Analyse
Læsetid: 4 min.

Storbritannien står uden ledelse og opposition

EU-ledernes opfordring til en hurtig skilsmisse kan vise sig umulig, for ingen i Storbritannien har mandat til at forhandle en aftale på plads. I stedet hersker der kaos i både regering og opposition
Labour-formand Jeremy Corbyn blev i går mødt af et massivt presseopbud, da han forlod sit hjem i London. I løbet af dagen trådte en del af Labours såkaldte skyggekabinet tilbage efter at have udtrykt mistillid til Corbyn, hvilket tydeliggør billedet af en svækket opposition.

Isabel Infantes

Udland
27. juni 2016

Premierministeren er trådt tilbage, finansministeren er gået i skjul, det regerende parti er splittet, et kup er indledt mod oppositionslederen. Ikke just de bedste forudsætninger for at indlede skilsmisseforhandlinger med det øvrige EU.

Storbritannien var i weekenden i tumult, uden at nogen gjorde det mindste forsøg på at gribe tøjlerne og begynde at styre landet ud af den akutte finansielle og politiske krise, torsdagens Brexit-afstemning har kastet det ud i.

Læs også: Det handler om ulighed

David Cameron lignede en knækket mand, da han lørdag viste sig til en militærparade; finansminister George Osborne har ikke vist sig siden torsdag og har ikke sagt ét eneste offentligt ord for at berolige markeder og erhvervsliv, og Leave-sidens topfolk – der kom fra både de konservative, Labour og UKIP – er ikke et parti og slet ikke landets regering, så de kan ikke komme med et udspil.

Hvornår?

I Bruxelles og rundt om i de europæiske hovedstæder lød der omvendt en enslydende og klar besked til briterne: Gå hurtigst muligt.

For det øvrige Europa – men også for Storbritannien – er der da også en interesse i at få påbegyndt forhandlingerne hurtigst muligt for at berolige markederne, erhvervslivet og EU’s mange expats, hvad end de bor i Storbritannien, eller er briter i andre EU-lande. Imidlertid er det svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, før der er fundet en afløser for den britiske premierminister.

Cameron satte sin troværdighed og autoritet på spil ved at udskrive en folkeafstemning om EU, og et flertal af briterne nedstemte ham. Han kunne ikke gøre andet end at gå af efter nederlaget – og gå på en måde, der giver partiet tid til at gennemføre en formandsvalgkamp. Indtil den nye formand eller -kvinde (Leave-frontfigur Boris Johnson og indenrigsminister Theresa May er favoritterne) er valgt forud for partiets årsmøde i begyndelsen af oktober, er der reelt ingen i landet, der kan føre forhandlingerne.

Læs også: Boris Johnsons ’tegneseriekarikatur af EU’ sejrede

Det ville have set anderledes ud, hvis landet havde stemt om en klar plan fra Leave-siden. I så fald kunne Cameron have indledt forhandlingerne, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Sandheden er, at Leave-siden havde adskillige og meget forskellige argumenter for Brexit, men de fleste druknede i forenklingen af temaer under valgkampen, der betød, at det i sidste ende primært kom til at handle om immigration versus økonomi.

Særligt på den konservative side var det i virkeligheden en ultraliberal tankegang, der dominerede argumentationen. De ønskede frihandel med resten af verden og afskaffelse af alle tariffer – også selv om det ville føre til, at visse britiske industrier ikke ville overleve konkurrencen.

Læs også: Danmark mister en tæt samarbejdspartner

De så for sig øget handel med andre dele af verden og ikke nødvendigvis en voldsom reduktion i immigrationen, men kontrol med, hvem der skulle have adgang til landet: de højtuddannede frem for de lavtlønnede.

Til gengæld skulle borgere uden for EU have lige mulighed for at søge om adgang. Imidlertid vidste de udmærket, at det ikke var en tankegang, der ville sælge Brexit til masserne, så derfor blev exit fra EU’s fællesmarked – en nødvendighed, hvis landet skal kunne afvise EU-migranter – til den eneste fællesnævner på Leave-siden.

Labour i krise

Storbritannien har med andre ord hverken en plan eller en ledelse, der kan forhandle med de øvrige EU-lande.

Det har heller ikke nogen opposition, der kan holde den splittede konservative regering til regnskab og kæmpe for et kompromis omkring f.eks. adgang til fællesmarkedet, for i løbet af i går trådte et større antal af Labours såkaldte skyggekabinet tilbage efter at have udtrykt mistillid til formand Jeremy Corbyn, som mange ikke mente gjorde nok for at vinde Labours vælgere over til Remain-siden.

Nye data fra folkeafstemningen viser, at Islington-parlamentarikeren slet ikke havde formået at nå ud til de tunge arbejderklasseområder i Wales og Nordengland. I hele 55 af disse områder stemte mellem 51 og 70 procent af Labour-vælgerne for Leave.

Læs også: Efter Brexit taber USA indflydelse i EU

I skrivende stund er det svært at vurdere, om det ender med en formandsvalgkamp i Labour, eller om han rider stormen af. Hvad end der sker, er der dog et voksende kor, der nu taler om behovet for et nyvalg, eftersom landets kommende premierminister og Brexit-forhandler ellers reelt vil blive valg af 149.900 konservative partimedlemmer – svarende til 0,002 procent af den britiske befolkning – hvilket mange anser for uholdbart.

Et andet problem er, at det nuværende britiske parlament består af 454 medlemmer for Remain og kun 147 for Leave. Det betyder, at en premierminister Johnson på ingen måde kan være sikker på at få en fremtidig aftale igennem.

Læs også: Ungdommen frarøvet fortidens muligheder

Og i det hele taget er det et åbent spørgsmål, om de nuværende parlamentarikere vil kunne stemme imod egen overbevisning og melde landet ud af f.eks. fællesmarkedet, selv om det er en af de få ting, det står rimelig klart, at de 52 procent Leave-vælgere forventer.

David Cameron vil i morgen stå ansigt til ansigt med sine 27 utålmodige kolleger i Bruxelles, men han har afvist at sætte gang i udmeldelsesforhandlingerne ved at aktivere artikel 50. Det vil være op til hans efterfølger, siger han.

Alt tyder lige nu på, at der vil gå lang tid, før EU får en britisk forhandlingspartner med mandat til at forhandle en aftale på plads.

Læs også: Tillidskløften

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Trägårdh

Godt overblik, tak.

erik mørk thomsen

Hvad er det gal med, at lige tænke sig om, før man handler?
Og få afklaret, hvad man vil.

Flemming Berger, Hans-Micael Søndergaard, Finn Thøgersen, Torben Skov og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad nu, hvis der ikke er nogen politiker, der skal nyde noget af at aktivere Artikel 50? ...

Jens Falkenberg, Per Torbensen, Hans-Micael Søndergaard og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Johan Wegener

De sidste uger har flere aviser offentliggjort skrappe prøver med opfordringen til at vise om man "var klog nok til at blive journalist". Det kan således undre en del at journalisten herover mener at de knap 150.000 konservative medlemmer kun udgør 0.002% af Storbritanniens cirka 65 millioner indbyggere. Her fra skal der lyde en opfordring til at læse lidt på https://da.wikipedia.org/wiki/Procent eller sagt på en måske lidt gammeldags måde: Få skolepengene igen ;-)

Torben Lindegaard, Finn Thøgersen, Bo Carlsen og Jonathan Smith anbefalede denne kommentar

Jan,

der er faktisk spekulationer at det er lige det Cameron har gjort.

Ved at gå af efter afstemningen uden at have kaldt art. 50 (i modsætning til alt hvad han lovede under valgkampen), så har han gjort opgave til en 'poison pill' for den næste statsminister. Derfor er alle kandidater derovre gået i flyverskjul. Ingen af dem vil have 'æren' af at være den der skal udrede situationen, på det gode eller det onde.

Hans-Micael Søndergaard og Mogens Ritsholm anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det interessante er, hvordan man finder politikere, der går ind for befolkningens afgørelse.
I Danmark har det aldrig været muligt.

Steffen Gliese

Jeg bliver gladere og gladere for beslutningen - dels kan UK komme videre og få udredt den giftige arv fra Thatcher og Blair, dels kan EU komme videre uden en evigt saboterende neoliberal USA-klient. De Gaulle var øjensynligt modstander af UK i EF, fordi de ville være en trojansk hest for USA, og tiden har vist, at han havde helt ret.
Når UK har bestemt sig til, om de hører hjemme i en solidarisk forening, der tænker på at stabilisere økonomien for at sikre civilsamfundet, kan de komme tilbage.

Jens Falkenberg, Torben Lindegaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Sig mig, har man både i UK og i EU, været så skråsikre i sin sag, at 'remain' ville triumfere, at der ikke er en eneste i, hverken EU eller UK, der har tænkt over, hvad, hvordan og hvorledes, man skulle reagere og organisere sig, hvis det blev et 'leave', med andre ord, man havde så stor tillid til sig selv, at man intet har gjort for at forberede sig på det resultat det blev.

Men det bliver interessant, for hvis parlamentet og derefter house of lords, begge får flertal for remain, hvilket ikke er usandsynligt, hvad så?

Carsten Svendsen

"Vælgerlede"... :o)

Lilianne,

den næste PM har ikke brug for at spørge House of Commons om lov til det. Det falder ind under 'Royal Prerogative', i loven et kongeligt privileg, som dog håndhaves af statsministeren/regeringen.

Og EU har aftalt det hele i Artikel 50, hvor hele proceduren er beskreven. Vigtigt her er afsnit 4.

'Artikel 50

1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 218, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

4. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 238, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5. Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel 49.'

Så snart UK kalder på artikel 50, så udelukker de sig selv fra de EU-interne drøftelser.

Torben Lindegaard, Hans Jørn Storgaard Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

Du har ret Johan, men 0,23 % underbygger stadig pointen.

Mogens Ritsholm

Jan og Thomas

I er ikke alene om den teori.

Denne dybere analyse florerer på nettet

http://indy100.independent.co.uk/article/people-are-really-really-hoping...

Måske er der noget om det. For hvilken ny premierminister kan starte sit embede med at handle mod parlamentets flertal på en måde, der stadigt tydeligere vil udløse en tsunami af problemer?

Om bare få uger vil problemlisten være tifold længere, og der vil stadig ikke være en konsolideret plan fra UKs side,.

Hans-Micael Søndergaard og Thomas Holm anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Det er en befrielse at England har meldt sig ud. De har lige siden 1980'ernes Tatcher været bagstræberiske og forhindret den europæiske samhørighed. De nationaliste tanker England altid har haft har styrket højrefløjene i EU, og er i dag en direkte trussel, som gør fremtiden uforudsigelig. Så jo før de forsvinder desto bedre. Tanken om et EU i 2 hastigheder er nok den mest gangbare løsning, men kan kompliceres af den fælles mønt.

Jens Falkenberg, Torben Lindegaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Lidt teori skader vel ikke.

A: Primat der Ökonomie
Primat der Ökonomie ist ein vor allem in den Sozialwissenschaften verwendeter Begriff, der die These der Dominanz der Wirtschaft über die übrige Gesellschaft oder ihres Vorrangs gegenüber der Politik bezeichnen soll.

B: Primat der Politik
Der oder das Primat der Politik (lat. primatus ‚Vorrang‘) ist in der Politikwissenschaft die Vorrangstellung der Politik vor anderen Gesellschaftsbereichen wie dem Militär, der Wirtschaft oder dem Recht.

Denne EU-Moloch, kald den bare Herr. Schulz, er en étbenet haltefanden, en primat, der kun bevæger sig på ét ben og kun har ét i hovedet, nemlig – Økonomi

At den omsider, efter at have huseret i et halvt århundrede, også vil udvikle sig til en empatisk og demokratisk primat, for at tøjle neoliberalismen, den seneste mutation af den dræbende globale kapitalisme, opleves af flere og flere som en ren illusion, hele tiden forsøgt solgt med myriader af let gennemskuelige løgnehistorier og direkte trusler …

Det kræver sin modige gentleman, at turde skifte fokus fra gruppe A til B, men helst søge at skabe en demokratisk funderet mellemproportional til alles gavn …

Liliane Murray

@Thomas Holm,

Jeg læste nu ellers, mener det enten var i en artikel på FT eller Telegraph, at det skal også stemmes gennem både house of commons and house of lords, og de bør jo stemme efter deres overbevisning. Og at også her skal der i begge tilfælde være flertal for 'leave'.

Men uanset, det er da utroligt, hvis ingen har forberedt overhovedet, i fald det skulle blive leave. Burde man ikke have tænkt i forvejen, "Hvad gør vi, hvis det bliver et leave", burde man som politikere, hvad enten det er de britiske eller EUs, have forberedt sig på, hvad man ville gøre?

Men både det resterende EU og UK, virker som om de er blevet taget på sengen.

Hans-Micael Søndergaard, Mihail Larsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Samtidig læste jeg også at, referendum'en kun er vejledende og ikke bindende, og politikerne kan konstituelt set godt gå imod valgets resultat.

Ikke for det, man bør ikke spørge befolkningen, hvis man ikke har tænkt sig at høre på den.

Sabine Behrmann

Liliane Murray,

Hvad er det helt konkret, "EU" skulle have gjort i denne situation, hvor David Cameron mente, han kunne afgøre en territoriepisserkonkurrence inden for sit eget parti til egen fordel ved at udskrive en folkeafstemning?

Nu ligger bolden hos den britiske regering - hvem end det måtte være - og den har ikke travlt med at efterkomme det ønske, et flertal af dem, der deltog i afstemningen, har givet udtryk for.

Bo Weymann, Mihail Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Muligvis når vi kun at tale om britisk exit fra EU - og dermed at se det for os. Om den realiseres, er højest tvivlsomt ... og så kan man vel konstatere at systemet virker, at 'stabiliseringsmekanismerne' fungerer. Det er ganske enkelt forbundet med fyrretusinde fenrisnætter for en politiker at føre både pen og papir i så henseende.

http://www.dr.dk/nyheder/udland/brexit/analyse-storbritannien-bliver-i-eu
Ole Ryborg har gjort en interessant analyse, der hænger sig op på flere af de vinklinger, der er i kommentarer og artikel. Hvis det blev tilfældet, at den britiske parlamentariske elite valgte ikke at gå ud af EU ovenpå en Artikel 50 deklaration, så bliver det desværre nok en "Remain" på lånt tid, da man må formode, at halvdelen af den britiske befolkning, der "stemte sig ud", vil opleve et demokratisk underskud, hvis deres stemme bliver fortolket og forhandlet ind i en kontekst, hvor GB ender med at blive eventuelt ovenpå en ny aftale inden for EU. Politikerleden vil vokse, og de højrepopulistiske kræfter vil få yderligere vind i sejlene. Så uanset hvad udfaldet bliver, så ser det sort ud for Europas fredelige udvikling.
At bringe NEJ/JA til at forblive i EU til folkeafstemning udhuler de nationale valg, hvor vi jo har de regeringer vi har fortjent, i EU spørgsmål, i sociale spørgsmål...i alle spørgsmål. Danmark og GB er en fuldstændig integreret del af EU bygget op igennem flere regeringsgenerationer og EU-tilpasninger via folkeafstemninger. Hvis det virkelig skal være dette altafgørende valg i relation til EU, så vælg et folketing, der ønsker dette over alt muligt andet, få en NEJ-regering, og bed dem om at starte en artikel 50 udtræden. Denne fremgangsmåde er den eneste demokratiske konstruktion. Disse såkaldte folkeafstemninger om eet spørgsmål, UD eller BLIV i EU inddrager ikke den politiske øvrige virkelighed, der bliver voldsomt påvirket af en udtræden, men også i en forbliven.
Det vil også tvinge de danske og parallelt med dette andre landes politikere at stå ved tingene, se det i helheder og ikke i populistiske enkeltsagspolitikker.

Flemming Berger, Hans-Micael Søndergaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Uansvarligt og udemokratisk

Når britiske politikere i månedsvis - ja for nogles vedkomende i årevis - har tordnet mod EU og bildt befolkningen alle mulige skrøner ind, der burde føre til en britisk udtræden af EU, nu ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre (fordi et nej kan tolkes på mange forskellige måder og er sammensat af stemmer fra folk, der er indbyrdes meget uenige om alt anden end nej'et), så optræder de virkelig uansvarligt og udemokratisk.

Hvis de havde understreget, at folkeafstemningen var 'vejledende', så kunne jeg forstå den nuværende tøven; men Cameron har forsikret, at valgets resultat ville blive bindende. Hvis der skal væren nogen som helst anstændighed tilbage, så betyder det, at UK må igang med § 50 proceduren med det samme. Ikke kun af hensyn til sig selv, men i højeste grad også af hensyn til EU, der ikke kan leve med flere års usikkerhed om alle større beslutninger.

Det synes imidlertid at være ved at gå op for en større del af de engelske nej-sigere, der har afgivet deres stemme mere i trods end af forstand, at EU nu presser på for at få UK ud af klubben. Nogle af dem har - trods klare udsagn fra EU-kommissionen om det modsatte - måske forestillet sig, at et nej kunne bruges til yderligere afpresning af EU til fordel for engelske særinteresser. Hvis dét var hensigten med nej'et, så har man ikke tonet rent flag.

I det hele taget er den engelske opinion blevet vildledt så mange gange og så systematisk, at der ikke er noget at sige til, at mange briter ønsker at forlade EU. Læs f.eks dagens anden artikel om Boris Johnsons rolle i denne konsekvente misinformation:

https://www.information.dk/udland/2016/06/boris-johnsons-tegneseriekarik...

Jeg opholder mig i London og kan forsikre om, at raseriet mod Johnsons rolle er stor og voksende. Men den britiske presse har i høj grad også et medansvar, sensations-lysten som den er af hensyn til oplagstallene. Og noget lignende gælder de opportunistiske politikere, der er løbet i røven på den af en uhæderlig presse oppiskede foragt for EU. Cameron selv er et glimrende eksempel.

På den måde ligner situationen i UK den tilsvarende i USA. Også dér har en hadefuld og løgnagtig presse i årevis rakket ned på 'Washington' og især præsidenten, og især de republikanske politikere har selv gødet jorden for den Frankenstein-lignende figur, Donald Trump. Og skal man være lidt lang i spyttet, så er der også lighedstræk med nazisternes undergravning af Weimar-republikken.

Det fører ikke tll mere demokrati, men til pøbelvælde.

Et PS.
Det, der har hæmmet EU, er de nationale politikeres modstand mod at inddrage den sociale dimension, politikken og kulturen i EU's funktionsområder. De nationale politikere har insisteret på, at de kun ønsker en økonomisk integration - og selv dér kun halvhjertet, for mange af dem i virkeligheden drømmer om et frihandelsområde og ikke mere. EU kunne løse langt flere problemer, hvis den fik lov til at harmonisere politikken. Men det stritter ikke mindst anti-EU bevægelserne imod - samtidig med, at de anklager EU for ikke at kunne løse problemerne. Som i Nazityskland, UK og USA, således også i Danmark.

Lars Jørgensen, Henrik Leffers, Gerhard Birk, Søren Knudsen, Olaf Tehrani og Hans-Micael Søndergaard anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Det uvidende og vildledte folk

http://www.zeit.de/politik/ausland/2016-06/brexit-london-eu-austritt-gen...

Når nogen taler om, at Brexit kan virke som eet wakeup call for EU, så tænker de fleste på, at nu må EU bøje sig i retning af de dele af befolkningen, som har sagt nej til unionen.

Jeg synes faktisk, det er mere oplagt, at se dette wakeup call som en påmindelse til politikerne om, at de ikke konsekvensløs kan smøre deres egne problemer af på EU og så efterfølgende forvente, at folk har en positiv opfattelse af EU. Og at det heller ikke er uden konsekvenser at misinformere befolkningen i årevis.

Der må en helt anden, proaktiv indsats til.

Lars Jørgensen, Henrik Leffers, Steffen Gliese, Sabine Behrmann, Gerhard Birk, Søren Knudsen, Torben Lindegaard, Olaf Tehrani, Hans-Micael Søndergaard og Bo Weymann anbefalede denne kommentar

Uligheden vi ikke snakker om!

I England lever tre en halv million børn og unge under fattigdomsgrænsen. Mange skoler har indført gratis mad - alligevel går mange børn sultne i seng. Sommerhorisont om livet på bunden af det engelske samfund.(DR)

Udsendelsen er desvære ikke tilgængelig mere men det burde den være. DR burde indføre en mulighed for genudsendelse on demand hvis et antal seere bakker op.

Hvor er det bare patetisk - anti-EU-bevægelserne er nazister ... ;-)

Bo Carlsen, Carsten Svendsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Hans-Micael Søndergaard

@BillAtkins De mange fattige i England er jo ikke skabt af EU - men stammer helt tilbage fra Margaret Thatchers tid. Når man tager brødet ud af munden på en generation af arbejdere, knægter deres fagforeninger og samtidigt bestikker middelklassen med skattelettelser - så har man skabt et monstersamfund. Det er jo heller ikke EU der har lukket de mange miner eller privatiseret dem! Det er urimeligt at give EU skylden for at UK ikke ville være med til at opbygge et nyt Soccialt element i EU. Det er vores politiske elite der sender sorteper til Bruxelles - og vasker deres hænder når deres egen politik gennemføres! @Jan Weis Der er ingen der siger at man er nazist for at være EU-modstander - men det er destabiliseringen af vores samfund som vi så den 18. marts 1993 - er et eksempel på pøbelens uartikulerede vrede - slå 18. marts op - det genspilles år for år i Europas hovedstæder!

Sabine Behrmann, Gerhard Birk, Bo Weymann, Torben Lindegaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Hans-Micael Søndergaard, opbygge et nyt Soccialt element i EU??

Kan du ikke forklare mig hvad det går ud på?

---
Hoffmeyer: »Euroen er en bristet vision«
De fattige lande i Sydeuropa må have hjælp til at træde ud, siger den tidligere nationalbankdirektør

Af Sven Skovmand
17. januar 2013

Politikerne må nu erkende, at euroen er en bristet illusion, og at man må hjælpe Middelhavslandene økonomisk, så de kan komme ud af euroen og få deres egen valuta igen. Det siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i et interview i Politiken lørdag den 17. november 2012 under overskriften »Den gigantiske arbejdsløshed er Europas egentlige problem«.

»Det nytter ikke noget, at man prøver at bilde Grækenland og andre hårdt pressede middelhavslande ind, at det vil være en ulykke for dem, hvis de forlader euroen. Det er ikke euroen, men arbejdsløsheden, der er disse landes helt afgørende og egentlige problem,« siger Hoffmeyer, der fortsætter:

»Jeg frygter den ekstremisme, som kommer fra både højre og venstre side i det politiske spektrum i kølvandet på den enormt høje arbejdsløshed. Hvordan ville du reagere, hvis du havde børn, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for beskæftigelse til dem, når de havde gennemført deres uddannelse?
---
Sådan bedømmer vores tidligere nationalbanksdirektør "EU's Sociale element!"

Per Torbensen, Torben Skov, Flemming Berger og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Der er forskel på lighed og identitet

Jeg har ikke påstået, at anti-EU tilhængerne ER nazister, men at deres misinformations- metoder ligner dem, bl.a. nazisterne brugte til at underminere Weimar-republikken med.

@Hans-Micael Søndergaard – jo, det indebærer kandestøber Larsens kommentar af 27. juni, 2016, 10:21 – hvis man da forsøger for alvor at tage manden alvorligt – hvilket er noget nær umuligt …

Immanuel Kant ville have karakteriseret manden som en - hovmodig barbar - den slags komisk petit-maitre-karakter, der aldrig har luftet ( i hvertfald i disse spalter) nogen som helst social indignation, men altid afsløret en personlig karakter, der er udtryk for en modsætning til human og empatisk høflighed, som har lettere ved at udvikle sig til fortrolighed - (jfr. bogen ”Hvad er mennesket? Antropologi i pragmatisk perspektiv”, Informations Forlag, 2015 …

Grethe Preisler

@Hans-Michael Søndergaard, d.d. 11:46:
"Når man tager brødet ud af munden på en generation af arbejdere, knægter deres fagforeninger, og samtidig bestikker middelklassen med skattelettelser - så har man skabt et monstersamfund"

Jamen, var det ikke lige præcis det, der skete i Danmark efter 'jordskredsvalget' i 1973. Da Poul Nyrups Socialdemokrater (ligesom i øvrigt V og K) gerådede i panik over 'vælgernes reaktion' på den manglende opfyldelse af deres gyldne løfter til 'folket' til gengæld for et ja til EF.

Og har de ikke lige siden undskyldt og begrundet alle indgreb i 'folkets' dispositionsret over 'egne surt tjente skillinger' i form af skatteforhøjelser til jævne lønmodtagere og diverse mere eller mindre 'nødvendige lettelser af skattebyrden' og kontante økonomiske tilskud til kreative private erhvervsdrivende med ondt i skatte-tarmen, med henvisning til 'vores forpligtelser' i h.t. til så det ene og så det andet diktat fra 'unionsregeringen' (læs EU-Kommissionen og Ministerrådet) i Bruxelles'?

Liliane Murray

@ Sabine,

Jeg siger ikke noget som helst om hvad hverken den ene eller den anden burde gøre nu, det eneste jeg siger, er at man burde have overvejet hvad der skulle ske, og have forberedt sig i forvejen på, hvad man ville gøre, såfremt briterne stemte sig 'ud' i, mulige løsninger, forslag, forhandlinger, m.m. Men det virker som om det for alle er kommet som en overraskelse, man slet ikke havde forestillet sig kunne ske.

Mere har jeg ikke sagt.

Havde man forberedt sig i forvejen, med en plan A og en plan B, så var det aldrig kommet til noget 'territoriepisseri', som du så smukt skriver, men jeg synes det er fedt at det er gået/går som det gør. Men det ser nu ud til at de fleste af hundene heller vil holde sig end at markere (for at blive i metaforen).

Liliane Murray

Når det kommer til nej-sigere, så er der altså to grupper, der siger nej, af to vidt forskellige årsager, med to vidt forskellige motiver, jeg ville ønske, ja-sigerne kunne få det ind i deres hoveder.

Grethe Preisler

Og Bjerget barslede og nedkom med et tissetrængende Parlament
.... ;o)

Michael Kongstad Nielsen

UK har ikke nogen grundlov, og ingen forfatningsregler om folkeafstemning. Derfor er det afgørende, om regeringen siger, at folkeafstemningen er bindende eller vejledende. Et ord er et ord i de kredse. Ikke underligt, at ord som "fairness", "gentleman-agreement" og lignende stammer fra England.

Der er ingen mulighed for at bakke ud. Hverken for Over- eller Underhus. Og der er heller ikke mulighed for en "ommer". Eneste udfaldsmulighed er at aktivere Lissabontraktatens artikel 50. Men den indeholder ingen regler om maksimal varighed af udtrædelses-forhandlingerne. Så det kan godt tage en del år.

Liliane Murray

Michael Kongstad Nielsen,

Love kan omskrives, og det har vi set flere gange, når politikerne vil have deres vijle, uanset hvad befolkningen så ellers ville.

Michael Kongstad Nielsen

Liliane Murray.

Jovist. Men netop ikke love, der bliver til gennem bindende folkeafstemninger.
I Danmark skulle der et nyt retligt grundlag til, i form af Edinburgh-aftalen med de fire danske forbehold, før vi kunne gennemføre en ny folkeafstemning i 1993.

Jeg har svært ved at se, hvordan UK skulle kunne lave noget lignende.

I øvrigt vil jeg bemærke, til støtte for min applaus til briterne, at det engelske ord "fair" stammer fra dansk: "fager".

Michael,

folkeafstemninger i UK er ikke bindende. Alene Parlamentet har lovgivende funktion. Det er desuden alene regeringens/PMs ansvar at udløse art. 50 da det er et 'Royal Prerogative'. Parlamentet kan så lave modsigelser.

Og der er en overgrænse i art. 50 på to år. Derefter skal de forlænges med begge parters indforståelse. Hvis den ikke forlænges så afbrydes forhandlingerne og landet bliver smidt ud koldt og kontant uden nogen som helst rettigheder ift. EU.

Torben Skov, Mihail Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Thomas,
- det er jo det, jeg siger, at UK ikke har grundlovsbestemmelser om folkeafstemninger.
Men det ville være utænkeligt, at regeringen sad et løfte om bindende folkeafstemning overhørigt.

Artikel 50, stk. 3, siger:
"3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist."

Det er altså udtrædelsesaftalen, der afgør datoen. Og den kan godt overstige 2 år.

UK bliver måske de allersidste, som forlader et totalt opløst EU - de vil bare lige sikre sig ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

Jan, UK vil stå og råbe: "Kom dog hjem"
https://www.youtube.com/watch?v=Sup88bY4bew

Lilian!
Det bliver lidt uklart hvem "man" er. Resten af EU har jo tilkendegivet at GB skal komme med en artikel 50 udmeldelse , så der er vel ikke megen vaklen der. Og der er vel ingen tvivl om, at der ikke vil blive givet ved dørene i forhandlingerne efter en sådan artikel 50 igangsættelse.
På GB siden har vi et såkaldt klart resultat. Så nu er det jo op til de konservative at påbegynde den udmeldelsesproces som de satte vælgerne i udsigt, men man nu har meget meget svært ved at tage skridt til eller lægge navn til. Uanset at der skjult i valgresultatet er to eller flere årsager til at man har stemt på at forlade EU, så er der jo ikke på stemmeseddelen mulighed for et betinget bliv eller betinget ud - så det er jo sådan set bare at komme igang med en artikel 50 procedure, hvorefter betingelserne så kan blive forhandlet på plads.
Så bolden ligger hos den britiske regering.

Philip B. Johnsen

Mihail Larsen skriver
"at være ved at gå op for en større del af de engelske nej-sigere, der har afgivet deres stemme mere i trods end af forstand"

Og Hans-Micael Søndergaard skriver
"Det er urimeligt at give EU skylden for at UK ikke ville være med til at opbygge et nyt Soccialt element i EU."

Spørgsmålet er vel, om Mihail Larsen og Hans-Micael Søndergaard overhoved forstår vælgerne i England rigtigt, her er så mit bud.

Stigende fattigdom blandt lavtlønnede, der betaler skat og stadig flere arbejdsløse, over for en britisk overklasse der bliver rigere i alle årene og ikke betaler skat, en udvikling der uddybes af unge umenneskeligt hårdtarbejdende, hurtigt nedslidningstruede og desparate tilflyttere fra fattige EU lande og EU importerede arbejdere på kontrakter til en sulteløn, levende under kummerlige forhold, den organiserede EU tilladte løndumpning, der udpiner lavtlønnedes mulighed for at stifte familie og umuliggør, at unge kan betale for en lejet bolig og er helt uden chance for køb af lejlighed eller hus og samtidig udpinende den skattebetalte velfærdssamfundsmodels grundsten, som uddanelse, sygehuse, børnepasning og ældrepleje.

Det er vel ikke sådan, at de fattige 'skal tage ansvaret' for de riges klub EU's ulighedsskabende politik.

Nej for det er da EU, der skaber ekstremistisk fremmedhad, i så godt som alle medlemslande i takt med EU politisk religiøs stigende ulighed indføres, med 'trickle down economics', der ikke virker efter ordlyden, men er kapitalkoncentration på stadig færre hænder, de riges magt til udnyttelse af en bevist fattiggjort befolkning af lønmodtagere uden demokratiske rettigheder til forandring, undertrykt af EU's neoliberale direktiver tvangslove til engelsk implementering, som gældende for England.

Vælgerne i Storbritanien blev spurgt 'vil du blive i EU eller forlade EU' og et overvejende demokratisk flertal valgte, at forlade EU.

Folkeafstemningen er afsluttet og nu begynder dagligdagen, hvor de fattige får det repræsentative demokrati genindført i England (Storbritannien), det koster mere for nogle borgere, end det koster andre i Storbritannien, det syntes tydelig de sidste par dage.

Sådan kan situationen også opfattes Mihail Larsen og Hans-Micael Søndergaard, uden jeg skal fortælle, hvad er der er bedst for EU og Storbritannien, men blot acceptere vælgernes beslutning i Storbritannien og her fra håbe på, at de sultende ikke bliver flere, men færre med tiden i Storbritannien og EU.

PS.
I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Steffen Gliese

Men det hører med, Philip B. Johnsen, at UK sammen med bl.a. Danmark har holdt fast , at EU hovedsageligt skulle bekymre sig om frihandel fremfor lønmodtagerrettigheder og andre progressive fælles interesser.
Der er håb om, at vi nu uden den krykke, der hedder UK, kan indgå i denne progressive, men forhåbentlig fremover mellemstatslige udvikling.

Sten Christensen

Island - England: 2-1
Og så tror de de kan tryne EU.
Storhedsvanvid for fald!

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
EU uden Storbritannien og The City of London i samarbejdet har mulighed for, at reformere finanssektoren og blive verdens naturlige motor, som verdens samlet set største økonomi, for en tillidskabende bæredygtig omstilling og sikre en fremtid for europæer og verden socialt, økonomisk og klimapolitisk, i stedet for den nuværende rolle, hvor EU er samfundsnedbrydende.

Tusinder flytter fra The City of London til Franfurt, siges det i England, hvor de samme finansfolk fik 190 mia. i bonus for 2015, udbetalt i år 2016 samtidig med millioner sulter i Storbritannien.

Jeg vil gerne tro på reformering eller forvandling af EU og nu har Island vundet over England, så ja jeg håber naturligvis på det bedste, men forberede mig på det værste.

Sten Christensen

Jeg tvivler på GB frivilligt aktivere artikel 50.
Jeg savner derfor et demokratisk værktøj i EU der vil lade alle os andre give vores mening om vi vil have GB med. Som jeg forudser det ender alle vi andre EU borgere som gidsler i GB's chicken-spil. GB vil trække ikke kun sig selv, men også os andre nedad og længere ned end hvis de tog en øjeblikkelig konsekvens og aktiverede artikel 50.
At de kun har brokket sig og ikke konstruktivt lavet en køreplan for deres udtræden må lastes dem selv og ikke det øvrige EU.

Steffen Gliese

Jeg holder virkeligt meget af England, men jeg har aldrig kunnet opfatte det som et europæisk land som Tyskland eller Italien, der er dem, jeg kender bedst.

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
Ønsketænkning lagt til side, hvordan ser du for dig, at EU pludselig ikke længere, vil modarbejde bæredygtig omstilling, for kortsigtede økonomiske gevinster.

Mihail Larsen

Philip

Tror du i ramme alvor, at EU har skabt den britiske kapitalisme og klassedeling? Hvis der er nogen steder i EU, hvor neoliberalismen har haft gyldne tider, er det i UK - ikke fordi landet blev tvunget til det af EU, men fordi klassedelingen i UK er næsten lige så nedgroet som kastesystemet i Indien.

UK har været den fremmeste modstander af, at EU skulle vedtage et Socialt Charter, der sikrede alle borgere socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt.

Det er fuldkommen latterligt at tro, at landet nu - løsrevet fra EU - pludselig vil udvikle sig, som du drømmer om.

Le Petitmaître d'Ecole:
Gott strafe England … ;-)

Steffen Gliese

Fordi det faktisk er EUs politik at arbejde for bæredygtighed, bedre miljø etc. Danmark og UK har stået på bremsen for at forhindre samarbejdet i at få andre dimensioner end lige handelsvilkår.
Nu er der opstået dels et pres, og dels en mulighed for at finde løsninger på disse faktiske problemer. Man kan tro det eller lade være, men politikerne er begyndt både at tale mere lige ud af posen om deres vanskeligheder og deres ønske om rent faktisk at levere et samarbejde, som befolkningerne ønsker det. Jeg vil være meget ked af at forlade EU på dette tidspunkt, hvor der endelig er udsigt til egentlige forbedringer og et ønskværdigt og realistisk fokus på udvikling i progressiv retning.

Liliane Murray

Spørgsmålet er, kan de andre EU lande overhovedet stille et krav om at UK udløser §50, på baggrund af en afstemning der kun er vejledende, det mener jeg ikke.

Sider