Læsetid: 5 min.

Sachs: Danmarks sænkede ambitioner skader global udvikling

Hvis kloden skal bevæge sig fra kul, korruption og ulighed til bæredygtig udvikling, har den brug for Danmark som et lysende eksempel. Det mener den kendte amerikanske økonom, Jeffrey Sachs, som i denne uge gæster Danmark. Derfor er det skadeligt for den globale udvikling, når Danmark sænker udviklingsbistand og grønne ambitioner – verden har brug for, at danskerne går forrest
Danmark har gennem 40 år været en af de dygtigste og mest kreative donorlande i verden, men det er under angreb lige nu, og det er virkelig beklageligt, mener den amerikanske økonom Jeffrey Sachs

Danmark har gennem 40 år været en af de dygtigste og mest kreative donorlande i verden, men det er under angreb lige nu, og det er virkelig beklageligt, mener den amerikanske økonom Jeffrey Sachs

Jakob Dall

15. juni 2016

»I House of Cards dræber en amerikansk politiker en journalist; i Borgen går statsministeren af, fordi hun har brugt et forkert kreditkort. Det er forskellen her i verden,« griner den amerikanske stjerneøkonom Jeffrey Sachs, som fredag taler på Københavns Universitet og lørdag gæster Folkemødet på Bornholm.

Da verdens lande i september underskrev FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål, der er blevet hyldet som en af de største diplomatiske succeser i nyere tid, var det som om, alle verdens lande rykkede lidt tættere på Borgen og Danmark, mener han.

»Man kan sige, at hele verden har skrevet under på den danske tilgang. Man kan næppe finde et stærkere udtryk for den danske sociale filosofi end FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål.«

På den internationale scene spiller Danmark rollen som the good guy. Helten i eventyret. Et eksempel til efterfølgelse.

»Jeg har holdt tusind taler, hvor jeg fremhæver Danmark,« siger Jeffrey Sachs.

Derfor bliver han også bekymret, når Danmark bevæger sig i en anden retning; når vi sænker de grønne ambitioner, når uligheden vokser, og når udviklingsbistand bliver beskåret. Han kalder det »forfærdeligt«, at Danmark nu vil bruge en større procentdel af sin bistanden på at håndtere flygtninge herhjemme.

»Danmark har gennem 40 år været en af de dygtigste og mest kreative donorlande i verden, men det er under angreb lige nu, og det er virkelig beklageligt. Danmarks rolle har været enestående. Som lille land har Danmark haft en meget stor indflydelse og efterladt et fantastisk indtryk, og nu – på grund af politiske kontroverser om indvandring og udviklingsbistand – er den tradition truet,« siger Jeffrey Sachs.

»Danmark viser også, at det er muligt for et rigt demokratisk land, som er presset af indenlandske dagsordner, at holde 0,7-løftet (FN-landenes løfte om at bruge 0,7 pct. af BNP på udviklingsbistand, red.). Det er vigtigt, for i mange år, hvor udviklingsbistand lå langt nede på dagsordenen, havde man Danmark og Skandinavien til at vise vejen, siger Jeffrey Sachs.« Arkivfoto: Carsten Snejbjerg

»Jeg rejser verden rundt, og regeringer spørger mig: ’Hvordan skal vi indfri FN-målene? Hvad skal vi gøre?’ Jeg vil have Danmark til at stille sig frem og sige: ’Det var sådan her, vi gjorde. Det var sådan her, vi opbyggede gode institutioner og skabte social fred,’« siger han.

»Danmark skal bevare sin tradition for at have udsyn på en positiv og samarbejdende facon.«

Den danske etos

Jeffrey Sachs er ikke en Hr. hvem-som-helst. Han er professor på Colombia University, bestsellerforfatter, og en af verdens førende eksperter i fattigdom og udviklingsbistand. Han har været på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker, han er særlig rådgiver for FN-generalsekretæren, og han var hovedmanden bag FN’s 2015-mål. I dag rejser Sachs jorden rundt og diskuterer, hvordan kloden kombinerer social og økonomisk udvikling med bæredygtighed.

Og så er han glad for Danmark. Vi har skabt det, resten af verden bør stræbe efter – lighed, lykke, grøn omstilling og god regeringsførelse – og Jeffrey Sachs kalder ligefrem FN’s bæredygtige udviklingsmål for »skandinaviske« og for »socialdemokratiske.«

»FN-målene er det tætteste man kommer på en global konsensus om den skandinaviske etik om at kombinere velstand, social inklusion og miljømæssig bæredygtighed. Det her er netop tidspunktet, hvor man bør stille sig frem og sige: De her principper fungerer ikke kun i små lande som Danmark – de virker globalt. Det ville være forfærdelig, at trække sig tilbage, nu hvor verden har accepteret den etik,« siger Jeffrey Sachs og roser Morgens Lykketofts arbejde som formand for FN’s Generalforsamling.

»Danmark har givet verden en fantastisk præsident for Generalforsamlingen. Jeg tænkte over det i morges: Han har virkelig eksemplificeret dansk lederskab i verden. Det sidste år har været et af de mest progressive nogensinde i Generalforsamlingen, og han har spillet en fabelagtig rolle ved at vise, hvad den danske etos kan betyde – det er meget inspirerende for alle.«

Målrettet og rettidig hjælp

Men Danmark er mere end blot en rollemodel. Vi er også ualmindeligt dygtige til at lave bistandsprojekter, mener Sachs, og det er der hårdt brug for, hvis verden skal tackle klimaforandring, ulighed og flygtningestrømme.

»På lang sigt vil flygtninge komme, på grund af fattigdom, især fra Afrika, som har massiv befolkningstilvækst, og hvis Europa vil undgå, at tusinder dør i Middelhavet, er der brug for udvikling,« siger Jeffrey Sachs.

I 1950 boede der kun 150 mio. mennesker syd for Sahara, i dag er tallet én mia., og FN forventer, at det stiger til fire mia. inden 2100.

»Måden at ændre de udsigter på er gennem uddannelse og udvikling. Det vil sænke fertilitetsraten. Det ville være en kæmpe fordel for Afrika, og det ville stabilisere Europa og verden,« siger han.

Han foreslår oprettelsen af en »global uddannelsesfond,« som skal hjælpe de fattigste afrikanske lande med at nå udviklingsmål nummer fire: Uddannelse til alle børn.

»Hvis hver afrikansk pige kom i skole, ville vi se fertilitetsraten falde fra de nuværende fem børn pr. kvinde til omkring to inden for det næste årti eller to. Og Afrikas befolkning vil sandsynligvis toppe på 2 og 2,5 mia. i stedet for 4,5 mia. Der er brug for målrettet og rettidig hjælp,« siger han.

Her kan Danmarks gøre en stor forskel.

»Danmark har meget innovative støtteprogrammer. For eksempel samarbejder danske pensionskasser, Danida og Vestas om et vindprojekt i Kenya; altså en model for klimafinansiering, hvor et førende teknologiselskab, en pensionsfond og en hjælpeorganisation samarbejder om innovativ finansiering af vindenergi i et ægte offentligt-privat partnerskab. Det er et eksempel på, at et lille land kan gøre en masse ved at være kreative og bringe forskellige institutioner sammen,« siger Jeffrey Sachs.

»Danmark viser også, at det er muligt for et rigt demokratisk land, som er presset af indenlandske dagsordner, at holde 0,7-løftet (FN-landenes løfte om at bruge 0,7 pct. af BNP på udviklingsbistand, red.). Det er vigtigt, for i mange år, hvor udviklingsbistand lå langt nede på dagsordenen, havde man Danmark og Skandinavien til at vise vejen.«

Bliv på stien

Når Sachs og hans folk på Columbia University måler på FN’s bæredygtige udviklingsmål, kan de se, at de trives bedst i Danmark, Norge og Sverige – »uanset hvordan man laver beregningerne.« Det samme gælder, når man måler på lykke, korruption og grøn omstilling.

»Danmark bevæger sig beslutsomt mod vindkraft, elbiler, bæredygtige bygninger og smart-grid. København er på vej til at blive en by uden CO2-udledning i den nærmeste fremtid,« siger Jeffrey Sachs.

Så når verden drømmer om det bæredygtige samfund, spejder de mod nord.

»Jeg siger konstant i USA: ’Lad os lære af Skandinaviens succes. Lad os se, hvad vi kan overføre til USA.’ Og jeg får altid at vide, at det kan man ikke; vi er for stort og for forskelligartet et land. Men for mig er det et grundlæggende socialfilosofisk spørgsmål: Er resultaterne i Skandinavien specifikke for små, etnisk homogene lande, eller kan principperne udbredes? Jeg tror på det sidste,«

siger Sachs, som har rådgivet Bernie Sanders under hans valgkamp og nu flirter med tanken om at starte et socialdemokratisk parti i USA, ’Sustainable Development Party’.

– Hvad vil du råde Danmark til at gøre i fremtiden?

»Bliv på stien! I skal også i fremtiden være bedst i klassen, når det gælder god regeringsførelse og bæredygtig udvikling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • John Victor Lorck
  • Jørgen Steen Andersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Poul Erik Riis
Torben R. Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, John Victor Lorck, Jørgen Steen Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget sympatisk, men Sachs overser, at Danmark er underlagt et magt-demokratisk regime hvor flertallet for enhver pris holder socialisterne - i form af Enhedslisten - uden for debat og indflydelse på trods af, at det er socialisterne, der siden 30'erne, i konsensus med den borgerlige anstændighed, har gjort Danmark til det, som Sachs roser Danmark for.

Danmark har siden slut 90'erne været underlagt en liberal minimalstatspolitik - primært udtrykt i en skattenægterpolitik - som præger partierne fra og med Socialdemokratiet og ud til højre.

Nej, Jeffrey Sachs, sats du på Norge ...der er stadig noget anstændighed og vision at spore.

Kjeld Jensen, Torben R. Jensen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, John Victor Lorck, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Hans Larsen, Mads Berg, Tue Romanow og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Hvor man dog savner politikere som fx Svend Auken med visioner og ambitioner, ikke for sig selv, men for Danmark og Verden. I stedet må vi i en uendelighed nøjes middelmådigheden og egocentriciteten, godt repræsenteret af vores nuværende regering.

Kjeld Jensen, Torben R. Jensen, john andy houbo Pedersen, Flemming Berger, John Victor Lorck og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis hver afrikansk pige kom i skole, ville vi se fertilitetsraten falde fra de nuværende fem børn pr. kvinde til omkring to inden for det næste årti eller to. Og Afrikas befolkning vil sandsynligvis toppe på 2 og 2,5 mia. i stedet for 4,5 mia. Der er brug for målrettet og rettidig hjælp,« siger han.

Sikkert rigtigt, men DK har nu over 40 år været duksen og det har tilsyneladende da netop ikke hjulpet eller hvad ?

Henrik Petersen

Nøglen til de fælles løsninger - både lokalt og globalt - er, at vi kan få folk til at betale skat.

Den paranoide fortælling vil derfor være, at de borgerlige i nullerne startede med at sabotere Skat. For uden en effektiv skatteinddrivelse kan man ikke iværksætte fælles løsninger.

Tankevækkende at det både i Danmark og i USA er skattehaderne, som sætter den politiske dagsorden.

Vi behøver ikke elske at betale skat - men vi kan lære at sætte pris på de fælles løsninger, som skattebetaling muliggør.

Bjarne Andersen, Flemming Berger, Thomas Barfod, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Bill Atkins. Jeffrey Sachs o.a. neoliberale er måske ved at indse, at det i hundrede år eller mere altid har været venstrefløjen (og keynesisnismen som i hvert fald i USA regnes for venstrefløj), som har reddet kapitalismen fra sig selv. I disse tider, hvor borgerskabet igen er ved at blive bange for deres eget spejlbillede, oplever vi en vis opblødning i den neoliberale ortodoksi, og man leder desperat efter alternativer. Kan venstrefløjen måske igen komme med en eller anden redningskrans, så vi i det mindste delvist kan beholde vores privilegier?
Denne gang skal vi fandeme være kreative for at løse det mega-roderi, som kapitalismen har skabt. Der er ikke brug for papegøje-filosofi og personer, hvis intelligens kun rækker til at efterplapre, hvad man har lært på et økonomistudie, som er ved at gro fast i egen indforståethed og sammenspisthed.
Kan en eller anden fortælle Sachs, at de idioter, som p.t. styrer Danmark kun udgør en pinlig parantes?

Mads Berg, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Eller lidt kynisk sat på spidsen:

I den periode hvor Danmark har ydet bistand til Afrika, er befolkningen steget med 500%
Man kan således ikke underkende, at bistanden er medvirkende til befolkningstilvæksten.

Og dermed kan man også sige, at ulandsbistanden er medvirkende til den flygtningesituation, vi har i dag. Forstået på den måde at jo mere bistand, der gives, - jo flere overlever og flygter til Europa.

Så derfor skal ulandsbistanden reduceres, således at færre overlever og flygter.

Ivan Breinholt Leth

For de, som ikke kender Jeffrey Sachs, bør jeg måske tilføje, at han var økonomisk rådgiver for Rusland i 90erne, hvor det lykkes ham til en vis grad at gennemføre sin neoliberale shock-terapi, med omfattede fattigdom og statsbankerot som konsekvens. Sachs opfandt begrebet 'shock therapy', inspireret af Milton Friedman's 'shock policy'. I dag har Sachs travlt med at påpege, at man har misforstået hans rolle i Rusland. Han ligner mere og mere en konverteret neoliberal.

Kjeld Jensen, Torben R. Jensen, John Victor Lorck og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

@ Ivan Breinholt Leth:
” Det ville være nemmere bare at smide et par atombomber”

Så kynisk er jeg heller ikke!!

Ivan Breinholt Leth

Torben Nielsen
"Så derfor skal ulandsbistanden reduceres, således at færre overlever og flygter." Altså formålet med reduktion af u-landsbistanden er at øge fattigdommen og slå mennesker ihjel. Hvad er så forskellen til at smide nogle bomber? Det gør da lidelsen mindre.
I 1962 under retssagen mod Adolf Eichmann i Jerusalem påstod han, at han aldrig havde slået nogen jøder ihjel. Så kynisk var han ikke. Han havde blot i lyset af jødernes uhyre vanskelige situation været behjælpelig med at skænke jøderne en nådig død. Hvis man i stedet for jøder indsætter afrikanere, har man Torben Nielsen anno 2016. Torben Nielsen 'redder' afrikanere fra at drukne i Middelhavet.
U-landsbistand skal lkun reduceres, hvis der ikke kan påvises en effekt, og i øvrigt er fattigdom det værst tænkelige og mest uduelige middel til reduktion af befolkningstilvækst. Folk får færre børn, når de ændrer levemåde, får uddannelse og forbedret levestandard.

Det kan jo også være at befolkningstilvæksten i Afrika ikke har noget med ulandsbistanden at gøre, men istedet skyldes bedret helbredstilstand og videreførelse af bondesamfundenes tradition for at få mange børn selv om industrilandbrug og fødevareimport har fjernet det traditionelle bondesamfund.

Torben - Nielsen

Jeg har åbenbart ikke udtrykt mig tydeligt nok.

Det er ikke noget med at fattige folk i Afrika føder mange børn.

Folk i Afrika er fattige fordi de føder mange børn.

Ivan Breinholt Leth

Torben Nielsen
Du forveksler årsag med virkning. Jeg foreslår, at du undersøger forholdene grundigt, inden du udtaler dig. I Cuba føder en kvinde i gennemsnit 1,47 børn – i Danmark 1,73, USA 1,87 og Island 2,02. I Botswana er fødselsraten 2,33. I Israel 2,68 og i Frankrig 2,08. I det ludfattige Nord Korea er fødselsraten 1,97 – lavere end i Frankrig. I det stinkende rige Saudi Arabien er fødselsraten 2,12 sammenlignet med 1,91 i Thailand, 2,15 i Indonesien, 2,33 i Sydafrika og 2,35 i det rige Forenede Arabiske Emirater. Fortsæt selv sammenligningen: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2127....

Torben - Nielsen

Danmark har ydet udviklingsbistand til Afrika siden slutningen af fyrrene.

I den periode er befolkningen steget med mere end 500%

Det er omkring 3% om året.

Det er kun de mest effektive økonomier, der kan følge med.

Nu har vi ydet bistand i omkring 70 år og befolkningen er stadig lige fattig.

Hvor længe skal det stå på??

Der er jo ingen synlige eller målbare resultater efter denne bistand.

Udviklingsbistand er den aflad, som farrisærene betaler for at kunne sige til de andre henne i templet: se hvor gode vi er!!!

Ulandsbistand virker som erhvervs- og eksportstøtte for vestlige virksomheder, og er med til skævvride den lokale erhvervsstruktur og jordfordeling. Hvis man ville de afrikanske landes fattigdom til livs, så skulle, der i stedet åbnes op for deres eksport til Vesten. Jeg er ret sikker på, at landene i Afrika glæder sig til Brixit. I lande uden økonomisk pensionsordning - statslig ydelse eller privat opsparing - er børn stadig den eneste pensionsforsikring og rent faktisk også den eneste virkelige krisesikre pensionsordning.

Kjeld Jensen, Ivan Breinholt Leth og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Sachs er bekymret, når Danmark bevæger sig i en anden retning; når vi sænker de grønne ambitioner, når uligheden vokser, og når udviklingsbistand bliver beskåret.
De to sidste emner bekymrer også mig, men det første viser, at Sachs tror på alle de 1000 over-positive meldinger, der kommer om Dannarks grønne energipolitik.
Den danske energipolitik virker nogenlunde, så længe kun 6-8% af energien kommer fra sol og vind. Ca. 30% af elektriciteten.
Men fortsætter vi ad det spor, vil der komme lange perioder, hvor vores elsystem kun kan fungere, hvis vore nabolande vil købe overskudsstrømmen - og garantere, at vi kan importere strøm, når vindmøllerne står stille - eller næsten stille.
Sachs's rosende ord ville se totalt anderledes ud, hvis han forstod begrebet: forsyningssikkerhed.
Det løses ikke med grønne ord, men af teknik, der fungerer!

Ivan Breinholt Leth

Torben - Nielsen
Din måde, at konkludere på, følger dette mønster: Antallet af overvægtige i Danmark er vokset samtidig med antallet af fast food restauranter. Ergo skyldes problemet med overvægt de mange fast food restauranter. Deri adskiller du dig ikke fra andre, som udtaler sig om noget, som de ikke har undersøgt udover avisoverskrift-niveauet. Der kan være en vis sammenhæng mellem antallet af fast food restauranter og antallet af overvægtige, men det kan aldrig være hele forklaringen.

Ivan Breinholt Leth

Torben - Nielsen

I 1949 ydede Danmark et beløb til FN's udviklingsprogram, men dansk udviklingsbistand startede først i 1962. Siden 1962 er Afrikas befolkning steget med ca. 260%, mens Asiens er steget med ca. 164% og i Europas med ca. 33%. Det har aldrig været muligt at påvise, at en nation eller et kontinent har løftet sig ud af fattigdom ved hjælp af udviklingsbistand. Ligesom det heller aldrig har været muligt at påvise nogen entydig sammenhæng mellem antalet af fødsler per kvinde og fattigdom. I et land som f.eks. Kina er fattigdommen faldet, samtidig med at befolkningstallet steg.
Det spørgsmål, som du skal stille, er, om stigningen i befolkning i Afrika følger stigningen i fattigdom målt f.eks. i antallet af personer, som lever for en dollar eller mindre om dagen? Det gør det faktisk ikke altid. I et land som Kenya steg den materielle levestandard fra befrielsen i 1963 til en gang i 70erne, samtidig med at befolkningstallet steg. En del afrikanske lande har fulgt det sammen mønster. Tilbageslaget kom i 70erne og især i 80erne. Hvad skete der?
I 70erne blev de europæiske banker oversvømmet med penge fra de arabiske oliestater pga. oliekrisen. Disse penge skulle anbringes til en eller anden forrentning. Derfor rejste man rundt i den tredje verden og forsøgte at overtale diverse diktatorer til at optage lån fra vestlige banker til meget favorable renter. Nogle af disse diktatorer tog gladeligt imod pengene, hvorefter de blev anbragt på konti i f.eks. Schweiz. Nogle af de diktatorer, som nægtede, at tage imod lånene blev fjernet eller myrdet af CIA og eller det britiske MI5. I Afrika galt det bl.a. Congo og Ghana. (Se tidligere CIA agent John Perkin's bog: Confessions of an Economic Hit Man)
Renterne på lånene var kun lave de første år. Derefter steg de, og en del afrikanske stater gik bankerot eller var tæt derpå. Derefter kom IMF dem til 'undsætning' med deres såkaldte Structural Adjustment Programmes – især i 80erne. SAP'erne fulgte det sædvanlige neoliberale mønster med flydende valuta, uafhængig nationalbank, frie markeder, fjernelse af statslige subsidier og nedskæringer af den offenlige sektor. De afrikanske befolkninger skulle nu betale for korrupte diktatorers gæld og med de frie markeder blev afrikanske landes egen produktion smadret, fordi de ikke kunne klare sig i konkurrencen med vestlige og japanske varer. (Før SAP var afrikansk produktion beskyttet toldmure.) Konsekvenserne af nedskæringer i et u-lands offentlige budgetter, kan lidt forsimplet forklares med følgende eksempel: Et anti-malarie program spares væk, hvoreefter tusindvis af især børn dør af malarie. Det ene er, at børn i dette tilfælde ofres til fordel for betaling af en ublu gæld, som intet har at gøre med de befolkninger, der betaler gælden. Det andet er, at når børnedødeligheden stiger, reagerer fattige mennesker med at sætte endnu flere børn i verden, fordi børn er deres eneste mulige form for opsparing eller investering i fremtiden.
Dette er meget kort, men jeg kan ikke skrive en hel bog her. Det korte af det lange er, at du forveksler årsag med virkning. Deri adskiller du dig ikke fra mange andre, som gerne vil mene noget bestemt om Afrika uden at have undersøgt Afrikas uhyre komplekse problemer. Komplekst er det, og dette er heller ikke hele forklaringen på Afrikas fattigdomsproblem, men det er en meget større del end fortællingen om de alt for mange børn.

Ivan Breinholt Leth

Torben Nielsen
At udviklingsbistand er en slags aflad for dårlig samvittighed er en gammel folkelig myte, som måske havde et gran af sandhed i 60erne. I dag er bistand strategi. Det handler om markeder, ressourcer og goodwill. Da David Cameron slankede det britiske velfærdssystem efter næsten-sammenbruddet i 2008, var det kun udviklingsbistand, som undslap hans sparekniv. Hvorfor? Er Cameron specielt optaget af fattige afrikanere, men ligeglad med englændere, som bor i en sovepose på gaden? Har Cameron dårlig samvittighed pga. den koloniale fortid? Det er muligt, at han har, men det er sagen uvedkommende.
Cameron er bare en hel del klogere end Lille Lars fra Græsted. Cameron ved godt, at hvis vi trækker os helt fra Afrika. overtager Kina butikken, og så kommer der måske andre priser på Afrikas enorme reservoir af naturressourcer og potentialet for investeringer i Afrika, vil gå Europas næse forbi. Angsten for at Kina svinger taktstokken i Afrika i kraft af bl.a. deres enorme investeringer i Afrikas infrastruktur, er særdeles reel. Og du har temmelig meget at lære om forholdet mellem den første og den tredje verden. Verden styres ikke af hverken god eller dårlig samvittighed, men af magt og penge. Velkommen til den globaliserede kapitalisme anno 2016.