Læsetid: 6 min.

’Jeg er familiens sorte får’

Op til den britiske EU-afstemning interviewede Information landmænd i Wales, fiskere fra Grimsby og studerende i Nordengland. Knap to uger senere er der ingen fortrydelse at spore i Leave-lejren
19-årige Miriam Davis fra Wales var den eneste i familien Davis, der stemte Leave.

Anders Borger

6. juli 2016

19-årige Miriam Davis står op ved 4-tiden hver morgen for at malke køerne på en nabogård på Aberystwyth-egnen i Wales. Den 24. juni – dagen efter EU-afstemningen – var ingen undtagelse.

»Alle dem, jeg arbejder med, havde stemt Leave. Vi fulgte med i optællingen på vores telefoner. Kl. 5 vidste vi, at det blev Leave. Kl. 8 – da jeg kom hjem – hørte jeg, at David Cameron var trådt tilbage, og der tænkte jeg: ’Åh Gud, hvad skete der lige der. Han har bare efterladt hele landet i panik.’ Der havde jeg lige et øjeblik, hvor jeg tænkte: ’Hvad har jeg gjort. Jeg skulle have stemt Remain’.«

Miriam overvandt dog hurtigt sin tvivl. Også selv om hun er den eneste i familien, der stemte Leave. Hendes mor Gwyneth og far Iwan samt to ældre brødre havde alle stemt Remain.

»Jeg er dybt fortvivlet over resultatet,« fortæller Gwyneth Davis fra familiegården, hvor Iwan producerer træflis til afbrænding – støttet af EU – og Miriam avler får ved siden af arbejdet på nabogården. »Jeg er bekymret over, om der vil være nogen penge til landbruget.

Med al den økonomiske usikkerhed vil vi skulle konkurrere med sundheds- og uddannelsesvæsenet, så jeg tror ikke, at landbruget vil være en prioritet,« siger hun og tilføjer, at hendes to sønner – der ikke arbejder i landbruget – også er »bekymrede for deres fremtid«.

»De mener, at pensionister, som ønsker at vende tilbage til ’de gode gamle dage’, har berøvet landets unge en økonomisk gunstig fremtid,« tilføjer hun.

Miriam erkender, at hun »fik lidt af et blik« fra sin mor, da det stod klart, at resultatet blev Leave.

»Jeg er familiens sorte får,« joker den unge fåreavler.

Men selv om resten af familien har skrevet under på en underskriftindsamling, der kræver en ny folkeafstemning, er hun ikke længere i tvivl om, at det var rigtig at stemme for Leave.

»Jeg stemte ikke Leave, fordi jeg ønsker en bedre fremtid; jeg stemte Leave, fordi jeg har brug for en bedre fremtid,« siger hun. »En hel generation af unge landmænd kan ikke få det til at hænge sammen.«

Hun er dog enig med sin mor i, at landbruget næppe vil få kompensation af regeringen for tabt EU-støtte.

»Jeg håber bare, at den britiske landbrugsminister vil sørge for, at der er en bedre fremtid for os. Det vil ikke være så skidt ikke at eksportere så meget, hvis vi samtidig ikke importerer så meget. Det er en god anledning til at blive selvforsynende,« siger hun.

EU’s egen skyld

Fiskeimportør John Hancock fra Grimsby på den engelske østkyst forventede, at landet havde stemt for Remain, da han vågnede kl. 5 om morgenen den 24. juni

»Da jeg tændte tv’et, og så at Leave havde vundet, blev jeg chokeret og følelsesmæssigt berørt,« fortæller han.

»Vi har gennem 40 år fået diktater fra ikkevalgte politikere uden nogen forbindelse til vores land. De har kostet mig et ægteskab, tre forretninger og min karriere på grund af beslutninger, de har truffet gennem årene. Så jeg var meget følelsesladet,« fortæller Hancock med henvisning, at han i 2008 måtte lægge en 30 år lang fiskerkarriere på hylden efter et forbud mod pighajfiskeri.

I det hele taget mener han, at det er EU’s manglende lydhørhed over for almindelige menneskers bekymringer – særligt på immigrationsområdet – der er årsagen til, at et flertal af briterne stemte Leave.

»Det er ikke demokratisk, når Bruxelles forlanger, at vi skal tage x antal immigranter, fordi de kræver det,« siger han og mener, at »eliten i Bruxelles har fået en velfortjent blodtud«.

»Den har ikke lyttet til folket i mange år, og det her er helt dens egen skyld.«

John Hancock er ikke bekymret over landets økonomiske fremtid, på trods af at mange af Remain-sidens advarsler er blevet til virkelighed i de seneste uger:

»Det har hele tiden stået klart, at der ville være nogle følgevirkninger, men når man er verdens femtestørste økonomi, og Nationalbanken har nødplaner på plads, så vil det alt sammen ende godt, når først støvet har lagt sig,« mener han og håber nu, at »vi kommer ud så hurtigt som muligt og genvinder kontrollen med vores land«.

For fiskeindustrien håber han, at »en øjeblikkelig genopretning af vores territoriale vande vil blive implementeret, så vi kan genopbygge fiskeindustrien et skridt ad gangen«.

»Min karriere som fisker blev ødelagt af denne korrupte klub. Nu er det på tide, at den yngre generation får muligheden for at skabe sig en fremtid,« mener UKIP-tilhængeren.

Hancocks partifælle, den unge studerende James Hofstetter fra University of Central Lancashire i Leeds, Nordengland, fulgte optællingen af stemmer natten igennem mellem den 23. og 24. juni. Han blev »superglad«, da det gik op for ham, at hans »side havde vundet, og at vi vil forlade EU«, fortæller han. Hofstetter erkender, at Remain-siden har fået ret i nogle af deres advarsler om de økonomiske konsekvenser af Brexit.

»Det er rigtigt, at der er sket en række ting; pundet er kollapset overfor dollaren og euroen, men det bekymrer mig ikke så meget. Det er langsomt på vej op igen, og selv om nogle virksomheder lige nu oplever lidt tumult, så tror jeg, at det vil blive meget bedre for dem i fremtiden,« siger den unge studerende, der ved siden af studierne har stiftet et computerspilsfirma.

Han mener, at valgresultatet skyldes, at folk ikke føler, at politikerne lytter til dem og deres bekymringer – og det hænger blandt andet sammen med det britiske valgsystem, der gør det så godt som umuligt for mindre partier at komme i Parlamentet.

»Jeg håber, at vi nu kan reformere vores politiske landskab. Folkeafstemningen har vist, hvor mange mennesker der føler, at de ikke bliver lyttet til, og som derfor stemte for at give etablissementet en lussing,« siger den 19-årige.

»Se på hele Nord- og Sydvest- og Østengland – her stemte alle for at forlade EU. De områder, der stemte på Remain – London og Skotland – får mest opmærksomhed fra regeringens side, men Leave-vælgerne sagde højt og tydeligt til regeringen, at den ikke repræsenterer dem,« tilføjer han.

Det politiske rod

I ugerne siden Brexit-resultatet er ikke kun premierminister David Cameron trådt tilbage; Boris Johnson, der var favorit til at afløse ham, blev fældet af sin allierede på Leave-siden, justitsminister Michael Gove. Han ser nu ud til selv at falde for parlamentarikernes kniv, når de stemmer to kandidater videre til anden runde af formandsvalget. I Labour har 80 procent af det parlamentariske Labour-parti stemt for en mistillidserklæring til formand Jeremy Corbyn, og mandag trådte UKIP’s Nigel Farage tilbage.

James Hofstetter er »ikke overrasket over, at der opstod politisk tumult«, men han er overrasket over, »hvor meget der har været«.

»Dette er vores nuværende krise; ikke økonomien eller Brexit, men den politiske situation. Jeg håber virkelig, at hverken de konservative eller Labour kommer tilbage efter det her. Det er på tide, at nye partier kommer til,« siger han og er mindre bekymret over manglen på en Brexit-plan: »Vi får forhåbentlig snart en plan, men først må vi gennem disse politiske kriser.«

John Hancock mener, at David Cameron ved at træde tilbage »i sidste ende har vist sig at være hæderlig«, og han »er sikker på, at der kommer en plan«.

»Manglen på en plan betyder ikke, at det ikke i sidste ende bliver gennemført. Terningen er kastet, og scenen er sat for at gennemføre dette så hurtigt som muligt,« mener han.

Miriam Davis forudser en årrække, hvor det vil blive hårdt for landmændene, inden det om 5-10 år vil blive bedre end før. Men hun erkender, at det er »uhyggeligt« lige nu.

»Alle træder tilbage og ingen tager ansvar,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer