Læsetid: 3 min.

Al-Shabaab tager skylden for endnu et angreb i Somalia

En række angreb fra terrorbevægelsen al-Shabaab har raseret i Somalia i løbet af sommeren. Senest søndag, hvor en selvmordsbomber angreb kriminalpolitiets hovedbygning. Regeringen skal blive bedre til at udnytte bevægelsens tilbagegang for at komme terrorismen til livs, mener ekspert
1. august 2016

Søndag angreb en selvmordsbomber fra den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab hovedkvarteret for Somalias kriminalpoliti i hovedstaden Mogadishu. Herefter trængte krigere ind i bygningen og påbegyndte kampe.

Mindst syv er blevet dræbt, herunder civile og to militante. Angrebet kommer oven på en længere række angreb fra al-Shabaab mod regeringsstyrker eller internationale fredsbevarende styrker i Somalia.

Den 26. juli blev mindst 12 dræbt, da to selvmordsbombere angreb en base for Den Afrikanske Unions (AU) fredsbevarende styrker, og den 11. juli blev en militærbase ramt af en selvmordsbombe, hvor 10 personer mistede livet.

Også i juni oplevede landet flere terrorangreb, blandt andet et mod et hotel den 25. juni, som al-Shaabab også har taget skylden for.

Disse angreb sker på trods af, at terrorgruppen de seneste år har oplevet massiv tilbagegang. al-Shaabab har som mål at vælte regeringen i Mogadishu, som er støttet af Vesten, og etablere et styre i Somalia baseret på sharialove.

Men i 2011 blev terroristerne fordrevet fra Mogadishu, og bevægelsen har, trods angreb på bløde mål, lidt store tab og mistet indflydelse i landet.

Intern splittelse

Al-Shabaabs dalende indflydelse i Somalia kan forklares ud fra tre faktorer, som regeringen og dens allierede skal være opmærksomme på, hvis de vil forhindre, at bevægelsen igen gør fremskridt.

Det mener Cedric Barnes, der har en doktorgrad i afrikansk historie fra Cambridge University i England og er tidligere projektleder for Crisis Group på Afrikas Horn.

I en klumme, »Somalia’s al-Shabaab down but far from out«, på International Crisis Groups hjemmeside forklarer Barnes først og fremmest, at AU’s styrker i Afrika og USA’s operationer på landjord og med droner har fordrevet al-Shabaab fra territorier og dræbt flere af dens ledere.

Læs også: Spirende optimisme i verdens mest fejlslagne stat

Dertil kommer, at militserne i nogle af Somalias delstater har givet regeringen en fordel i kraft af militsernes militære effektivitet.

Endelig har Islamisk Stat udfordret al-Shabaab og sat fokus på bevægelsens største interne problem, nemlig den splittelse, der er mellem på den ene side jihadisterne, der kæmper for kalifatet, og nationalisterne, som i højere grad kæmper for magt og ressourcer, på den anden.

Hvis regeringen i Somalia og dens allierede skal udnytte disse faktorer til at gøre en ende på al-Shabaabs hærgen i landet, kræver det langt bedre »aftaler om prioriteringer og koordinering af handling« mellem de allierede, mener Barnes.

EU skærer i støtten

Barnes påpeger, at godt nok har Den Afrikanske Unions mission i Afrika flyttet al-Shabaab fra strategiske territorier og åbnet for politiske fremskridt i landet, men missionen har også lidt et fysisk og politisk tab de seneste 18 måneder.

»Det skyldes blandt andet, at der er blevet skåret i EU-støtten til missionen, hvilket har fået flere lande til at true med at trække sig. Uganda har allerede annonceret, at det vil trække sit bidrag til missionen i 2017,« skriver Barnes.

Samtidig kunne den somaliske centralregering og dens allierede ifølge Barnes blive bedre til at udnytte det store antal af lokale militser i landet ved at koordinere den militære indsats, uddanne dem og lave et forsoningsprogram, så de ikke bekæmper hinanden.

»Enhver styrkelse af militserne i Somalias delstater udgør en trussel mod al-Shabaab,« siger han.

Endelig skal regeringen ifølge Barnes skabe en sammenhængende fortælling om landet og handle på det, hvis de vil underminere al-Shabaabs ideologi.

Blandet andet ved at organisere valg, hvor lokale klaner i hver delstat vælger parlamentsmedlemmer til centralregeringen.

»Splittelsen internt i al-Shabaab, som er skabt af IS, er ingenting værd, hvis ikke den somaliske regering tilbyder en tredje vej for politisk dialog og forbedrer den nuværende politik for individuel frigørelse i Somalia.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu