Læsetid: 4 min.

Erdogan overlever kupforsøg

Den tyrkiske præsident beskylder sine modstandere i den islamiske Güllen-bevægelse for at stå bag militærenheders mytteri – men holder det?
Militærkuppet blev ved forsøget.  Og alt tyder på, at kupmagerne i det tyrkiske flyvevåben, i gendarmeriet og enheder i flåden og i hærens panserstyrker var alt for optimistiske og dertil for dårligt forberedte.

Militærkuppet blev ved forsøget.  Og alt tyder på, at kupmagerne i det tyrkiske flyvevåben, i gendarmeriet og enheder i flåden og i hærens panserstyrker var alt for optimistiske og dertil for dårligt forberedte.

Selcuk Samiloglu

16. juli 2016

Først da Tyrkiets nationale tv, TRT, fredag kort før midnat lokal tid gik i sort for derefter at genudsende dagens vejrudsigt i båndsløjfe, gik det op for seerne, at et militærkup var på bedding.  

Det blev ved forsøget.  Og alt tyder på, at kupmagerne i det tyrkiske flyvevåben, i gendarmeriet og enheder i flåden og i hærens panserstyrker var alt for optimistiske og dertil for dårligt forberedte, formentlig i troen på, at det øvrige militær og den politiske opposition ville støtte et kup.

Desuden bevirkede kupmagernes mangelfulde efterretninger, at præsident Recep Tayyip Erdogan fra sin ferie i badebyen Marmaris ret omgående kunne mobilisere loyale politi- og sikkerhedsstyrker til at imødegå og nedkæmpe kupforsøget, ligesom han via en mobiltelefon opfordrede sine vælgere til at gå til åben modstand.

Læs også: »Det må være sådan at være i krig«

En sigende detalje om kupforsøgets kvalitet er således, at de kamphelikoptere, der bombede præsidentens feriehotel i middelhavsbyen, nåede frem flere timer efter, at præsidenten havde forladt hotellet og var i god behold på et fly til Istanbul. 

Her såvel som i andre byer over hele Tyrkiet var moskéernes imamer allerede i gang med at kalde de rettroende ud i gaderne, blandt andet med oplæsning af teksten til Tyrkiets nationalhymne i minareternes megafoner.  

Lørdag ved middagstid, da der stadig blev meldt om lommer af kupmagere på nogle militærforlægninger, kunne den tyrkiske generalstabschef, Hulusi Akar, der samme morgen var befriet efter nogle timer som kupmagernes gidsel på flybasen Akincilar, meddele, at kupforsøget var slået fejl.

Ikke uventet, og dog...

Selvom kupmagerne efter at have besat TRT's hovedkvarter i Ankara fik udskiftet vejrudsigtbåndsløjfen med en erklæring oplæst af en kvindeligs studievært, der lovede »tilbagevenden til demokrati og retstilstand«, var reaktionerne på kupforsøget entydige.

Parlamentets tre oppositionspartier, CHP (det republikanske folkeparti), MHP (National Bevægelses parti) og det kurdiske HDP (Folkets Demokratiske Parti) var hurtigt ude med støtteerklæringer til demokratiet og regeringen, om end ikke til Erdogan direkte, ligesom den militære generalstab gjorde det klart, at kupforsøget skete »udenom kommandovejen«.

Angiveligt stod to generaler og et antal oberster bag kupforsøget, og i løbet af lørdag var mere end 1.500 officerer, befalingsmænd og menige soldater anholdt.

Det ubesvarede spørgsmål er imidlertid: Hvem var kupmagerne, og hvilke motiver drev dem? Erdogan og hans premierminister, Nibali Yilderim, var hurtigt ude med at stemple Hizmet (betyder at tjene og er navnet på den i USA eksilerede islamistiske imam Fetullah Güllens bevægelse – også kaldet Güllen-bevægelsen), som gerningsmænd til det »landsforræderiske komplot«, som Erdogan kalder kupforsøget. Spørgsmålet er, om det holder vand. 

Læs også: Tyrkisk styre kræver 2745 dommere anholdt efter kupforsøg

Erdogan har de sidste fire-fem år været involveret i en forbitret vendetta mod Hizmet, som han beskylder for at ville etablere en »parallel stat« med det formål at vælte hans lovligt valgte regering.

Den aldrende og svagelige Fetullah Güllen afviste allerede natten til lørdag fra sit eksil i Pennsylvania at have noget som helst at gøre med det igangværende kupforsøg. 

»Som én, der har oplevet tidligere militærkup, er der intet, der ligger mig fjernere,« sagde han i en officiel udtalelse. 

Hizmet var før 2011 allieret med Erdogan og hans parti, AKP (Retfærdigheds- og Udviklings-Partiet), der kom til magten i 2002.

Skønt meget store forskelle ideologisk er både Hizmet og AKP i essensen islamiske bevægelser, og de forenede kræfterne i en serie udrensninger i den sekulære elite, der frem til 2002 regerede Tyrkiet i 80 år med den politiske arv efter landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk, og dominerede militæret, bureaukratiet og medierne.

Med Hizmet-medlemmer indsat i politi- og retsvæsen og med politisk AKP-flertal i Nationalforsamlingen i Ankara gennemførtes retssager mod officerer, bureaukrater, intellektuelle og mediefolk, der blev fængslet, ofte på baggrund af opdigtede anklager.

Men i 2011, da Erdogan havde vundet endnu et parlamentsvalg med omkring halvdelen af de afgivne stemmer, droppede han Hizmet som allieret af frygt for, at bevægelsen var blevet for magtfuld.

Det gjorde han blandt andet ved at ændre adgangskrav og vilkår i det religiøse skolesystem, kaldet imam hatip, der var en vigtig rekrutteringsbase for Güllen-bevægelsen, ligesom det var økonomisk indbringende.

En udrensning af Hizmet-folk i retsvæsenet, politiet og sikkerhedsstyrkerne blev indledt efter en skandale i december 2013, hvor anklagemyndigheden afslørede en gigantisk korruptionsskandale, der kom meget tæt på Erdogans nærmeste politiske allierede – og på hans familie – og som resulterede i fire ministres afgang i utide.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er i Güllen-bevægelsens interesse at gennemføre et kup med hjælp fra det militær, bevægelsen selv har været med til at stække.

Der er snarere tale om utilfredse kemalistiske (efter Mustafa kemal Atatürk) officerer, der er utrygge ved den islamiske drejning, Tyrkiet har undergået i AKP’s ubrudte periode som regeringsparti siden 2002, og som de ser som stridende mod Atatürks politiske arv. Vi ved det ikke, men bliver måske klogere de næste dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

...sammen med andre udrensninger er 2700 dommere er afskediget, og Erdogans korruptionssag bortkommet.

Carsten Wienholtz, Toke Andersen, Kim Houmøller, Roselille Pedersen, Michael Kjær, Flemming Berger, Janus Agerbo, Søren Johannesen, Anne Eriksen, Torben Skov, Alan Strandbygaard og Fraus Dolus anbefalede denne kommentar

Min far fulgte det hele natten via tv og sociale medier og opkald til familie - da jeg spurgte ham om situationen her til morgen, konstaterede han blot, at "kaliffen er nu blevet kalif igen, al opposition vil blive ryddet af vejen i "amir al-muminin's rige" (det var før vi fik nyheden om de over 2.000 fyrede dommere) og kun døden vil kunne stoppe ham".
Han drak derefter min mors traditionelle kaffe og ringede til min onkel og sagde, at han ikke kom på besøg med os foreløbigt.

Mads Berg, Niels Møller-Larsson, Carsten Wienholtz, Toke Andersen, Søren Roepstorff, Roselille Pedersen, Morten Jespersen, Søren Johannesen, Anne Eriksen, Torben Skov, Torben R. Jensen, Torben K L Jensen, Bill Atkins og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Og på mandag vil EU samarbejde med denne mand og takke ham for flygtningeaftalen. Alle overtrædelser af menneskerettigheder og diktatoriske tendenser vil være glemt og tilgivet. Derefter vil statsoverhovederne kaste terninger om flygtningenes liv og hvilke lande, der har brug for hvilke højt-og lavtuddannede flygtninge som billig arbejdskraft og børsen kører ufortrødent videre...

Mads Berg, Niels Møller-Larsson, Søren Roepstorff, Joy Nitav, Roselille Pedersen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Søren Johannesen, Tom Andreæ, Anne Eriksen, Torben Skov, Bill Atkins og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Ja-jeg tænker uvilkårligt på rigsdagsbranden i Berlin :o/

Carsten Wienholtz, odd bjertnes, Toke Andersen, Kim Houmøller, Arne Lund, Anne Eriksen, Flemming Berger, Claus Jørgensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Det er virkelig interessant. Danskerne holder på, at det er Erdogan selv, fordi han vil vinde på det mislykkede kup. Lasse Ellegaard mener, at det er kemalistiske officerer, men giver ingen begrundelse. Den tidligere ambassadør MK Bhadrakumar (bl.a. i Tyrkiet) mener, at en ting kan siges med absolut sikkerhed i starten: dette var ikke et kupforsøg af »kemalister" der forsøgte at rulle politisk islam tilbage og fjern præsident Recep Erdogan fra magten. De to vigtigste oppositionsledere i det kemalistiske parti og det nationalistiske parti har givet udtryk for stærk solidaritet med de demokratiske kræfter.
MK Bhadrakumar beskriver så i Asia Times og Indian Punchline en række indicier på et samarbejde mellem Güllen-bevægelsens og CIA (bl.a. lukning af skoler i i Usbekistan og Kirgisistan, hvor 130 CIA-agenter skulle have spioneret for den amerikanske regering, mens de arbejdede som engelskelærere).
Michael Koplow, the program director at the Israel Institute in Washington mener, at USA ikke stoler på Erdogan (hvem gør det?) Han hævder, at intet land kan erstatte Tyrkiets strategiske rolle for USA. Bl. a Moskvas indsats i Syrien, genoplivning af den tyrkiske gasrørledning fra Rusland via Tyrkiet til Sydeuropa, samt opførelsen af atomkraftværker i Tyrkiet med russiske reaktorer;
Det kan blokerer amerikanske planer om at etablere permanente NATO-tilstedeværelse i Sortehavet (som kræver Tyrkiets samarbejde i form af Montreaux-konventionen af 1936, hvorved Sortehavet ikke permanent kan holde krigsskibe i disse farvande)
Det kan vanskeliggøre de amerikanske operationer i Irak og Syrien, som er stærkt afhængige af Incirlik base i Tyrkiet,
Det virker mod israelske, Saudi, Qatar interesser i Syrien (rørledninger til EU). Hele Tyrkiets udenrigspolitik kan ændre sig.
Men som Lasse Ellegaard måske bliver vi klogere de næste dage.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Frihedselskende mennesker vil gå langt for at sprede/fastholde frihed og lighed i verden, men det er diskvalificerende at brug magt eller løgne for at nå der til.

Magtelskende mennesker vil gå om muligt endnu længere for at fastholde eller udbygger deres magtposition. Er der midler disse mennesker IKKE ville bruge for at nå deres mål? - magt over andre rummer jo ikke umiddelbart moralske begrænsninger ....

"Skurken er udpeget og løsningen er på trapperne, genindførelsen af Dødsstraf i Tyrkiet"
Den Tyrkiske befolkning kan dog stadig nå at stoppe dette, men det lyder også som om mange tyrkere allerede har set mønstret og gennemskuet forestillingerne

Anne Eriksen

Ja, befolkningen kender ham jo!
At amputere landets retsvæsen siger jo også lidt om, hvad man frygter :)

Carsten Wienholtz, Søren Johannesen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Tror I måske det er tilfældigt? at dette (nu mislykkede kup) kom næsten lige efter at Tyrkiets premierminister havde udtalt sin støtte til Assad i Syrien mere eller mindre, eller tror det er tilfældigt at der kom et (nu mislykket) militærkup i Tyrkiet efter, at Erdogan havde sagt, at Tyrkiet nu søgte at få normale forbindelser med Putins Rusland.

Stort set alle politiske partier i det tyrkiske parlament, fra det kurdiske parti over de mere nationalistiske partier bakker op om det parlamentariske princip og op om den folkevalgte præsident. Fordi deres medlemmer, og ledere, udmærket godt ved, og kan huske, hvad der skete sidste gang, i 1980, da militæret tog magten i Tyrkiet: Undertrykkelse og forfølgelse af alt alle, der ikke var helt enige med militæret; kritiske journalister blev fængslet i stort stil, kurdiske partier blev forbudt, kurdisk sprog blev forbudt, kurdiske aviser blev lukket mm.

Der er virkelig guf for konspirationsteoretikere i det forfejlede militære kup.
Gulenister (følgere af Imamen i Pensylvnistan) der forklædt som Kemalister iscenesætter et kup eftersom det formodede Junta
1. refererer til Kemal Atatürk's berømte princip "Peace at Home, Peace in the World" ved at erklære et "Peace at Home" råd som det styrende organ.
2. bruger referencer til kuppet/revolutionen i 1960; at gå udenom det militære hierarki, tage øverst kommandanter som gidsler, love en ny progressiv forfatning i overensstemmelse med demokrati, retsstat og menneskerettigheder, og lignende.
3. tager kontrollen over broerne over Bosporus og dermed inviterer implicit det progressive Gezi-folk til at støtte om et "folkeligt" kup; det var i sidste Militæret - og ikke det ekstremt repressive politi og specielle sikkerheds styrker - der tog gnisten og modet fra Gezi folket ved at spærre for fri passage over broerne da bevægelsen var ved at realisere sit fredelige potentiale.

I Tyrkiet er det om Søndage at militære kup realiseres, og hvorfor var det anderledes denne gang? I følge seriøse forlydender planlagde regeringen at arrestere højtstående Gulenistiske militære elementer lørdag kl. 04:00, og med den viden i hånden førte kupmagerne deres tumultagtige plan B ud i livet natten forinden, og ekstremt chokerende og surreal var det...

Når nu regeringen og Gulenisterne har i euforisk samarbejde udrenset hæren, retsvæsenet og det øvrige establishment for kemalistiske, sekulære og progressive elementer, ja så kan man ikke lade være med at spørge: er der tale om et provokeret "Coup within a Coup" for at bane vejen for et totalitært regime? Og helt ud i det ekstreme: var det et forsøg på at fremprovokere en borgerkrig?

Touhami Bennour

Men de millioner, som gik på gaden, den danske udenrigsminister fordømte kuppet og har erklæret sin støtte ti Erdogan; ja selv oppositionenn har fordømt det slag mod demokratiet. Nogle her forfølger fantasifoster, det bliver på deres regning. Jeg har tillid til Erdogan og folket også

Touhami Bennour

Men de millioner, som gik på gaden, den danske udenrigsminister fordømte kuppet og har erklæret sin støtte ti Erdogan; ja selv oppositionenn har fordømt det slag mod demokratiet. Nogle her forfølger fantasifoster, det bliver på deres regning. Jeg har tillid til Erdogan og folket også

Der er noget, der lugter ved det her "kupforsøg". Hvordan kan det være, at der allerede få timer efter at "kuppet" er gået i gang, da kan Erdogan og hans folk, udpege præcis 2.745 dommere, der skal afskediges? For mig tyder det på, at man har haft en liste liggende parat til der kom en passende lejlighed.
En anden halvparanoid konspirationsteori går på, at Erdogans efterretningsvæsen har observeret de påståede kupmagere, ladet dem få frit løb, for at se hvor langt de ville gå. Da kupmagerne troede sig sikre på deres forehavende, så har de slået til i tillid til, at de var stærke nok til at kunne vinde.
Muligheden er ikke fortænkt, der er fortilfælde. Mao Tse-tung iværksatte engang "de 100 blomsters politik" - åbnede op for større ytringsfrihed, off. debat og kritik og kommunistpartiet. Og da så folk var kommet frem og havde vist. hvem de var, så slog han til, og knuste sine opponenter.
Er der tale om noget tilsvarende her?

Carsten Wienholtz, odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Søren List og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"For mig tyder det på, at man har haft en liste liggende parat til der kom en passende lejlighed."

Enig, og sandsynligt er det også at man selv har skabt lejligheden. Erdogan/Iznogood er nu parat til at blive kalif. Samt at yderligere transformere Tyrkiet om til et islamisk styre under det muslimske broderskabs åg.

Som det hedder i en artikel om sagen – Stor glæde, endnu større angst - på Spiegel Online:

”Nu, da vi borgere har forsvaret Erdogan mod et kup, vil vi så opnå flere rettigheder? Må vi nu tale frit om ham? Får vi frie medier?” spørger den tyrkiske journalist Yusuf Sayman.

De færreste oppositionelle vil i dette øjeblik besvare dette spørgsmål med et ja.”

Nils Bøjden

"er så ikke lige manden og landet vi mangler i EU?"

Det kommer aldrig til at ske. Og det ved Erdogan/Iznogood godt. Derfor kan han ligeså godt løbe linen ud i Tyrkiet og transformere Tyrkiet efter de retningslinjer han ihærdigt har forfulgt de sidste 10 år.

Søren Johannesen

Hvem er mest magtfuld "skurken" eller Ofret!

ALTID OFRET!

Der er så meget menneskelig og politisk kapital som kan høstes ovenpå en begivenhed for ofrene. Offentlighedens sympati er som rede penge og politisk og militær magt.

Så, hvis det er OFRENE som vinder hele vejen rundt og hver eneste gang der sker en "terrorhandling", hvordan kan det så være "terroristerne" insisterer på at fortsætte med en handlemåde som er 100% kontrakonstruktiv for deres sag.

Billederne fra Tyrkiet ligner noget der kunne være et militækup, men når alle kupmagernes vigtigste opgaver under et kup mislykkes og den siddende præsident ender som den store vinder, igen ...hmm

Er der ikke en kup-specialist fra Forsvarsakademiet som kan pille hele denne Forestilling fra hinanden?

Kup huske seddel:
1: arrester Erdogan
2: 100% kontrol over alle medier
....
Begge mislykkedes

Anne Eriksen

Og så den hurtighed, hvormed det hele var overstået?
Der er noget ubegavet over det og selvom man plejer at være snu...
Dog tæller selvovervurderingen og forfængeligheden nok også med! Mon ikke en behjertet sjæl vil grave lidt - og hvis det så er tilfældet, så bliver han rigtigt til grin, igen :)

Jens Lerdorf

Altså hvis jeg har forstået indlægget og jeres mange gode kommentarer, er der nok mest tale om en planlagt militær øvelse, med et kup som tema.
For da lidt halvhjertet iscenesat af et militærkup at være. Mangler der ikke ligesom noget, med de forladte kampvogne og soldaterne der var væk og kamphelikoptere der kommer mange timer for sent. Hvis planen var at vælte Erdogan havde de jo nok synkroniseret kuppet, blevet lidt længere og ikke opgivet så let, nu hvor det ellers var startet så forbavsende godt, men så skypede eller twittede Erdogan til sit folk, gå på gaderne og nu kommer jeg og redder jer, hvilke han så også tappert gjorte i stor triumf og guderne der ved hvorfor, også fandt det passende at benytte lejligheden til, at fyre en hel masse af landets dommere, i demokratiens navn!

Arne Lund, Flemming Berger og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar

Der var ikke tale om et klassisk hierarkisk kup, men en mere kaotisk two-phase ekstremt risiko villigt og desperat foretagende. Første fase var at pacificere og isolere toppen af hæren for derefter igangsætte anden fase: total kontrol af massemedierne og arrestere toppen af regeringen. Første fase lykkedes delvist, kupmagerne isolerede toppen af hæren men chefen for 1. arme i Istanbul nægtede at følge trop og det meget afgørende Specielle Krigsstyrker af hæren ikke kun nøjedes med at adlyde Juntaen men var afgørende i nedkæmpelsen af oprøret.
Anden fase var endnu sværere at implementere: Erdogan var væk fra offentligheden i fem dage, man vidste ikke hvor han var; kupmagerne vidste de var under overvågning og at de sandsynligvis ville blive arrestret lørdag morgen kl 04:00 og derfor valgte de et meget dumt og desperat tidspunk for kuppet, kl 22:00 fredag aften. Det gav regeringen mulighed for at mobilisere deres base via "morgenbønner" kl. 01:00 over alle moskeerne i hele Tyrkiet. Kontrol med massemedier mislykkekedes eftersom Junta styrkerne blev nedkæmpet af de specielle krigsstyrker da de forsøgte tage kontrol over TURKSAT bygningen - der hvor man kan lukke og slukke for de flere hundrede tv-kanaler. Det giver dog ikke meget mening at Juntaen med de få midler de havde fokuserede så meget på at tage kontrollen over Bosporus broerene, hellere ikke at de bombede parlamentet flere gange, diverse politibygninger, og terroriserede civil befolkningen med krigsfly og helicopter.
I Tyrkiet er der bred enighed om at det er den Gulenistiske del af militæret der står bag kuppet, de selveste elementer som regeringen erstattede for de Kemalistiske elementer der blev renset ud af hæren for 3-4 år siden. Og at the "Purge" den gang skete med USA's støtte og velsignelse.