Læsetid 5 min.

EU-lande trækker i hver sin retning

Europa skal have en mere sammenhængende union, mener europæiske tænkere og græsrødder, mens andre kæmper for større magt til de nationale parlamenter. På et seminar om Europas fremtid argumenterer den tyske udenrigsminister for et mere fleksibelt EU, så også de mere skeptiske lande får albuerum
’Vi skal have et mere fleksibelt EU. Man er ikke nogen dårligere europæer, fordi man ønsker at gå langsommere frem,’ siger Frank-Walter Steinmeier.

’Vi skal have et mere fleksibelt EU. Man er ikke nogen dårligere europæer, fordi man ønsker at gå langsommere frem,’ siger Frank-Walter Steinmeier.

Shakh Aivazov
2. juli 2016

I Berlin er forskrækkelsen over den britiske EU-exit ved at blive omformet til politiske ønsker, der skal gøre det europæiske samarbejde dybere og stærkere. Det bliver dog ikke et valg mellem enten mere union eller mere nationalstat.

Begge dele er faktisk muligt, afhængig af hvilket land man tilhører – og hvilken kurs man vælger, siger politikprofessor Henrik Enderlein, der er en af de debattører, der er inviteret med til præsentationen af Dialogue on Europe – et tværeuropæisk projekt, hvor unge græsrødder i en række middelhavslande har debatteret Europas fremtid i samarbejde med den berlinske tænketank Das Progressive Zentrum, der slutter arrangementsrækken af i den tyske hovedstad.

Efter at Henrik Enderlein har forladt diskussionspanelet, siger han til Information, at det er forkert at dele EU-landene op i to kasser.

»Det er i dag hverken rigtigt at trykke på speederen, hvad angår mere union, eller modsat bare at stå på bremsen og droppe alle fremskridt. Det handler netop om at skabe mulighederne for, at begge tempi kan lade sig gøre.

Nogle lande skal have rum til en langsommere udvikling, mens EU’s kernelande kan gå hurtigere frem. Vi skal opgive den tanke, at vi skal tvinge visse lande til at gå med i første række,« siger professor Henrik Enderlein, der også leder Jacques Delors-Instituttet på Hertie School of Governance i Berlin.

Han mener, at en dybere integration inden for euro-samarbejdet er helt uomgængeligt, og at det ikke bør stå i modsætning til, at nationalstaterne kan få en styrket stemme i EU.

»Der er en konkurrence mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet om at kontrollere EU-Kommissionen, når de beskæftiger sig med nationale spørgsmål. Det skal vi ophæve, idet vi skal lave et tættere samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU, f.eks. ved at lave samarbejdsudvalg. Så får vi en stærkere national stemme i den fælles EU-diskussion, uden at vi skal opfinde en helt ny struktur,« siger Henrik Enderlein.

Læs også: ’Remain’ var værst, men det var ’Leave’ også

Ved Dialogue on Europe er 500 mestendels unge politik-interesserede stimlet sammen i det massive 1930’er-byggeri, der huser det tyske udenrigsministerium. Lige overfor ligger det ufærdige byslot, der om få år skal give Berlin-Mitte et nyt ansigt.

I udenrigsministeriets ’Europasal’ tænkes der fra dagen og ind i aftenen store tanker om, hvordan kontinentets politiske og økonomiske fællesskab bør udfolde sig. Det sker i de samme rum, hvorfra DDR-statens centralkomité udfoldede sin magt.

Dengang under DDR-regimet var statsideen at vende ryggen mest muligt til et fælles Europa. Siden Murens fald er det dog blevet enhver tysk regerings ambition at styrke båndene i Europa. Med rette, mener Henrik Enderlein.

»Jeg har altid troet på denne indre logik, der har præget EU: For at få fred laver man handel, og derfor skabte man det fælles marked. Det har man siden uddybet ved at lave den fælles valuta. Det var tanken, at alle medlemslande skulle have den fælles mønt. At nogle lande selv har valgt, at de vil stå udenfor, bør ikke stoppe de lande, der nu ønsker at gå videre. Der bør være en gensidig respekt mellem begge typer lande,« siger den berlinske professor.

En verden uden for EU

Også udenrigsministeren, Frank-Walter Steinmeier kom på talerstolen og talte om, at den britiske exit rammer hårdt, og at der er et underliggende budskab, som EU-landene ikke må overhøre:

»Vi mister med Storbritannien ikke bare et medlemsland, men også traditioner og erfaring og en åbenhed mod verden. Briterne har hele tiden skærpet blikket for, at der er en verden ud over den Den Europæiske Union. Vi skal forsvare det opnåede, og her har Tyskland en særlig forpligtigelse, men vi kan alligevel ikke bare fortsætte som hidtil. Vi skal have et mere fleksibelt EU. Man er ikke nogen dårligere europæer, fordi man ønsker at gå langsommere frem. Men omvendt skal de lande, som ønsker fælles løsninger, kunne beslutte og omsætte dem.«

Frank-Walter Steinmeier peger på, at EU aldrig må blive et projekt i sig selv, for eliten og institutionerne, men i stedet har sin berettigelse i at levere konkrete politiske resultater for de europæiske borgere – at det er det, EU måles på.

»Netop inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken skal vi være stærkere, flygtningepolitikken skal endelig komme til at virke, og så skal vi sikre vækst ved et stærkere økonomisk samarbejde mellem eurolandene.«

En anden taler er den østrigske forfatter Robert Menasse, der kritiserer, at den nationalisme, han ser brede sig i Europa, hænger sammen med, at EU fortsat er ramt af nationalstatstænkning, der mere hører hjemme i det 19. århundrede end i det 21. århundrede.

»Vi bør nedlægge Det Europæiske Råd, statsledernes EU-organ, fordi det fastholder EU i en skruetvinge. Vi bør skrotte nationalstaterne, indføre et ægte demokratisk EU og fratage nationalisterne deres evige trumfkort: At de rejser til Bruxelles for at kæmpe for nationens interesser. På den måde får vi ikke sammen skabt de fælles politiske svar på tidens svære spørgsmål. Lad os rive nationalisternes klovnemasker af deres ansigter,« siger østrigeren i sin tale.

I pausen møder vi Annika Straub, en ung advokat, der arbejder for det tyske socialdemokrati, SPD. Hun er ked af, at EU nu skrumper.

»Men folkeafstemninger er heller ikke det rette politiske værktøj. Det handler også altid om andet end det, man spørger om. Og var der ikke også en afstemning i Danmark for nylig?«

Informations udsendte må forklare om sammenhængen mellem retsforbeholdet og Europol-samarbejdet, og at det endte med et nej.

»Er Danmark så imod Europol-samarbejdet?«

Nej – ikke i princippet.

»Jamen, så hænger jo ikke rigtig sammen. Det er netop derfor, at folkeafstemninger virker mod hensigten. Jeg tror mere på ansvarlige politikere, der træffer beslutningerne,« siger Annika Straub.

Mere integration uden briterne

En af hovedtalerne er historieprofessor Brendan Simms fra University of Cambridge, der er irer, og som godt forstår, at Storbritannien nu melder sig ud. Han peger på, at EU oprindeligt blev skabt for at kontrollere ’det tyske problem’, at sørge for, at Tyskland ikke gentog fortidens fejl, og peger på, at det aldrig rigtigt lykkedes at forene briterne med EU’s grundlæggende formål.

»Briterne var dengang i 1945 hverken i den tilstand, at de skulle indhegnes, eller at de behøvede beskyttelse udefra. Briterne har deres egen union, den med skotterne, et politisk fornuftsægteskab, der skabte stabilitet og derfra lagde grunden til det britiske imperium. Og som faktisk tjente som et forbillede for den struktur, man fik i USA, da landet blev grundlagt. At man forener sig omkring en fælles gæld, fælles militær og et fælles demokrati. Det bør også være den model, som EU fremover bør stræbe efter. Endelig at forbinde gæld, forsvar og demokrati med hinanden. Det mangler vi i dag,« lyder det fra professor Simms, der er bestyrelsesformand for en pan-europæisk tænketank, Project for Democratic Union, der kæmper for politisk integration i Europa, der har målet om en egentlig fælles europæisk stat.

»Historisk set var Den Europæiske Union svaret på det tyske problem. I Storbritannien var derimod Europa selve problemet. Mens det er Storbritannien selv, der er løsningen.«

Brendan Simms håber på, at EU-integrationen kan komme til at ske i et hurtigere tempo, nu hvor briterne ikke længere er en stopklods.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

"Vi bør nedlægge Det Europæiske Råd, statsledernes EU-organ, fordi det fastholder EU i en skruetvinge."

YES - den er jeg helt med på.

Lad os nedlægge Det europæiske Råd lige så snart vi har fået flyttet Månen op til Mars -
al det tidevand er ikke til at have med at gøre.

Brugerbillede for Kurt Nielsen
Kurt Nielsen

'Det er netop derfor, at folkeafstemninger virker mod hensigten. Jeg tror mere på ansvarlige politikere, der træffer beslutningerne,« siger Annika Straub.'

Det (hele artiklen. Ikke kun det eksemplariske citat) er vildt skræmmende læsning for en demokrat det her.

Hvad er det f.eks.lige, der får folkeafstemninger til at 'virke mod hensigten'. Hvis hensigt - om jeg må spørge?

'ansvarlige politikere'. En ting er ansvarlig i forhold til lovgivning. Noget ganske andet er så om politikerne så også påtager sig ansvaret. Når det er det sidste det drejer sig om, kan man som regel ikke se røven for bare skosåler.

Brugerbillede for Bill Atkins

Præcis, Kurt Nielsen. EU-tilhængerne er parat til at begrænse demokratiet, alene for at undgå nationalstatens selvbestemmelse. Lokal socialisme bekæmpes af global neoliberalismen ved hjælp af EU, NATO, IMF, WB, WTO,OECD, TTIP, ISDS osv. med baggrund i frygten for nazismen som netop byggede på en imperialistisk drøm om verdenherredømme. Grotesk.

Brugerbillede for Espen Bøgh

EU's fremtid ligger alene i en reformation væk fra den ensidige liberalismes dyrkelse med vægt på belønning til liberalismen, og omvendt nedladenheden overfor befolkningerne i økonomisk forstand, som i stedet sættes til alene, at betale med deres arbejdskraft til et politisk system der hylder den form for ensidighed for EU's lande.

Luxembourg og Irland er eksempler på EU's tåbelig accept af disse "slyngelstater" indenfor EU, der kort sagt gladelig røvrender resten af "EU familien" med skattebegunstigelser mod en egen beskeden skatteprocent i deres egne lande, så indtjeningslandene snydes for deres retmæssige andel i skat fra disse virksomheder.

Især tilfældet med Irland er særlig groft overfor EU, som lånte Irland over 500 mia. EURO i fællesskabet solidaritet, hvorefter de siden modtog Apple med åbne arme og en skatteaftale med en beskeden skatteprocent, og snød dermed såvel Amerika for skat - men sandelig også flere EU lande herfor, som havde været lagt penge til Irland økonomiske frelse i solidaritetens ånd i EU!

Noget som et EU parlament burde have taget sig af i stedet for farven på og røgen fra lakridspiber, eller mængden af kanel i kanelsnegle, så havde det æret langt mere givende og samfundsorienteret at interessere sig for dette og samtidig vist borgerne, at parlamentet også var til for borgernes skyld, så de ikke alene skulle bære alle byrderne økonomisk i EU.

Hvis "stenalderfolket" med "Stenaldermanden"(Juncker) som leder fortsætter i samme spor som tidligere ar folkene i EU intet andet at gøre end at splitte EU totalt ad, - og det vil i så fald alene være "stenalderfolket" - som har søgt titlerne og ansvaret, også skal påtage sig skylden for, de har trods alt haft muligheden via deres ledelse, men desværre må vi forvente de fejler atter engang!

Velstanden og velfærden er blevet forringet under deres ledelse, og det er lige netop det som befolkningerne fravælger EU for i disse tider, - løfterne om netop dette er ikke indfriet, men i stedet har EU's leder udstedt flere og flere arbejdsveksler til de arbejdende i hele EU gang på gang.

Ungdommen i England brokker sig helt uden hold i virkeligheden med ordene; "I har stjålet vores fremtid" til den gamle generation, - NEJ, i stedet har de valgt det helt rigtige for jeres fremtid, i håbet om I ikke ender som trælle under et system der alene sikrer liberalismen ideologi og fodrer den med penge, så jeres fremtid bliver en meget fattig trældom, hvor ingen af jeres drømme vil gå i opfyldelse, - se bare mod Amerika hvordan det virker derovre!

Tak hellere jeres fædrene generation for deres fremsynethed for jeres fremtid, som de helst ikke ser gå op i trældom for liberalismen, så I ender som fabriksdukker ligesom i Kina og flere steder i Asien, - for jeres liv og fremtid ønsker de nemlig er bedre end det slaveri!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lige så rigtigt, det er for England at melde sig ud, ligeså rigtigt er det Skotland og Danmark og det øvrige kontinentale Europa at blive i unionen.