Læsetid: 4 min.

’Brexit betyder ikke Brexit i Skotland’

Den skotske førsteminister udfordrer Storbritanniens nye premierminister på hendes første arbejdsdag i rollen
Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon har allerede været på tur rundt i Europa, hvor hun har fået positiv respons fra de europæiske ledere. Her er hun i Bruxelles.

Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon har allerede været på tur rundt i Europa, hvor hun har fået positiv respons fra de europæiske ledere. Her er hun i Bruxelles.

Geoffroy Van der Hasselt

14. juli 2016

Storbritanniens nye premierminister, Theresa May, har forsikret briterne om, at »Brexit betyder Brexit«. Men allerede på sin første arbejdsdag i går er netop den udtalelse blevet angrebet af Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon.

»Jeg respekterer, at Theresa May har et mandat for dét for så vidt angår England og Wales. Hvad jeg også må pointere er, at det mandat – at Brexit betyder Brexit – ikke gælder Skotland, for Skotland stemte anderledes i EU-afstemningen,« sagde Nicola Sturgeon på Londons Foreign Press Association i går med henvisning til, at 62 procent af skotterne stemte Remain.

»Theresa May og jeg har det til fælles, at vi begge har en pligt til tjene de folk, vi repræsenterer, og det betyder, at vi må respektere hinandens positioner,« fortsatte hun.

Nicola Sturgeon har tidligere sagt – og gentog i går – at muligheden for en ny uafhængighedsafstemning nu er på bordet igen. Men hun åbner døren for et kompromis, hvis Theresa May er parat til at overveje andre måder at fastholde Skotlands EU-medlemskab på.

»Hvis vi er opfindsomme, så tror jeg, at det er muligt at respektere de forskellige mandater, som forskellige dele af Storbritannien har afgivet,« sagde hun.

»I dag er der – selv om Storbritannien er medlem af EU – forskellige arrangementer på tværs af Storbritannien. Kronbesiddelserne – Isle of Man, Jersey – er ikke medlem af EU. Gibraltar er med i EU, men er ikke i Storbritannien. Så det er ikke umuligt for os at finde på en løsning for Skotland, som er forskellig fra andre dele af Storbritannien. Der er også den ’omvendte Grønland’-mulighed,« sagde hun med henvisning til, at Grønland i 1985 forlod EU, men fortsatte med at være en del af Rigsfællesskabet.

Men – lyder advarslen til den nye premierminister – »hvis det viser sig, at den eneste måde at beskytte Skotlands position i EU på er at overveje uafhængighed, så bør folket have lov til at stemme om det«.

Parat

Mens Theresa May knap har haft tid til at tænke på Brexit-forhandlingerne i de seneste turbulente uger, så har den skotske regering allerede nedsat et ekspertråd af økonomer, jurister og diplomater, der skal rådgive Sturgeon og den skotske regering under Brexit-forhandlingerne.

Selvstyreregeringens strategi er for det første – fortæller førsteministeren – at »blive en del af den britiske proces for at sikre, at alle muligheder holdes åbne for Skotland«, Gibraltar og Nordirland, der også stemte for at blive i EU. For det andet er strategien at fortsætte diskussionerne i Europa for at »sikre, at alle forstår Skotlands position og for at opfordre dem til at holde alle muligheder åbne«.

Nicola Sturgeon har allerede været på besøg i Bruxelles og andre hovedstæder og melder, at modtagelsen generelt var »meget, meget varm, meget sympatiserende og meget forstående over for det faktum, at Skotland stemte anderledes«.

Imidlertid har den skotske regerings håb om at overtage Storbritanniens EU-medlemskab forud for en uafhængighedsafstemning lidt et tilbageslag, efter at Spaniens fungerende premierminister, Mariano Rajoy, udtalte, at »den spanske regering afviser at forhandle med andre end Storbritannien«.

Spanien, der som alle EU-lande har et veto over nye medlemslande, er bekymret over, om skotsk løsrivelse og EU-medlemskab kan give Catalonien blod på tanden.

Hele Europas interesse

Men Sturgeon afviser, at der er grund til bekymring.

»På dette tidlige stadie i processen er det ikke nogen overraskelse, at folk genfremsætter positioner, som de længe har holdt,« siger hun med henvisning til, at Spanien også modsatte sig forhandlinger med Skotland forud for selvstændighedsafstemningen i 2014.

»Som i 2014 var det, der skete i Skotland og Storbritannien, unikt. Det var en demokratisk proces, som ikke ville have ført til nogen præcedens for noget land eller nogen region i verden, og det samme er tilfældet nu.«

Hun påpegede desuden, at hele Europa som resultat af Brexit-resultatet er »på vej ind i en meget anderledes tid«.

»Jeg tror, at det ikke kun er i Skotlands, men også EU’s interesse, at forsøge at finde en måde at tillade dem af os, der ønsker at være gode europæere og være en del af EU, at forblive sådanne,« sagde hun.

Kvindelig tilgang

Theresa May var – som Sturgeon – på Remain-siden i folkeafstemningen. Men spørgsmålet er, om det vil gøre en forskel i forhold til Brexit-forhandlingerne, at der nu sidder to stærke Remain-kvinder i landets topjob? Sturgeon håber, at det i det mindste kan føre til et konstruktivt samarbejde.

»Uden at generalisere, så tror jeg på mange områder, at kvinder bringer en anderledes tilgang til ledelse, til at samarbejde, til ikke at lade som om, at der ikke eksisterer forskelle, men at finde fællesnævneren, og det håber jeg, at jeg vil have muligheden for at gøre i de kommende uger,« sagde hun, kort før David Camerons sidste spørgetime som premierminister fandt sted.

Mens hovedparten af kommentarerne fra opposition på denne ene dag var høflige og respektfulde, understregede Sturgeons partifælle i Westminster Angus Robertson måske denne forskel på tilgang mellem kønnene.

Frem for at give Cameron de obligatoriske skulderklap med på vejen, sagde Robertson, at »premierministerens eftermæle utvivlsomt vil blive, at han har ført os på randen af at blive taget ud af EU, så vi vil ikke tiljuble hans premierministertid fra disse bænke«.

Nicola Sturgeons afskedssalut til Cameron var slet og ret at takke ham for de seks år, han har tjent som landets premierminister.

»For denne tjeneste skylder vi ham tak,« sagde hun uden at nævne et eneste eksempel på hans positive eller negative bidrag til samfundet.

I sin velkomst til Theresa May var hun mere direkte.

»Det er fair at sige, at Theresa May var påfaldende ved sit fravær under EU-folkeafstemningen. Måske holdt hun lav profil af politiske årsager, men jeg håber, at hun viser mere lederskab i de kommende år end under folkeafstemningen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Nordirland kan blive det allermest giftige problem - hvilket du selvfølgelig godt er klar over.

Men i Nordirland kan der bogstaveligt talt komme blod på bordet, hvis ikke parterne kan finde sammen om en fælles løsning.

Spanien kan man ikke bruge til noget som helst i denne sammenhæng.
Da Jugoslavien gik i opløsning under direkte folkefordrivelser og -folkemord - borgerkrigen kom senere -ævlede den spanske premiereminister kun om, at Jugoslaviens nationale integritet skulle opretholdes for enhver pris.

Alle europæiske problemstillinger bliver set i lyset af Spaniens egne problemer med at hænge territorialt sammen.

Nils Bøjden

Spanien fik ikke noget at skulle have sagt ved sidste afstemning i Skotland og får det heller ikke ved en ny. Derudover har skotterne selvstyre der kun forstyrres af at UK har udenrigsforhandlingsretten, og dermed koblingen til EU. Skole, kultur, politi, arbejdsmarkedsforhold osv. er alle områder som det skotske parlament har beslutningsret over.

TRicket for skotterne bliver at finde en model, hvor man i EU accepterer at skotterne faktisk allerede er medlemmer af EU og derfor ikke skal gennemgå nye forhandlinger.

Torben Lindegaard

@Niels Bøjden

Jeg deler dit håb om, at Spanien ikke får noget at skulle sagt og blot markerer sit standpunkt; men.............der er lige det med vetoretten.

En EU-beslutning om Skotlands forbliven i, genoptagelse i eller nyoptagelse i Unionen træffes ved konsensus - og det kan hurtigt blive kringlet med 27 lande omkring bordet, og da især hvis Spanien har lagt sig fast på ikke at ville tale med skotterne, men kun med Storbritannien.

Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Det må i giver fald blive en omvendt Grønlandsk løsning.
Storbritannien går ud af EU - og en integreret del af Storbritannien forbliver i EU.
Den er ikke helt nem - især hvis spanierne har lagt sig fast på ikke at ville forhandle med skotterne.

Nils Bøjden

@Torben Lindegaard

"der er lige det med vetoretten."

Spanien har ikke lyst til at bruge veto retten til noget som helst. De står over for at skulle låne ca 12mia euro af EU. Hvorfor skulle de så holde en netto bidragsyder ude? Det kunne jo få de andre EU lande til at meddele Spanien at det med lån skulle de nok ikke regne med, da der jo blev holdt bidragsydere ude.

Ydermere giver det overhovedet ingen mening at holde nogen som helst ude af en klub man selv er medlem af og er glad for det. Med mindre man er Groucho Marx.

Torben Lindegaard

@Niels Bøjden

"Ydermere giver det overhovedet ingen mening at holde nogen som helst ude af en klub man selv er medlem af og er glad for det."

Det kan du have ret i - der er bare lige det med ikke at give Catalonien blod på tanden, som Mette Rodgers skriver. Man kan vel i samme moment nævne Baskerlandet, som også tidligere har ønsket at danne sin egen stat.

Men i hvert fald håber jeg inderligt, at du får ret, og at det lykkes for skotterne at forblive i EU.
Med eller uden fortsat medlemsskab af Storbritannien.

Henrik L Nielsen

Det er ikke kun Spanien men også Frankrig, der siger nej, til at Skotland kan forblive eller alternativt melde sig ind selvstændigt i EU.
At Spanien skal låne penge kan ikke bruges til at presse dem, da de har Frankrig med sig, og det vil koste Madrid meget mere med catalansk selvstændighed.
Jeg tror Hollyroods eneste chance er at nægte at ratificere udmeldingen, sådan som de skal. Det har deteknisk set retten til gøre, hvis et flertal i Hollyrood finder, at det strider direkte imod Skotlands interesse og er skadeligt for nationen. Det vil principielt hindre Britisk udmeldelse. Selvom dette ville glæde Boris Johnson, der så sent som i går udtalte at Brexit ikke nødvendigvis behøver at komme på tale, så er den mulighed dog desværre nok kun teknisk.

Torben Lindegaard

@Henrik L Nielsen

Det er første gang, jeg læser, at Hollyrood - og vel også Stormont & Welsh Assembly??? - skal vedtage britisk udmeldelse af EU.

Det bliver godt nok kringlet.

Du skriver, at det kun er en teknisk mulighed, at Hollyrood kan forhindre Brexit - hvilket jeg ikke har forudsætninger for at bestride - men det må vel betyde, at UK Parliament kan vedtage Brexit uanset at Hollyrood måtte stemme imod.

Okay; men hvis man sidder i Hollyrood, måske indvalgt af SNP, er det da helt oplagt at stemme imod Brexit - så meget desto mere som Skotland, valgkreds for valgkreds, stemte Remain.

Det kan de forhåbentlig selv finde ud af al sammen omkring et forhandlingsbord.

Men hvis hele dette problemkompleks overføres til Nordirland, så er der da al mulig grund til helt grundlæggende at frygte udviklingen.
Alle der i 1970'erne så fjernsyn fra Londonderry/Derry forstår frygten.

Forhåbentlig kan Nordirerne finde ud af det i mindelighed; men det er en giftig arv David Cameron efterlader sig - og al sammen for at løse et parti-problem hos de britiske konservative.

Hvis David Cameron er troldmandens lærling - hvem er så troldmanden?

Måske Charles de Gaulle.
Charles de Gaulle skabte de 5. republik ved at true med at udskrive folkeafstemninger, hver gang parlamentet i den 4. republik gik i hårdknude - og det var stort set konstant i hårdknude. En gang imellem var parlamentarikerne så genstidige, at det var nødvendigt for de Gaulle, at vise sin folkelige opbakning ved en direkte folkeafstemning - og det gjorde han så.

Det gik godt indtil 1969, hvor han tabte en folkeafstemning, øjeblikkelig gik af og Georges Pompidou blev valgt til ny præsident. Georges Pompidou åbnede op for britisk deltagelse i det daværende EF - og se nu en redelighed.

Men David Cameron er ingen de Gaulle.

Torben,

den nye Skotlandlov fra 1993 indeholder muligheden for et skottisk veto imod britiske love der ville forring de europæiske menneskerettigheder i Skotland. Et britisk udtræden af EU ville nok medføre dette.

Mht. Spanien, Gibraltar har også meldt ønsker om at forblive i EU. Og gouvernøren af Gibraltar har været i Skotland på konsultation. Så mon ikke de kan lokke Spanien med den bid land.

Nils Bøjden

Og en god måde at få Spanierne til at klappe kaje er at spørge dem om det så betyder at de vil levere Ceuta og Melilla tilbage til Marokko.