Læsetid: 3 min.

Vil Hillary Clinton føre valgkamp på grønne mærkesager?

Demokraternes endelige valgprogram kræver godkendelse på det forestående partikonvent, men klimaaktivist hilser et første udspil velkommen som en ’monumental sejr’ i kampen mod klimaforandringer
Hvis deltagerne på Det Demokratiske Partis konvent godkender det valgprogram, der foreligger nu, skal Hillary Clinton agitere for holdninger, der er langt grønnere end dem, hun tidligere har givet udtryk for. Her er hun sammen med Bernie Sanders, der tidligere på ugen sagde, at han nu støtter Hillary i kampen om at blive USA’s næste præsident.

Hvis deltagerne på Det Demokratiske Partis konvent godkender det valgprogram, der foreligger nu, skal Hillary Clinton agitere for holdninger, der er langt grønnere end dem, hun tidligere har givet udtryk for. Her er hun sammen med Bernie Sanders, der tidligere på ugen sagde, at han nu støtter Hillary i kampen om at blive USA’s næste præsident.

Andrew Harnik

14. juli 2016

Hillary Clinton ventes nu at ville føre en langt mere aggressiv kampagne mod klimaændringer, end nogen tidligere amerikansk præsidentkandidat før hende har vovet.

Det fremgår af et udkast til et nyt valgprogram, som ledende figurer i det demokratiske partiapparat netop har vedtaget.

Lægges programmet til grund for Clintons kampagne, vil den demokratiske kandidat skulle agitere for mærkesager som indførelse af en afgift på kulstof, obligatoriske klimatests af fremtidige rørledningsprojekter og strammere regler for fracking – alle positioner, der er langt grønnere end dem, Clinton tidligere har givet udtryk for.

Clinton-lejren siger dog efter programudkastets vedtagelse, at hun ikke umiddelbart har tænkt sig at tale for indførelse af kulstofafgift. Man henviser også herfra til, at programmet stadig mangler at blive ratificeret på det demokratiske partikonvent, som finder sted i Philadelphia senere på måneden.

Men at programudkastet har kunnet få så prægnante grønne formuleringer, afspejler den stigende indflydelse fra Bernie Sanders og andre venstrefløjsdemokrater på tilrettelæggelsen af præsidentvalgkampen i 2016. Og vidner om Clintons anerkendelse af behovet for at vinde vælgernes stemmer i svingstater som Colorado, Florida og Virginia, hvor der er bred folkelig bekymring for klimaforandringerne.

Den klare grønne profil vil også kunne hjælpe Clinton med at pege på Donald Trump som en klimaforandringsbenægter, som er ude af trit med virkeligheden.

I programudkastet kræves ikke blot indførelse af en kulstofafgift, men også, at godkendelse af rørledningsprojekter skal betinges af, om de kan bestå en klimatest. Hertil kommer krav om stærkere regulering af fracking – især hvad angår vandforbrug. Og om oppriotering af udbygning med vedvarende energi frem for med naturgaskraftværker.

Kampagnegrupper kalder programerklæringen en stor sejr for miljøbevægelsen, selv om det i denne omgang ikke lykkedes at samle støtte til at få nedlagt et generelt forbud mod fracking, hvilket var et centralt mål.

Trump og olieindustrien

Josh Fox, der i 2010 udsendte domumentarfilmen Gasland, og som var med i det udvalg, der har udarbejdet programmet, siger, at den grønne aktivisme med kravene om klimatest af rørledning og om en større satsning på vind- og solenergi har vundet en »monumental sejr«.

Netop klimatestberegninger var grunden til, at præsident Barack Obama valgte at skrinlægge den kontroversielle Keystone XL-rørledning.

»Dette er et gigantisk skifte i den demokratiske politik. Demokraterne havde før sat kursen på fuld kraft frem imod et fremtidigt gashelvede – nu har vi vendt deres politik 180 grader,« siger han.

I flere henseender bygger programudkastet videre på den gennemgribende nyorientering, der blev iværksat af Obama i hans anden valgperiode, hvilket gør det sværere for Clinton at bakke ud.

Siden 2014 har Obama således indført skrappere restriktioner for olieboringer ud for Atlanterhavskysten og for kulminedrift på offentlige jord. Tidligere i år foreslog han desuden, at en kulstofafgift kan indføres i form af en afgiftsbelæggelse pr. tønde olie på 10 dollar.

»Vi er på fire år gået fra, at naturgas skulle være broen til fremtiden – en platform, der udtrykkeligt anerkender, at vind og sol må gå forud gas, og at forbundsstaten ikke kan gennemføre politiske beslutninger, hvis det forinden vurderes, at deres udmøntning vil medføre en ’væsentligt forværret’ global opvarmning – den såkaldte Keystone-test,« siger Bill McKibben, forfatter og klimaaktivist. »Hele USA’s energipolitiske landskab vil blive forandret, hvis (Hillary Clinton) følger dette program.«

Clinton havde allerede som udgangspunkt forpligtet sig til at videreføre Obamas klimadagsorden. Men med hensyn til ambitionsniveauet haltede hun bagefter Sanders – og endog på visse punkter efter Obama – i centrale spørgsmål som Keystone XL-rørledning de arktiske boringer.

Paul Bledsoe, tidligere rådgiver om klimaændringer for Bill Clinton, da denne var præsident, siger, at en kulstofafgift vil være en hasarderet satsning for demokraterne i 2016-valgkampen.

Clinton har allerede måttet rykke på sine positioner i forhold til klimaet og må gøre det endnu mere for at appellere til Sanders’ vælgere, siger han.

Men han siger også, at svingstater som Pennsylvania – som Trump satser benhårdt på – kan blive sværere at vinde, hvis hun fremstår fjendlig over for olieindustrien.

»Jeg tror, Clinton vil være tilbageholdende med at give Trump en åbning her,« siger han.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

"Vil Hillary Clinton føre valgkamp på grønne mærkesager?"
- Eller på fortsat omfattende krigsforbrydelser, overtrædelser af menneskerettighederne, endeløse invasioner og forsøg på kunstigt åndedræt til våbenindustrien ved at prøve at genetablere en kold krig med Rusland som konstant har sagt de blot ønsker samhandel og en multipolar verdensorden i stedet for USA's ambitioner om med TTIP og TISA at indføre en privatejet fascistisk monopolar verdensorden / verdensunion under amerikanske kooperationers kontrol?

Finn Thøgersen

Det er jo normalt i amerikansk politik at kandidaterne søger ud mod fløjene under primærvalgene, for så at søge ind mod midten igen når nomineringen og alle anbefalingerne er hjemme.

Selvfølgeligt vil en hård miljø profil selvfølgelig hjælpe med at få hard left vælgere tilbage i folden og ind i stemmeboksene, på den anden side vil det givet koste blandt arbejdervælgere, ikke mindst i "rustbæltet".

Koldt og kyniskt er det ligemeget hvor stort Clinton vinder Californien eller Massachusett, derimod er 2016 året hvor en række blå eller lyseblå stater kan komme i spil fordi Blue Collar Workers ikke længere automatisk stemmer demokratisk.

Ligner det noget vi kender fra dansk politik ?

Martin Sørensen

killery er fuldkommen ligeglad med de grønne mærkesager. nej hun vil. gøre og sige precist det hun er nødtil for at vinde præsident pladsen, hvor efter hun vil gøre det som goldman sach har betalt hende til at gøre. precist som løkke gør det i danmark-

Næste trin i Sanders-revolutionen starter nu:

Ifølge USA Today agter Sanders at fortsætte sin kamp for at støtte progressive kandidater:
- Sanders plans to support at least 100 candidates running for a wide range of public offices—from local school boards to Congress—at least through the 2016 elections. And he'll continue to raise funds for candidates while campaigning for them all over the country.

http://www.commondreams.org/news/2016/07/15/our-revolution-whats-next-be...