Læsetid: 6 min.

Cuba er åben for business, men stadig uden varer på hylderne

Revolutionen lever, Cuba er perfekt. Sådan lyder fortællingen stadig i Cuba, men virkeligheden er en anden. Almindelige cubanere kæmper med at få pengene og madvarerne til at slå til. Men når amerikanske turister kommer til østaten, bliver det bedre ...
Cuba påstår at være åben for business, men ... for at komme på trådløst internet skal man stå bestemte (formodentlig regerings- overvågede) steder og have login og kodeord, som kun kan købes på de gode hoteller eller på det sorte marked.

Magnus Wenneman

23. juli 2016

I Cuba er der ingen problemer. Der er ingen politisk opposition. Det går kun en vej: fremad. Sådan beskriver de fleste cubanere situationen i landet.

Enten på grund af frygt for repressalier, uvidenhed, eller måske for nemhedens skyld.

Nogle få maler et andet billede. Et alternativ til den glansmosaik, der, sammensat af malerier, plakater og skilte med Ché Guevara, Fidel Castro og Camilo Cienfuegos’ ansigter, pryder Cuba.

»De titanske krigere«, står der ved siden af billedet af Fidel Castro og Ché Guevara, der troner over motorvejen, når man kører fra lufthavnen til Havanas centrum.

Bygningerne med de mange farver er smukke, de gamle amerikanske dollargrin er romantiske, og cubanerne smiler venligt bag cigarerne, det nationale ikon, der stadig tændes og nydes på de gamle hoteller og de nye restauranter.

Cuba er måske rygernes sidste bastion; landet er som en tidskapsel, bortset fra at der nu findes internet.

På alle byers pladser er der wifi, og fremviser man identifikation, kan både turister og cubanere købe adgang til nettet på de statsejede kontorer til en høj pris med cubanske øjne.

Læs også: Krise i Venezuela giver økonomisk uvejr over Cuba

Det minder om et cubansk supermarked; der er åbent, men man har ikke rigtig lyst til at handle. I supermarkederne skyldes det de tomme hylder. Her er der sjældent vand, men til gengæld sodavand, øl, og Havana Club-rom i stride strømme. Og de mest basale hygiejnevarer. Der er ingen plasticposer at bære varer hjem i, og især udvalget af frugt og grønt er begrænset.

»Der er ingen, der vil arbejde i marken, det er hårdt arbejde til samme løn, som et mageligt arbejde på et kontor giver. Og der er ingen varer at sælge til udlandet, så der er ikke råd til at importere,« siger Fabian til Information.

Det er en ond cirkel forklarer han fra sin balkon i den gamle bydel i Havanas centrum. Han serverer morgenmad for gæsterne fra naboens internat, og tjener på den måde penge på turisterne. Et godt liv for en cubaner siger han, mens han serverer mango, ananas og guava med æg og luftigt brød til; turistmorgenmaden – hver morgen.

Kun de varer, regeringen holder prisen kunstigt nede på, er tilgængelig, foruden det, der kan høstes på marken eller fanges i havet.

’Vores bedste ven’

Turistindustrien er en af de bedste måder at tjene penge i Cuba. Det ser man tydeligt i Havana og i de mest besøgte turistbyer: Viñales, Trinidad og Varadero.

Et hullet vejnet forbinder turistdestinationerne og fungerer samtidig som reklamesøjle for revolutionen og Castros regime.

Tydeligst er propagandaen på vejen til Viñales i det vestlige Cuba, hvor solbrændte turister manøvrerer rundt i tobaksmarkerne på hårdt prøvede hesterygge.

»Vores bedste ven«, står der mellem Fidel Castro og Hugo Chavez, der smiler til hinanden på en monstrøs plakat ved vejsiden. Et venskab, der lige nu giver bagslag: Cuba har længe været afhængig af import af olie fra Venezuela. Derfor rammer den aktuelle krise i Venezuela Cuba hårdt på grund af manglende olieleverancer.

Manglen på olie i Cuba har betydet, at offentligt ansatte har fået nedsat arbejdstiden, der er daglige strømafbrydelser, og turisterne mærker den cubanske hede i højere grad end normalt, da der er slukket for mange klimanlæg på offentlige institutioner som f.eks. museer.

Der er også vandmangel på visse tider af døgnet. Utilfredsheden ulmer i Havanas gader, og nogle røster gisner om, at det kan være dråben, der får bægeret til at flyde over for befolkningen.

Strømafbrydelserne er også nået til Viñales, og også her mærker man i nogen grad en utilfredshed med regeringen.

Udover at være et turistcentrum, er byen også storproducent af tobak og kaffe efter den cubanske model: 90 procent køber staten, og efter tobakken er rullet og kaffen ristet på statsejede fabrikker, sælges de færdige produkter i statsejede butikker. De resterende 10 procent kan kaffebønder og tobaksproducenter sælge til turister, der gerne betaler 10 gange den pris, staten betaler.

»Regeringen betaler en virkelig lav pris,« siger Carlos til Information.

Han brokker sig over, at regeringen ikke betaler mere, men spørger man ind til det politiske system og Castro-familien, har Carlos ingen klager.

»Nej, der ingen problemer i Cuba,« affejer han hurtigt.

Alligevel har han svært ved at forstå, hvorfor der er så megen fattigdom i Cuba, når nu regeringen tjener så mange penge på skatter, afgifter og videresalg af produkter.

Carlos tjener penge på at vise turister rundt på familiens kaffeplantage. Andre tjener penge på at huse turister som for eksempel Sergio. Han tager 25 dollar (150 kr.) pr. nat for et værelse.

Sergio føler sig heldig, men han er bekymret på sit lands vegne.

»Jeg blev født med revolutionen, jeg er 56. Siden jeg blev født, har de erkendt, at der er problemer, men jeg har aldrig set en løsning,« siger han til Information.

Hver dag kan han se det perfekte Cuba – i sit fjernsyn.

»Det er et anderledes Cuba jeg lever i,« siger han.

Han forklarer, at de første 15 dage af hver måned er nemme.

»Der er billige varer – ris, mælk, bønner og agurker til alle hver den første,« siger han.

Men når varerne slipper op efter cirka to uger, er det svært. Ikke mindst fordi Sergio skal betale 80 dollar til regeringen for at leje værelser ud i slutningen af hver måned, gæster eller ej.

Plus 10 procent af indtjeningen på udlejningen.

»Jeg kan tjene penge på mit hus. Til gengæld kan jeg ikke tjene penge på andet, der er ingen job. Hver dag står jeg op, ser fjernsyn, sørger for de gæster, vi måske har – det er da ikke noget liv,« siger han.

Luksus som værn mod CIA

Men det går trods alt fremad, siger Sergio.

»Jeg har det bedre, end min far havde det, min søn har det bedre, end jeg havde, og forhåbentlig får mit barnebarn det endnu bedre.«

Alt bliver bedre, når amerikanerne kommer. Det er Sergio helt sikker på.

»Lige om lidt er der en lov der siger at de må flyve hertil – mange millioner turister. Så kommer der job og varer, og så får Cuba det bedre,« siger Sergio.

Han roser Raul Castro for at have fået handelsembargoen fjernet, og påpager, at alle cubanere lider sammen.

»Det ens for alle, lige meget hvor mange penge du har,« siger han.

Der er dog nogle få for hvem det ikke gælder. Sergio fortæller, at nogle få cubanere kører rundt i biler til 260.000 dollar. Det forstår han ikke, for en læge tjener mellem 60 og 110 dollar om måneden, private forretningsdrivende skal betale høje skatter, og fabriksarbejdere tjener meget lidt.

»Det er regeringsfolk,« siger han, uden at ville komme nærmere ind på, hvordan de har fået råd til at købe så dyre biler.

I Havana giver Claudio, der driver en lille café, ham ret.

»Det er dem, der kender alle de rigtige mennesker; for dem er alle døre åbne,« siger han over en kop stærk cubansk kaffe, da en dyr bilmodel kører forbi.

Regeringsfolk lader til at leve et andet liv end den almindelige cubaner. Det bliver tydeligt på vej ud af Havana. Hvad der ligner en park, viser sig at være et af Castro-familiens huse. Det store parkområde, der omgiver det store hus, er beskyttelse, forklarer Jenny, der er guide på en bus fra Havana til Viñales.

De bliver nødt til at bo i et kæmpe hus, i en kæmpe park, bag en kæmpe mur.

»Det er for at beskytte dem mod for eksempel CIA,« siger Jenny og smiler.

Der er mange forklaringer på Cubas problemer, og regeringen giver mange løfter om, at problemerne vil blive løst. Men Sergio er begyndt at mene, at det er tomme løfter.

»Vi får at vide i fjernsynet hver dag, at hvis vi arbejder hårdt, så bliver vi belønnet. Det har jeg fået at vide i 56 år nu!«

Historien, der fortælles på revolutionsmuseet i Havana om CIA og USA’s årelange ’terroristiske’ aktioner mod Cuba taget i betragtning, er det paradoksalt, at Sergio tror, det bliver amerikanerne, der kommer og redder Cuba. Fjenden er nu velkommen.

»De kommer jo og skal kigge, se og opleve Cuba,« siger han.

Alle kilder optræder under pseudonymer. Redaktionen kender deres rigtige identitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er det kapitalistiske præstationssamfund, der styrer, også i de såkaldt socialistiske lande, hvor man har ladet sig lokke til at tro, man skal leve op til de profitdrevne ambitioner: endnu bedre sundhedsvæsen, opbakning til det politiske system m.m. Problemet er, at det politiske system ikke indfrier folks behov, fordi det fokuserer alt for meget på samfundets top og beslutninger der, og alt for lidt på den almindelige befolknings dagligliv og behov for at opnå en relativt behagelig tilværelse.
Ingen styreformer i dag er reelt demokratiske, bl.a. fordi man ikke ønsker det, som er demokratiets kerne: et fokus på det helt almindelige liv, hvordan det kan leves på rimelige vilkår uden lederes indblanding for at indfri egne ambitioner på bekostning af befolkningen.

Odin Rasmussen

Jeg var i Cuba - tror det var i 2003 på en lejr arrangeret af Dansk-cubansk forening. Man kan jo sige meget om det hele. Men det gjorde stort indtryk at høre om cubanske samfundsforhold og bl.a. møde veteraner fra revolutionen, der vel svare til vores frihedskæmpere fra besættelsen. Det overraskede mig egentligt også dengang at høre om diverse terrorangreb rettet mod den cubanske stat og dens indbyggere. Jeg mindes at der var arbejde: enten skulle man hjælpe med at sætte en skole i stand eller også kunne man hjælpe til på en plantage af en slags. Jeg tror ikke at vi frivillige var særligt til nytte. Men jeg forstod at der var fri undervisning og lægehjælp til alle. Jeg mener at den vigtigste diskussion for mig handlede om demokrati. Så skal man jo nok lige huske at det næppe er Sverige som man skal sammenligne Cuba med , men mere andre caribiske og mellemamerikanske lande.

Flemming Berger, Bill Atkins og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Når økonomi skal sammenlignes lande imellem kommer man ikke uden om at sammenligne gini-koefficinter lande imellem - det vil sige fordelingen af BNP mellem borgerne i et land, og der ligger Cuba i top med bolig, mad, uddannelse, arbejde, lægehjælp, medicin til alle borgere. Helt enestående i den verdendel.

Nu er Steffen Gliese åbenbart på autopilot når han kritiserer Cuba for forkert fokus. Cuba har nok et af verdens laveste fodaftryk på klimaet og samtidig en verdens laveste gini-koefficienter - laveste ulighed.

Hvad er det i Cubas økonomi der burde laves om Steffen Gliese?

Torben Skov, Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

De gamle revolutionære skamridder igen og igen Cubas gode sundhedssektor selvom den efter vestlig standart er ganske middelmådig . En cubaner kan ikke regne med at leve lige så længe som en amerikaner eller hovedparten af de øvrige borgere i den vestlige verden. Helt ringe er den dog ikke, set over hele verden, men her slutter så også det gode der er at sige om Cubas økonomi.

Infrastrukturen er elendig. Korruptionen er høj. Vareforsyningen ustabil og mangelfuld. Boligforholdene er så kummerlige at en cubaner ville kikke misundelig på de forhold vi tilbyder asylsøgere her i landet. Gennemsnitinkomsten er ca 250 kr pr månede!....osv osv

Gini-koefficientern er tilsynladende ikke til at tjekke, men den påståes at være lav. Det er Nord Koreas nok også. Diktaturet har de derudover også til fældes.

Jens Winther, Søren Rehhoff og Michael Andersen anbefalede denne kommentar

Rettelse: Jeg ser nu at Cubas gini-koefficientern stå til at være 44. laveste i verden - altså middelmådigt efter vestlig standart.

Martin Lund, almindelig ideologisk tilsvining. Du sprøjter påstande ud uden kilde. Jeg kan eksempelvis dokumentere at børnedødeligheden er 6,9 i USA og 6,2 i Cuba. Globalis.dk. Jeg husker Michael Moore i dokumentaren Sicko havde en gruppe amerikanske patienter med til Cuba og de var ved at gå bag over over de gratistilbud der var til almindelige mennesker, og de lave priser der var på medicin m.v. hvilket i øvrigt var argument i forbindelse med den sølle ordning for fattige Obamacare. Cuba har 40.000 læger og sundhedsarbejdere lejet ud til Syd- og mellemamerikanske lande. Da man opstillede en gratisklinik for tandbehandling i Virginia stod folk i kø frem til næste morgen.

En af pointerne ved at fremhæve Cuba og cubas udmærkede omfordelingspolitik er i øvrigt, at lav vækst og retfærdig omfordeling er det nye politiske mantra fra den alternative fløj.

Rettelse: Jeg ser nu at Cubas gini-koefficientern stå til at være 44. laveste i verden - altså middelmådigt efter vestlig standart.

Martin Lund, har du da nogle vestlige lande at sammenligne med, der er udsat for en handelseembargo fra USA og lydstater?

Michael Pedersen det der betyder noget - hvis ikke vi skal en hel nationalbeskrivelse igennem for hvert land - er hvordan den dårligst stillede 1/5 af befolkningen lever i forhold til den bedst stillede femtedel og hvordan deres fremtidsudsigter er ...og der er jeg ikke i tvivl om hvor jeg personligt ville vælge at være borger.

Michael Pedersen, at sammenligne levestandarden i landene omkrig Cuba med Cuba, for at slutte noget om Cuba, er nok den største bias. jeg er blevet udsat for, Michael Pedersen :-)) ...men ok, du har da fundet nogle tal og så'en.

Michael Pedersen, jeg vil konstatere at du hverken kender til gini-begrebet, cubanske realiteter, eller levestandard generelt i Mellem- og Sydamerika. Det er for stor en hurdle at overvinde for mig - så mig skal du ikke regne med i en fortsat debat. Jeg føler mig tilfredsstillet af debatten ind til nu. Jeg kan give dig et hint: Udpeg et land omkring den Mexicanske Golf, alle incl. der har gratis undervisning til og med universitetsniveau og gratis hospitalshjælp og medicin til deres befolkning 100%

Og så kan jeg oplyse dig, at jeg, til min oversigt over debat-vildlednings-tric, tilføje et nyt punkt: Forkludring af debatten gennem bevidste fejlslutninger om komplicerede grundbegreber, parret med almindelig uvidenhed.

Michael Pedersen er det spørgsmålet herunder der er den kedelige debatstil:

Udpeg et land omkring den Mexicanske Golf, alle incl. der har gratis undervisning til og med universitetsniveau og gratis hospitalshjælp og medicin til deres befolkning 100%?

Problemet med den privatkapitalistiske opgørelse af gini er, at offentlig virksomhed stort set ikke tæller i BNP ...og når jeg taler om gini så er det mellem systemmæssigt sammenlignelige lande. Det er muligvis derfor at World Bank ikke opgør Cubas gini - Michael Pedersen man er nød til at finde kilder der er troværdige. Og du kan jo ikke gætter Cubas niveau udfra omkringliggende bananstaters økonomiske niveau. Det er jo diskvalificerende, Michael Pedersen.

Michael Pedersen, jeg introducerer gini som begreb.

Dels slynger Martin Lund en række tal ud uden kilde, som er forkerte, og ikke dækkende for det vi taler om, og i den forbindelse fremhæver jeg gini-metoden som en anvendelig metode. Men det er for socialistiske økonomier er et problem med offentlig produktion. I Danmark indregnes vores sundhedsvæsen med den udgift det repræsentere, hvor det amerikanske privatiserede profitorienterede sundhedsvæsen er 3 gange dyrere og derfor tæller forholdsmæssigt 3 gange så meget i BNP. Så introducerede jeg en femtedels betragtning for den kan næsten konstateres med det blotte øje - hvis man har været i regionen.

At du så går ind og sammenligner Cuba med en række lande hvoraf flere er banastater (styret af amerikansk erhvervsliv) med hang til korruption, narkoøkonomi, stor fattigdom og privatkapitalistisk diktatur. Det ødelægger billedet noget.

I øvrigt er der et land som rent socialt er sammenligneligt med Cuba og det er Puerto Rico.

https://en.wikipedia.org/wiki/Healthcare_in_Cuba
https://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_Cuba

Fejl: at du så går ind og sammenligner Cuba ...du "sammenligner" ikke - du 'placerer' Cuba, i en gruppe med en række lande hvoraf flere er banastater (styret af amerikansk erhvervsliv) med hang til korruption, narkoøkonomi, stor fattigdom og privatkapitalistisk diktatur.

@Bill Atkins

Du udstiller dig selv i dit håbløse forsvar for den fejlslagne stat Cuba. Andre gange er det Venezuela som du lovpriser som det rene himmerige. Jeg bliver næsten nysgerrig efter at vide hvad du får ud af det.

Ifølge Wiki, så bliver en Cubaner i gennemsnit 79,1 år gammel. Det er ganske flot, f.eks bliver en russer blot 70,5, men stadig mindre end end hovedparten af den vestlige verden incl. USA
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_life_expectancy

Gennnemsnitlønnen i Cuba er 250 kr pr/mdr, ca mindstelønnen i Danmark for 2 timers arbejde! I det tilfælde er Gini tal fuldstændig irrelevante, det er allesammen fattige, undtagen de få, der sidder øverst på kagen og kan lave mest korruption.

Den største laknusprøve på et velfungerende samfund er om det er attraktivt at bo i landet. I Cuba er der udrejseforbud og cubanerne har i årtier sat livet på spil på den farefulde på tømmerflåder til Miami

I det her tilfælde er interessen, for Cuba og den cubanske samfundsmodel, drevet af den klima- og miljøpolitiske konstatering, at en social retfærdig fordeling af det fælles nationalprodukt, bnp, og en stor egenproduktion af basisforbrugsgoder, kan bevirke, at et folk selv med et lavt bnp, set i international samenhæng, kan skabe et samfund, der socialt er fuldt på højde med de rigeste kapitalistiske lande, hvis hele befolkningen regnes med i vurderingen. Det er yderst overraskende set i forhold til den globale verdensorden der hyldes i dag.

Det kan ikke være uden politisk interesser i disse tider med stor interesse for klima- og miljøpolitik, og samfundsmodellen bør skabe nysgerrighed hos enhver der vil jorden og klimaet det godt.

At I to, Michael Pedersen og Martin Lund, klokker rundt tal og begreber er kun morsomt. Bliv ved med det.

Lars Frandsen

Meget underlig nedladende afsluttende bemærkning om at "klokke rundt i tal", BA. MP og ML gør et virkeligt ihærdigt forsøg over flere runder på at følge op med fakta på dine skiftende udmeldinger.
Det virker uvægerligt som et uelegant forsøg på at kortslutte debatten når nu fakta ikke vil makke ret set fra din stol.

Frank Hansen

Nu er lighed fx udregnet ved hjælp af ginikoefficienten ikke et mål i sig selv. Det må være overordentlig kedeligt at leve i et land, hvor alle lige. Det fjerner incitamentet til at gøre en ekstra indsats, hvis man ikke på denne måde kan få det bedre end de fleste. Der er ikke noget som at køre i Lamborghini, når naboen må nøjes med en Mercedes. Jeg ved at der er nogle få idealister, som ikke reagerer på denne måde, men det er næppe mere end en procent af befolkningen. Det afgørende må være, at det store flertal af befolkningen har det tåleligt, og her spiller BNP den afgørende rolle. Der vil altid være nogen som spænder ben for sig selv uanset indretningen af samfundet, fx ved at være patologiske gamblere, som spiller enhver indtjening op.

Det er pudsigt, at lige præcis når det kommer til fordelingen af aktiver, så bliver de, som normalt er fokuseret på forbrug og ressourcer, til fundamentalister. Forbruget er langt mere ligeligt fordelt end formuen, som jo blot er et derivat af fremtidens velstand. En havnearbejder spiser formentlig lige så meget oksekød som en milliardær.

Når jeg skal vurdere graden af succes for det kubanske samfund, så hæfter jeg mig ved at Kuba Idag formentlig er verdens største bordel. Der er ligefrem rejsebureauer, som specialiserer sig i at sende midaldrende mænd og kvinder til Kuba med det formål at finde en langt yngre kæreste for en uge eller to, eller for den sags skyld en ny hver aften, hvis præferencerne er således.

Viggo Okholm

Bill Atkins er åbenbart stærk Cuba tilhænger. Jeg er nu ret sikker på at meningerne er meget delte blandt cubanere. Jeg har aldrig været der,trods adskillige invitationer. Men har så familiemæssig tilknytning med en svigerdatter i en lang periode og stadig tæt på. Men som jeg forstår det er korruptionen stadig en plage og det samme er plattenslageri. Desuden er de hemmelige sladre mennesker stadig aktive. Jeg forstod også på en kvinde derfra at det ser ud til at lysne en smule, men der er rigtig lang vej. Måske fokuseringen på den rette "lære" er så indgroet, at vi skal have en generation mere før de kommer til fornuft.Der er jo nok ingen tvivl om at cubanernes dans med russerne og USA boykotten har skadet uendelig meget, men reelt er ansvaret magthavernes i Cuba. men dejlige mennesker er de.

Viggo Okholm, jeg prøver at anskueliggøre den cubanske virkelighed, bag den propaganda der er en følge af at være bad standing i Vesten, idet jeg mener, at det er enhver nations ret at indrette det økonomiske system de indre magtforhold fører til. Jeg mener også at andre nationer har ret til ikke at handle med nationer, der har et styre man ikke sympatisere med, men som supermagt at påtvinge en omfattende international embargo, fordi ens egene gangstere i sin tid mistede deres bordeller og spillebuler i Havana, det er for primitivt.

Hertil kommer så at netop det cubanske økonomiske eksperiment peger på en økonomisk model som kan være interessant i denne tid med vigende arbejdsmængde, og klimatisk-miljømæssig overbelastning - nemlig et system med meget lidt materiel vækst, høj uddannelsesmæssig standard, stor selvforsyning, god socialstandard også for de laveste i samfundet.

Det er vel det nærmest man kommer en "grøn samfundsmodel".

Viggo Okholm

Bill Atkins: Jeg tillader mig at stole på disse kilder fra Cuba og jeg kan fortælle at familien er delt i begge lejre. De elsker deres land og livsglæden og spontaniteten kan vi lære meget af, om end den i perioder kan vær svær at forstå helt. Men uanset dit forsvar så er elendigheden altså fremherskende i forhold til os. Uanset USA og dets urimelige boykot har Cuba haft mulighed for at ændre systemet. Men det gør man jo ikke fordi eliten/partiet ikke stoler på mennesket.

Michael Pedersen
Freedom House !!

Freedom House is a U.S.-based nonpartisan U.S. Government funded non-governmental organisation (NGO) that conducts research and advocacy on democracy, political freedom, and human rights. (wiki)

En amerikansk statsoprette finansieret ikke-regeringsafhænig organisation. Michael Pedersen dog, du havde stået lidt stærkere hvis du havde henvist til CIA-factbook ;-/

I øvrigt er jeg sikker på at de 2 mio fattigste i Cuba føler sig mere fri med bolig, fast arbejde, gratis uddannelse og hospitalshjælp end de 47 mio arbejdsløse amerikaner på spisebilletter og uden sygeforsikring i USA.

Til din oplysning Viggo Okholm kan jeg fortælle at jeg har opholdt mig i Cuba og arbejdet i byggeribranchen i næsten 2 mdr i 70'erne. Jeg mødte en fri og glad befolkning uden materiel fokus, som var optaget af at læse Granma, diskutere politik, de statsprojekter der var igangsat i deres region, og næste års produktionsmål med hensyn til udbygning af den interne udvikling af landet. Og så i øvrigt at leve livet for fuld tryk ,med dans, musik og god øl og naturligvis Havana Club som rigtig nok kun kunne købes for dollars - men den "ufrihed" var ikke trykkende for den gode stemning

Michael Kongstad Nielsen

Frank Hansen
25. juli, 2016 - 10:20
Det er ikke kedeligt at være økonomisk lige. Det er trygt, menneskeligt, værdigt og fair. Det står allerede i menneskerets-erklæringerne, at "alle mennesker er født lige og frie ... osv", og efter reformationen anså protestanterne endda menigheden for lige med gejstligheden. Men økonomisk lighed gør selvfølgelig ikke mennesker ens. Og det gør det spændende at være menneske. Mennesker besidder et vidt spænd af kvaliteter, evner og kreativitet, der gør livet sprudlende, men ulighed mellem menneskers materielle formåen nedtrykker livet.

Micheal Pedersen du har et meget lemfældigt forhold til kilder. Hvorfor svare du ikke på min sammenligning 18:41 sidste afsnit?
Det er sgu da en ret overskuelig sammenligning som du bør kunn forholde dig til.

Michael Pedersen du siger:

USA er ikke interessant i denne tråd. Der er rigeligt at kritisere USA for

Nu kritiserer jeg ikke USA jeg sammenligner Cuba med den nation der har udfordret Cuba ved at lægge en international embargo om Cuba for at fattiggøre cubanerne - verdens 9. rigeste nation hvis økonomi er 5x større end Cubas målt i bnp pr. capita og dette system er alligevel ikke i stand til at sikre menneskelige forhold for sine egne fattige borgere.

...og videre kvidre du:

Jeg tror, at du er enig med mig i, at det aldrig må være økonomiske hensyn, der tager forrang for basale menneskerettigheder?<(i>

Hvad er det for menneskerettigheder du sætter højere end bolig, mad, arbejde, uddannelse og læghjælp, alt sammen ydelser der tilfalder enhver cubaner - rig eller fattig.

Viggo Okholm

Bill Atkins: Din erfaring er så langt tilbage og lyder rigtigt, men dengang havde de/vi socialister lidt mere good will. Det jeg refererer til er fra 2007 og til nu. Min ekssvigerdatter er stadig tæt på og det meste af min familie har lige været der og lige nu er hendes mor endelig på besøg her, hvilket trods alt viser en vis fremgang.

Viggo Okholm, du skriver længere oppe: . Jeg har aldrig været der,trods adskillige invitationer.
Du må ikke snyde dig selv for en tur til dette rolige afslappede paradis... her nu inden verden går helt af lave. Man ved nu mere når man selv har været der og fornemmet stemning og set højt og lavt osv.

Viggo Okholm

Bill Atkins: Mit og min kones manglende besøg er kun et spørgsmål om kr og lidt helbred.
Vi har så her i livet måske valgt forkert, så økonomien sætter en stopper for bestemte ønsker.
Men dette indlæg er så lidt sidespring.

Tak til Information og Peter Lykke Lind for at bringe en lang historie om Cuba og cubaneres liv - det gør næsten ingen andre danske medier!
Men jeg bliver nødt til at rette to bommerter i din artikel:
Du skriver, at 'Sergio roser Raul Castro for at have fået USAs handelsembargo fjernet.' - Det forstår jeg godt, hvis det var sandt. Men det har intet på sig - USAs handelsembargo holder fortsat cubanernes økonomi i et jerngreb. 1½ år efter Cubama-aftalen 17.12.2014 er der kun gennemført andre, mindre lempelser som ambassader og mere rejse-adgang. Men Kongres-flertallet blokerer for at hæve USAs handelsembargo!
Den anden fejl er, at du citerer Sergio for - at det er nemt de første 15 dage af hver måned, indtil de billige varer slipper op (i forretningerne). Men det handler om, at hver cubaner kan købe knap 100 billige basisvarer ved hjælp af "la libretta", sin mad(rationerings)bog. Men mængde-rationerne dækker kun forbruget i ca. to uger!
Min cubanske hustrus familie og vores venner fortæller i telefon og mails, at der selvfølgelig er begrænsede varer - men ikke kun tomme hylder i de butikker, hvor de køber. Jeg har endnu ikke set kun gabende tomme hylder i de over 100 butikker og supermarkeder, jeg har købt ind i. Men nok pletvist tomme hylder. Ligesom jeg har set det i Peru, Bolivia og Nicaragua.
Min bekymring for venner og familie i Cuba går meget mere på det, som Peter Lykke skriver om ... hvad den aktuelle økonomiske krise, næsten sammenbrud i Venezuela kan komme til at betyde for det cubanske samfund...?
Og ellers synes jeg, at Raul Castro-ledelsens og partiets hundredevis af reformer er nok så spændende og nødvendige. Men måske ikke tilstrækkelige, så længe demokrati, bevægelser og folkemagten ikke får friere spil...?
Saludos y vive Cuba! - Ole Bach
Jeg har nydt at rejse seks gange på egen hånd rundt i Cuba 2010 -13 og snakke med cubanere i store byer og landsbyer.

Hans Larsen, Michael Kongstad Nielsen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jan Christensen

Lige hjemkommet fra Cuba er jeg nødt til at sige, at artiklen er skæmmet af en meget overfladisk gang bartalk, herunder nogle faktuelle fejl. Det kræver ikke id at købe internet. Frugt og grønt er let tilgængeligt dog ikke i de særlige butikker, hvor man kun handler i turistvalutaen cuc. Dernæst: hvordan kan man viderebringe brok over varemangel uden at omtale handelsboykotten? Der er mange ting at kritisere i Cuba - begrænsninger i ytringsfrihed mm, men artiklen bærer desværre præg af at være en hurtig omgang. Kan det ikke blive lidt bedre i information?

Ole Bach, Hans Larsen, Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar