EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, måtte i går vende på en tallerken og acceptere, at EU-landenes nationale parlamenter får lov at tage stilling til CETA, frihandelsaftalen mellem EU og Canada. Eller: formentlig får lov.
For Kommissionen fastholder sin juridiske vurdering af, at CETA er en aftale, der alene vedrører EU-kompetenceområder og ikke nationale kompetenceområder, hvorfor den efter reglerne kun skal godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Og hvis Europa-Domstolen på et senere tidspunkt giver Kommissionen ret heri, er det usikkert, om det danske Folketing og andre EU-landes parlamenter får lov at tage stilling til CETA. Det forklarede en tydeligvis vred EU-handelskommissær Cecilia Malmström i går på et pressemøde, hvor selve aftalen officielt blev lagt frem og af Kommissionen anbefalet godkendt.
Jean-Claude Juncker signalerede i sidste uge, at CETA-aftalen på over 1.500 sider ikke skal igennem de nationale parlamenter. Det udløste stærke protester fra regeringerne i Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig, der ser aftalen med Canada som en såkaldt ’blandet aftale’, der også dækker politikområder under medlemslandenes kompetence og derfor bør forelægges disses parlamenter. Også Danmarks udenrigsminister gav forleden her i avisen udtryk for, at regeringen ser CETA som en blandet aftale.
Bl.a. den østrigske regerings juridiske tjeneste og den tyske regerings juridiske rådgivere har i grundige analyser konkluderet, at CETA er en blandet aftale, men handelskommissæren fastholdt i går, at Komissionen ser aftalen som en sag, der kun berører EU-kompetencer.
Den politiske virkelighed i EU får imidlertid nu Kommissionen til at ændre signal: »Konfronteret med vanskelighederne med at opnå enighed blandt medlemsstaterne i nær fremtid og med risikoen for, at det trækker ud, har Kommissionen besluttet at fremlægge CETA til godkendelse som en blandet aftale, der også skal ratificeres af medlemsstaterne,« sagde kommissær Malmström.
Hun tilføjede dog, at Kommissionen ønsker og forventer CETA’s foreløbige ikrafttræden, lige så snart Ministerråd og Europa-Parlament har godkendt den, dvs. at den træder i kraft på EU-Canada-topmødet til oktober.
Processen med de mange nationale parlamenters stillingtagen kan trække ud, og kommissæren svarede ikke klart på, hvad der vil ske med aftalen, hvis et eller flere parlamenter på et tidspunkt siger nej. Hun henholdt sig til, at EU-Domstolen i øjeblikket gransker en lignende, omend mindre handelsaftale mellem EU og Singapore for at afgøre, om den er en blandet aftale eller – som Kommissionen mener – en ’kun-EU aftale’.
Hvis domstolen giver Kommissionen ret i Singapore-sagen, kan det tilsyneladende få indflydelse på, om de nationale parlamenter faktisk får lov at tage stilling til CETA.
Hvis nogen siger nej
»Vi er krystalklare om, at vi mener, at dette er en ’kun-EU aftale’. Risikoen for, at EU’s handelspolitik bryder sammen, er, at medlemslande forplumrer debatten ved at sammenblande aftalens indhold med en generel utilfredshed og en antiglobaliseringsstemning i deres lande,« sagde Malmström og bebrejdede EU-landenes regeringer, at de ikke viser tilstrækkeligt lederskab ved at forsvare CETA og den transatlantiske aftale under de aktuelle forhandlinger mellem EU og USA, TTIP.
Det er højst uklart, hvad der sker, når eller hvis EU-landenes parlamenter behandler CETA-aftalen. Medregnet regionale parlamenter i Spanien, Tyskland og Belgien skal i alt 38 parlamenter tager stilling. Hvis bare ét af dem siger nej, er aftalen i vanskeligheder. Foreløbig vides det, at det wallonske regionalparlament i Belgien siger nej til CETA, samt at regeringerne i Bulgarien og Rumænien truer med nej, hvis ikke Canada giver deres borgere visumfrihed.
I sin præsentation af aftalen sagde Cecilia Malmström, at CETA vil give europæiske virksomheder en gevinst på hundreder milliarder euro ved sin ophævelse af alle toldbarrierer mellem EU og Canada: »CETA er en måde at give et løft til erhvervslivets muligheder, men det er også en aftale, der er fast funderet i værdier og principper, vi deler med Canada,« sagde kommissæren og henviste bl.a. til den fælles vilje til at beskytte miljøet, fødevarerne og sundhedssystemet.
Aftalen skal nu behandles af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Samtidig indledes i næste uge i Bruxelles den 14. forhandlingsrunde mellem EU og USA om TTIP.
'»Vi er krystalklare om, at vi mener, at dette er en ’kun-EU aftale’. Risikoen for, at EU’s handelspolitik bryder sammen, er, at medlemslande forplumrer debatten ved at sammenblande aftalens indhold med en generel utilfredshed og en antiglobaliseringsstemning i deres lande,« sagde Malmström'
Fantastisk udtalelse! En karakteristik af medlemslandene der afslører dem som totalt inkompetente til at - ja, hvad? at være medlemmer, at styre eller blot at blande sig i EU's beslutninger?
Hvordan kan hun da håbe at slippe levende fra den?
- måske fordi hun har ret?
Frygten for at nogen i systemet (i såvel EU som i de nationale - hvis hun overlever - ) har læst baggrunden for brexit korrekt, bliver i hvert fald i den grad gjort til skamme. Det gælder i hvert fald ikke for Malmström.
Over Folketinget
… går man med til at lade EU-landenes parlamenter tage stilling. - man takker allerunderdanigst herfra …
Denne artikel fra i går middags er for længst blevet overhalet af virkeligheden. For i går aftes sagde kommissions formand, Jean-Claude Juncker, at de nationale regeringer skal godkende eller forkaste aftalen, men at det var frit for landene at lade de nationale parlamenter stemme om den.
Så nu er det blot at afvente, om den fortsat mere og mere lukkede danske regering vil holde sagen for sig selv, eller om andre partier får lov til at kigge med.
Intet bør kunne vedtages i EU, som ikke har været til debat i de nationale parlamenter. Og ikke bare i udvalget!!!
Malmstrøm har i hvert fald ikke forstået den gennemgående mistillid til EU der er i fremgang i alle EU's medlemsstater.
Focus skal flyttes fra at tilgodese de store virksomheder / aktionærernes interesser og over på almindelige dødlige menneskers forventninger til et anstændigt liv. Glosen med 'at når der regner på præsten, så drypper det på degnen er for længst afsløret som illusion, da det er degnen der står i regnvejret og holder paraplyen over præsten som får sit på det tørre.
Gert Romme, nu er den danske ordning jo den, at regeringen intet kan vedtage, som den ikke har fået mandat til i Europaudvalget.
»Vi er krystalklare om, at vi mener, at dette er en ’kun-EU aftale’.
- Risikoen for, at EU’s handelspolitik bryder sammen, er, at medlemslande forplumrer debatten ved at sammenblande aftalens indhold med en generel utilfredshed og en antiglobaliseringsstemning i deres lande,« sagde Malmström og bebrejdede EU-landenes regeringer, at de ikke viser tilstrækkeligt lederskab ved at forsvare CETA og den transatlantiske aftale under de aktuelle forhandlinger mellem EU og USA, TTIP.
Hvor er det da betryggende, at vi har så demokratisk indstillede kommissærer i EU.
@ Steen Sohn
Det var vistnok handelskommissær Cecilie Malmström, der - da hun blev konfronteret med EU-borgernes skepsis over for TTIP-aftalen - bemærkede, at hun jo ikke tog sit mandat fra den europæiske befolkning. Magen til magtarrogance...
Jeg har efterhånden svært ved at forholde mig 'rationelt' til den Europæiske Union, og føler for hver kommentar der udgår fra Bruxelles (eller er det Strasbourg?) blot endnu større lyst til at lægge hele projektet i graven. Den Europæiske Union korrumperer demokratiet og undertrykker som følge heraf den menneskelige sult efter anerkendelse. På et tidspunkt siger folket "Stop!", præcis som det skete i Storbritannien. Det er tydeligt, at den politiske elite ikke har fantasi til at forestille andre tilgange til politik end den med mærkatet "Frihandel nu. Koste hvem det vil!" og endvidere, at der ingen interesse er for at engagere sig i borgernes behov.
@ Steffen Gliese.
Den "danske ordning" var altså også, at Danmark i EU-sammenhæng tidligere har stemt for, at CETA-aftalen hverken skal forelægges det danske parlament eller til folkeafstemning, men at Danmarks repræsentant i Ministerrådet, Lars Løkke Rasmussen, selv kan beslutte Danmarks holdning.
Og denne "demokratiske EU-afgørelsen" i Ministerrådet var faktisk kommissionens handelskommissær, Cecilia Malmströms, udgangspunkt, som kommissær og EU-embedsmand skal hun jo følge de afgørelser, som højeste instans har besluttet. Og i øvrigt var det præcis det samme, som kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, fremførte på sit stærkt kritiserede pressemøde i fredags, hvor han netop oplyste, at det var Ministerrådets afgørelse.
Hvis nu man havde demokrati i EU, som i landene i EU, kunne EU-parlamentet, gennem en afstemning helt sikkert tvinge igennem, at CETA-aftalen skulle behandles i de respektive landes nationale parlamenter. Men det har man altså ikke...