Nyhed
Læsetid: 2 min.

Chefen Rajoy afklarer intet

Den fungerende spanske regeringsleder, Mariano Rajoy, er tilsyneladende den største forhindring for dannelsen af en ny regering
Udland
30. juli 2016

En måned efter parlamentsvalget i Spanien havde statens overhoved, Felipe VI, torsdag de første formelle konsultationer med lederne for de fire største partier: Det konservative Partido Popular (PP), det nye centrumsparti Ciudadanos, socialisterne i PSOE samt det nye venstrefløjsparti Podemos. Kongen udpegede PP’s fungerende premierminister, Mariano Rajoy, som kandidat til at lede en ny regering. PP blev igen landets største parti ved valget i juni ligesom ved valget i december sidste år, men har ikke absolut flertal i parlamentet som det havde i valgperioden 2011-15. Rajoy er derfor nødt til at vinde støtte fra Ciudadanos og/eller PSOE, hvis han vil regere.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at Spanien får en regering, men det afhænger ikke kun af mig,« sagde han.

Men ligesom efter valget i december ser den parlamentariske situation ud til at være gået i hårdknude, så endnu et nyvalg truer i horisonten. Rajoy opfordrer PSOE og Ciudadanos til at gå med i en bred samlingsregering. Ciudadanos’ leder, Albert Rivera, opfordrer derimod Rajoy til at danne en mindretalsregering. Rivera lover, at hans parti vil undlade at gå imod regeringen ved tillidsafstemningen, og han opfordrer de øvrige partier til at gøre det samme.

Enhver anden

Rajoy insisterer på, at han som leder for det største parti – der tilmed gik en smule frem i forhold til decembervalget – har en moralsk ret til at regere. Men såvel PSOE’s leder, Pedro Sanchez, som Podemos’ Pablo Iglesias, nægter at støtte en ny regering ledet af den 61-årige Rajoy.

Derfor havde den konstituerede regeringsleder og regeringslederkandidat intet nyt at meddele efter sit møde med kongen og sagde ikke, hvad han vil kunne tilbyde sine eventuelle regeringspartnere eller støttepartier.

Men den parlamentariske matematik tilsiger kompromiser, som de største partier foreløbig ikke har været beredt på at indgå. PSOE’s minimumsbetingelse for at gå med i en koalitionsregering er, at den skal ledes af en anden end Rajoy. Han bliver beskyldt for at løbe fra det politiske ansvar for den lange række af korruptionsskandaler, som har ramt PP, siden han i 2004 blev partiets leder. Rajoy ignorerer anklagerne og forsøgte sågar, dog uden held, at få den fungerende indenrigsminister, Jorge Fernández Díaz, valgt til underhusets formand trods en betændt sag, der dominerede valgkampen.

Nyhedssitet Público offentliggjorde en to år gammel aflytning, hvor Díaz og chefen for politiets afdeling for økonomisk kriminalitet i Catalonien taler om at underminere de catalanske separatistpartier med korruptionsanklager.

Samtidig med det politiske dødvande i Madrid fortsætter det catalanske selvstyre i Barcelona bestræbelserne på at få afholdt en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien.

Rajoy understreger »forsvaret for den nationale suverænitet og enhed« som centralt for sin hypotetiske regering, mens Podemos lægger pres på PSOE for at inkludere de regionale separatistpartier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Spanierne valgte at stemme på deres kendte fjender, frem for deres ukendte venner.
Valgalliancen mellem Podemos og IU (svarer til vores EL) blev for "farligt" for mange, der ellers ønskede forandring, så de stemte på det kendte PP, selvom det er uønsket.

Nu er de ikke længere end efter valget i december sidste år, og mon ikke de får en tredje omgang.