Læsetid: 4 min.

Ungdommen frarøvet fortidens muligheder

Det britiske valgresultat har blotlagt en generationskløft, der går igennem hele Europa. Stifteren af Ungdomsbureauet foreslår en omlægning af demokratiet for at forhindre generationstyveri
27. juni 2016

»Resultatet af afstemningen er en påmindelse om, at magten stadig ligger i hænderne på den ældre generation – ikke bare i Storbritannien, men i hele verden,« skrev Felix Salmon, en britisk erhvervsjournalist på hjemmesiden fusion.com fredag.

De britiske unge ville blive, de gamle ville ud af EU. Det står som en af de tydeligste skillelinjer mellem dem, der stemte henholdsvis ja eller nej til et fortsat britisk EU-medlemskab. Blandt de 18-24-årige stemte 64 procent bliv og 24 procent ud. I den ende af et aldersopdelt stemmespektrum var der hos de 65+-årige 58 procent, der stemte ud, og 33 procent for bliv.

YouGov, der har indsamlet ovenstående data, har tilføjet en kolonne i datasættet: Forventet resterende levetid med udfaldet af valget. Den første gruppe, de unge, skal i gennemsnit leve 69 år med beslutningen om at forlade EU, mens den ældre gruppe, der overvældende stemte nej, gennemsnitligt har 16 år igen.

Se også: Tillidskløften

»De fleste gjorde det ud fra et misforstået synspunkt om, at det ville reducere migrationen eller gøre dem rigere eller redde landet fra bureaukrater. Om et par årtier vil de fleste være døde, men deres handlinger vil give genlyd langt ud over deres grav.«

Salmon er selv 45.

En anden yngre mand skrev på Twitter: »Jeg er rasende. En generation, der fik alt: Gratis uddannelse, gyldne pensioner, social mobilitet, har nu stemt for at tage det fra min generation.«

Europæisk kløft

Generationskløften fremstår dyb efter det britiske EU-valg, men hvis man kigger ud over Europa, er det et mønster, der går igen i de fleste medlemslande. I Eurobarometers rapport fra sidste år viser den samme kløft sig.

På spørgsmålet om, hvorvidt man ser optimistisk på fremtiden for den europæiske union, svarer 68 procent af de unge ja. Og, relativt færre, ’kun’ 52 procent fra den ældste kategori. På samme spørgsmål, men hvor ’optimistisk’ er byttet ud med ’pessimistisk’, bliver det omvendt: 28 procent af de unge svarer ja, 40 procent af de ældre.

Tendensen er gennemgående i hele den 200 sider lange rapport – omkring alt fra forsvarsarbejde til miljø og de økonomiske udsigter – unge er europæiske samarbejdsoptimister.

Læs også: Storbritannien er splittet som aldrig før over Europa

Efter at valgresultatet blev publiceret på Financial Times’ hjemmeside, bidrog en læser med følgende kommentar:

»Den yngre generation har mistet muligheden for at leve og arbejde i 27 andre lande. Vi vil aldrig kende det fulde omfang af mistede muligheder, venskaber, ægteskaber og oplevelser, vi er blevet nægtet. Den frie bevægelighed blev taget fra os af forældre, onkler og bedsteforældre i farvelgave til en generation, der allerede drukner i gælden fra deres forgængere.«

Bedre uddannede

Olav Hesseldahl er medstifter af Ungdomsbureauet, der kæmper de unges kamp i debatten. Han mener, at de unges EU-kærlighed skal ses i lyset af netop det, at de er unge og den medfølgende præference for åbenhed:

»Jeg oplever, at unge er mere åbne over for at rykke ved grænser – både mentale og fysiske. Deres grænser er ikke definerede. Et helt lavpraktisk eksempel er Erasmusprogrammet, som de britiske unge nu sandsynligvis mister adgang til.«

Læs også: Det handler om ulighed

Erasmusprogrammet er et udvekslingsprogram sponsoreret og styret af EU-kræfter. Efter den schweiziske folkeafstemning om migranter for to år siden blev landet ekskluderet fra programmet. Uddannelse betyder også noget.

»Vi er den mest veluddannede generation nogensinde. Vi ved lidt mere om, hvad tingenes tilstand er, og det mener jeg har betydning i en debat drevet af fakta,« siger Hesseldahl og peger tilbage til Storbritannien, hvor sammenhængen mellem de uddannede og ønsket om at blive over for ikke-uddannede og ønsket om forlade EU var mindst lige så korreleret som med de unge og gamles og ønske om at blive eller forlade EU.

Generationstyveri

Konsekvensen af et valg som det britiske kommer nok til at række langt ud i fremtiden. Det er demokratisk problem, mener Hesseldahl:

»Det er horribelt, at en ældre generation kan kuppe fremtiden på den måde,« siger han og fremlægger en løsning.

»Når man skal træffe så radikal en beslutning, så skal man arbejde med en form for meritokrati, hvor de, der skal leve med det i fremtiden, har en større stemme end dem, der har kortere tid igen.«

Den meritokratiske løsning kunne for eksempel være at dele de stemmeberettigede ud over fem årtier: Så hvis du skal leve i fem årtier mere, får du fem stemmer. Hvis du skal leve i to, får du to stemmer. Mens hvis du har et enkelt årti tilbage, må du klare dig med en enkelt stemme.

»Jeg ved ikke, om det er det, der skal til. Men ellers ser det skidt ud for ungdommen, der jo rent demokratisk bare er mindre.«

I sidste ende vil de unge nok repræsenteres bedst, hvis de stemte. Seneste tal fra Storbritannien viser, at kun 36 procent af de unge mellem 18 og 24 stemte. Et tænkt regnestykke, men hvis det at stemme var obligatorisk i Storbritannien, og de unge altså var mødt op, ville det være blevet 53 procent for at blive i EU.

Læs også: Storbritannien står uden ledelse og opposition

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bastian Barx

tsk tsk. Den er sgu lidt barnlig, hele den her generations diskussion. For omvendt så var det jo det samme når vi/England blev stemt ind i først EF og så EU. Det blev for manges vedkommende også gjort af nogen mennesker, der ikke skulle leve med beslutningen særlig længe.

Det er nu engang sådan demokrati fungerer. Alle har en stemme og alle stemmer efter hvad de tror er bedst eller mest rigtigt. Hvor længe man skal leve med valget er komplet ligegyldigt.

For det andet, og det er den den vigtigste point der bliver glemt i det her, så skal det bemærkes, at alle de yngre som stemte for at blive i EU, ikke har levet dengang EU blev kaldet EF, og var noget helt andet end det er idag. På den måde så er slet ikke langt ude, at formode at det er angsten for det ukendte der får dem til at stemme for at blive. Jeg har da selv set i fjernsynet, hvordan yngre briter tror, at et exit vil føre til at de ikke kan tage på studietur til Rom eller få besøg af deres franske kæreste.

Det modsatte gælder for de ældre, de kan godt huske et Europa uden EU. Og det er det, de har stemt for at de vil have tilbage.

Os der kan huske EU inden Schengen ved, at hvad os almindelige mennesker angår, så er den eneste forskel, at man den gang skulle huske sit pas når man skulle på ferie. (hvad man forresten stadig skal) Selvfølgelig har Schengen økonomisk været en fordel for os og for briterne, men det er en anden diskussion. Og desuden så tror jeg de ældre er lige så meget klar over det, som de yngre er. Penge er bare ikke alt.

Man bliver ikke nødvendigvis klog eller mere vis af at have levet længere. Men i mange tilfælde, så ved folk lidt mere om verden, når de har levet i 50 år, i forhold til når de kun havde levet 18 år.

Michael Friis, Claus Kristoffersen, Anne-Marie Krogsbøll, Troels Brøgger, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er tale om et meget simpelt forhold: de ældre kan huske, hvordan EU var for blot 15 år siden, og hvordan det er kommet på afveje.

Helene Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

"Vi er den mest veluddannede generation nogensinde. Vi ved lidt mere om, hvad tingenes tilstand er, og det mener jeg har betydning i en debat drevet af fakta,«
Stod der.
Men der skulle have stået:
"Vi er den mest egoistiske, selvcentrerede og Udannede generation nogensinde. Vi ved lidt mere om hvordan vi bedst meler vores egen kage, og det mener jeg har betydning for at vi nu har et næsten fascistisk livssyn som vil rubricere folks indflydelse i samfundet efter hvor lang tid der er til de dør"
Tag en tudekiks JAMMERKOMMODER ... og husk så forresten lige at det repræsentative demokrati er baseret på at man gider afgive sin stemme KLOVNER!!

"I sidste ende vil de unge nok repræsenteres bedst, hvis de stemte. Seneste tal fra Storbritannien viser, at kun 36 procent af de unge mellem 18 og 24 stemte. Et tænkt regnestykke, men hvis det at stemme var obligatorisk i Storbritannien, og de unge altså var mødt op, ville det være blevet 53 procent for at blive i EU".

Michael Friis, Anne-Marie Krogsbøll, Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Og til Ole Hesseldahl:
Du kan være glad for at dit halvnazisistisk meritokrati-forslag ikke har nogen gang på jorden, du ville jo så selv kunne se fem til at få mindre og mindre indflydelse på dit liv jo mere veluddannet erfaren og dygtig du blev, og den med den eneste begrundelse at du snart døde............

Karsten Aaen, Ove Junne og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

De unge kan i bund og grund kun takke sig selv for at udfaldet ikke blev mere tæt. Jeg skrev i et tidligere indlæg andetsteds, at der formentligt aldrig ville have været spørgsmål om udfaldet hvis de unge mødte op til afstemningen. Men problemet er som sædvanlig at de er de ude af stand til, dermed spillede de unges manglende deltagelse en afgørende rolle for at resultat blev som det blev.

Det er der selvf. ingen der har ondt af, hvis man skal lytte til dem der er utilfredse, må man også forvente at disse individer bidrager og deltager der hvor man har indflydelse.

Det skrevet så er det et kæmpe problem at der kan opstå en kæmpe kløft mellem generationerne, som følge af afstemningen. Det er måske svært for visse individer i de ældre generationer at forstå, men mange unge europæer ser sig som europæiske borgere/verdensborgere næsten på lige fod med det at være danske/ englænder mm. Det er givet man tager det som et angreb på ens identitet når man melder sig ud af et fællesskab som man ser som et ligeså stor selvfølge som ets eget land.

"Det modsatte gælder for de ældre, de kan godt huske et Europa uden EU"

Skal vi nu ikke lige, du skal være ca. i 70'erne for at du realistisk set ville kunne huske og sammenkæde sådanne størrelser og formentligt også ældre, mange i 60'erne kan reelt set ikke sammenkæde hvad EF betød og hvad der var før, når man var så ung som tilfældet var, for en lang overskyggende del var deres forståelseshorisont slet ikke stor nok til sådan en tænkning.

Så er der andre faktorer der ganske enkelt har spillet ind her, der er tale om idealisering, mytedannelse mm om en fortid man knap kan huske.

Man har som ældre muligvis mere livserfaring, det er ikke at forveksle med en større forståelse eller indsigt i forhold der diskuteres i denne sammenhæng. De ældre forstår grundlæggende ikke den verden vi lever i bedre end de yngre gør, så deres hukommelse og erindringer, der for i øvrigt er voldsomt påvirket af eftertiden, kan ikke ses som værende speciel anvendelig i en verden der er meget anderledes end den verden de var børn i.

Verden bliver ikke den samme som den var engang, england vinder ikke tilbage til hvad det var bare ved at melde sig ud af EU, hvis man tror det så får man en meget meget stor overraskelse.

Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, verdens forandring kan også overdrives. Hvis du nu bladrer tilbage igennem årtierne, vil du se, at de problemer, der diskuteres, er nøjagtigt de samme - og på de samme grundlag.
Nu kan de fleste over 50 faktisk godt huske verden før EF, men det er ikke så meget det, der er tale om, men de forfejlede politikker, man har fulgt i de seneste 20-25 år, og som er skyld i miseren. Havde politikerne haft samfundene og borgernes tarv for øje, havde opbakningen været stor, men man har jagtet grådighed og kortsigtede gevinster på bekostning af den velfærd, der burde være øget.

Touhami Bennour

En nyttig læsning I ny politisk tænkning: Chantal Muffe belgisk kvinddelig philosof. Hun har skrevet meget om hvorfor partier ligner hinaden og om partiernes besæettelse af consensus.

Mikkel Nielsen

“verdens forandring kan også overdrives“

Eller i dette tilfælde underdrives: sociale medier, elektronisk, teknologisk, for ikke at sige samfundsmæssigt bl.a. set i forhold til børnesyn er blot nogle områder hvor verdenen er en helt, helt anden end tilbage i 73, hvor England og Danmark indtrådte.

Ingen børn forstår samfundet til fulde, til det giver mening at diskuttere hvorvidt de kan huske hvordan verden så ud før 1973, og før 1956 i de oprindelige stiftende lande.

problemerne er ikke de samme, de kan måske have nogle lighedstegn men det er ikke at forveksle med det samme. Historien gentager sig aldrig, eller kopiere sig selv, derfor kan man aldrig lære af fortiden.

At politikken de seneste mange år har været forfejlet, kan der vist ikke herske megen tvivl om

Politikere, slet ikke tidens politikere er ikke interesseret i borgernes tarv i en sådan udstrækning at vi kan overlade dem det fulde ansvar, derfor vi skal holde dem til ilden.

Touhami Bennour

Jeg tror der skal en kultur revolution til. Folket er arbejdsgiver og hvad laver en arbejdesgivder; han leder og fordele arbejdet. Der skal en ny ordforråd også. Folk er som de be hele tiden når de taler til politikere

Touhami Bennour

Jeg tror der skal en kultur revolution til. Folket er arbejdsgiver og hvad laver en arbejdesgivder; han leder og fordele arbejdet. Der skal en ny ordforråd også. Folk er som de be hele tiden når de taler til politikere

På den ene side er det da problematisk med en styreform, hvor den aldrende generation søger at anvende fortidens metoder til at løse fremtidens udfordringer for de kommende generationer. Det har aldrig virket særlig godt, men dog bedre "i gamle dage", hvor folk ikke levede så længe, og hvor udviklingen ikke gik så hurtigt.

De politiske idéer, der driver dagens toneangivende politikere, bygger på et vækst-paradigme, der driver så forskelligartede ideologier som marxisme og liberalisme. Og ja, verden var "tom", dengang Marx og Locke formulerede deres tanker, men det er den ikke længere. Verden er "fuld" af penge, der ikke er produktiv dækning for; "fuld" af drivhusgasser der påvirker klodens klima; "fuld" af teknologier, der forbruger energi og overflødiggør menneskelig arbejdskraft; og ikke mindst "fuld" af mennesker, der er villige til at gå langt (bogstaveligt talt) i jagten på en tålelig tilværelse for sig selv og sine nærmeste.

Vi er kommet ind i den antropocæne tidsalder, hvor ingen af fortidens metoder passer til de udfordringer, fremtidens unge står overfor.

På den anden side, så ville et "remain" jo blot have været et ja til status quo, hvor en flok repræsentativt valgte aldrende politikere, sekunderet af en hær af elitært udvalgte embedsmænd, anvender det samme forældede metoder på en fremtid, de ikke forstår.

Uanset om Storbritannien bliver i EU eller ej, og uanset følgevirkningerne for det europæiske samarbejde, så skal nutidens og fremtidens unge nok vænne sig til at den globale økonomi langsomt men uafvendeligt vil vende tilbage til normale vækstrater, hvor "de gode år" bliver dem, hvor væksten sniger sig op på 1%.

Fra en gammel mand til de unge: Undskyld at vi kom til at bruge det hele, og der kun er krummer tilbage til jer.

Karsten Aaen

Jeg kan godt huske grænserne mellem EU-lande. f.eks. Danmark og Tyskland. Timelange køer for at komme over grænsen, længere end timelange køer for lastbiler at komme over grænsen mellem DK og BRD. (Tyskland). I Frankrig og Italien chikanerede tolderne lastbilerne fra DK og Sverige, så de måtte holde med varer både den ene, og den anden vej, og vente i timevis på at blive lukket ind i Frankrig eller Italien.