Læsetid: 2 min.

Paramilitære grupper skaber frygt for at nedlægge våbnene

FARC er ikke den eneste væbnede gruppe i konflikten i Colombia. Andre guerillaer og højreorienterede grupper skaber fortsat usikkerhed – også for FARC
24. juni 2016

Da FARC i 1985 blev enig med den colombianske regering om at lægge våbnene og danne et politisk parti, Unión Patriótrica (UP), endte det med, at to præsidentkandidater og adskillige parlamentsmedlemmer og borgmestre blev myrdet. I alt blev mellem 3.500 og 5.000 medlemmer af UP slået ihjel.

Det er med disse dårlige erfaringer in mente, at FARC igen og igen i de igangværende fredsforhandlinger kræver garanti for dets medlemmers sikkerhed, når de nedlægger våbnene og danner et politisk parti.

»Der er jo ingen, der ønsker at dø,« som FARC-lederen Pablo Atrato fra enheden Front 57 udtaler det.

Ifølge flere analytikere står andre kriminelle grupper, som for eksempel paramilitære, klar til at tage over, hvis FARC nedlægger våbnene.

I et undervisningstelt i Front 57 er truslen fra paramilitære grupper et emne, der kan få guerillamedlemmerne op fra bænkene. Én fortæller en historie om, hvordan en gruppe på 30 paramilitære kom forbi en nærliggende landsby forleden.

»Hvordan kan de lukke øjnene for det?« lyder det bekymret. De paramilitære kommer tættere på og får mere og mere magt, mener soldaterne i FARC.

Paramilitære spøger

De paramilitære er højreorienterede militser, der opererer i store dele af Colombia. Paramilitære grupper sættes ofte i forbindelse med narkokriminalitet og alvorlige forbrydelser og massakrer mod civilbefolkningen.

For otte år siden var der en proces med demobilisering af de paramilitære. Problemet er, at de paramilitære grupper ifølge mange lever videre i bedste velgående.

De er netop ét af de store knudepunkter ved fredsforhandlingerne med FARC. For den colombianske regering anerkender ikke de paramilitæres eksistens, og hvordan kan de så gøre noget ved dem?

Beskeden fra FARC er klar: Hvordan kan de nedlægge våbnene, hvis de paramilitære venter om hjørnet på at slå dem ihjel?

De blodige erfaringer med dannelsen af UP er ikke Colombias eneste erfaring med demobilisering af guerillaer.

Da oprørsgruppen M-19 nedlagde våbnene i 1990, dannedes partiet Alianza Democratica M-19. Samme år blev deres præsidentkandidat myrdet, og det samme skete for andre medlemmer – paramilitære grupper tog skylden.

Men der er også eksempler på, at det lader sig gøre for en tidligere guerillasoldat at gå ind i politik. Bogotás tidligere borgmester Gustavo Petro kom eksempelvis fra M-19 og har fået succes i politik.

Svaret hos FARC-soldaterne er det samme, når snakken går på fremtiden. De vil skabe et politisk parti og kæmpe videre uden våben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu