Læsetid: 6 min.

Bolivia bandlyser hustrumishandling

FN vurderer, at 35 procent af verdens kvinder bliver udsat for vold i løbet af deres liv. I Bolivia er tallet omkring 90 procent, og nu tyr det fattige sydamerikanske land til alternative straffe i kampen mod volden
11. juli 2016

I Bolivia dræbes 10 kvinder om måneden. Én kvinde hver tredje dag. På trods af, at man i 2013 skærpede straffen for vold mod kvinder, hober landets sager sig stadig op.

Den bolivianske statsanklager havde, i de første 9 måneder af 2015, registreret 32.999 sager omhandlende vold mod kvinder.

Det vækker bekymring i toppen af FN: »På trods af de bemærkelsesværdige tiltag i Bolivia, så forbliver FNs overvågningskomité bekymret over volden mod kvinder i landet,« siger FNs Specielle Rapportør om Vold mod Kvinder, Dubravka Šimonović til Information.

Nu forsøger den bolivianske justitsminister Virginia Velasco, sammen med det bolivianske dommerråd, sig med et nyt tiltag: Bandlysning fra at bestride offentlige stillinger for personer, der dømmes for vold mod kvinder, eller et hvilket som helst familiemedlem.

Bolivias tiltag vækker håb blandt internationale eksperter og NGO’er: »Den nye lov sender et signal, der forhåbentlig vil ændre opfattelsen af kvinder i Bolivia,« siger Tanya Sukhija, Programansvarlig hos den internationale NGO Equality Now, til Information.

Ifølge Landets Ministerium for Lige Rettigheder, udsættes ni ud af 10 bolivianske kvinder for vold i løbet af deres liv, og i syv ud af 10 af sagerne er volden af seksuel karakter.

De fleste anmelder ikke volden, en tendens der, ifølge FN, er global. Dubravka Šimonović fortæller, at mindre end 10 procent af kvinder, der oplever vold, anmelder volden til politiet.

Ti stille

Brisa de Angulo hører til de 10 procent. Som teenager blev hun udsat for seksuel vold af et familiemedlem.

Da hun anmeldte de gentagne voldtægter, forsøgte hendes egen familie at lukke munden på hende.

»Da jeg prøvede at få hjælp, blev jeg truet af min familie, af myndighederne, af mit lokalsamfund, og min familie gav mig skylden,« siger hun til Information.

Nu kæmper Brisa de Angulo gennem sin egen organisation, A Breeze of Hope, for at få indført strengere straffe til gerningsmænd, der begår vold mod familiemedlemmer.

Ofte skal offeret igennem en hård proces, hvis de står frem.

»Under min jagt på retfærdighed, blev mit hus angrebet med sten, det blev forsøgt brændt ned to gange. Mit liv blev truet mange gange under retssagen,« fortæller Brisa de Angulo.

Sådanne barrierer, møder mange kvinder i hele verden, når de anmelder vold.

»Frygt for repressalier fra gerningsmanden, familie og lokalsamfundet, modvillighed pga. skam eller flovhed; frygt for at skulle gennemleve volden ved at vidne; følelsen af at politiet ikke kan gøre noget« er nogle af de ting, Dubravka Šimonović nævner som eksempler.

Brisas de Angulos familie var ikke de eneste der prøvede at påvirke hende.

»Anklageren truede mig med fængsel, hvis hun fandt nogle uregelmæssigheder i min historie. Hun sagde, at selvom det, jeg sagde, var sandt, så skulle jeg forblive tavs, fordi det ville være ondt og selvisk at ødelægge min gerningsmands liv ved at sende ham i fængsel i syv år. Jeg svarede: ’Han skal i fængsel i syv år, men jeg skal leve med konsekvensen af hans handlinger resten af mit liv’.«

Om Brisas de Angulo overfaldsmand bliver straffet, ved hun endnu ikke. Hun anmeldte sagen i 2012, men hendes sag er stadig under behandling ved den Inter-Amerikanske Kommission for Menneskerettigheder. Ifølge Equality Now, er kommissionen nået til sager anmeldt lige efter årtusindskiftet.

»Problemets størrelsesorden er frygtelig,« siger Brisa de Angulo.

Hver 12. minut

Brisa de Angulo og resten af Bolivias kvinder er ikke alene.

»Mere end en milliard kvinder på verdensplan er påvirket af vold,« siger Dubravka Šimonović.

Ifølge de senest tilgængelige tal fra FN blev 43.600 kvinder dræbt på verdensplan i 2012 som resultat af hustruvold eller vold begået af et familiemedlem.

En mor, en søster, en datter, der mister livet, hvert 12. minut.

I forrige uge skrev Information i en artikel om bogen When Men Murder Women, som handler om, at den typiske kvindedræber er den mand, kvinden deler adresse, liv og måske børn med.

»Faktum er, at de allerfleste drab på kvinder finder sted i hjemmet. Og i den største andel af sagerne er partneren morderen,« sagde en af forfatterne, Rebecca Dobash.

I Danmark var 50 procent af alle drab på kvinder i Danmark mellem 2012 til 2015 partnerdrab. En statistik der, ifølge FN, også er gældende på globalt plan.

Generaldirektør i den bolivianske NGO CDIMA, Rosa Jalka de Alpi, kalder landets nye lovgivning et gennembrud:

»Det viser, at staten tager det alvorligt, og det hjælper kvinder til at føle sig mindre bange for repressalier, når de råber højt,« siger hun til Information.

Ændringen af strafferammen er imidlertid ikke nok, mener Jalka de Alpi.

»Det meste af Bolivias befolkning er ansat i den uformelle sektor, hvor love ikke eksisterer, og derfor rammes gerningsmænd med sort arbejde ikke,« siger hun.

Jennifer McCleary-Sills, direktør for Kønsbaseret vold og rettigheder ved det Internationale Center for Forskning om Kvinder, ICWR, mener, at tiltaget i teorien kan virke, men at det kræver handling fra regeringen.

»Som det er med enhver lovgivning eller aftale: uden politisk vilje til at håndhæve loven, er det ikke meget mere end nedskrevne ord. Vi ved, at love mod partnervold er nødvendige, men utilstrækkelige,« siger hun.

McCleary-Sills henviser til, at kvinder er syv procent mere udsatte i lande uden lovgivning om partnervold, end i lande med lovgivning.

Dubravka Šimonović, Jennifer McCleary-Sills, og Rosa Jalka de Alpi nævner alle ’machisimo’-kulturen, der med sit patriarkalske samfunds- og familiesyn både ligger til grund for vold mod kvinder, samt afholder ofre fra at anmelde volden.

»Kommentarer som: ’Hvad vil du gøre ved det?’ er en typisk ’machisimo’-mentalitet, der undertrykker kvinder, skaber usikkerhed, og forstærker voldscyklussen,« siger Jalka de Alpi.

»Folk med ’machisimo’-mentalitet lever i et patriarkalsk samfund og tror, at deres partner er deres ejendom. At de har det sidste ord, og at der ikke er plads til forhandling.«

Brisa de Angulo fremhæver også ’machisimo’-kulturen som en grundpræmis for volden mod kvinder:

»Bolivias ’machisimo’-kultur fordrer en følelse hos mænd, der legitimerer brugen af sex som et redskab til at nedgøre, objektivisere, og kontrollere kvinder og piger,« siger Brisa de Angulo.

Et eksempel til efterlevelse

Ja, strengere straffe kan være effektive og kan forebygge vold. Så klart siger Jennifer McCleary-Sills det. Hun mener, at Bolivia potentielt set er et eksempel til efterlevelse på globalt plan, og Dubravka Šimonović giver hende ret: »Det har potentialet til at blive et vigtigt sted at starte for mange lande, der måske skulle overveje lignende tiltag.«

Men indtil det vides, hvordan lovgivningen udføres i praksis, kan der ikke drages konklusioner om, hvorvidt andre lande skal følge efter, siger McCleary-Sills.

»I teorien er enhver aftale eller lovgivning, der holder dømte hustru-voldsforbrydere ansvarlige for deres opførsel et skridt i den rigtige retning, men hvis målet er at reducere hustruvold, må vi analysere, om aftalen faktisk fører til netop det: en reduktion.«

Straf kan måske afskrække nogle potentielle gerningsmænd, men løsningen er, ifølge Jalka de Alpi, uddannelse, også i at identificere vold, kvinders rettigheder, samt i hvilke ydelser og institutioner der findes.

For Brisa de Angulo er det vigtigste i kampen mod vold at tage ofrene alvorligt.

»Ofre bliver underlagt et enormt pres på at forblive tavse, og vi må som forkæmpere forsøge at fjerne alle de forhindringer, der i dag eksisterer for at kunne bryde denne tavshed,« siger hun.

Brisa de Angulo har en lang kamp foran sig, for én ting er lovgivning, en anden er kulturen.

»Selvom Bolivia har mange gode love og har underskrevet adskillige menneskerettighedskonventioner, så halter kulturen langt efter lovgivningen,« siger hun.

En kultur, der lige nu koster et kvindeliv hver tredje dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu