Baggrund
Læsetid: 4 min.

Dansk-tyrkisk fordømmelse

Det mislykkede kup i Tyrkiet er blevet fordømt fra de fleste sider. Også blandt tyrkere, der bor i Danmark, og som normalt har vidt forskellige holdninger til den tyrkiske præsident Erdogan
Udland
19. juli 2016

Recep Tayyip Ergodan er en præsident, der splitter. I Tyrkiet førte det til et kupforsøg natten til lørdag. I Danmark har det intensiveret debatten i den tyrkiske diaspora, dog med den samlende faktor, at debattørerne er fælles om at fordømme kupforsøget.

»Erdogan er ellers blevet et trosspørgsmål: For eller imod – hvilket er en naturlig konsekvens af debatten i Tyrkiet,« siger Fatih Alev, dansk imam og Tyrkiet-kender.

Han figurerer egentlig her på siden for at repræsentere det pro-erdoganske synspunkt, men det ville være at overforsimple tingene, siger han:

»Jeg er ikke ubetinget pro. Men i den her sammenhæng mener jeg, at det er vigtigt, man holder sammen mod, hvem end bagmændene er.«

Læs også: Dybfrossen dialog mellem Tyrkiet og Vesten

Man skal have in mente, mener Alev, at det på ingen måde har været nemt for Erdogan at føre politik i et kludetæppe af et politisk system i Tyrkiet. Det har udmøntet sig i hans parti, AKP’s, nærdødsoplevelse i forbindelse med ophævelsen af tørklædeforbuddet på universiteterne og nu her i kupforsøget.

»Det er for nemt at kritisere ham for at være en diktator, der bare vil beholde magten. I det mudrede farvand, der er tyrkisk politik, og den uigennemsigtige magtstruktur, som er det politiske system, er Erdogan alligevel lykkedes med at fjerne en masse barrierer for nødvendige politiske tiltag,« siger Alev. »Jeg kan godt forstå, at det er kritisabelt i en dansk kontekst, men i den situation, han befinder sig i, er man nødt til at gøre mange af de ting, som Erdogan har gjort. Ellers mister man magten på nul komma fem. Hvis man tror andet, er man naiv; det er en meget komfortabel position at indtage.«

Erdogan skiftede retning

I dén komfortable situation sidder Yildiz Akdogan, socialdemokratisk folketingspolitiker. Hun har gennemgået en rejse med Erdogan, hvor hun oprindeligt synes, han skulle have en chance over for skeptikerne, inden man dømte ham ude som islamist pga. et religiøst digt, som han også blev dømt for. Men i dag vil hun godt betegnes som Erdogan-kritiker.

Vendepunktet kom omkring 2005, hvor Erdogan skiftede retning udenrigspolitisk og metodik indenrigspolitisk. Han orienterede sig for meget mod Mellemøsten, fik tætte bånd til Det Muslimske Broderskab og fik korruptionsanklager på halsen, ligesom han begyndte at blande sig for meget i kvinders påklædning, antal børn, de skulle føde m.m.

Hun ser med bekymring på den meget pro-erdoganske fløj i Danmark, som hun mener er gået for ukritisk til hans regeringstid. Hun støder især på dem i kommentarsporet til de facebookopslag, hun skriver.

»Oftest unge mænd født og opvokset i Danmark – de kender kun landet fra ferierne og følger de imamer, der er udsendt fra Tyrkiet.«

Læs også: Vil Erdogan lære af kupforsøget?

Når hun og andre med en Erdogan-kritisk tilgang alligevel ikke begræder kuppets manglende succes, er det, fordi der tidligere er blevet skrevet meget anti-demokratiske grundlove efter et succesfuldt kup.

»Selv mine venner på den yderste, nærmest kommunistiske venstrefløj sagde klart nej til det, der skete fredag nat,« siger Akdogan. »Selv om der næsten er en tradition for kup i Tyrkiet, ligger det dybt i tyrkerne, at det ikke afstedkommer noget godt.«

Akdogan tror, at de få kemalistiske kræfter i militæret, der formentlig står bag kuppet, har set det som et godt tidspunkt på grund af Erdogans store forfatningsændringer, som falder sammen med et forslag om at nationalisere syriske flygtninge. To store emner, befolkningen er splittet nogenlunde ligeligt om.

»Måske har de troet, at et væbnet kup kunne føre til demokratisk transition. Men den eneste måde, man kan opnå det, er ved, at han ikke får 50 procent ved næste valg,« siger Akdogan.

Konspirationsteorier florerer

Når der er enighed blandt pro- og anti-erdoganfolk om, at kuppet i landet var en fejl, bliver de forskellige syn på præsidenten derimod mere klare, når talen falder på alternative teorier til den gængse fortælling om kupforsøget.

Alev mener, »at alt kan være sandt, i den her vanvittige tid«. Men ideen om, at det skulle være Erdogan selv, der har iscenesat kuppet for at rydde ud i rækkerne og styrke sin egen position, er dog i overkanten.

»Det kan jeg slet ikke forestille mig,« siger Alev.

Akdogan er ikke direkte tilhænger af førstnævnte teori, men heller ikke komplet afvisende:

»Tyrkiet er et land, hvor konspirationsteorier lever i bedste velgående. Jeg har lige læst en artikel om, at anholdelseslisterne var skrevet allerede inden kuppet. Generelt er det en mærkelig måde, det her er foregået på. Det er voldsomt, så hurtigt det er lykkedes dem at fjerne over 2.700 dommere, lukke 20 nyhedssider og fjerne 20 procent af generalerne,« siger Akdogan.

Men hun mener, at vi skal overlade det til historikerne og politologerne at finde ud af, hvad der er op og ned i det.

Læs også: Kupforsøg giver Erdogan en blankocheck 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her