Nyhed
Læsetid: 4 min.

Østeuropæerne ærgrer sig dobbelt over britisk valg

I de østeuropæiske lande er der stor usikkerhed, fordi den politiske ven Storbritannien er på vej væk, mens situationen for de østeuropæiske indvandrerne er uafklaret. I Polen ønsker regeringen imidlertid den samme hårde EU-linje som de britiske konservative
Udland
28. juni 2016

Blandt de 800.000 polakker i Storbritannien stiger usikkerheden, efter at Brexit-afstemningen i sidste uge har efterladt dem i et vakuum af uafklarethed.

For med en britisk udtræden kan der ikke kun blive kappet mange menneskeligt nære bånd mellem Storbritannien og Polen, hvis hundredtusinder af polakker tvinges til at rejse hjem. Også politisk mister Polen med en britisk exit en nær partner, der forfølger samme mål.

Derfor kan Polen komme til at lide dobbelt under de politiske forandringer, som den britiske exit ser ud til at føre med sig.

»Brexitten har medført en stor beklagelse fra alle dele af det polske samfund og hos alle partier. Der er naturligvis også store bekymringer, hos mange af de familier, der har slægtninge i Storbritannien, «, siger Roland Feicht, der er leder af den tyske socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung i Warszawa.

Læs også: Flere rapporter om fremmedhad efter Brexit

De knap 800.000 polakker i Storbritannien udgør næsten hver fjerde af de omkring 3,1 million europæiske borgere, der arbejder på de britiske øer.

En af dem er forfatteren Regina Wasiak-Taylor, som den tyske tv-kanal n-tv har mødt på en café i London, der har mange polske gæster.

»Jeg er ikke kun overrasket, jeg er bekymret for de polakker, der bor her, men også omkring, hvad der kommer ske med dette land.«, siger hun. Mens bibliotekaren Wojciech Klas tror, at mange af dem der ikke har boet længe nok i Storbritannien, heller ikke vil kunne få en opholdstilladelse:

»Der er nok nogen polakker, der kommer til at rejse tilbage igen. For ikke alle har været her så længe, at de har mulighed for at blive her. Det kræver fem års ophold at få en permanent opholdstilladelse,« siger han til n-tv.

Polen ønsker reduceret EU

Selv om den polske regering har en standende konflikt med EU om demokratiets tilstand, efter at den national-konservative regering kom til for et mere end et halvt år siden, er der ingen officielle stemmer, der plæderer for, at Polen skulle gå samme vej som briterne. Dertil er der for mange fordele for Polen, siger Roland Feicht:

»Mere end fire ud af fem polakker er tilfredse med at være medlem af EU, så selv om regeringen ikke ser sig selv om kerneeuropæere, er selve medlemskabet slet ikke til debat.« Ifølge Roland Feicht har den polske Europaminister, Konrad Szymanski, i et interview gjort klart, hvor Polen skal sætte sine EU-prioriteter:

»Polen skal engagere sig i præmisserne for en aftale mellem Storbritannien og EU, og her vil de mange polakker i Storbritannien naturligvis komme til at spille en rolle. Dernæst skal der arbejdes på at sikre polske aftryk i den samarbejdsaftale, som briterne ventes at få. Og så skal EU’s fremtidige strukturer også svare til de polske forestillinger.«

Læs også: Brexit-debat var et nederlag for demokratiet

Polens stærke magthaver, Jaroslaw Kaczynski, der er formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, har talt kritisk om den nuværende EU-konstruktion, siger Roland Feicht: »Jaroslaw Kaczynski har givet interviews, hvor han beklager, at briterne går, men han peger også på, at Lissabon-traktaten er passé.

At EU i stedet bør være et nationalstaternes Europa, hvor det indre marked og et fælles forsvarskoncept skal bestå. Men hvor de politiske elementer skal skrues tilbage. Altså det samme koncept som de EU-kritiske konservative efterstræber. Problemet er bare, at der ikke er lydhørhed over for det i hverken Berlin, Rom eller Paris.«

De samme ambitioner og forestillinger om EU’s fremtidige strukturer finder man i de øvrige såkaldte Visegrad-lande: Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Selv om den britiske EU-exit stiller disse lande mere alene, kan det også virke motivere Visegrad-landene til at gøre EU ‘mere britisk.’

Tjekkisk kritik

Ungarns Victor Orban lod forud for Brexit-afstemningen indrykke helsides-annoncer i britiske aviser, hvor han bad dem om at forblive i EU. Efterfølgende har Orban talt om, at han forstår, at briterne på grund af indvandringen har stemt nej til EU.

Ungarn planlægger selv at afholde folkeafstemning, om man skal tilslutte sig eller afvise EU’s fælles flygtningepolitik.

I Tjekkiet har udenrigsminister Lubomir Zaoralek krævet, at EU’s Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, bør træde tilbage, fordi han er medansvarlig for udfaldet af Brexit-afstemningen, lyder det.

Læs også: Brexit kan tvinge Danmark til at tage stilling

Tjekkiet er et af de mest EU-kritiske østlande, og fører Brexit nu til Tjexit? Det har et tjekkisk nyhedsmagasin, Reflex, spurgt sine læsere om. Hvorefter knap 80 procent af læserne i en online-afstemning stemte ja til at afholde en lignende folkeafstemning.

Reflex’ chefredaktør, Marek Stonis, mener dog ikke, at online-undersøgelsen helt svarer til virkeligheden. »Der er slet ikke opbakning til en lignende folkeafstemning i Tjekkiet. Det er kun politikere helt ude på fløjene, der taler om det, og det vil slet ikke have en chance,« siger han til den tyske tv-station MDR.

De EU-kritiske østeuropæiske lande får dog en særlig stemme, når Slovakiet fra den 1. juli overtager det rullende EU-formandskab, hvor landet både kan få en ledende rolle i diskussionerne omkring det britiske medlemskab og i forbindelse med den asyl- og flygtningepolitik, hvor der fortsat er mange udeståender.

Læs også: Danmark mister en tæt samarbejdspartner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er skabt to rum, der vil tvinge politikerne til at handle i de brede befolkningers interesse frem for den stadig mindre kreds, der ejer erhvervslivet.
Alle tror, at Corbyn vil tabe valget, hvis det bliver udskrevet - jeg tror, at han tværtimod er den eneste, der rent faktisk har en politik, der kan forene befolkningen i UK og med tiden bringe dem tilbage til flokken igen, når den også er reformeret igennem et stop for liberalismens hærgen.