Læsetid: 9 min.

Erdogans kulturrevolution starter i skolen

Fyringen af tusindvis af lærere i Tyrkiet er kulminationen på 14 års aggressiv uddannelsespolitik under Erdogan. Skolen har været omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i landet, først som de sekulæres bolværk mod religion, nu som Erdogans redskab til målrettet islamisering af folket
Skolen og uddannelsespolitikken har været en politisk kamplads i Tyrkiet lige siden statsdannelsen i 1923. Her er vi i et klasselokale i byen Konya, 400 km fra Ankara.

Ami Vitale

22. juli 2016

Sultanen har sat sig tungt på skolebænken. I de seneste dage er 15.200 ansatte blevet suspenderet i Tyrkiets uddannelsesministerium, mens 1.577 dekaner og institutledere på landets universiteter står til at blive fyret.

Yderligere 21.000 privatlærere har fået inddraget deres tilladelse til at undervise, og alle offentligt ansatte har fået udrejseforbud fra Tyrkiet.

De, som er på ferie i udlandet, er beordret hjem. På sociale medier som Reddit diskuterer gymnasielærere, om de tør rejse tilbage til Tyrkiet. Hvad er det, de vender hjem til? Hvordan vil styret reagere, hvis de ikke vender hjem?

Udrensningen er ifølge præsident Recep Tayyip Erdogan en reaktion på det mislykkede militærkup natten til lørdag den 16. juli.

Ifølge regeringen var kuppet iværksat af den eksilerede leder af Hizmet-friskolebevægelsen, Fetullah Gülen. Erdogan og Gülen var nære allierede indtil 2013, da en magtkamp brød ud.

»Vi vil grave dem [Gülen-bevægelsen] op ved rødderne, således at ingen hemmelig terrororganisation igen vil have den frækhed at forråde vores velsignede folk,« sagde premiereminister Binali Yildirim om lærerfyringerne tirsdag ifølge Reuters.

Klapjagten på lærerne er en umiddelbar konsekvens af magtkampen med Gülen, men skal ses i et større perspektiv. Udrensningen rammer nemlig både gülenister og sekulære lærere, der intet har at gøre med bevægelsen.

Den er kulminationen på den aggressive uddannelsespolitik, som traditionelt har været en del af Tyrkiets politiske historie og har været et omdrejningspunkt for Erdogan og hans parti, AKP, især siden valget i 2011.

Det forklarer Hetav Rojan, Tyrkiet-kender og tidligere mellemøstredaktør for Ræson.

»Præsident Erdogan har i sin regeringstid målrettet reformeret det tyrkiske skolesystem for at give mere plads til islam. Vi snakker nitty gritty stuff som at give kommunalstøtte til koranskoler, ændre i pensum og iværksætte sunni-læsninger af Koranen. Samtidig allierede han sig med Gülenbevægelsen, som gennem deres skolesystem havde et stærkt græsrodsnetværk og let adgang til mobilisering af folket,« siger Rojan.

Oh, store Atatürk

Dermed gør Erdogan præcis det, han så det kemalistiske militær gøre ved hvert eneste militærkup under hans opvækst. Erdogan omdanner nu skolerne efter sit hoved for at indoktrinere befolkningen og rekruttere nye vælgere.

Det forklarer Isik Tuzun, chef for Education Reform Initiative (ERI), en uafhængig tænketank, der monitorerer det tyrkiske uddannelsessystem:

»Uddannelse i Tyrkiet har altid været underlagt indoktrinering. Ideologierne ændrer sig måske, men hver eneste regering har brugt uddannelsessystemet til at udbrede sin egen ideologi. AKP er ikke unikke i det henseende, sådan har det altid været,« siger hun over en telefon fra Istanbul.

Eller som en ung pakistansk kvindelig journalist engang fortalte Sadi Tekelioglu, redaktør for den tyrkisksprogede danske avis Kusey:

»Når du får fat i barnet, får du fat i familien. Når du får fat i familien, får du fat i gaden. Når du har fat i gaden, får du fat i samfundet. Og så har du magten.«

At uddannelsespolitikken har været et omdrejningspunkt for alle politiske bevægelser i Tyrkiet siden statsdannelsen i 1923, mærkede Sadi Tekelioglu på egen krop, da han gik i 4. klasse og fik Tyrkiets landsfader, Kemal Atatürk, til at græde. Tekelioglu er i dag 56 år gammel, men det stikker stadig i maven, når han tænker på oplevelsen:

»Det var i 1971. Vores lærer kaldte mig op til tavlen, foran alle de andre elever, og stillede mig et spørgsmål. Jeg kan ikke huske, hvad det var, men jeg kunne ikke svare. Over tavlen hang portrættet af Atatürk, som det gør i alle tyrkiske klasseværelser, også i dag. Min lærer pegede op og sagde: ’Kig på Atatürk. Kan du se, hvor ked af det han bliver, fordi du ikke kan svare?’ Det var ydmygende,« husker Tekelioglu.

Vrede tyrkere pågriber en tyrkisk soldat, som deltog i kupforsøget fredag aften i Istanbul. Knap var roen genoprettet, før premierminister Binali Yildrim annoncerede, at politiet havde arresteret 2.839 militærfolk, herunder general Akin Öztürk, den øverste ansvarlige for det tyrkiske luftvåben, som er udpeget som kupforsøgets bagmand
Læs også

Heltedyrkelsen af Kemal Atatürk var på sit institutionelle højdepunkt i 1971. Den tyrkiske hær havde netop gennemført sit andet militærkup for at sikre, at demokratiet holdt sig inden for linjerne af Kemal Atatürks sekulære vision for Tyrkiet, den såkaldte ’kemalisme’.

Landet blev kastet ud i tre års blodig undtagelsestilstand, hvor militæret slog hårdt ned på religiøse og marxistiske bevægelser. Men de farlige tanker skulle kvæles fra barnsben. Derfor blev uddannelsessystemet reformeret, blandt andet blev mange af de muslimske Imam Hatip skoler tvangslukket.

De Imam Hatip-skoler, som forblev åbne, fik indskrænket pensum og mistede deres status som adgangsgivende til universiteterne, hvorfra Tyrkiets politiske og administrative elite blev rekrutteret.

Militærets ideologiske påvirkning fortsatte i 1972, hvor den daglige ed, alle skoleelever skulle afgive, blev skrevet om for at hylde landsfaderen:

»Oh, store Atatürk, som har skabt vores liv i dag; på vejen du har lagt, i landet du har skabt, jeg sværger at gå uophørligt mod det mål, du har sat.«

Det gjorde enormt indtryk på skolebarnet Sadi Tekelioglu:

»Vi fik indoktrineret, at Atatürk havde smidt fjenderne ud og skabt dette smukke land – nu skulle vi beskytte det og forsvare hans idéer, uanset hvad. Lærerne var 100 pct. hengivne til projektet, og vi satte ikke spørgsmålstegn ved den ideologiske påvirkning. Jeg elskede jo mit land,« husker han.

Andre tyrkere led under militærets ’autoritære sekularisme’. Når en ung tyrker med politiske ambitioner i 1973 fik sin eksamen fra Imam Hatip-gymnasiet, var det diplom, han fik, pludselig ikke det papir værd, det var trykt på, som en konsekvens af skolereformen. Oplevelsen må have gjort dybt indtryk på den 19-årige student Recep Tayyip Erdogan.

Da Erdogan og AKP vandt valget i 2002, gik der omkring 65.000 elever på de muslimske Imam Hatip-skoler i Tyrkiet ifølge Newsweek. I 2014 var det vokset til næsten en million børn mellem 10 og 18 år, svarende til 9 pct. af alle skoleelever i Tyrkiet.

Den markante stigning er sket ved at reformere gymnasier og mellemskoler, så de frivilligt eller ved tvang omdannes til Imam Hatip-skoler, hvor op mod en tredjedel af undervisningen er dedikeret sunni-islamiske studier.

Hvad er nationen?

Udviklingen har mødt voldsom kritik fra både sekulære og religiøse minoriteter i Tyrkiet, herunder kurdere, alevitter og andre islamiske trosretninger end sunni-islam.

To gange har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømt imod Tyrkiet i sager, hvor religiøse mindretal er blevet tvunget til at deltage i sunni-islamisk religionsundervisning.

AKP-støtter betragter Erdogan som bannerfører for en frihedskamp for de muslimer, der i årtier blev undertrykt af militærets autoritære sekularisme. Det forklarer A.Kadir Yildirim, der forsker i demokrati og religion i Tyrkiet ved Rice University i USA:

»I 1990’erne blev Imam Hatip-studerende åbenlyst diskrimineret imod, blandt andet ved at deres karaktergennemsnit blev devalueret i forhold til studerende fra ikke-muslimske skoler. Dermed var det meget svært for dem at få adgang til de mest eftertragtede uddannelser. Diskriminationen er vendt på hovedet nu, hvor AKP bruger Imam Hatip-skolerne som deres primære rekrutteringsværktøj til poster i bureaukratiet.«

En anden politisk mærkesag for Erdogan var tørklædeforbuddet på universiteterne, et produkt af Atatürks kemalisme og nedfældet i grundloven, som AKP efter mange politiske tovtrækkerier fik ophævet i 2008. Sidenhen har piger ned til 10 år fået tilladelse til at bære tørklæder i skolen.

Men måske mest sigende af alt blev den føromtalte studenter-ed – det daglige holdepunkt for alle skoleelever siden 1933 – afskaffet forrige år. Det var et historisk vendepunkt for Tyrkiet, mener Hetav Rojan:

»Det er et enormt symbolpolitisk initiativ at fjerne eden, som mange herboende tyrkere og kurdere, der gik i tyrkisk skole for 50 år siden, kan huske fra hjertet. Det er for mig den mest afslørende handling, der viser, hvordan AKP er inde og strømline pensum, skolebøger, ja, snart sagt alting i skolegangen, for at påvirke de tyrkiske børn.«

»AKP gør det, fordi skolesystemet er enhver nations narrativ. Det er måden, du husker og genfortolker landets historie. I mange år var skolesystemet det sekulære bolværk for kemalisterne, sidenhen fik Gülenbevægelsen skabt en stærk rekrutteringsbase deri. Det er Erdogans to stærkeste fjendebilleder lige nu, og derfor har det været så vigtigt for ham at tage kontrollen i uddannelsessektoren,« siger Hetav Rojan.

Det synes i dag klart, at islamiseringen af skolerne frem til 2013 var et parløb mellem Erdogan og Fetullah Gülen for at knække kemalisternes indflydelse.

I kølvandet på kupforsøget er det mere uvist, hvorvidt Erdogan vil tage kontrol med de 10 militærskoler i Tyrkiet, som anses for at være kemalisternes kulturelle højborg, og som i 100 år har opdraget landets militærchefer og kupmagere.

»Skolerne har været et bolværk mod religion i militæret, den vel nok sidste institution i Tyrkiet, det foreløbig ikke er lykkedes AKP at penetrere. Men med massefyringerne i militæret de seneste dage tvivler jeg på, de går fri, « siger A.Kadir Yildirim.

Et andet spørgsmål er, hvorfor Gülen og Erdogan i sin tid brød alliancen, men det medførte et øjeblikkeligt skifte i uddannelsespolitikken.

Siden 2013 har AKP aggressivt tvangsnationaliseret hundredvis af de private gülenskoler rundt om i landet, som indtil da havde været AKP’s vigtigste rekrutteringsværktøj til embedsværket. Hundredvis af kritiske lærere blev fængslet, hvis de kritiserede den uddannelsespolitiske strategi, hvilket har mødt kritik fra Human Rights Watch:

»Præsident Erdogans ondskabsfulde kampagne mod akademikere er en del af hans ønske om at forbyde, straffe og lukke munden på alle kritiske stemmer i Tyrkiet,« sagde menneskeretsorganisationens Emma Sinclair-Webb, senior-researcher i Tyrkiet tilbage i marts måned.

Børnene taber

Længe inden kupforsøget var der altså udbrudt krig mellem AKP og Gülenbevægelsen. Det forklarede den tyrkiske journalist Nedim Sener, da Information besøgte Istanbul sidste år:

»Vi er midt i en meget passioneret krig, en voldelig tid. Det er som et ægtepar, der bliver skilt, men det er ikke en krig, der kan hjælpe demokratiet. Det er en kamp til døden, og til sidst vil den ene af de to grupper stå tilbage som sejrherre,« fortalte han dengang.

En kamp, Erdogan nu ser ud til at have vundet.

Fra sit kontor i Karaköy, Istanbul, ønsker Isik Tuzun ikke at kommentere den aktuelle udvikling med lærerfyringer og udrejseforbud i det tyrkiske uddannelsessystem. Men hun bemærker, at det er blevet sværere for Education Reform Initiative at agere vagthund i uddannelsespolitiske spørgsmål, især siden 2011.

»Specielt hvad angår religionsstudier, er det blevet et meget mere kompliceret spørgsmål. Det er en af de udfordringer, vi har som organisation. Vi promoverer et børne-centreret udgangspunkt for læring, men når det gælder religion eller tosprogethed i uddannelsesregi, er det blevet så politiseret, at du ikke kan diskutere det fra et pædagogisk udgangspunkt. Ud fra hvad børn oplever og har brug for. Det er svært bare at forske i det,« siger hun.

I Europa er det kommet bag på mange eksperter, at den tidligere så EU-positive Erdogan har skubbet så hårdt på for en islamisering af skolesystemet, at det er på kanten af menneskerettighederne. Alt for længe har Europa været optaget af at diskutere, hvorvidt Erdogans islamisering er oprigtig, mener Hetav Rojan.

»Nogle forskere vil gerne motivgranske, om Erdogans islamisering er oprigtig eller et udtryk for populisme. Men det kan vi jo ikke vide. Det vigtige er, at Erdogan bruger religionen og det gejstlige apparat politisk, at der sker en politisering af det religiøse for at øge hans magt. Det er langtfra unormalt, men det er en pointe, der skal slås fast med syvtommersøm i Danmark, fordi det er så fjernt for os, hvor effektivt religion kan mobilisere en befolkning,« siger han.

Endnu hænger portrættet af Kemal Atatürk i alle landets klasseværelser. Men hvis det står til AKP, bliver det Recep Tayyip Erdogans tankegods, fremtidens tyrkere skoles i, mener Sadi Tekelioglu:

»Hvis du kan beholde magten i 10 år, kan du opdrage en generation til at tænke som dig. Det lyder grotesk, jeg ved det. Men sådan tænker man i Tyrkiet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mihail Larsen
Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Sådan var Anders Fogh Rasmussens kulturrevolution i 2001 også. Hvis man skulle ændre et samfund, skulle man ændre kulturen, sagde han. Og så ændrede han universitetsloven, miljøloven, folkeskoleloven og skatteloven mv.

Erdogan har et kæmpe demokratisk flertal bag sig. I modsætning til den velstillede overklasse. AKP tiltrækker den jævne tyrker, bonden eller arbejderen, men den velstående tyrker vil befæste sin kulturelle overmagt.

Jørn Andersen, Mihail Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Tyrkiet er dømt til borgerkrig af sin egen overbefolkning.

Ved overbefolkning ser vi altid diverse grupper kæmpe mere og mere indæt om arbejdspladser, husly og ressourcer.

Den Tyrkiske befolknings igangværende opdeling i politiske fjendtlige fraktioner,
er en del af overbefolknings forløb frem mod borgerkrig,
som vi ser udspille sig i hele Mellemøsten og Nordafrika.

Tyrkiets befolkning er på kun 66 år vokset fra:
21,2 millioner i 1950, til
79,6 millioner i 2016.

79,6 millioner mennesker,
som leder efter alle andre skyldige for trængslen, manglen og afsavnene,
end dem selv,
og deres forældre...

Se Tyrkiets overbefolkning:
http://worldpopulationreview.com/countries/turkey-population/

Måske europæerne burde findes sig et andet land at holde ferie i. må jeg anbefale det helt fantastiske lille EU land Bulgarien hvor der er mulighed for ferieaktiviterer hele året.

Bulgarien er desværre også presset af den tyrkiske indflydelse i regionen, så ikke blot vil ferien blive god og billig, men EU landet Bulgarien vil måske kunne modstå det muslimske/islamiske pres, hvis vi isyedet støtter det fattige katolske/kristne land der som bekendt tidligere har været besat, ikke blot af rusiske kommunister efter ww2, men før især af Tyrkiet som bestemt ikke viste nogen nåde under deres brutale herredømme

Boykot Tyrkiet og nyd istedet ferien med god samvittighed i et lille, smukt naturrigt land som virkelig fortjener opbakning fra EU ( noget som vores Dronning Margrethe sagde efter et besøg i landet, der kun er en anelse større end Danmark.

Flemming Berger, Kim Houmøller, Jørn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Imam-Hatip skolerne blev i sin tid etableret af Kemal Atatürk for at uddanne "oplyste" imamer eller teologer således at enhver halv-analfabet ikke så let søgte indflydelse og magt i provinsen, og husk at da republikken blev oprettet i 1923 var det kun en sølle 1% af befolkningen der kunne læse og skrive. Atatürk indførte det sekulære "tevhidi tedrisat" - unified education - system som en grundsøjle for skolevæsenet, hvilket i praksis betød fri og universal uddannelse for det tyrkiske folk med de få midler man nu havde til rådighed. Han indførte også "köy enstütüleri", et koncept svarende til højskole-bevægelsen i DK, med det formål at oplyse bønderne på tekniske,
praktiske og kulturelle niveauer. De få Imam-Hatip skoler som var dedikerede til at uddanne oplyste imamer blev gradvis transformeret og degenereret til at erstatte det "unified secular education" system af konservative, højre-orienterede, Nato-venlige regeringer siden 1950'rne: Menderes, Demirel, Özal, Ciller og nu Erdogan. Siden Demirel og Özal har det været i samarbejde med Gulenisterne at det sekulære skolesystem blev gradvist undermineret. Og hvad skete der med
den geniale tyrkiske version af højskole-bevægelsen? Ja, der blev lukket og slukket for højskolerne af Menderes i 1950'erne fordi han mente at de var gøgereder socialistiske og kommunistiske elementer...

Det såkaldte "autoritære sekulære" system har i det mindste formået at afskaffe analfabetismen i Tyrkiet, formået at frembringe to nobelpris modtagere - Orhan Pamuk, som gerne kritiserer de "autoritære" sekulære hvilket er forrygende, og Aziz Sancar inden for bio kemi i år, han er derimod dybt taknemmelig over for Kemal Atatürk ;)

En vis AKP minister ytrede for et år siden, citeret frit fra hukkommelen: "Vi har kun brug for at uddanne teknisk personale, og det er det vi har kapacitet til". Og det forklarer måske hvorfor grundforskningen - næsten ingen gider at studere matematik, fysik, kemi, biologi på universitet - ligesom alt andet ligger i ruiner.

Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Demokratiet har brug for et skub fremmad, det er inde I dødvande I øjenblikket- Systemet har gjordt indrømmelse kun på 10% til folket næsten over alt, det samme I det lande, de blev ramt af det arabiske forår. Erdogan har mobilesiret mange,måske 70% af befolkning,det fører demokratiet til at erobre op mod70% afmagten

Mihail Larsen

Tyrkiet i EU

Der er blevet bemærkelsesværdigt stille på den front, der nu i årtier ellers har talt for Tyrkiets optagelse i EU. Hvorfor mon?

Nogle hænger dog stadig ved, fordi de ser nogle både militære og handelsmæssige rationaler i en sådan optagelse.

Den slags kan løses ved associeringsaftaler; det vil være livsfarligt for EU at lukke Tyrkiet ind som fuldgyldigt medlem.

I den aktuelle situation, hvor EU er afhængig af Tyrkiet i en kontrollering af migrationen, burde EU overveje, om der er grund til at bruge fløjlshandskerne og at se igennem med de menneskerettighedskrænkelser, der åbenbart er en integreret del af det nuværende tyrkiske styres kulturrevolution, og i stedet bruge dens økonomiske muskler. Det kunne være ved at sløjfe nogle af de eksisterende handelsaftaler - men naturligvis også på græsrodsniveau ved at neddrosle den europæiske turistvalfart til et mere og mere totalitært regime.

Populisme og dumhed har ført Europa og omegn ind i sin absolut værste demokratiske krise siden 1930-erne.

Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Grundlæggende er der ingen forskel på Erdogan, de polske tvillingebrødre, Trumpf, Putin, Le Pen, m.fl. Alle søger de at gøre deres befolkning dummere end de selv er. Alle jagter der folk, der ved noget, smagsdommere, og folk der bare er i stand til at tænke sig lidt om. Nå, det gjorde Adolf jo også, da han erobrede Polen, så skulle akademikere og lign. kryb udryddes.

En spøjs detalje: Søren Espersen fra Dansk Folkebedrag anklager Erdogan for at overtræde menneskerettighederne. Det sker samtidig med af DF sammen med blå blok og det stedse mere højredrejede Soc.dem, vil have "reformeret" menneskerettighedskonventionen.

Flemming Berger, Hans Paulin, Christel Gruner-Olesen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Nogle tænker sig at skabe pres og økonomiske vanskelighder fo tyrkis folk på trods af den modstand det viste mod kupforsøgetHvis der er noget hvis skal huske og undgår er en tredje verdenskrig. Desuden man skal vide at toget er kørt og verden er som dén er, den kan ikke lavesom på, lige som Big bang .Den førsokratiske græske kultur blev skabt I "Ionie" I den nuverende Tyrkiet, der er mange turister som er interesseret I kultur turism og det kan ikke undvære Tyrkiet for sin arkeologiske mindesmærker. Det samme gælde de andre lande omkring den Sydlige middelhav. Husk at kristendom er opståt der I de lande før den kom til Europa senere, Hvem ved hvem Augustin er, Og han er fra nord afrika, Tunesien oog Algeriet, der han har skabt den latinske kristne kultur. Uden de såkaldte Kartago´s filosofer kan man ikke vide hvorfor der bruges latins bogstaver I de vestlige europeisk lande. Folk lever ikke af brød alene og er også nød at vide noget om den kultutssrødder, og de ligger I de her lande. Toget er kørt. Augustin der var den første der skrev bogen der hedder "bekendelse" og Guds staten samt Guds terrana. Også den kultur turism vedrører Romer´s peroíode, Palmyre I Syrien, som man har hørt om I den Syriske borger krig,Finder Colosseum I Tunesien,som denblev bygget I Romstid. og jeg skal navner også Egypten og de mange kultur skatte de har. Når man se Turist branche som helhed, der er ikke bekymring overhoved, og den der ikke kommer går selv glip af noget vigtig,

Er der slet ingen, der tænker seriøst på at få alle tilstedeværende a-våben ud af landet - nu ?

@Erik Jensen
"Boykot Tyrkiet og nyd istedet ferien med god samvittighed i et lille, smukt naturrigt land som virkelig fortjener opbakning fra EU"

Eller, forudsat du tager klimaproblematikken seriøst, bliv hjemme ?

Nu efter det angivelige kup er forholdet mellem Tyrkiet og Rusland forbedret. Erdogan har arresteret de to piloter, der nedskød det russiske fly sidste år.
De mistænkes nu for forbindelse med Gülen-bevægelsen.
Og russerne må igen rejse til Tyrkiet.

Som Spiegel Online skriver, så mangler Erdogan godt nok lige at bevise de to soldaters forbindelse med Gülen-bevægelsen,

http://www.spiegel.de/politik/ausland/tuerkei-recep-tayyip-erdogan-verku...

Emil,

det du citerer der med 'overbefolkning', det er den nyeste variant af den såkaldte 'videnskabelige racisme'. Denne gang er det efter intelligensforskningen, demografien det går ud over.

Meget simpel regel fra biologien: en population vil vokse sålænge der er næring til den. Tyrkiet har mad nok til dets borgere, plads nok (Man kan godt bygge nye huse, you know.), og med en arbejdsløshed på 9,3% langt hen ad vejen også arbejde nok til sine borgere.

Mht. artiklens grundpræmis, så er uddannelse altid en slagmark. Bare se den nye gymnasiereform her i Danmark der nu er på trapperne her i Danmark.