Læsetid: 4 min.

Eksperter: IS er desperat, men fortsat farlig

I takt med at Islamisk Stat taber territorium, undermineres fortællingen om det islamiske kalifat, som er organisationens primære rekrutteringsgrundlag. Men så længe Mellemøsten plages af uduelige regimer, vil terrororganisationer som IS altid finde nye sympatisører, vurderer to eksperter
Tilhængere af Islamisk Stat flager, mens de kører i konvoj på vej mod Irak. Men med tabet af terræn er IS’ brand ikke, hvad det har været. Foto: Polfoto

Tilhængere af Islamisk Stat flager, mens de kører i konvoj på vej mod Irak. Men med tabet af terræn er IS’ brand ikke, hvad det har været. Foto: Polfoto

5. juli 2016

I gårsdagens Information blev terrorangrebene mod bl.a. Istanbul og Bagdad udlagt som de sidste krampetrækninger fra en desperat Islamisk Stat, der inddæmmes fra alle sider. Men i dagens avis vurderer både danske og irakiske kilder, at IS vil fortsætte med at være en trussel mod det internationale samfund mange år endnu.

De to analyser virker umiddelbart modstridende, men de er to sider af samme sag. Det vurderer Afzal Ashraf, der forsker i internationalt diplomati på Royal United Service Institute og er mellemøstekspert for blandt andet al-Jazeera.

Læs også: IS er en fjende, der ikke kan besejres

»Begge analyser er til en vis grad korrekte, men også lidt simplistiske. Folk opfatter stadig terrororganisationer ud fra den konventionelle krigs logikker i tråd med, hvordan Saddam Husseins militær pludselig desintegrerede, og så kunne Vesten påberåbe sig den endegyldige sejr. Sådan er det ikke med terrororganisationer; de går ikke i opløsning, de tilpasser sig,« siger han.

»I tilfældet IS er det lidt som al-Qaeda. I takt med at de taber territorium – og dermed deres påberåbelse af en egentlig stat – vil IS vende tilbage til at organisere sig i små celler, der udfører selvstændige operationer, som er svære at opfange og forhindre. Dermed vil de fortsat være en trussel, men på en anden måde end i dag,« vurder Afzal Ashraf.

Brandværdi

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Det Svenske Forsvarsuniversitet er enig. I takt med at IS taber territorium og indflydelse i Syrien og Irak, forsøger organisationen at udvise styrke på andre slagmarker.

»Den positive nyhed er, at der er sket et fald i mængden af nye vestlige rekrutter, der tilslutter sig IS. Det hænger sammen med, at IS’ tiltrækningskraft bliver mindsket i takt med deres markante tab af territorium, samtidig med at grænsekontrollen ved Tyrkiet er blevet kraftigt øget. Visionen om det islamiske kalifat er under pres.«

»Men samtidig ser du, at IS fortsat er i stand til at opretholde en massiv propagandamaskine, der når bredt ud til en gruppe mennesker, der konsumerer helt andre typer af nyheder end du og jeg. Følgelig er vurderingen i de vestlige efterretningsmiljøer, ikke mindst i CIA, at IS vil forblive en alvorlig terrortrussel i de kommende år. Personligt frygter jeg, det kommer til at blive langt værre. Du kan allerede se, at det bliver værre uge for uge,« siger han med henvisning til de seneste ugers terrorangreb, som IS har taget ansvaret for.

Begge terroreksperter tolker de seneste ugers angreb som et udtryk for desperation. Med terrorangrebene ønsker IS at overbevise potentielle sympatisører – og konkurrenter – om, at de stadig er bannerførere for den islamistiske kamp. Det vurderer Afzal Ashraf.

»Hvis IS taber sit hovedkvarter i Raqqa, kan den ikke længere kalde sig en stat. Det vil sende et kraftfuldt signal, og det gør dem skrøbelige over for andre grupper, som ønsker at påtage sig rollen som islamismens forkæmpere. Igen er det værd at sammenligne med al-Qaeda, som var den altdominerende terrortrussel efter 11. september, men som i dag er en mindre potent trussel, fordi organisationens brand i en vis forstand har lidt et knæk.«

Terrorismens fauna

I den konventionelle krigs logik nærmer den internationale koalition sig et slutspil, der i fremtiden skal kulminere med erobringen af Raqqa, sekundært tilfangetagningen af IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi. Men det vil ikke erodere grundlaget for terrororganisationer som IS, der i sidste ende er en reaktion på korrupte og illegitime regeringer, siger Magnus Ranstorp.

»IS’ succes skyldes i høj grad, at de regerer gennem hisba, det islamiske lovsystem, som voldsomt regulerer og slår ned på ikkeislamisk opførsel. De er dygtige til at udøve social kontrol, om end det er gennem frygt og offentlige henrettelser. De er dygtige til at levere en form for velfærdssystem, som redistribuerer rigdommen og yder en vis form for sikkerhed og normalitet. Det er tjenester, som er eftertragtede i enhver kollapset stat.«

»Så selv efter vi har erobret Raqqa, har vi ingen blivende magt i regionen. Se bare på Afghanistan, hvor både Al-Qaeda, IS og nye grupper genvinder magt og territorium. Problemet er, at du i Mellemøsten og Nordafrika har at gøre med kollapsede stater, hvor regimerne ikke har kontrol eller legitimitet i store landområder. Og desværre tror jeg ikke, det vil lykkes os at genoprette stabiliteten i de her lande i min levetid.«

Afzal Ashraf har også dystre forventninger til fremtiden. Det vigtigste for ham er, at Vesten lærer af sine fejl siden 2001.

»Vi skal ikke tro, at vi kan gennemtvinge regimeskifte i de her lande. For det er netop sådan, du skaber uregulerede rum, som terrorgrupperne kan udfylde og regere i. Det er den samme fejl, vi har gentaget igen og igen siden 2001. Det har kostet os mange penge, og vi er altid endt med det omvendte resultat af det, vi ønskede – nemlig at skabe fred i regionen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

'Fortællingen om 'det islamiske kalifat' kolporteres ikke engang primært i denne verden af IS. Det er islams formål. Verdenserobring er al international social-tænknings mål. Det fylder endda des mere i den islamiske tanke, des mindre der som bekendt ofte er af egentlig teologisk dybde, og kaldes 'politisk islam' : ikke bare en uskyldig leg som nogle underudviklede sorte leger i deres fritid og som kan 'redde bøsser og narkomaner' eller hvad det nu er 'religioner' er og gør.... ?