Læsetid: 3 min.

IS optrapper terroren, mens al-Qaeda lurepasser

De seneste dages angreb i bl.a. Tyrkiet og Irak kan ses som desperate krampetrækninger fra et belejret IS, der kæmper for at holde sin drøm om kalifatet i live
To bilbomber dræbte mindst 126 irakere, der var fejrede afslutningen af ramadanen i en af Bagdads foretnings- og gå ud-kvarterer Karrada. IS intensiverer sin globale terrorkampagne for at fastholde sin dominerende stilling inden for den globale terrorisme.

Methak lshamaree

4. juli 2016

Hvis målet er at fange offentlighedens opmærksomhed, har de seneste dage, inklusive massakren i Bagdad i går, været en klar succes for de islamistiske terrorister.

Trods krisen efter Brexit formåede de militante grupper at skære igennem støjen herfra. De gjorde det med tre højt profilerede angreb: Et mod Tyrkiets vigtigste internationale lufthavn, der dræbte 41 mennesker. Et andet, næsten 6.500 km væk i Bangladesh, dræbte 20 udlændinge på en restaurant i det sydasiatiske lands hovedstad, Dhaka.

IS påtog sig ansvaret, men det er officielt blevet afvist af indenrigsministeren. Natten til i går fulgte endnu et blodigt angreb i Bagdad mod civile, der fejrede deres afslutning på ramadanens faste: Mindst 126 blev dræbt af to bilbomber.

Yderligere anslag i andre dele af verden tiltrak sig mindre mediebevågenhed. Disse omfattede et selvmordsangreb, der dræbte 11 mennesker i det nordlige Cameroun, en massenedskydning i Kenya, der dræbte seks og et blodigt bombeangreb i Afghanistan.

Alene antallet af militante aktioner, vi ser for øjeblikket, betyder, at det kun er de mest spektakulære – og dem, hvor de fleste vesterlændinge dræbes – der bliver mediedækket i noget videre omfang. Resten reduceres til baggrundsstøj.

Angrebene i Tyrkiet og Bagdad bærer Islamisk Stats (IS) særkende. Gruppen sendte selvmordsbombemænd fra Raqqa, dens hovedstad i Syrien, til at udføre Istanbul-angrebet, men vestlige embedsmænd mener, at IS brugte lokale rekrutter til at gennemføre angrebene i Bagdad.

Sidste måned anlagde John Brennan, direktør for CIA, følgende vurdering over for det amerikanske senats efterretningsudvalg:

»Fordi presset stiger på IS, skønner vi, at gruppen vil intensivere sin globale terrorkampagne for at fastholde sin dominerende stilling inden for den globale terrorisme.«

Den forudsigelse ser unægtelig ud til at være gået i opfyldelse. Byen Falluja, som er så vigtig for Iraks betrængte sunnimindretal og for islamistiske militante verden over, faldt i sidste uge til irakiske regeringsstyrker i sidste uge. I Libyen har IS’s krige måttet vige fra havnebyen Sirte. Allierede grupper, der for bare et halvt år siden forekom umulige at inddæmme, mister nu momentum i Yemen, Afghanistan og Egypten.

Brug for nye sejre

Som Brennan understregede, fokuserer IS ikke alene på at slå til mod Vesten, men også på at bevare sin hårdt tilkæmpede forrang inden for den globale jihad-bevægelse. Det personlige fjendskab mellem Abu Bakr al-Baghdadi, leder af IS, og Ayman al-Zawahiri, leder af al-Qaeda, stikker dybt, og rivaliseringen mellem de to grupper er forbitret og en vigtig drivkraft til volden.

Bangladesh har f.eks. længe været et fokusområde for al-Qaeda. Gruppen har været til stede i Sydasien i alle 28 år af sin eksistens, bortset fra seks. En IS-aktion i Dhaka viser, at rivalen nu også har styrket sig i en region, som al-Qaeda ser som sin baghave.

Det ville være dog forkert at afskrive veteranerne til fordel for de nyankomne. IS er skrøbelig, dets såkaldte kalifat er et voldsomt ambitiøst projekt, og når det ikke kan løftes, får det gruppen til at se svag ud. Selv om nederlag og tilbageslag kan forklares som prøvelser, der skal teste de troendes vilje og tro, vil tabet af væsentlige områder, især byerne Raqqa og Mosul, indebære en fatal undergravning af organisationens og dens lederes autoritet.

IS har brug for konstante sejre og erobring af nyt territorium, hvis ikke projektet skal gå i stå. Det er en organisation, der er bygget til fremstød, ikke til tilbagetrækning, herunder til konstant udvidelse af sine muligheder for afpresning og plyndringer. IS’s motto er »at udholde og at udvide«. Men det første forudsætter det sidste.

Når fremstød forvandles til retræte og stadig svindende territorial kontrol, og når der bliver økonomisk smalhals, vender rekrutterne sig væk, de lokale støtter forsvinder, hvorefter tilbagetoget snart kan udvikle sig til flugt. Dette kaotiske slutspil ligger måske endnu et stykke ude i fremtiden, måske om to eller tre.

Og når det kommer, er det ikke sikkert, at vinderen bliver Vesten eller nogen af de regionale magter. I stedet kan det meget vel blive den gruppe, der gennem sin omhyggelige strategi for udvælgelse af mål og omhyggeligt forarbejde, har formået at holde stand, om ikke at ekspandere: al-Qaeda.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu