, som Danmark bør følge«, siger hun.

Kammeradvokat Peter Biering mener imidlertid, at sagen reelt er forældet.

»Hvorfor blev sagen først anlagt syv-otte år efter hændelserne i Irak? Det har vi aldrig fået nogen forklaring på,« sagde han bl.a. under sin forelæggelse i Østre Landsret onsdag.

Ifølge Biering skal sagen udelukkende behandles som en erstatningssag, og den slags sager er ifølge dansk ret forældet efter nogle få år.

Mini-retssag

Selv om Østre Landsret kun skal tage stilling til spørgsmålet om forældelse, er parterne nødt til at fremlægge en del af sagens bevismateriale. Der er derfor reelt tale om en slags mini-retssag.

Det fremgår tydeligt af de første to retsdage, som Harlang har brugt på at fremlægge en stor del af sit bevismateriale i sagen, heriblandt 23 retsmedicinske rapporter, der angiveligt beviser, at de tidligere irakiske fanger lider af PTSD og andre psykiske lidelser på grund af den tortur, de siger de har været udsat for.

Også den berømte video fra Operation Green Desert, som tidligere efterretningsofficer kaptajn Anders Kjærgaard har fremlagt, er blevet vist flere gange i retten.

På videoen hører man bl.a. to danske soldater tale om, at nogle af fangerne »får hug«, da de efter arrestationen bliver læsset op på nogle biler og kørt til den britisk-danske Shaiba Log Base.

Også kammeradvokaten brugte tirsdag tid på at fremlægge en stor del af sit bevismateriale, som angiveligt viser, at danskerne spillede en »meget begrænset« rolle under Operation Green Desert. De lagde blot en såkaldt »ydre ring« omkring de irakiske styrker, som ifølge Biering stod for selve arrestationen af fangerne.

»Danskerne havde på intet tidspunkt haft kontrol over fangerne,« siger han til Information. »De har ikke arresteret dem, de har transporteret nogle af dem, men de har ikke bevogtet dem, og de har heller ikke udleveret dem til irakerne.«

Læs også: Det endegyldige bevis mangler fortsat i Green Desert-sagen

Christian Harlang har den modsatte opfattelse. Han understreger, at »danskerne deltog i planlægningen og gennemførelsen af Operation Green Dessert« og mener, at »arrestationerne ikke kunne være gennemført uden danskerne«.

»Danskerne havde både kontrol og indsigt,« sagde han tirsdag i retten.

Elna Søndergaard fra Dignity finder mini-retssagen absurd.

»Forsvarsministeriet sidder jo inde med alle oplysninger i sagen og kan håndplukke det, der gavner dem selv, mens sagsøgerne kun har nogle retsmedicinske rapporter og en video at fremlægge. Det er meget ulige forhold,« siger hun. »Derfor synes det eneste rimelige at være at få sagerne ordentligt oplyst gennem afhøringer af sagsøgerne og danske soldater.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik L Nielsen

Under international ret er forbrydelser mod meneskeheden og krigsforbrydelser ikke omfattet af forældelsesfrist. Tortur udført under krig eller besættelse er vel en krigsforbrydelse?
Alternativt, så er tortur vel oppe i samme kategori af alvorlighed som andre forbrydelser, der ikke forældes?
Man kunne også argumentere for, at da forældelsesfristen er indført for at beskytte individet mod urimelig sen straf og byrde i forhold til den tid, der er gået og typen af kriminalitet, så er der ingen grund til at have en forældelsesfrist, når det er staten, der er den mulige lovbryder. Staten som sådan kan jo ikke lide mere under en retssag om ældre forhold end nye, da den er et konstrukt, og straffen ikke nødvendigvis kommer til at ramme enkeltpersoner med andet end en næse, hvis man ellers holder eventuelle retssager og straffe mod individuelle ansvarlige militære chefer og bødler, der udførte ordre, uden for sagen mod staten. Andre lande har kørt ældgamle sager mod staten, så hvorfor skulle retsstaten Danmark ikke kunne klare denne sag?

Alt i alt tre gode grunde for at sagen ikke skal findes at være forældet af retten.
Nu vil jeg så, for balancens skyld, finde tre gode grunde til at afvise sagen:

1. ..... Øh, det kunne jeg så ikke.