Baggrund
Læsetid: 10 min.

Det finansielle system lukker sig om sig selv

Finansverdenen servicerer ikke de erhvervsdrivende, men presser dem til kortsigtede beslutninger. Finansialisering kaldes fænomenet, der har været et halvt århundrede undervejs og i disse år giver sig udslag i ulighed og lavere vækst
Apple minder i dag mere om en investeringsbank end et teknologifirma, mener redaktør og forfatter Rana Foroohar.

Apple minder i dag mere om en investeringsbank end et teknologifirma, mener redaktør og forfatter Rana Foroohar.

Matthias Schrader

Udland
12. juli 2016

Sidste gang Apple leverede et reelt innovativt produkt, var da Steve Jobs endnu var i live.

Apple er blevet rigere, dyrere, har fået et nyt campus og lanceret et ur med en skærm, men deres tid som teknologiførende er slut. Men på trods af den manglende opfindsomhed er Apple ikke blevet mindre værd.

Apple-aktien er i dobbelt så høj kurs, som da Steve Jobs døde i oktober 2011, og det er i dag verdens mest værdifulde selskab. Rana Foroohar, erhvervsredaktør for Time Magazine, har skrevet en bog, der beskriver, hvordan det hænger sammen:

»Apple er i virkeligheden et pixel i et større billede, hvor amerikanske virksomheders værdi nok er blevet mangedoblet på børsen, men det gør dem ikke til sunde virksomheder,« siger hun til Information.

Som Foroohar selv siger det, er hun »på ingen måder anti-marked eller-kapitalisme. Systemet er bare ødelagt.« Ødelagt fordi, som hun forklarer i bogen Makers and Takers, at vores økonomi er blevet finansialiseret.

En finansialiseret økonomi er en økonomi, hvor penge laver penge i stedet for produktion og innovation. Med udgangspunkt i Foroohars bog kan man finde en forklaring på stigende ulighed, lav vækst, gentagne bobler og dårlige telefoner.

Finansialisering er nået langt ud over Wall Street til ikke-finansvirksomheder som eksempelvis Apple.

Apple, under den nye direktør, Tim Cook, minder mere om en investeringsbank end et teknologifirma, mener Foroohar. Efter Jobs’ død begyndte nogle af Apples mest aktive aktionærer at presse selskabet til at dele ud af deres gigantiske pengebjerg.

Fra 2013 og to år frem annoncerede virksomheden tilbagekøb af egne aktier til en værdi af 200 milliarder dollar. Men på trods af at Apple sidder på 10 procent af al virksomhedskapital i USA, lånte virksomheden pengene til aktietilbagekøb.

Simpelthen fordi det var billigere: De fleste af Apples penge står på bankkonti i udlandet og skal beskattes, hvis de skal hjem til USA. Det undgår man ved bare at låne. Dertil kommer, at den amerikanske skattelovgivning favoriserer lånte penge, da det er muligt at trække gæld fra i skat.

»Én ting er Apple, men hvis du fundamentalt kigger på praksissen med tilbagekøb af egne aktier, giver det ikke nogen mening for et selskab, der burde bruge penge på research og innovation.«

Et lukket kredsløb

Hvis finansialisering som ord og begreb ikke er blevet indlejret i det danske sprog på nuværende tidspunkt, er dens effekter det til gengæld.

Foroohars bog drejer sig primært om USA, men de selskaber, institutioner og markeder, hun beskriver, er globale. Nemmest er det at begynde med et par af de fakta, som Foroohar har indsamlet.

Finanssektoren i USA beskæftiger kun fire procent af arbejdsstyrken, men står for 25 procent af alle amerikanske virksomheders samlede overskud.

Det siger noget om, hvor enorm profitgraden er i en verden, hvor penge laver flere penge, »og,« tilføjer Foroohar, »ud fra det kan man se, at der stort set ingen konkurrence er i den finansielle sektor. Ellers havde de presset hinanden på indtjeningen«.

Fakta nummer to: 85 procent af pengene i omløb i økonomien forlader aldrig det finansielle system. Finansmarkedernes eksistensberettigelse er at kanalisere investeringer fra folk med for mange penge til virksomheder med en god idé eller et akut (fornuftigt) behov.

Men kun 15 procent af pengene når nogensinde ud til den gode idé. Resten bliver i et loop af spekulation og handel finanshusene imellem.

Og det fører til fakta nummer tre: Amerikanske selskaber på tværs af alle sektorer tjener i dag fem gange så meget på finansaktiviteter, som de gjorde i 1980. Og derfor skal Foroohars bog ikke kun ses som en kritik af Wall Street, men også Main Street og hele den kultur, vi har bygget op omkring markederne.

»Finansialisering handler nøgternt om, at finans er gået fra at repræsentere to til syv procent af amerikansk BNP. Men det er lige så meget måden, hvorpå markedet er blevet centrum for vores univers,« siger Foroohar.

Finansialisering er også et kulturelt fænomen, hvor virksomheder puster profit op til hvert kvartal i forsøget på at tilfredsstille aktionærer, som er blevet de vigtigste mennesker for dem – i stedet for arbejdere, kunder og lokalsamfund.

»Jeg kalder det cognitive capture. Vi har en tankegang, der siger, at markedet ved bedst. Markedet er centrum for det økonomiske, sociale og kulturelle univers. Markedets tankegang er blevet så omsiggribende, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved, hvad det dikterer.«

Det bedste eksempel på det, mener Foroohar, er måden, hvorpå lovgivningen er blevet forsøgt ændret i USA efter finanskrisen. Dodd-Frank-loven fra 2010, som skulle være den helt store reform af bankverdenen, blev »en hullet schweizerost«.

Da Foroohar konfronterede en af Obamas embedsmænd med det faktum, at 93 procent af lovgivernes møder op til færdiggørelsen af Dodd-Frank-loven havde været med finanslobbyister, svarede han: »Jamen, hvem skulle vi ellers snakke med? De ved alt om emnet.«

»Der besluttede jeg mig for at skrive bogen,« siger Foroohar.

Manglende ansvar

Fundamentet til den finansialiserede økonomi, amerikanerne har i dag, blev lagt i slutningen af 1970’erne. Amerikansk vækst var begyndt at gå i stå, og i stedet for at lave strukturreformer besluttede politikerne sig for at føre dereguleringspolitik.

En politik, der blev forstærket af Ronald Reagans økonomiske politik, Reaganomics, op gennem 1980’erne. Ved at spille bolden videre til markederne har politikerne undgået selv at skulle finde en løsning på det problem, at minoriteter og arbejderklassen ikke har haft reallønsfremgang i USA siden 1970’erne, for middelklassen siden 1990’erne.

Markedets tankegang er blevet så omsiggribende, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved, hvad det dikterer

Rana Foroohar ,Redaktør og forfatter

I stedet har de fået adgang til kredit og hurtige lån. Mindre lovgivning i finanssektoren har gjort det nemmere, hurtigere og billigere for amerikanerne at forgælde sig.

En praksis, Bill Clinton byggede videre på i 1990’erne ved blandt andet at tilbagerulle Glass-Steagall-loven, der stammede fra krisen i 1929 og havde til formål at holde bankerne nede i en håndterbar størrelse og ude af finansspekulation.

I stedet blev der over de næste årtier opbygget den største privatgældsboble i verdenshistorien, der brast i 2008.

»Lad dem æde gæld,« er ifølge Foroohar et rammende citat for den økonomiske politik, der blev ført op til finanskrisen – og siden hen. Livlinen, forbrug, mellem amerikanerne og amerikanske virksomheder er nemlig skabt via gæld.

»Gæld er et palliativ til middelklassen,« som den afgående indiske centralbankchef Raghuram Rajan har beskrevet det.

Gæld kan handles

»Gæld er en af de største drivkræfter i den finansialiserede økonomi,« siger Foroohar. Gæld kan finansialiseres; pakkes, ompakkes, skæres op, limes sammen, udlånes på ny, forsikres, etc., etc. »Inden for de seneste 40 år har vi privatiseret vores pensionsformuer, indrettet vores skattepolitik til at fordelagtiggøre gæld og skabt en boligpolitik, der er bygget på gæld. Kort sagt, vi har skabt et boblesystem,« siger Foroohar.

Gæld er årsagen til størstedelen af de finansielle kriser gennem de seneste 150 år. Siden finanskrisen er den globale gæld steget med 57 billioner dollar på globalt plan. For finansialisering er på ingen måde begrænset til USA – og det er de medfølgende problemer heller ikke.

I et arbejdspapir fra Paris Institute of Political Science har tre økonomer regnet sig frem til, at finansialisering kan forklare 20-40 procent af stigningen i ulighed mellem 1980 og 2007 i 32 udviklede økonomier.

IMF-rapporter har i flere omgange advaret udviklingslande mod, at de er ved at blive overfinansialiseret. Foroohar peger på Kina som den næste store legeplads for finansialisering.

»De er på samme økonomiske stadie, som USA var i 1970’erne. De skal beslutte, om de vil begå samme fejl, som vi gjorde. Lige nu taler de om udbudsøkonomiske reformer, hvilket var et begreb fra Reaganomics. Det tyder ikke godt.«

Større kriser

Jo mere finansialiseret en økonomi er, des hyppigere og større kriser får man, skriver Foroohar i sin bog.

Krisen fra 2008 var den største siden Anden Verdenskrig, og ifølge nogle estimater mistede 8,8 millioner amerikanere jobbet og 19 billioner dollar af de amerikanske husholdningsformuer blev udslettet. Men selv uden kriser er finansialisering ødelæggende for økonomien.

IMF, BIS (Bank of International Settlements) og Verdensbanken har alle lavet undersøgelser, der beskriver, at når finanssektoren udgør så stor en andel af økonomien, er det skadeligt for væksten. Faktisk er det allerede skadeligt, hvis den var halvt så stor, som den er nu.

Det sker blandt andet, fordi små og mellemstore virksomheder i en finansialiseret økonomi har sværere ved at optage lån i bankerne (den slags virksomheder skaber omkring 60 procent af arbejdspladserne i USA).

En bank kan tjene betragteligt flere penge på at handle med værdipapirer end på at låne ud til en lille forretningsdrivende – især i et lavrente-miljø som det, vi befinder os i i dag.

Virksomheder, der endnu ikke er rigtige virksomheder, men forsøger at blive det, har også haft svært ved at finde finansiering i de seneste fire årtier: I 1980 udgjorde nye virksomheder halvdelen af alle amerikanske selskaber, i dag er det en tredjedel.

Samtidig er udlån gået fra virksomheder til forbrug. I 1980 var ratioen mellem lån til små virksomheder og forbrug 80 til 100. I 2005 var det 28 til 100.

Ud over floder og ebber i lånemarkedet er der også kulturelle værdier på spil, siger Foroohar:

»Vi har skabt et kopernikansk system, hvor markedet er solen, og alt andet cirkulerer om den.«

Når markederne bliver så store, sker der et kulturelt skifte, hvor vi alle sammen holder øje med dem for en indikation på økonomiens velbefindende – i stedet for at kigge ud i virkeligheden, på Main Street.« Også i vores sprog har finansialisering vundet indpas, siger Foroohar:

»Tænk over begreber som humankapital og socialkapital, som vi bruger i stedet for tale om relationer og lokalsamfund. Finans har inficeret vores sprog.«

Finans er blevet noget, vi som evolutionært samfund aspirerer til, mener Foroohar. Efter en industri- og serviceøkonomi kommer den finansdrevne økonomi.

»Men den antagelse skal vendes på hovedet. Vi skal have gjort finansmarkederne til en katalysator for, ikke en hersker over, økonomien,« siger Foroohar.

Det er ikke nogen nem opgave, fordi finansforretning i dag ikke længere er begrænset til Wall Street. Ikke finansielle virksomheder bruger en stor mængde ressourcer på at arbejde med finansprodukter via udstedelse af gældsobligation, fremtidssikre prisen på deres produkter ved at såkaldt hedging, og ikke mindst handel med egne aktier.

Kan skade væksten

Tilbagekøb af egne aktier, og dermed en forøgelse af aktieværdien, er langtfra begrænset til Apple. Siden 2004 har amerikanske selskaber tilbagekøbt aktier for syv billioner dollar (tilbagekøb var ulovligt frem til 1982. Det blev betragtet som børsmanipulation). Næsten halvdelen af, hvad de har tjent i samme periode.

Penge, som i en sund, ikke-finansialiseret økonomi, ville gå til research og innovation, ansættelse af nye medarbejdere eller forfremmelse af eksisterende.

I stedet er pengene blevet brugt på at pumpe aktiekurserne kunstigt op til gavn for de 10 procent af amerikanerne, der ejer 80 procent af aktierne. Det har været en drivkræfterne bag den tiltagende stigende ulighed i USA.

»Du behøver ikke at betragte ulighed som et moralsk problem for at kunne se, at når så mange penge går til så få, kommer det til at skade væksten i samfundet,« siger Foroohar.

Det gælder dog kun børsnoterede virksomheder, der typisk er af en vis størrelse. For små og mellemstore virksomheder investerer rent faktisk. Private, især familieejede virksomheder investerer dobbelt så meget i udvikling og innovation som virksomheder, der er børsnoterede.

»Det fortæller mig, at det ikke handler om bureaukrati, men om at børsnoterede virksomheder ikke kan tillade sig at tænke langsigtet. I stedet handler de efter kvartalspresset fra Wall Street, der vil se vækst kvartal for kvartal. De flyver rundt i deres egen finansboble.«

Vender op og ned på begreberne

Titlen på Foroohars bog, Makers and Takers, var et begreb, Mitt Romney gjorde berømt under præsidentvalgkampen i 2012.

Til en indsamlingsmiddag fortalte Romney et lukket selskab af donorer, at 47 procent af amerikanerne var de facto modtagere af offentlig støtte og ikke betalte indkomstskat og derfor ikke var blandt hans potentielle vælgere. 47 procent af befolkningen var takers, der kun var i live på grund af makers – de amerikanere, der betalte indkomstskat.

Med sin bog har Foroohar vendt op og ned på de begreber: Makers er hos hende de amerikanske virksomheder og arbejdere, der reelt producerer. Takers er de virksomheder, der producerer penge på penge.

Ordet finansialisering har endnu ikke fundet vej ind i nogen dansk ordbog, og det bliver stadig primært diskuteret i økonomkredse.

Men Foroohar ser en forandring. Blandt andet i nogle af de tiltag, der ligger i Hillary Clintons politik. Reaktionerne på bogen har dog været de mest interessante, synes hun:

»Jeg troede, en masse direktører fra store firmaer ville ringe og fortælle, hvor stort et problem, det her er for dem. Men det interessante er, at det er folk fra Wall Street, som har ringet til mig. De har indset, at finans er nået til et niveau, hvor det ikke længere kan skabe vækst. Og det er en eksistenstrussel mod deres hverv. De er begyndt at kigge efter nye kilder.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når man cykler forbi cafeerne på Nørrebro kan man gennem vinduerne se Apples lysende æble hænge dybt ind i cafeernes tusmørke, som blege sølvdollars på et pengetræ og de unges ansigter lyst op af skærmene. Da jeg fik min første Macbook foræret var følelsen, som at få et teknisk vidunder fra fremtiden i hænderne. Men rent programmelt var oplevelsen en katastrofe, et tilbageskridt til midt 80'erne. Jeg måtte købe mig en billig Lenovo med Windows, for at håndtere mit mangeårigt opbyggede tekstbiblotek og så koordinere via skyen.

Det har længe undret mig hvorfor det ikke blev bedre, men her er altså forklaringen: "finansialiseringen".

...eller er det forbrugernes manglende indbyrdes kommunikation - man lader sig masseforblænde af brand'ets blege lys.

Torben Skov, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Bo Carlsen, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Apple kræver jo ikke teknisk snilde, Bill Atkins, kun penge og lyst til at bruge dem.
Jeg har aldrig været tiltalt af produktet, jeg elsker min bambus-pc, som kan modificeres i takt med de teknologiske spring fremad.
Når man tænker på den forberedthed, der ligger i en windowsversion, er det også et godt eksempel på planøkonomiens triumf.

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Torben Skov, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll, Bodil Waldstrøm, Liliane Murray, Bill Atkins og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Neo liberalisme og deregulering køre verden i sænk. I det mindste for det store flertal. Nye digitale fænomener som Uber er en del af denne finansialisering der udelukkende har til formål, at trække værdier ud af real økonomien til uoverskuelig stor skade og med uoverskuelige konsekvenser.

Det er ganske enkelt svindel og tyveri og vores nuværende svindler regering støtter den udvikling til fulde - En af konsekvenserne er f.eks. at 65 personer ejer mere til sammen ind 3,5 milliarder af klodens fattigste.

Snart rammer det dine børn og børnebørn, som kan se frem til en fremtid som daglejere med en ustabil tilværelse uden tryghed af nogen art - Med mindre tilstanden og udviklingen ændres og svindler regeringen stoppes.

...Men sådan som almindelige mennesker agerer politisk og socialt er udviklingen slet ikke gået op for dem endnu.

Per Torbensen, Torben Skov, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Bodil Waldstrøm, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Hvis de ikke selv er klar over, at det de gør er destruktivt og ødelæggende, så er det 'willful ignorance'! Og det burde være kriminelt.

".....at minoriteter og arbejderklassen ikke har haft reallønsfremgang i USA siden 1970’erne, for middelklassen siden 1990’erne.
Markedets tankegang er blevet så omsiggribende, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved, hvad det dikterer. I stedet har de fået adgang til kredit og hurtige lån...." - lig 'predatory lending'.

Og vi er alle, som folk, hoppet på limpinden, og har troet på politikernes ord, om at dette var vejen til et 'konkurrencedygtigt samfund', selvom der nok er en del herinde, der ikke behøver at læse artiklen, for de ved det godt, i forvejen.

Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen, Torben Skov, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, John Andersen og Hallberg Borg anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det er ikke globalisering, som er problemet. Det er den uhæmmede griskhed hos den økonomiske magt elite, som har købt og betalt det repræsentative demokratis folkevalgte politikere til at løbe deres ærinder uden hensyn til demokratiets vælgere.

...Nogen vil kalde det lobbyisme. Andre korruption.

Erling C Havn, Ole Henriksen, Flemming Berger, Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen, Torben Skov, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Bodil Waldstrøm, Anne-Marie Krogsbøll, John Andersen, Kim Houmøller og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Så sent som I dag har Venstre et forslag om, at man kan låne mere i sit sommerhus i realkreditten. Det lyder jo smart. For så skulle sommerhuse alt andet lige blive billigere ikke? Nej. Sommerhuse bliver ikke billigere. De kan belånes mere = skabe mere gæld.

For når ydelsen falder, så vil folk betale mere.

Venstre og de andre blå partier har allerede en gang skabt en boble på boligmarkedet. Nu vil de gentage de samme fejl på sommerhusmarkedet.

I nullerne var rationalet, at når man fik en lavere skat, så ville prisen for at sidde i huset blive mindre. Men det eneste vi fik ud af skattesænkningen var, at der blev pumpet mere gæld ud.

Erling C Havn, Nickey Fregerslev, Ole Henriksen, Svend Ferdinandsen, Maj-Britt Zielke, Torben Skov, John Andersen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Hallberg Borg, Kim Houmøller, Bill Atkins og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Vi skal til at skelne mellem virksomheder/personer der tjener penge og de der skaber værdi. Den lave rente er dårlig for samfundet for nu tror politikerne at det er lån der skal drive økonomien frem. For mange meget store virksomheder han ingen tilskyndelse til at investere i øget produktivitet, økonomer ser bedre ideer i sænke lønne eller flytte production til lavtlønslande. Det innovative kommer fra de små virksomheder, indtil de bliver solgt eller flyttet til lavlønsland.

Sten Mortensen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det man nok må konstatere er, at problemet ligger i selve systemets funktionsmåde.

Konkurrencens tyranni: ... hvis ikke jeg gør det "kortsigtede omkostningseffektive", så er der en anden der gør det, og scoorer profitten, og som bliver større end mig, og æder mig over tid.

Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Anne-Marie Krogsbøll og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

At Neoliberalt Venstre prøver at få gang i den gældfinansierede forbrugsøkonomi, nu lønningerne, og dermed forbruget, er dalende for store løndumpingsramte lønmodtagergrupper, modvirkes af, at folk selv må spare op til deres tidlige pensionering hvis de ikke kan holde til de mange år på arbejdsmarkedet.

Ni ud af ti sommerhusejere drømmer om et otium i deres sommerhus eller ser det som en finansiering af deres otium.

Torben Skov, Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

»Vi har skabt et kopernikansk system, hvor markedet er solen, og alt andet cirkulerer om den.«

Pletskud fra Ms Foroohar

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Carsten Svendsen, Morten P. Nielsen, Kurt Nielsen, Bodil Waldstrøm, Anne-Marie Krogsbøll, Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

For kort tid siden hørte jeg i radioen at pensionsselskaberne er begyndt at investere i realøkonomien, det gjaldt sunde virksomheder og ejendomme samt noget tredje jeg ikke kan huske.
Frem toner en mand fra finanstilsynet med en advarsel om at det skal de passe på med, fordi de måske ikke har forstand på de områder de investerer i!
Klovnen blev tilbagevist af en iskold leder fra et pensionsselskab som roligt fortalte at de selvfølgelig havde fokusgrupper der undersøgte de områder de ville investere i.
Hvad havde ham fra STATEN/ finanstilsynet tænkt sig ? Er det nemmere at "have forstand" på værdipapirer end på virkelige værdier ? Det synes ikke at være tilfældet i følge virkeligheden.
Og skal en statsansat være med til at hæmme fornuftige investeringer i noget der skaber arbejdspladser ? Herre Jemini!!!

Troels Brøgger, Ja jeg er jo af den overbevisning, - uden at have set indslaget - at statsembedsmanden fra finanstilsynet forsøgte at beskytte pensionsopsparernes formuer.

Manden har jo sikkert set hvordan astronomiske beløb forsvandt over natten i 2008, og måske har han også set at statsobligationer og pantekreditter er langt mere solide end aktier og det der er værre.

Hvis pensionsselskaberne skal til at investere mere aggressivt i realkapitalmarkedet, så tror jeg lige jeg skal glo i familiens pensionsselskabs beretning og regnskab.

Svend Ferdinandsen

Det er som om ingen har lært noget af boblen, som til dels startedes af de afdragsfrie lån.
Intet blev billigere, for salgsprisen steg, så udgifterne igen svarede til indtægterne, blot med en endnu større gæld.
Banker, realkredit og regeringen har vel lært af øvelsen, at de bliver reddet, så det er bare at fortsætte.
Jeg tænker af og til hvor galt det ville være gået, og for hvem, hvis de selv skulle have reddet kastanjerne ud af ilden.

Verdens altødelæggende dårskab serveret på et sølvfad.

Meget i tråd med at Jimmy Carter kan fortælle os at USA er undergravet af oligarker.

Jeg tænker, at det er fint for resten af EU, at London City følger med UK ud. Goldman-Sachs er dog igang med at etablere sig til videre undergravning ved som første handling efter brexit, at hyre Baroso.

Jørgen Steen Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Hvis Apple ikke udvikler så kunne de konkurrerende produkter jo passende gøre det-:)

Poul Erik Riis

Det kunne være godt at få lidt mere at vide om Danmark. Den finansielle sektor i USA er gået fra 2 til 7 procent af økonomien. Men den finansielle sektor i USA er jo efter Anden Verdenskrig blevet dybt involveret i globale forretninger. Hvordan har udviklingen været i Danmark? 25 procent af alle profitter i USA ligger i den finansielle sektor. Hvor meget i Danmark? Amerikanske selskaber tjener fem gange så meget på finansaktiviteter som i 1980. Hvad med danske selskaber?

Jow, Poul Erik Riis, men har Apple og Microsoft ikke et de facto monopol på brugerflader til bærebare computere?

Ovenstående er til emil groth.

Poul Erik Riis

Joe. Apple og Microsoft har vist stort set ædt alle konkurrenterne - nåh nej, spørgsmålet var ikke til mig. Men det er vel en del af finansialiseringen: mulighederne for at tjene flere penge på markederne for alt andet end finans lukkes af monopoliseringen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Er der én ting, der forener de fleste indlæg i denne debatspalte om finansmarkeder, så er det .. modstand.

Det gælder ofte i Informations læserbrevkasse, at deltagerne ikke går IND for noget, med IMOD noget.

Dvs. man har intet alternativ til det eksisterende - måske fordi Sovietunionen krakkede for nogle år siden, eller fordi Kina ikke opfører sig som en kommunistisk ledet stat - og Nordkorea tør ingen vist tage ansvaret for længere.

Det er ikke produktivt, det er ikke konstruktivt med alle disse imod'er ;-)

Finansmarkedet er alfa og omega for den vestlige kultur, og man skulle tro, at med Rusland med på vognen, så stoppede al debat om de gamle alternativer.

Men ak - de forstærkes nærmest i disse for vort land så trange tider ...

Jørgen Steen Andersen

Jeg går ind for ordentlige forhold!
Hvad går du ind for?

@hans jørgen storgaard

Du skriver: "Finansmarkedet er alfa og omega for den vestlige kultur..."

Og her tager du lige nøjagtigt så meget fejl, at det er grinagtigt. Det bullshit du er fortaler for er vi blevet stopfodret med de seneste 30-35 år, hvad enten vi ville have det eller ej.. Og man behøver såmænd blot at se med sine øjne og tænke med sin hjerne for at konstatere, at den gennemsyge vestlige kultur du evig og altid forherliger, har fejlet BIG TIME !

Men når det nu er dig så magtpåliggende, så kommer der her et yderst konstruktivt forslag på, hvordan de kommende generationer kan slippe ud af det ufattelige lort du og jeg efterlader til dem (pga mangel på omtanke, viden, handlekraft og stillingtagen til verdens reelle problemer) :

www.thechoiceisoursmovie.com

Jeg vil anbefale, at du ser HELE filmen, uanset hvor uenig du end måtte være med budskabet. Det kunne måske endda tænkes, at du også fik øjnene op. Det er aldrig for sent.

Karsten Aaen, Torben Skov, Christian Nymark, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jørgen Christian Wind Nielsen

Det er den gamle sang: "Penge alene skaber ingen værdier, penge skaber penge, papir papir!", selvom de i dag er blevet digitale.

Christian Nymark

Det er nemlig rigtigt! ;-)

Good job.

Grethe Preisler

@Martin Spure,
Tak for linket til utopisten Jaque Frescos digitale sci fi-movie om 'Venusprojektet'.

Hvad er egentlig forskellen på denne vision om et idealsamfund betjent af 'selvstyrende' og 'selv-formerende' uegennyttige robotter og Aldous Huxleys dystopiske fremtidsroman 'Fagre nye verden' fra 1932?

Lige bortset fra, at i 'Venusprojektet' er de selvstyrende og sig selv formerende og reparerende uselviske robotter fabrikeret af plastic og metal og programmeret af medlemmer af IT-eliten i laboratorierne i Silicon Valley. Hvor robotterne af kød og blod i Huxleys fremtidsroman blev dyrket i reagensglas i laboratorier af medlemmer af den lægevidenskabelige elite på basis af genmanipulerede humane embryoner?

Personligt vil jeg hellere installeres i en pip-celle i Andeby end henslæbe en tilværelse med evigt solskin i et pletfrit sind som kulturforbruger i et af Fresco designet myrsamfund for medlemmer af arten homo sapiens.

@grethe

Forskellen fra huxley's univers og fresco's ditto er, at mennesket reelt sættes fri i sidstnævnte. Ikke mindst fra den altomklamrende pengebaserede økonomi, ved omlægning til resorcebaseret økonomi.

Som Fresco selv påpeger i filmen: Han illustrerer blot hvad der er muligt med den teknologi vi har til rådighed allerede i dag. Og Venus project er såmænd blot et forsøg på at gøre os opmærksom på, at vi kan gøre det bedre end hidtil. Der er ingen der siger, at det lige er på denne måde fremtidens samfund skal se ud; ikke engang Fresco selv..men det er et forslag. Og sammenholdt med vores nuværende magthaveres 'visioner' (ahem), er der ikke tvivl om hvad jeg ville vælge.

Til dato er jeg ikke stødt på andre forslag som er bedre.

Men hey, som han selv slutter filmen:

"If you think you can't change the world, it just means you won't be one of those who will.."

P.S. Personligt tror jeg din 'maskinerne kommer!'-frygt, er ubegrundet.

P.P.S :
"We shall require a substantially new manner of thinking if mankind is to survive"
- Albert Einstein

Det er snart længe siden han sagde dette, men menneskehedens adfærd er stadig som dyr's. Hvorfor ? Pga PENGE. (Menneskehedens ubetinget værste opfindelse og den største begrænser af menneskets spillerum).

Mennesket kalder sig intelligent. Hvorfor er dets adfærd så stadig så stupid, som det er tilfældet? Hvad skal vi med vores intelligens, når vores adfærd alligevel er som dyr's?

Kapitalisme/socialisme/kommunisme/mafia = same shit ! Pga pyramidestrukturen er slutresultatet det samme:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/b/b3/Anti-capitalism.jpg

Fjern pengene og slip mennesket fri !

Grethe Preisler

Yea right, Martin Spure,

Back to basics og naturalieøkonomi styret af robotter.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Martin Spure skrev om min rammende bemærkning: "Finansmarkedet er alfa og omega for den vestlige kultur..." - at jeg tager fejl, at det er grinagtigt, bullshit og meget mere.

Det er jo et godt udgangspunkt for debat. Du skriver så "den gennemsyge vestlige kultur du evig og altid forherliger, har fejlet BIG TIME !"

Det var godt nok pokkers - hvilken måleenhed bruger du egentlig - en russisk regnestok fra før 1989?

Grethe Preisler

@Hans Jørgen Storgaard Andersen,

hvem i nærværende hjørne af 'det forum hvor landets bedste osv". er ophavsmand til bemærkningen: "den gennemsyge vestlige kultur du evig og altid forherliger, har fejlet BIG Time!"

Hvis du forventer respons på dine mange debatindlæg på det senere i dagbladet Information, bliver du nok nødt til at adressere dem lidt mere omhyggeligt, end du har for vane, når du står på talerstolen og snakker med dig selv og partifællerne hjemme i sognegården og medborgerhuset i udkant-Danmark.

Grethe Preisler

@Martin Spure - du skylder HJSA et svar på, hvad du mener med en bemærkning i dit skriv af g.d. kl. 15.26.

(Hos mig er femøren faldet for længst - uden at jeg derfor føler, jeg er blevet klogere af at se filmen om Venusprojektet)

Martin Spure: Kapitalisme/socialisme/kommunisme/mafia = same shit ! Pga pyramidestrukturen

Der er absolut ingen pyramidestruktur indskrevet i kommunismen! Tværtimod. Og vi ser tendenser til at socialistiske eksperimenter verden over netop tager ledelsesproblemet op til vurdering - også vores egen Enhedslisten...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler kom til at skrive, at det kneb med forståelse af mine indlæg - på det seneste ..

"den gennemsyge vestlige kultur ... har fejlet BIG Time!"

Nu tror jeg så ikke, at Martin mente "kultur" - blot samfund i al almindelighed - men pyt.

Hvis nu det var en epitaph om USSR's forlis i 1989, så kunne jeg sådan set forstå det og tænke: Godt at man kan blive klogere, når fejlene mangfoldiggør sig, så man ikke kan tale sig fra det. Det var vel også Gorbatjovs tanke, da han i sidste sekund forsøgte at ændre kurs på mastodonten fra 1917.

Den forstår du slet ikke, Grethe Preisler?

Vi har skabt samfund i den vestlige verden, som er tilfredsstillende i en sådan grad, at de også kunne eksporteres til det østlige Europa - var det i 2005, at EU blev udvidet ganske meget?

Nu er de fleste her på debatsiderne ikke ligefrem glorværdige tilhængere af et større EU - især da ikke på stumperne af det forliste kommunistiske styre .. så problemet er, at de pt. intet alternativ har til EU eller til kapitalismen i USA, som selv kineserne har forsøgt at efterabe. Eller til den delte politik, som den Nordisk Model står inde for, hvor vi har et ben i hver lejr.

Så tak Grethe for at minde mig om, at det er godt med forsamlingshuse i elektronisk udgave i HELE Danmark - og også lidt i udlandet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var pokkers - Bill Atkins: Mener du virkelig, at der ikke er "pyramidestruktur indskrevet i kommunismen"?
Du har åbenbart aldrig været til en kongres i USSR eller set en af dem. Der står en mand på en talerstol og taler i 4 timer om den næste Perspektivplan - og alle klapper - ingen protester, argumenter - bare klapper.

Det er en pyramide, der vil noget. Eller en lerklods, der opløses og falder sammen i modvind og regnvejr.

Grethe Preisler

@Jens Jørn Storgaard Andersen,

"En yndet form for polemik består i det probate trick at dutte folk en mening på, hvis galskab alle kan forstå." (Kumbel)

Og det er så dit bedste bud på, hvorfor Socialdemokraterne tabte kampen om "nøglerne til maskinrummet" på Christiansborg i 2015 til Lars Løkke Rasmussens Handelshøjskole-Venstre og Kristian Thulesens Dahls pletrensede, kunststoppede Dansk Fjolleparti? At det er "DKP's skyld".

Kan du ikke selv høre, det lyder nogenlunde lige så begavet som Mai Mercados forklaring på Det Konservative Folkepartis tab af stemmer og indflydelse til 'Liberal Alliance' og 'Alternativet' (Det er Uffe Elbæks skyld).

I må hygge jer ved kakkelbordene med tordenkaffe, wienerbrød og små avec'er i medborgerhuset på Lars Tyndskids Overdrev. Mens vi venter på Godot og bedre tider med "medvind på cykelstierne" for Socialdemokraterne.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler skriver noget, som jeg ikke helt forstår .. At det er "DKP’s skyld"..

Jeg ved godt, at jeg ynder at nævne kommunismen i disse spalter - måske fordi ingen anden tør bruge det ord/begreb. SF røg ud af DKP, VS røg ud af VS og alle gemte sig i det mere anonyme navn: Enhedslisten, da vi skrev historie efter 1989.

Jeg synes ikke, vi skal glemme kommunismen, selvom DKP måske ikke nåede højderne, end ikke på Bornholm under den besættelse, som USSR begav sig ind på i periode 1945-46.

Og ved du hvorfor, Grethe?
Fordi det er fyldt med ønsker i disse spalter om nogen lunde det samme, bare fyldt på nye flasker.
Så glider det måske lettere ned, og vi kan se frem til endnu en gold periode i dansk politik - og verden.

Stoler du på Putins demokratiske sindelag - bare for at nævne en konkret person - den lille diktator, der sad i 8 år - og så fik Rusland en ny leder - hvorefter han dukkede op igen og satte sig fast som en burre.

Der er ansvarsløshed, det er historieløshed - og det kan måske være, at jeg har nået en alder, hvor jeg dog stadig kan huske, hvad der skete, at jeg ikke ønsker, at det sker igen.

Nej - det er ikke forklaringen på, at vi tabte det sidste valg med ét sølle mandat. Forklaringen er nærmere, at DF i løbet af valgaftenen høstede ekstra 3%-points, som ingen opinionsanalytiker havde forudset.

Vi har altså stået mellem de ekstreme højre- og venstreorinetede partier i Danmark og i Europa. Resten af Verden kender jeg ikke så meget til, men mon ikke der er lighedstegn?

ps! Og det handler egentlig ikke om flotte bemærkninger om "medvind på cykelstierne" - det handler om realpolitik kontra eksperimenter på enten venstre- eller højrefløjen, som jeg ikke har lyst til at være med til.

Niels Duus Nielsen

Ansvarsløshed og historieløshed er vist Socialdemokraternes domæne. Den yderste venstrefløj derimod lider snarer af lidt for meget historiebevidsthed og en lidt for stærk vilje til ikke at gentage fortidens fejltagelser.

I modsætning til Socialdemokraterne, der intet har lært af de tillidstab, som den socialistiske bevægelse har lidt gennem årene, men blot fortsætter blindt med at forfølge en dogmatisk politik, som vil marginalisere partiet.

Langt de fleste "revolutioner" sker ved at tilhængerne af den gamle orden uddør og yngre kræfter tager over. Om få år er der ikke flere gamle Socialdemokrater tilbage, og så vil det eneste, der overlever være navnet.

Et ungt menneske som Peter Hummelgaard er undtagelsen, der bekræfter reglen. Hvad han tror at kunne opnå i det gamle, forstokkede parti, er mig en gåde.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Nielsen har noget sjove eksempler på forskydning, skal jeg ellers love for.

Du ved da intet om socialdemokraternes politik gennem de sidste snart 150 år - at dømme efter din udlægning eller forvræning? Vi har været i regering i jeg ved snart ikke hvor mange år og har været med til at skabe dette land - og vi er meget stolte af det.

Du glemmer vist, hvad der skete med den "socialistiske bevægelse" i 1900-tallet. Af dumheder, af benægtelser, af snyd og bedrag i totalitære stater med en top-styring uden grænser.

At du ikke forstår det med at skabe den perfekte balance i et samfund, der består af mange befolkningsgrupper og ikke kun "arbejdere", det er så dit problem.

Din spådomme giver jeg ikke fem flade ører for - og jeg har lidt ondt af Peter, som du nævner. Han er en god socialdemokrat - og mig bekendt er han ikke den eneste. Jeg tror, vi har omkring 47 af dem for tiden.

Det er dine indre ønsker, du giver udtryk for - og fred være med det.

Niels Duus Nielsen

HJSA - det er vist da dig, og dit parti, der glemmer læren fra USSR og DDR. Hvorfor ønsker I ellers at gøre arbejdsløshed til en forbrydelse, som under Stalin, og hvorfor ønsker I at indføre STASI-lignende tilstande i DK? Bare for at nævne to af de lig i lasten, som vi andre har lært af, men som I blot fremturer med at indføre for at tækkes jeres mest reaktionære vælgere?

Og hvorfor har du ondt af Peter Hummelgaard?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Nielsen har fået noget helt galt i halsen og bytter igen om på rollerne i det politiske historiespil.

Det ER altså ikke socialdemokrater i Europa, der lavede ulykkelige ting i det tidligere kommunistiske USSR og vasalstater. Herunder især et DDR, der charmerede sig til vestlig anerkendelse og solgte flygtning for DM 50.000 pr. styk for at klare betalingsbalancen. Og brugte pengene på mere militær og mere "civil kontrol" med deres STASI-bevægelse i verdens største menneskefængsel.

Jo, jeg har lidt ondt at Peter, fordi nogle som du omfavner ham ;-)
Det virker lidt klamt med de omvendte udtalelser, du fremkommer med.

Herdis Weins

HJSA - igen viser du dig ude af stand til at læse en tekst.
Niels Nielsen spørger, hvorfor S (lige som V) ser ledighed som en forbrydelse, den enkelte ledige skal straffes for (og aldrig arbejdsgiverne der sjovt nok ikke har et ansvar).
Han spørger, hvorfor man man udsætter de ledige for Stasimetoder - sagbehandlerne kan modtage anonyme anmeldelser, hvis du som enlig kontanthjælpsmodtager har nogen boede et apr dag, kan overvåge din evt. facebookprofil, kan overvåge folk gadedør i deres biler for at se, om det skulle vise sig at en ven overnatter med meget mere.
Man skulle virkeligt tro, de havde stået i lære i DDR.
Det foregår hver eneste dag. Det er hvad ledige på kontanthjælp udsættes for med hjemmel i den lovgivning V og S har vedtaget og er enige om.
Og det synes du åbenbart er helt i orden.

Grethe Preisler

"Der sidder i udmarkens øde
så fjernt fra den alfare vej
en hob, der må betle sig føde,
jeg ved, at de venter på dig.

Du være den fattiges værner,
du være den riges ris.
Da får du ej ordner og stjerner,
men bævende læbers pris."
(Jeppe Aakjær - tilegnet Peter Sabroe)

Hans Jørn Storgaard Andersen

Pjat med dig, Herdis Weins - jeg både læser og skriver ganske udmærket - eller som det står i min karakterbog: Udmærket Godt :-)

Niels bytter jo om på tingene, som jeg skrev. Hvor svært skal det nu lige være at forstå?

Jeg skal gerne gentage - med eksempler fra min favorit - USSR i glansperioden:
- Ledighed er ingen forbrydelse. Det er en nødvendighed i et frit samfund med konkurrence (kender du det ord på russisk?).
- Problemet er ledighedsperioden - hvor lang må den være, før den er kontraproduktiv? (I USSR ansatte man jo ledige til jobs, der ikke gav mening - men der var jo heller ingen banker i dét system)
- Arbejdsgiverne har ansvaret for, at antallet af medarbejdere er optimalt. (Det ord kendte man ikke til østpå, eg. optimalt. Det var noget i retning af tilfældighed).
- Stasi-metoder kender du måske mere til, end jeg gør. Vi bruger det ikke i DK. (Det er en kommunistisk opfindelse. Noget med at man ikke stoler på folks sindelag).
- Kontanthjælpsmodtagere: Mener du at de ikke skal stå til ansvar, ikke være klar til at tage imod et jobtilbud?

Håber, at det gav dig svar - måske ikke tilfredsstillende, men alligevel.

Ps! Jeg kan ikke lade være med at nævne en af de ændringer, som Thorning-regeringen har ansvaret for: Unge under 30 kan ikke få kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Ser du ikke perspektiver i det?

Herdis Weins

HJSA -
jeg gentager: ledige på kontanthjælp bliver udsat for Stasimedmetoder. Det bruges dagligt af kommunerne, der snager i folks privat og nidkært gransker deres omgang med andre. Stasimetoder betyder kontrol og snagen. Hvorfor jeg skulle kende mere til det end dig, ved jeg ikke
Den måde, politikere taler om de ledige, antyder evigt og altid, at de ledige ikke gør nok, de er sikkert dovne/snobsnobber eller for magelige til at flytte tværs over landet. Det faktum, at der er ikke job til alle - især ikke de på 55+ - ignorerer man og straffer tværtimod de ledige.
Selvfølgelig skal kontanthjælpsmodtagere stå klar til at tage imod et jobtilbud - de kommer i øvrigt sjældent - men de skal fandengalemig ikke have deres privat endevendt, forhindres i at flytte sammen med andre i bofællesskab etc. eller - gudforbyde det - få en kæreste som de af og til bor hos. Hvis du ikke ved det er sådan, så læs op på det.
Og hvorfor blander du USSR ind i det her.
Jeg giver ikke en døjt for uddannelseshjælpen i sin nuværende form, omend intentionen er god nok.
Der er masser af unge, der har brug for tid til at finde ud af, hvor de vil hen, der er masser af unge, ikke passer ind i de eksisterende uddannelsestilbud - nogle forbliver autodidakte hele livet og har stor succes med det, andre zigzager sig frem i diverse job indtil de finder deres vej. At presse dem ind i det eksisterende uddannelsessystem er spild af systemets ressourcer - og hvis man partout mener, at mennesker ikke kan leve uden uddannelse, så kan det ikke gå hurtigt nok med at genoplive den frie ungdomsuddannelse.