Læsetid: 5 min.

Arnold Schwarzenegger vil have os til at styre kødets lyst

Den tidligere bodybuilder og Mr. Universe, Arnold Schwarzenegger, har vendt kødet ryggen af hensyn til både klima og egen trivsel – nu deltager han i kampagne for at få kineserne til at dæmpe deres voksende kødforbrug, som dog stadig er mindre end vores
Mere end hver fjerde kineser er i dag er overvægtig eller fed. Blandt andet derfor opfordrer det kinesiske selskab for ernæring til, at kødforbruget nedsættes.

Qilai Shen

6. juli 2016

Han kunne ikke få nok. Da Arnold Schwarzenegger var aktivt konkurrerende bodybuilder i 1960’erne og 70’erne og blev både Mr. Olympia og Mr. Universe gentagne gange, spiste han kød og animalske proteiner som en besat. Billeder fra dengang viser ham med kniv og gaffel i kæmpestore bøffer, og hans opskrift til andre muskelsvulmende kropsbyggere lød på 500 gram rødt og magert kød om dagen suppleret med bacon, æg, ost, mælkeprodukter og en stribe andre proteinkilder.

I dag siger Arnold Schwarzenegger:

»Jeg er langsomt ved at lægge kødet på hylden, og jeg siger jer: Jeg har det fantastisk.«

Den tidligere bodybuilder og efterfølgende Hollywood-stjerne og guvernør i Californien siger sådan i traileren til en ny kampagnevideo, under færdiggørelse af filminstruktøren bag Terminator, Aliens, Titanic og Avatar, canadieren James Cameron, selv mangeårig forsager af kød som konsekvent veganer.

De to, Schwarzenegger og Cameron, er sammen med den kinesiske filmstjerne Li Bingbing dybt engageret i en video- og annoncebaseret appel til det kinesiske folk – og andre – om at spise mindre kød. For hvis kinesernes kødforbrug bliver ved at stige som nu, og de ender på et individuelt forbrug nær amerikanerens, er gode råd dyre – for klimaet som for miljøet og naturen i al almindelighed. Af samme grund vil kampagnen for et mindre kødforbrug også blive rettet mod de amerikanske forbrugere.

Det er det statslige kinesiske selskab for ernæring, CNS, og den amerikanske ngo WildAid, der søsætter kampagnen i fællesskab. Deres afsæt er tal fra klima-, miljø- og fødevareforskere, der fortæller, at det globale kvægbrug nu bidrager med 15 procent af de samlede globale udledninger af drivhusgasser eller lige så meget som den totale udledning fra alle verdens transportmidler. Det skyldes primært, at kvæg som drøvtyggere slipper store mængder metan ud, meget mere end f.eks. svin og fjerkræ.

Dertil presser kvægproduktionen verdens ferskvandsreserver og skovarealer, der ryddes for at skaffe græsningsarealer.

USA 106 kilo, Indien fire kilo

Hidtil har det været forbrugerne i i-landene samt i særligt kvægproducerende nationer som Argentina og Brasilien, der har spist mest oksekød pr. indbygger. Ifølge en løbende global opgørelse fra Iowa State University spiser gennemsnitseuropæeren i dag 15,5 kilo oksekød om året, mens amerikaneren spiser 37,1 kilo og kineseren 4,4 kilo – mod den gennemsnitlige inders indtag, som ligger på 1,7 kilo. Regnes også andre kødprodukter med – svinekød, fjerkræ, lam – ligger EU-borgeren på 78 kilo om året, amerikaneren på 106 kilo, kineseren på 60 – og inderen på godt fire kilo.

Men det kinesiske kødforbrug vokser hastigt, med en seksdobling i det individuelle forbrug siden 1978 og udsigt til yderligere 50 procent vækst inden 2030.

Og med den store kinesiske befolkning betyder det ifølge WildAid, at Kina allerede i dag forbruger dobbelt så meget kød som USA og står for 28 procent af det globale forbrug af kød og mejeriprodukter.

»Den forudsete vækst i forbruget pr. indbygger (i Kina, red.) betyder, at det totale behov for kød og mejeriprodukter i 2030 vil øges med, hvad der svarer til et ekstra USA,« hedder det i kampagnerapporten Eating for tomorrow.

»De overtager alle vore dårlige vaner og praktiserer dem i en middelklasse, der er større end hele den amerikanske befolkning,« siger James Cameron til magasinet Vanity Fair, hvor kampagnen også får omtale.

Resultatet er, at udledningen af drivhusgasser fra det kinesiske kødforbrug vil stige fra i dag ca. 1.190 mio. ton CO2 – mere end 20 gange Danmarks samlede udledninger – til godt 1.800 mio. ton i 2030.

Derfor – og fordi mere end hver fjerde kineser i dag er overvægtig eller fed – har det kinesiske selskab for ernæring, CNS, kastet sig ind i kampagnen for nedsat kødforbrug sammen med WildAid, Schwarzenegger, Cameron og Bingbing. Ved siden af annoncerne, plakater i gadebilledet og den nye videofilm, hvor den tidligere kødspisende bodybuilder bevæger sig rundt på en udpint og klimaforstyrret jord, har CNS udsendt nye retningslinjer til det kinesiske folk for en sund og bæredygtig kost.

På et pressemøde i forrige uge fortalte CNS og det kinesiske sundhedsministerium om de nye kostråd, der opfordrer kineserne til at spise højst 27,4 kilo kød om året, hvilket svarer til mindst at halvere dagens individuelle forbrug – og til mindre end en syvendedel af det, Arnold Schwarzenegger engang satte til livs og opfordrede andre muskelbyggere at indtage.

Den kinesiske anbefaling er på niveau med den danske Fødevarestyrelses kostråd, som vi danskere i øvrigt langtfra følger.

»I 2030 vil CNS’ retningslinjer kunne give en reduktion i drivhusgasudledningerne svarende til 1.270 mio. ton CO2 eller 70,8 procent mindre udledning, end prognoserne siger,« hedder det i kampagnerapporten.

Det vil samtidig svare til en reduktion af de globale landbrugsudledninger med over 22 procent og kunne dermed tilvejebringe verden 8,5 procent af de CO2-reduktioner, der skal til for med rimelig sandsynlighed at holde den globale opvarmning under de to grader, klimaaftalen fra COP 21 i Paris har sat som overgrænse.

Søgelys på os selv

Hvor opsigtsvækkende og opmuntrende de nye initiativer end er, er der bestemt ingen sikkerhed for, at kineserne følger de nye, mere klimavenlige kostråd eller lytter til vestlige forbilleder som Schwarzenegger og Cameron. For den storforbrugende vestlige livsstil er i dag et nok så stærkt forbillede. Et højt kødforbrug er blandt kineserne et signal om høj social status.

»De spejder mod vest for at finde deres værdisystem, og det er både godt og skidt,« siger James Cameron.

»Ironisk nok har de gjort det rigtige i århundreder (nemlig at spise en plantedomineret kost), og de ændrer nu blot vaner for at blive ligesom os.«

Dermed rettes søgelyset atter mod Vesten og de rige landes forbrugere. Kan de – vi – også påvirkes af annoncekampagner, kostråd og filmidolers klimabetingede konvertering fra kødspisere til helt eller delvis vegetarer?

Er det mon nok, når Arnold Schwarzenegger i kampagnevideoen siger: »Hvis de fortæller dig, at du skal spise mere kød for at blive stærk, så tro ikke på det.«

Eller skal der mere håndfaste incitamenter til, som for eksempel en afgift på rødt kød som foreslået for nylig af Etisk Råd? Ikke hvis man spørger den danske regering. Som klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) sagde til Berlingske, da afgiftsforslaget blev præsenteret i april:

»Jeg tror ikke, afgiften nytter noget. Den får ingen effekt. Jeg tror, danskerne spiser det oksekød, som de gør, og det vil de også gøre fremover, uanset om der er afgift på eller ej.«

»Det der fokus med, at nu skal vi endelig ikke spise noget oksekød, nu må vi endelig ikke køre i vores bil, nu må vi endelig ikke tage en flyvemaskine, når vi skal på sommerferie, er jeg ikke vild med. Jeg tror, det handler om, at vi får et samfund, hvor vi indretter os på en måde, så vi stadigvæk er i stand til at spise en bøf eller tage en flyvetur eller tage en tur i vores bil, men at vi gør det på en måde, så miljøbelastningen er så lille som mulig,« mener klimaets liberale minister.

Der er tidspunkter, hvor man drømmer om, at en stærk mand træder ind på scenen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Jan Svenson
  • Sören Tolsgaard
Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Jan Svenson og Sören Tolsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik henriksaxe@gmail.com

Som forsker på dette område er det en stor glæde at erfare denne udvikling. Og herligt flere og flere forstår at klimaministetens ord er TOM SNAK, som modsiger alle forskningsresultater. Kære politikere... vågn dog op. Frihed betyder andet end at du selv gør hvad der passer dig, uden at tage hensyn til andre - og fremtidige generationer. Mvh. dr. agro. Henrik Saxe

Morten Pedersen, Niels-Simon Larsen, Jan Svenson, Anne Eriksen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

At mennesker er drømmere og fantaster er et beklageligt faktum, men at de skal findes på de højeste poster i samfundet er utåleligt og uforståeligt.

Sören Tolsgaard

"De spejder mod vest for at finde deres værdisystem, og det er både godt [?] og skidt," siger James Cameron. "Ironisk nok har de gjort det rigtige i århundreder (nemlig at spise en plantedomineret kost), og de ændrer nu blot vaner for at blive ligesom os."

Der er tidspunkter, hvor man drømmer om, at terminator træder ind på scenen;)

Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg var på Burgerking for et stykke tid siden og købte en vegetabilsk burger. Den smagte herligt og jeg gik forleden ind for at købe en ny, og foreslå den med nogle flere jalapendos, men fik at vide at de ikke førte en vegetabilsk menu - stor var min forvirring indtil det gik op for mig at jeg var gået ind på en Mcdonalds.

Burgerkæderne bude alle have et vegetabilsk tilbud til kunderne.

Lise Lotte Rahbek og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Veganisme ville være en reel vej frem, der ville gavne alle. Det ville være det paradigmeskift, der ville virke. Desværre ser det ud til, at de fleste mennesker, inklusive ministre overalt, hellere vil lege, at verden er en slags forlystelsespark/et supermarked specielt designet til og udelukkende kun kredsende om mennesker. Pudsigt at tænke på at der findes en reel løsning, men at mennesker generelt hellere vil være blinde, også selvom de har børn. Nuvel, sådan kan det gå. Hvis homo sapiens samlet set er for tumpede til at overleve i længere tid på grund af for indgroede vaner, for stor hang til vold og drab på forsvarsløse individer og en eller anden forskruet idé om at kunne stå udenfor kloden og somehow forvalte den, så er det jo bare sådan. Arter kommer og går. Nogen er her længere tid end andre. Men ingen har dog formået at lave så megen ravage som mennesker.

En ko der producerer mælk er vel også en synder så, faktisk værre end at spise en ung kalv. Så bør man vel se på hele mejeri produktionen og forbruget. Og der er Danmark vel i toppen af forbrugspyramiden. Hvor længe lever en mælkeko?

Nu blev jeg nysgerrig og fandt den her
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19433
Der står, der 30 juni 2015 var 561.000 malkekøer i Danmark.
Og 257.000 tyre og stude, 651.000 kvier.
De 257.000 går til bøffer og oksekød, mens resten, går til mælk og mejeriprodukter i og med "Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne"
Så lidt afhængig af hvor mange der bruges til amning og til at blive malkekøer så godt gæt er at i hvert fald 2/3 af den danske kvæg bestand skyldes mejeriprodukter, og 1/3 kødspisning.
Dvs. hele den med "spis mindre kød" burde skiftes ud med "drik mindre mælk, spis mindre ost, og nedlæg iøvrigt arlas export".

Sören Tolsgaard

Stig Tanggaard -

Okse/Kalvekød og mælkeprodukter følges ad, og naturligvis skal begge produktgrupper nedskæres, hvis bæredygtig udvikling skal fremmes. Det må dog anses for helt naturligt og gavnligt, at en afbalanceret kvægbestand afgræsser engområder og leverer jordforbedrende gødning samt næringsmidler.

Vi importerer efterhånden en hel del oksekød og mælkeprodukter. Det hører med i en samlet beregning, som jeg dog ikke lige har fundet aktuelle tal for. Hvad det samlede kødforbrug angår ligger svin fortsat i top, men indhentes gradvis af fjerkræ.

Altsammen noget som ifølge Arnold Schwarzneggers, Paul McCartneys, Pamela Andersons og mange andre kendissers livsstil og eksempel bør nedtones. Bevidstheden synes i den henseende længere fremme i de angelskasiske lande end her i gyllebaronernes paradis;)

Sören Tolsgaard
Hvis man ser på danmarks export/import af både kød og mejeri produkter er eksporten nok større, men nu hælder jeg mere til at se på hvem der forbruger hvor meget end hvor meget vi producerer. Vi kan jo ikke ændre på der er efterspørgsel i andre lande.
Som jeg ser det virker hele den spis mindre kød pga. klimaet bare lidt halvplat hvis man så ikke samtidig påpeger at spise færre mejeri produkter.
Altså en malkeko prutter vel lige så meget som en ungtyr?
Nu har jeg boet i kina i 10 år, og jeg mener kinas voksende kødforbrug primært er svin og fjerkræ. KFC er mega stor i kina mens f.x. macdonalds er der ingen der gider spise. De elsker kylling. At kinas forbrug stiger mener jeg dog ikke skyldes de kopierer vores vaner, men blot at de i årevis nærmest har haft ingenting. Altså jeg har haft kone og kærester som har fortalt om hvordan de fik kød måske 2 gange om året som børn. Med den øgede velstand er der så også kommet et overforbrug, fordi det ses som noget positivt at kunne invitere andre ud og spise og ikke spare på noget som helst. Jeg har rigtig mange gange været ude og spise med kinesere hvor jeg føler der bare blev købt alt for mange retter og alt for meget spild.
Jeg kan være ganske enig i at spise mindre kød, men min pointe er bare - at den gode ost jeg købte forleden måske forurener lige så meget som et par gode bøffer. Hvis det skal vurderes udfra prut økonomien.

Sören Tolsgaard

Stig Tanggaard -

Enig, både kødet og mælken er luksus, som vi bør anvende mere mådeholdent. Det har kineserne lært for længe siden af Buddha, men synes nu indfanget af den omsiggribende materialisme, som længe har hersket i Vesten.

Du skriver nu, at "vi kan jo ikke ændre på der er efterspørgsel i andre lande", mens du ovenfor skrev "nedlæg iøvrigt arlas export". En smule selvmodsigende, synes det mig. Hvad du mener er formentlig, at efterspørgslen vil blive tilfredsstillet i alle tilfælde, så hvor stor en del DK producerer og eksporterer er af mindre betydning for klodens samlede forbrug. Men trods det får en følelse af producentens medansvar dig til at rette anklage mod Arla?

Og det ville virkelig klæde kineserne, hvis de lægger det usmagelige og usunde overforbrug på hylden. Ikke materielt forbrug, men bevidstgørelse, er livets essens;)

Sören Tolsgaard
Altså nedlæg Arla var en joke. Troede ikke nogen ville læse det anerledes.

Det er korrekt vil jeg mene at vestlig kultur påvirker Kina, ligesom mange andre kulturer påvirker hinanden, og hvis vesten vil vise kina at man skal have mådehold skal man nok starte med os selv, og ja amerikanerne, og deres film og tvserier, ser lige een nu, hvor en mega stor dyr gas grill er emnet for episoden.

Det jeg prøvede at sige tidligere var - at kinas stigende forbrug gennem en årrække primært skyldes de kommer fra et meget lavt niveau, ikke at deres forbrug pt. på nogen måde kan sammenlignes med hverken amerikaneres eller danskeres.

Så hvis vi vil have dem til at vise mådehold så skal vi starte med os selv. Jeg kom hjem til DK sidste efterår og føler folk spiser vildt meget kød. Når jeg ser hvad folk shopper i supermarkederne og supermarkedernes mega store pakker af kød. Jeg købte en medister i december, og det har jeg ikke gjort siden - fordi den holdt kødmæssigt for mig i noget ala en uge. Så jeg blev lidt træt af at spise det samme. Fra kina er jeg blot slet ikke vant til at spise SÅ meget kød.

For 1-2 måneder siden købte jeg en god 250 gram steak for at grille (den mindste supermarkedet havde), jeg endte med at spise 1/3 og så skar jeg resten af den i tynde skiver og spiste det koldt over 3 dage.

Sören Tolsgaard

Stig Tanggaard -

Enig, vi skal ikke moralisere om drivhusgas på andres vegne, og som vesterlænding kan jeg ikke være stolt af vores kultur i den henseende. Og Schwarzneggers nyfundne frelsevej forslår som en skrædder i helvede ift. de rædsler, han længe har hærget verden med. Men et fremskridt er der dog tale om, og det er altid glædeligt!

Selv stort set vegetar igennem snart 50 år, så for mit eget vedkommende har jeg forlængst meldt mig ud af gyllebaronernes flæskeforening;)

Frank Hansen

Kødforbruget har meget at gøre med portionsstørrelser. I Japan sælges kød i supermarkederne i mængder af 100 gram, og priserne angives i mængder af 100 gram. Man kan også købe blot 50 gram. Det plejede at være en tommelfingerregel, at 100 gram kød i Japan kostede det samme som 1 kg kød i Danmark. I dag er det dog lidt billigere.

Til gengæld er det vanskeligt at finde en rispose på 2 kg i et japansk supermarked. De mindste risposer er normalt på 5 kg, og det almindelige er at købe ris i portioner på 10 eller 25 kg.

Lasse Reinhold

@Frank Hansen Noget af grunden til, at de 100 gram pakker man finder i almindelige supermarkeder er dyrt er, at kvaliteten er en helt anden liga end hvad man finder i Danmark. Altså kvægtypen, marmorering, smag, mørhed og hvilke udskæringer, man vælger, osv.

Frank Hansen

Lasse Reinhold,

Det er bestemt korrekt, at kvaliteten af madvarer i Østen ligger milevidt over hvad vi er vant til i Danmark. Det gælder også for grøntsager.

Men det kan ikke være hele historien. Jeg har simpelthen aldrig set en kilopris på kød i Japan, og jeg køber da ind flere gange om ugen.