Læsetid 6 min.

Målet er ikke Det Hvide Hus – Sanders satser på at ændre sit parti indefra

Trods et forventet nederlag til Hillary Clinton agter den progressive senator at bruge sit netværk og sine tilhængere til at få valgt flere venstreorienterede politikere til et politisk embede – og det fra lokalt plan og helt op til USA’s kongres. Det endelige mål er et opgør med partitoppens midtsøgende linje
Den progressive kandidat Bernie Sanders kan ikke slå Clinton. Men hans mål er heller ikke præsidentembedet, men derimod grundlæggende at få ændret den politiske kultur – og skabt en platform for venstreorienterede blandt Demokraterne

Den progressive kandidat Bernie Sanders kan ikke slå Clinton. Men hans mål er heller ikke præsidentembedet, men derimod grundlæggende at få ændret den politiske kultur – og skabt en platform for venstreorienterede blandt Demokraterne

Brian van der Brug
7. juni 2016

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders’ valgkamp er tæt på at komme til sin afslutning, når Californien, New Jersey og fire andre delstater afholder deres primærvalg i dag.

Men den progressive senator fra delstaten Vermont, der har gjort demokratisk socialisme til et acceptabelt ord i den landspolitiske debat, planlægger ikke at forsvinde fra den politiske scene. Det til trods for, at han med sikkerhed vil tabe dysten med Hillary Clinton om det demokratiske partis nominering.

Indtil videre fastholder Sanders, at han vil fortsætte som præsidentkandidat hele vejen til partikongressen i slutningen af juli, selv om primærvalgene er ovre 15. juni.

»Hvis han vitterlig gør det, vil det med sikkerhed skade Hillary Clintons chance mod Donald Trump. Hun skal have tid inden partikongressen til at rette skytset mod sin republikanske modstander,« siger Dan Payne, der gennem årene har arbejdet som kampagnerådgiver for flere kongreskandidater.

Læs også: Optælling sender Clinton over magisk grænse

Men det er ikke så let for Sanders og hans millioner af tilhængere at hænge hatten og gå tilbage til tiden før hans kampagneslogan om den kommende ’politiske revolution’ i USA.

»Det er alt for tidligt at holde inde,« mener David Zuckerman, en gammel bekendt af Sanders fra Vermont, der gik ind i lokalpolitik i 1990’erne inspireret af Sanders’ ideer og lederskab.

»Hillary Clinton og de demokratiske partiledere gør dumt i at dæmonisere og forklejne Bernie. Faktum er, at den eneste ansvarlige for et nederlag til Trump i november vil være Clinton selv. Det er hende, der vælger at føre kampagne for gradvis forandring frem for at inspirere vælgerne med et progressivt budskab som Sanders’.«

Indenfor Sanders’ kampagne er der ikke overraskende opstået uenighed om det næste skridt.

En fløj anført af den indflydelsesrige kampagnerådgiver Tad Devine skal ifølge Wall Street Journal slå til lyd for, at kandidaten trækker sig, efter alle primærvalgene er ovre og går i kast med dels at vende skytset mod Trump og dels at skabe en organisation udenfor den officielle partistruktur, hvor Sanders’ tilhængere, der ikke kan døje Clinton og partitoppen, vil føle sig tilpas.

Den anden fløj er repræsenteret af kampagneleder Jeff Weaver, der har arbejdet for Sanders i Vermont siden 1980’erne og regnes for at være lidt af en fundamentalist. Weaver mener, at kandidaten bør forvandle sin valgkampagne efter de sidste primærvalg i midten af juni til en kampagne for at vinde nok delegerede over til hans side på partikongressen til at opnå et flertal.

Hovedargumentet bør ifølge Weaver være, at Sanders klarer sig bedre i meningsmålinger mod Trump end Clinton.

Superdelegerede

Men den strategi vil kun lykkes, såfremt et stort flertal af de superdelegerede – der på et tidligt tidspunkt forpligtede sig offentligt til at stemme på Clinton på partikongressen – ombestemmer sig. Det drejer sig om demokrater, som i kraft af deres status i partiet som lovgivere eller tidligere kandidater til højt politisk embede er blevet udpeget til delegerede af partiets landsudvalg.

»Det er højst usandsynligt, det vil ske. Alle de superdelegerede, der er i Clintons lejr, vil forblive loyale over for hende og hendes mand. Hun har jo også vundet flest stemmer i primærvalgene,« betoner Dan Payne, der tjener som valgekspert på National Public Radio.

Payne tilføjer: »Sanders har altid været en ener i Senatet i Washington. Kun én ud af 46 demokratiske senatorer støtter hans kampagne. Han er dybt upopulær i partiledelsen. Han har ikke en chance for at vinde flere af de superdelegerede over på sin side.«

Spørgsmålet er, hvad Sanders vælger at benytte sin politiske kapital til inden præsidentvalget og i de næste par år.

Indtil videre søger han at øve indflydelse på det partiprogram, der skal vedtages på kongressen i Philadelphia i sidste uge af juli. Med det mål for øje har han overbevist partiets landsudvalg om at indsætte fem af hans repræsentanter i det udvalg, der skal udforme partiprogrammet.

Det drejer sig om den sorte aktivist og professor Cornell West, klimaforkæmperen Bill McKibben, den arabisk-amerikanske lobbyist James Zogby, det muslimske kongresmedlem Keith Ellison fra Minnesota og Deborah Parker, en repræsentant for USA’s indfødte nationer.

Selv om det lykkes for Bernies Sanders’ repræsentanter at skubbe Demokraternes ideologiske pendul mere til venstre, end Hillary Clinton ønsker, kan hun blot ignorere det i efterårets valgkamp. Præsidenter er heller ikke forpligtede til at følge deres partis programerklæring.

Et muligt alternativ er at forvandle Sanders-kampagnen og bevægelsen til en organisation, der uafhængigt af det demokratiske parti arbejder på at hindre Donald Trump i at blive præsident.

I et dokument lækket af insidere i Sanders-kampagnen til Politico.com for nylig hedder det:

»Senator Sanders bør grundlægge en organisation, hvis formål skal være at belære amerikanerne om truslen fra højrefløjens magtovertagelse (nogle vil sige fascismen). Dens opgave skal være at finde og mobilisere vælgere under 30 år og sikre, at de stemmer mod Trump og for progressive kandidater til Kongressen,« hedder det i et udkast til dokumentet.

Revolution 2016

Forfatterne til dokumentet foreslår at kalde Sanders’ nye organisation, Revolution 2016.

Men inden Sanders beslutter, hvad han skal benytte sin nyerhvervede indflydelse til, er nye grupper allerede begyndt at knopskyde. En af dem hedder Brand New Congress (en spritny Kongres), der vil bruge Sanders’ kampagneorganisations opbyggede netværk af frivillige og tilhængere til at hjælpe progressive kandidater med at blive valgt til Kongressen i dette valgår og i 2018.

Brand New Congress og flere andre initiativer planlægger at holde et landsmøde i Chicago 15.–16. juni under navnet ’Peoples’ Summit’.

En af de mest effektive midler, Sanders råder over til at ændre det demokratiske partis ideologisk ståsted og dermed det amerikanske samfund, er de millioner af vælgere, der har doneret små beløb til hans valgkampagne i 2015-16.

I sidste uge beviste han, hvor stærkt et kort det kan blive i kampen om at vinde indflydelse på partiets fremtidige politiske linje.

I en e-mail opfordrede han millioner af tilhængere til at give en skærv til otte progressive kandidater, der søger at blive valgt til lovgivende forsamlinger i otte forskellige delstater.

I Sanders’ hjemstat Vermont var reaktionen umiddelbar og totalt overraskende.

»Min kollega Chris Pearson modtog 50.000 dollar fra 10.000 personer i løbet af et døgn. Det er et astronomisk beløb for en kandidat til Vermonts senat,« fortæller David Zuckerman.

Zuckerman stiller selv op til viceguvernørposten i Vermont. Det er hans plads i delstatens senat, Pearson søger at vinde.

Historien gentog sig for kandidater, Sanders udtrykte støtte for i de syv andre delstater. Nogle dage tidligere havde præsidentkandidaten bakket op om fire progressive politikeres valg til Kongressen i Washington, D.C. Også de modtog en uventet økonomisk gevinst i form af kampagnebidrag.

Men det mest sensationelle bevis på Bernie Sanders’ nyvundne indflydelse hos den stedse voksende progressive fløj i det demokratiske parti var hans nylige opbakning til Tim Canova, en næsten ukendt juraprofessor, der som et Sanders-klon prøver at vinde et primærvalg i en valgkreds i det sydlige Florida mod det demokratiske kongresmedlem Debbie Wasserman Schultz.

Trods sin stilling som partiformand er Wasserman Schultz kendt som tilhænger af Hillary Clinton. Hun vil lede partikongressen i slutningen af juli i Philadelphia. Gennem den et år lange præsidentvalgkamp har Sanders ofte klaget over, at Wasserman Schultz benytter formandsposten til at begunstige Clinton på hans bekostning.

Nu var det Sanders’ tur til at tage hævn. Efter hans ’velsignelse’ blev Tim Canovas kampagnekasse fyldt med 300.000 dollar. Det tog kun to døgn.

Demokratiske lovgivere, der støtter Clintons midtsøgende linje, er hermed advaret om, at de risikerer at blive udfordret af progressive kandidater, med mindre de ændrer linje. Samme taktik har Tea Party anvendt mod moderate republikanere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Jan Pedersen
    Jan Pedersen
  • Brugerbillede for erik mørk thomsen
    erik mørk thomsen
  • Brugerbillede for HC Grau Nielsen
    HC Grau Nielsen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Torben R. Jensen
    Torben R. Jensen
Flemming Berger, Jan Pedersen, erik mørk thomsen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Torben K L Jensen og Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for uffe hellum

Det skader Hillary, at hun skal fremlægge sit valgprogram, så det er acceptabelt for begge de politiske fløje i USA. Hvor er det synd :-)

Hvis hun kan tabe til Trump, så er det snart lige så amatøragtigt, som hvis Helle kan tabe til den lille svindler. Hvis befolkningen virkelig ønsker en inkompetent kandidat, fordi den professionelle er for usympatisk, så er der brug for bedre kandidater, ikke for mere "fred og ro til valgkampen".

Der er vel trods alt ingen danskere, som mener, Johanne og Pernille skulle lade Helle få ro til sin valgkamp, uforstyrret at saglige indlæg.

Feel the Bern!

Mads Berg, Torben Jørgensen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Bill Atkins, HC Grau Nielsen, Benny Larsen, Torben K L Jensen, Torben R. Jensen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

"Trods et forventet nederlag til Hillary Clinton[...]" ;-) ah, lad os nu se. Det kan da være, hun vinder Californien, inden fængslet venter.

Brugerbillede for Torben R. Jensen
Torben R. Jensen

Der er fortsat mulighed for, at topartisystemet bliver brudt, hvis democraterne vælger Clinton på deres konvent den 25-28 juli.
Det lille parti the Green har konvent den 4-7 august, hvorefter valgkampen til præsidentvalget er i gang med fire partier, som alle har mulighed for at vinde posten: Demokraterne, Republikanerne, Liberterians og the Green.
Såfremt de to små partier kan komme igennem på medierne, som seriøse alternativer, og ikke mindst får lov til at deltage i de nationale tv-debatter mellem præsidentkandidaterne, så kan der ske et større vælgerskred til fordel for de to nye partier.

Flemming Berger, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Hvis platugler, Trumpf, bliver United Bluffs nye præsident, så er der virkeligt lagt op til en ny borgerkrig i det krigsliderlige, USA. Det besynderlige er at mange militærfolk allerede har set, at det er ved at ske. Men gør de noget for at stoppe platuglen? Nej, præsidentvalg ovre there har altid været, ret så tragikomisk. Næste gang vælger de sgu nok, en tegneseriefigur F. Eks. Onkel mangepenge fra Anders and serien. Og Putin er ved at grine sin røv i laser over dummernikkerne ovre there.
Katho

Brugerbillede for Bill Atkins

Sanders bliver om muligt mere og mere sympatisk - han arbejder for sagen - og kun sagen!

Flemming Berger, Jens Falkenberg, Keld Albrektsen, Torben Jørgensen, Steffen Gliese og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

Jeg bryder mig godt nok ikke om Trump - men jeg minder stilfærdigt om, at at mange (især danskere) mente at det var en katastrofe, at USA kunne vælge det mange kaldte en "falleret b-skuespiller", Ronald Reagan, som præsident.

Ikke desto mindre er Ronald Reagan i dag anerkendt som en af de absolut bedste præsidenter, USA har haft.

Den sidste del af valgkampen (altså selve valgkampen, ikke primærvalgene), kontoret og "systemet" viser sig - heldigvis - at have en stærkt disciplinerende virkning på præsidenter/præsidentkandidater.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

NEJ, Jens Winther. Ronald Reagan er skyld i den katastrofale kurs, som hele den vestlige verden har været på siden 1980, selvom højrefløjsdemokraten Jimmy Carter nu havde gødet jorden.
Reagan efterlod USA med en enorm gæld, og den blev kun øget under Bush sen. Hvis Clinton har gjort noget godt, er det, at han i det mindste fik nedbragt den enorme arbejdsløshed, Reagan og Bush havde ladet udvikle sig.

Anne Eriksen, Robert Ørsted-Jensen, Mads Berg og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen
Keld Albrektsen

Der er vel også den indlysende forskel på Reagan og Trump, at Reagan kunne "begå sig", til tider med et lunt glimt i øjet (han var trods alt skuespiller).
Trump fremstår konsekvent som afstumpet, hoven og uforskammet. Læg dertil at han tilsyneladende ikke forstår meget af verden udenfor USA.
Der er ingen tvivl om, at det vil være bedst for resten af verden, og også for USA, hvis Sanders blev præsident - det bekymrer vælgerne sig naturligvis ikke om.

Robert Ørsted-Jensen, Albertina Vistoft, Flemming Berger, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Åh, nu har jeg lige hørt Robert Reich, han er så dejlig levende og direkte - bl.a. i omtalen af de kampe, han måtte føre i Clinton-administrationen, fordi præsidenten netop trak partiet mod højre og gjorde det til Republikanerne light.