Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Verdens landbrug må skifte spor til agroøkologi’

Det globaliserede, industrielle landbrug er fanget i onde cirkler og kontrolleret af store selskaber. Det spærrer for bæredygtige løsninger til gavn for en voksende verdensbefolkning, siger internationale eksperter i ny opsigtsvækkende rapport
Landmænd i mejetærskere høster sojabønner i Campo Novo do Parecis i den brasilianske delstat Mato Grosso. Sojabønnerne bliver dykret i industriel stil og eksporteret til hele verden i et system, der ikke så meget er beregnet på et lokalt marked som et globalt. Den specialiserede dyrkning af én afgrøde med fokus på højt udbytte er ikke hensigtsmæssig, konkluderer ny rapport.

Maurilio Cheli

Udland
8. juni 2016

»Industrilandbruget og de ’industrielle fødevaresystemer’, der har udviklet sig rundt om det, er låst fast i en serie af onde cirkler. F.eks. er fødevaresystemerne i dag struktureret på en måde, der tillader værdierne at tilflyde et lille antal aktører, så disses økonomiske og politiske magt forstærkes og dermed deres evne til at øve indflydelse på fødevaresystemets styring.«

Sådan lyder en af konklusionerne i en opsigtsvækkende rapport om det globale landbrugs- og fødevaresystem, netop offentliggjort af IPES, The International Panel of Experts on Sustainable Food Systems. Det uafhængige panel med 22 eksperter ledes af Olivier De Schutter, indtil 2014 FN’s specielle udsending vedrørende retten til fødevarer, og tæller bl.a. FN’s tidligere vicegeneralsekretær Phrang Roy, direktøren for Stockholm Resilience Centre, professor Johan Rockström samt forskningschef ved det franske forskningsagentur CNRS, Claude Fischler.

Rapporten, From Uniformity to Diversity, fastslår, at dagens globale landbrugs- og fødevaresystem nok har evnet at producere store mængder fødevarer, men med markante omkostninger: udbredt nedslidning af den frugtbare jord, vandmiljøet og økosystemerne, store udledninger af drivhusgasser, tab af biologisk mangfoldighed, stress for landmænd samt hårdnakket sult og underernæring i dele af verden – samtidig med hastigt voksende problemer med fedme og livsstilssygdomme andre steder.

Ifølge rapporten lider to milliarder mennesker stadig under ’den skjulte sult’, dvs. manglen på mikronæringsstoffer, mens 1,9 mia. lider under fedme eller overvægt – et af vor tids største paradokser, fastslås det.

»Mange af disse problemer er specifikt knyttet til ’industrilandbruget’: De input-intensive monokulturer af afgrøder og de intensive kvægbrug, som i dag dominerer landbrugslandskabet. Den ensretning, der er kernen i disse systemer, og deres afhængighed af kunstgødning, pesticider og forebyggende brug af antibiotika fører systematisk til negative resultater og til sårbarhed,« konstaterer ekspertgruppen.

Som ét af mange eksempler nævner man, hvordan den udbredte brug af pesticider er medansvarlig for et globalt fald i antallet af insekter, der kan sikre bestøvning af planterne i jordbruget – det »truer selve grundlaget for landbruget og det fremtidige udbytte af dets afgrøder.«

Presset fra globaliseringen

For mange landmænd har globaliseringen ikke gjort tingene nemmere.

»Globaliseringen har bragt nye udfordringer med sig i form af et nedadgående pres på priserne og tunge reguleringsmæssige byrder på landmændenes skuldre.«

»Selv i de mere velstående lande er landmænd fortsat konfronteret med høje risici og usikkerheder med ringe udsigt til varig fremgang i landbrugets indkomst.«

Og for mange arbejdere i landbrugs- og fødevaresystemet er forholdene problematiske – rapporten nævner migranter, der udnyttes som frugtplukkere, og ansatte i slagterier, fødevarevirksomheder og detailhandel, som rutinemæssigt underbetales. Dokumentation for, at et grundlæggende skift er nødvendigt, er i dag »overvældende«, mener eksperterne og bruger mange sider på at fremlægge den. Den gode nyhed er, at der vitterlig er en alternativ vej til at sikre fødevareforsyningen og samtidig skåne det naturgrundlag, som produktionen baserer sig på.

»Sagt enkelt: Det modsatte af monokulturer og deres afhængighed af kemiske input,« hedder det i rapporten, der bruger udtrykket ’agroøkologi’ om den nye, holdbare måde at drive landbrug.

»Hvad der er brug for, er en fundamental anden model for landbruget, baseret på mangfoldighed i landbrugsbedrifterne og -landskaberne, en afvikling af de kemiske input, optimering af biodiversiteten og stimulering af vekselvirkningen mellem forskellige arter – det hele som del af holistiske strategier med det formål at opbygge en langsigtet frugtbarhed, sunde agroøkosystemer og betryggede levevilkår, altså ’varierede agroøkologiske systemer’.«

Den agroøkologiske praksis erstatter monokulturer af afgrøder med sædskifte og dyrkning af flere forskellige afgrøder sammen. I stedet for at maksimere udbyttet af én bestemt afgrøde, går man efter den optimale værdiskabelse via bidrag fra flere afgrøder og en dyrkningspraksis, der bevarer og forbedrer jordens frugtbarhed. Etårige afgrøder, træer og husdyrhold kombineres for at give synergi og størst mulig produktivitet pr. arealenhed. Dertil recirkulering af næringsstoffer og intet eller minimalt brug af kemiske hjælpestoffer.

Resultatet bliver en mangeartet produktion, der ikke tager sigte på globale eksportmarkeder, men på mere lokal afsætning og kortere værdikæder. Alt lagt sammen et produktionssystem, der er mindre sårbart, mere robust og med større værdiskabelse end konventionelt landbrug, mener ekspertgruppen.

»Sammenligninger falder i stigende grad ud til fordel for de alsidige systemer, når man sammenligner det totale udbytte frem for udbyttet af én specifik afgrøde.«

I udviklingslande er der således målinger, der viser op til 80 pct. større udbytte af økologiske systemer end af konventionelle. En sammenligning af data fra majs- og sojadyrkning i USA gennem 30 år viser ifølge rapporten samme udbytte i økologiske og konventionelle landbrug, men større udbytte i de økologiske systemer i perioder med tørke.

Det understreger en anden pointe fra ekspertgruppen: Det alsidige agroøkologiske system er mere modstandsdygtigt over for bl.a. klimaændringer end vidtstrakte marker med bare én afgrøde. Bidragende til denne robusthed er den større biodiversitet, større frugtbarhed af jorden og mindre sårbarhed over for skadedyrsangreb. Dermed bliver det agroøkologiske system også mere robust i økonomisk forstand.

»En undersøgelse, der dækkede 55 afgrøder dyrket på fem kontinenter gennem 40 år, viste, at det økologiske landbrug var mærkbart mere profitabelt, trods lavere arealudbytter,« fortæller rapporten.

Imod konventionel visdom

»Det, der tydeligt viser sig ved sammenligningen, er, at mangesidede agroøkologiske systemer har et stort potentiale til at forbedre produktionen kendt fra det industrielle landbrug.«

»Fødevare- og landbrugssystemer kan reformeres, men kun hvis man bevæger sig bort fra en industriel orientering og organisering.«

»På grundlag af den dokumentation, der er samlet her, findes der muligvis ingen større risiko end den, der er forbundet med at fastholde det industrielle landbrug og de systematiske problemer, det skaber. Denne strategi er farligere, desto længere den fastholdes, i takt med at presset på økosystemerne øges til bristepunktet og truer selv de høje udbytter, som disse systemer var designet til at levere,« lyder den håndfaste konklusion fra de 22 internationale eksperter.

Altså en melding, der går stik imod den konventionelle visdom, som den fortsat prædikes af den agrokemiske industri såvel som af landbrugsorganisationer og myndigheder i mange lande, herunder i Danmark.

Netop dét er en væsentlig barriere for omstillingen, mener ekspertgruppen. Den peger på hele otte, mere eller mindre koblede nøglemekanismer, der i ’onde cirkler’ låser udviklingen mod et stadig mere industrialiseret landbrug.

De onde cirkler

For det første forudsætter det industrielle landbrug store og typisk lånefinansierede investeringer i maskiner, hjælpestoffer m.m., hvilket presser landmanden til at sikre voksende afkast via stedse større produktion og højere grad af specialisering.

For det andet er landbrugsproduktionen i stigende grad eksportorienteret og dermed underlagt tiltagende konkurrencepres. International handel er blevet et politisk mantra i sig selv og dermed ifølge eksperterne også et afgørende fokus for landbrugspolitikkens forskellige støtteordninger.

For det tredje hersker der en forventning – stimuleret af konkurrerende butikskæder – om, at fødevarer skal være billigst mulige. Også det presser landmanden i en bestemt retning.

For det fjerde er prioriteringer i både politik, forskning og erhvervsliv præget af en opsplittet og teknologifokuseret tænkning, der med rødder i den grønne revolution stimulerer teknologiafhængig specialisering på bekostning af et bredere, mere holistisk syn på produktionen.

For det femte er kortsigtede løsninger dominerende, fordi politikere tænker i korte tidshorisonter, ligesom investorer stræber efter afkast hurtigst muligt. Det gør det meget vanskeligt at realisere mere dybtgående og langsigtede omstillinger.

For det sjette hersker diskursen om, at fødevareproduktionen må skrues op overalt for at brødføde en voksende befolkning. Denne stræben efter ’flest mulige kalorier på globalt plan’ bruges til at legitimere industrialisering og strukturudvikling, men overser den egentlige udfordring: At det handler om at få de rette fødevarer produceret på de rigtige steder af de rette mennesker.

For det syvende måles landbrugets succes på meget snævre parametre – udbytte pr. hektar af en bestemt afgrøde, produktivitet pr. landmandstime etc. – og forsømmer dermed et bredere værdimål, som kunne give et mere reelt billede af de goder, et samfund høster af et bestemt landbrugssystem.

For det ottende bliver magten over landbrugs- og fødevaresystemet stadig mere koncentreret hos aktører, der ifølge ekspertgruppen er med til at forstærke de syv øvrige onde cirkler.

»F.eks. tillader den centrale rolle af kemisk gødning, pesticider og designersåsæd i de industrialiserede systemer, at værdi koncentreres hos en håndfuld dominerende agroindustrielle selskaber,« hedder det i rapporten.

»Tre selskaber kontrollerede næsten 50 pct. af verdens kommercielle marked for såsæd i 2007, syv selskaber kontrollerer reelt hele forsyningen med kunstgødning, og fem selskaber deler 68 pct. af verdens agrokemiske marked.«

Sådanne dominerende aktører præger udviklingen af landbruget ved at sætte dagsorden, udøve lobbyvirksomhed, styre forskningens retning og miskreditere alternative synspunkter og modeller for landbruget, mener ekspertgruppen.

»Disse cirkler må brydes, hvis omstillingen hen mod et alsidigt agroøkologisk system skal kunne realiseres,« hedder det om de otte onde cirkler. Eller som Olivier De Schutter sagde ved rapportens offentliggørelse i sidste uge:

»Det er ikke mangel på beviser, der holder det agroøkologiske alternativ tilbage. Det er misforholdet mellem dets meget store potentiale for at forbedre udbyttet på tværs af fødevaresystemerne og dets meget mindre potentiale for at generere profit til de agroindustrielle selskaber.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll
Bill Atkins, Aksel Gasbjerg, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Jørgen Steen Nielsen

- leverer igen, igen en fantastisk artikel. Tak.

Bliv endelig ved.

Bill Atkins, Kasper Malskær , Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Som der står i artiklen:
sædskifte og dyrkning af flere forskellige afgrøder sammen. I stedet for at maksimere udbyttet af én bestemt afgrøde, går man efter den optimale værdiskabelse via bidrag fra flere afgrøder og en dyrkningspraksis, der bevarer og forbedrer jordens frugtbarhed. Etårige afgrøder, træer og husdyrhold kombineres for at give synergi og størst mulig produktivitet pr. arealenhed.
Det var jo det vi lærte i realskolen i 50-erne og 60-erne, hvorfor var der dog ingen der hørte efter

Birgit Schov, Bill Atkins, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Poul Anker Sørense. Som gammel folkeskolelærer kan jeg betro dig, at ønsker du noget skal være en virkelig hemmelighed og ikke omtales i pressen eller diskussionskubber, skal du indføre det som pensum i folkeskolen.

Aksel Gasbjerg

»Tre selskaber kontrollerede næsten 50 pct. af verdens kommercielle marked for såsæd i 2007, syv selskaber kontrollerer reelt hele forsyningen med kunstgødning, og fem selskaber deler 68 pct. af verdens agrokemiske marked.«

Denne uhyrlige koncentration af magt og monopolisering er karakteristisk for neoliberalismen og finder sted inden for alle brancher. Big banks, big oil, big media, big tech, og her big agro.

Som Einstein sagde "De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den samme tankegang, hvormed vi skabte dem."

Kan vi bryde neoliberalismens tankegang og økonomisk-politiske magtkoncentration?

Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Bill Atkins, Flemming Berger, Peter Knap og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hertil kan tilføjes "Big Data" - og Lasse Jensens leder i dag https://www.information.dk/debat/2016/06/nettet-intet-hjemland

Arne Thomsen

Vi mangler i høj grad, synes jeg, et tydeligt billede af, hvordan nutidens og fremtidens agro-økologi skal se ud.
Det er for fattigt blot at kritisere det bestående - vi har behov for et klart billede.

Helene Kristensen

- og mens vi venter på et klart billede, der er så klart at selv bønder kan forstå det - kører vi videre og smadrer jorden. For du kan da være sikker på, at så længe der er nogen der har kæmpeprofit af det bestående, er der ingen der får lov at lave et klart billede - se det danske landbrug i dag, der er mudderfabrikanter nok og de har endda fået lov at lave den danske miljøpolitik.

Arne Thomsen

@ Helene Kristensen: Billedet skal vel blot være så klart, at der mulighed for et parlamentarisk flertal ; - )

Kasper Malskær

@Arne Thomsen
Ved at kritisere det bestående, danner man sig et udgangspunkt for de tiltag, der kræves for at forbedre det eksisterende - altså indsatsområderne.
Det første skridt på vejen er erkendelsen af, at der er et problem, dernæst udarbejder man løsningsforslagende.
Når det er sagt, så indeholder IPES rapport (sektion 3) faktisk anbefalinger til netop dette.
Det er for fattigt at kritisere uden at have sat sig ordentligt ind i tingene.

Ja, meget spændende artikel, men overfor de otte punkter i industrilandbrugets onde cirkel står urbaniseringen. Afvandringen fra land til by, som tvinger samfundene til at holde gang i industrilandbruget. Som jeg ser agrarøkologi, så kræver det flere mennesker i landbruget, og dermed højere priser på landbrugsvarer. Landbruget er nok den produktionsgren, som, blandt andet på grund af "den onde cirkel", men især på grund af urbaniseringen, står over for en eller anden grad af nationalisering. Det er måske svært, at se hvis man står på Himmelbjerget, men hvis man stiller sig på Mount Everest og skuer ud over Asien og Afrika, så er urbanisering menneskenes løsning på menneskenes befolkningstilvækst. Urbaniseringen er længst fremme i verdens rige lande, jo mere urbanisering jo bedre nationaløkonomi.

Philip B. Johnsen

Det handler i bund og grund om problemet med prisen for landbrugsvarer, skal reflektere 'alle omkostningerne'.

Bæredygtig omstilling betyder et stop for indtjening på manglende betaling for klimabelastning og miljø.

Transport mellem kontinenter, bliver derved ikke en storstilet rentabel forretning, så da det generelle forbrug af vare, samtidig skal ned, vil priserne på fødevare stige til en betydelig større del af det generelle husholdnings budget.

Der skal nok komme balance i økonomien for bæredygtigt økologisk landbrug og agroøkologi, formodentlig generelt give den bedst økonomi.