Læsetid: 9 min.

Islamisk Stat er en fjende, der ikke kan besejres

Islamisk Stat får tæsk som aldrig før. Ifølge koalitionen har IS mistet over halvdelen af det område, de tidligere kontrollerede i Irak. Alligevel er det langtfra sikkert, at krigen mod IS kan vindes, vurderer både militære chefer og civile iagttagere i Irak
I Camp Gettysburg slås de danske soldater og deres irakiske elever med varmen, mens de marcherer over pladsen. ’Jeg tror ikke, det er penge ud af vinduet, det vi gør her,’ siger oberstløjtnant Kenneth Strøm.

Charlotte Aagaard

5. juli 2016

Geledderne er ikke helt lige, uniformerne ikke helt ens, og det samme gælder formen. Til gengæld er de 300 rekrutter fra det irakiske grænsepoliti nyvaskede og velduftende, selv om klokken er fem om morgenen. Fire-fem kommer lidt for sent og lusker ned bagved, mens oberstløjtnant Kenneth Strøm byder velkommen på arabisk – et sprog, han ikke forstår et ord af.

»Jeg håber, I forstod, hvad jeg sagde,« fortsætter han på dansk, mens en tolk oversætter.

»... for selv om det er svært, så gjorde jeg mit bedste, og det er faktisk essensen af det, I alle skal gøre de næste fire uger,« fortsætter Kenneth Strøm.

»Hvis i gør jeres bedste, lover jeg, at I også bliver rigtig dygtige og klar til den opgave, der venter jer.«

Solen er netop stået op over Camp Gettysburg, en samling støvede containerboliger på den nedslidte Ain al-Asad-base i Iraks urolige Anbar-provins. Her skal de 300 garvede familiefædre og rundkindede bondedrenge fra Sinjar-området i nærheden af Mosul bo og træne de næste fire uger, så de bliver klar til at deltage i krigen mod Islamisk Stat.

Læs også: Eksperter: IS er desperat, men fortsat farlig

Der er tydeligvis brug for alle kræfter. Gennemsnitsalderen blandt de blåøjede og lyse yazidier fra nord er langt over det normale for irakiske enheder. Men mange af rekrutterne har meldt sig frivilligt for at bekæmpe Islamisk Stat, der har myrdet, voldtaget og fordrevet dem fra deres landsbyer. Andre har blot været på udkig efter et job i nærheden af deres hjem. Og hvad kan være mere meningsfuldt end at bevogte grænsen og forhindre en ny invasion fra den forhadte fjende?

En af dem er løjtnant Ali, en midaldrende mand fra Sinjar, som er ansvarlig for forsyninger til enheden. »Daesh (Islamisk Stat, red.) sprængte mit hus i luften,« fortæller han.

»Men heldigvis havde jeg fået min familie væk, og der skete dem ikke noget. Nu er de i sikkerhed i en lille kurdisk landsby, og jeg er her, og vi glæder os rigtig meget til at lære en masse, både våbenbrug og forholdsregler mod IED’er er meget nødvendige kundskaber for os,« siger han. »IED’er ved vi absolut intet om, og det er jo et af Daeshs foretrukne våben.«

Islamisk Stat på retur

Når Islamisk Stat på et tidspunkt er fordrevet fra Irak, skal løjtnant Ali og resten af det 30.000 mand store grænsepoliti ud og bevogte Iraks lange grænser mod Saudi-Arabien og Jordan i vest, Syrien og Tyrkiet i nord og Iran i øst. Men hvornår det bliver aktuelt, er meget uklart.

Siden nytår er søjlerne i Islamisk Stats tusindårsrige styrtet i grus én for én. Især i Anbar er det gået stærkt. Ramadi, Kubaisa, Hiit – og senest IS’s vigtige højborg, Fallujah.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium har Islamisk Stat mistet mere end halvdelen af det territorium, bevægelsen kontrollerede i Irak i 2014. I Syrien har de mistet omkring en femtedel af deres landområder, antallet af IS-krigere er faldet fra 31.000 til omkring 20.000, og rekrutteringen fra udlandet er styrtdykket til omkring 250 om måneden.

Også pengestrømmen fra især oliesmugleri er tørret ind.

Alligevel er Islamisk Stat stadig en frygtindgydende fjende for løjtnant Ali og de hundredtusindvis af irakiske soldater, politibetjente og militsfolk, som er indsat i kampen landet over.

På Ain al-Asad-basen har danskerne foreløbig trænet 1.710 soldater i den irakiske hærs 7. Division samt 600 paramilitære politifolk fra Iraq Federal Police. Og i øjeblikket er det så 300 grænsebetjente, der skal udstyres med nye våben, nye færdigheder og ikke mindst kampgejst.

Et pragmatisk folk

»Første kompagni er rødt, andet kompagni er blåt, tredje kompagni er gult. Stil op i jeres kompagnier og marchér ud på øvelsesterrænet til de røde, blå og gule bånd.«

Ordrerne gjalder hen over de mange sorte hårtoppe, og efter få minutter er de 300 mand på plads. Med høje armsving og rytmiske tramp forsvinder rækkerne ud af Camp Gettysburg, gennem den interimistiske vagtpost ved lejrindgangen og ud i ørkensandet.

»Passer den? Eller er den for lille? Jeg tror ham her skal have en large.« De danske soldater udleverer omhyggeligt hjelme, skudsikre veste, rygsætte og et splinternyt M16 automatgevær med to magasiner til hver enkelt mand. Uniformer og badges har betjentene selv købt i bazaren, men resten af udstyret leveres med venlig hilsen fra det amerikanske forsvar.

Mens rækkerne langsomt bliver kortere, bliver alle de nye rekrutter kaldt over til en lastbil, hvor de får taget fingeraftryk for at se, om de optræder i de irakiske eller internationale registre over IS-medlemmer og sympatisører.

Læs også: IS optrapper terroren, mens al-Qaeda lurepasser

Om der har sneget sig en forræder inden for hegnet ved de danske styrker først i løbet af et par dage, men sandsynligheden er lille, fortæller en dansk efterretningsofficer, som ikke ønsker sit navn frem.

Til forskel fra Afghanistan er faren for ’green on blue’ eller ’insider’-angreb nærmest ikkeeksisterende i Irak. Dels spotter de irakiske officerer hurtigt selv, hvis en soldat eller betjent opfører sig mærkeligt, dels bliver alle rekrutters identitet og fortid tjekket, og derudover er de irakiske sikkerhedsstyrker hovedsagelig shiamuslimske, hvilket gør det sværere for en fundamentalistisk indstillet sunnimuslim at gemme sig.

En del af de afghanske insiderangreb skyldtes desuden, at soldaterne havde følt sig krænket af de udenlandske styrker, og det sker heller ikke i Irak. Irakerne tager ikke æreskrænkelser nær så højtideligt. De er simpelthen mere pragmatiske, mener den danske efterretningsofficer.

Stærkere end Taleban

Det er ellers ikke opfindsomhed, IS mangler. Tværtimod er Islamisk Stat en væsentligt stærkere fjende end de talebanere, som de danske soldater kæmpede mod i otte år i Afghanistan.

Siden efteråret 2014 har den amerikanskledede koalition smidt flere end 46.615 bomber og missiler mod den islamistiske bevægelses militære enheder og kommunikationscentre, kanoner og køretøjer, mortérstillinger og smuglerruter, skattekontorer og ikke mindst bevægelsens top- og mellemledere. Og alligevel er krigen mod Islamisk Stat langtfra vundet.

»Daesh er en langt stærkere fjende end Taleban. De er meget bedre organiseret og ikke mindst bedre finansieret. Det er tydeligt, at de er styret af folk fra det gamle Saddam-regime,« siger den danske efterretningsofficer, der bruger alle sin vågne timer på at holde øje med Islamisk Stat.

Han fortæller bl.a., at Islamisk Stats angrebstaktik er mere planlagt end noget, han så i Afghanistan, hvor han også har arbejdet. F.eks. angriber IS i bølger, først sender de raketter mod et mål, så sender de bilbomber og endelig kommer de selv ind i såkaldte tecnicals – ombyggede pickups med f.eks. maskingeværer på ladet.

Islamisk Stat er også langt mere driftig end Taleban, fortæller han. Når Taleban løb tør for tungere våben, løb de tør. Men når Islamisk Stat har brugt de kinesiske og russiske 107 og 122 mm-raketter, som de erobrede fra irakiske militærbaser i 2014, så begynder de at fremstille deres egne.

»De har f.eks. lavet kopier af 107 mm-raketter, og i mangel af kampvogne pansrer de f.eks. bulldozere og bruger dem til angreb,« siger han.

Nogle våben er det dog ikke lykkedes at fremstille, selv om de har prøvet. F.eks. kemiske våben.

»Daesh bruger indimellem forskellige rengøringsmidler, som de blander til klorgas eller blistergas, men de har heldigvis ikke fundet ud af at få stofferne til at danne aerosoler (små partikler fordelt i luften, red.) endnu, så effekten er meget begrænset,« siger han.

Hvis man befinder sig inden for 10-20 meter fra et granatnedslag, bliver man derfor snarere dræbt af fragmenter end af giftgas. På længere sigt er det imidlertid ikke Islamisk Stats våben, der bekymrer. Det er snarere det faktum, at Islamisk Stat er en ideologi.

»Problemet er ikke en AK-47. Problemet er, at fjenden er heroppe,« som den danske styrkechef Kenneth Strøm formulerer det, mens han banker sig på siden af hovedet med en solbrændt finger.

»Daesh er jo først og fremmest en idé, og den kan du ikke fjerne.«

Den irakiske vej

Mens de 300 grænsebetjente har travlt med at tilpasse deres nye skudsikre veste og montere lommer til magasiner, granater og vandflasker, forsøger han at forklare, hvad målet med indsatsen i Irak egentlig er.

»Målet er ikke at fjerne Daesh, for det kan ikke lade sig gøre. Men målet er at forhindre, at de kontrollerer landområder eller byer i Irak. Og det er til gengæld muligt,« siger han.

I betragtning af, hvor mange milliarder USA tidligere har investeret i både hæren og politiet, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvilken blivende forskel den danske støtte kan gøre for de irakiske sikkerhedsstyrker. Kenneth Strøm mener, det er en god investering.

»Jeg tror ikke, det er penge ud ad vinduet, det vi gør her. De soldater og politifolk, vi har undervist, går jo lige ud ad porten her og bruger det, de har lært, i kampen mod Daesh,« siger han og understreger, at den store forskel fra tidligere er, at danskerne og amerikanerne ikke længere er ansvarlige for at bekæmpe fjenden, sådan som den internationale koalition var under den tidligere Irak-krig.

»Den her gang griber vi det an på en helt anden måde. Nu er det irakerne selv, der har nøglen til at bekæmpe Daesh. De skal selv løse problemerne, og det tager selvfølgelig længere tid, end hvis vi satte hele det store militære maskineri ind, men til gengæld holder det formentlig også bedre,« siger han. Der er stadig ting, irakerne ikke selv kan klare, såsom flystøtte og tungt artilleri, men det skal nok komme, mener han.

Og kampvilje har irakerne efterhånden også fået. Det var ellers et stort kritikpunkt, da Information sidste efterår interviewede den højst placerede danske officer i krigen mod IS, oberstløjtnant Per Hinrichsen.

»Når den irakiske hærs 7. Division, som vi har trænet, kan angribe Daesh tre måneder i streg uden pause, så er det i al fald ikke kampvilje, der mangler,« siger Kenneth Strøm og mener, at noget af det vigtigste, danskerne har opnået i Irak, er at overbevise de irakiske soldater og officerer om, at Islamisk Stat ikke er uovervindelig.

»Irakerne har indset, at Daesh ikke er overmennesker. De er ikke udødelige. De kan også blive bange og stikke af med halen mellem benene.«

Mange år endnu

Selv om det går fremad, understreger både Kenneth Strøm og efterretningsofficeren, at kampen mod Islamisk Stat kommer til at vare mange år ud i fremtiden. På landkortet mangler de irakiske sikkerhedsstyrker ganske vist kun at befri den nordlige del af Eufrat-dalen, storbyen Mosul og grænseområderne, før Islamisk Stat kan trænges tilbage over grænsen til det borgerkrigshærgede Syrien. Men derfra og til et stabilt Irak er der langt.

»Det ligger år ude i fremtiden, før Daesh ikke længere udgør en trussel,« siger efterretningsofficeren. Og det er de militære chefer i Ain al-Asad langtfra ene om at mene.

Den irakiske advokat og forfatter til bogen The Struggle for Iraqs Future, Zaid al-Ali, mener i al fald, at kampen bliver lang.

»Det kan godt være, at IS mister sine landområder i Irak, men de vil stadig have Syrien som helle, og de vil også i lang tid fremover være i stand til at organisere terrorangreb rundt omkring i verden,« siger han.

Og de grundliggende problemer, som har gjort det muligt for IS at få fodfæste i en tredjedel af Irak, er heller ikke løst. Tværtimod er der stor risiko for et nyt sunnimuslimsk oprør, når IS en dag er forsvundet, mener han.

»Den irakiske stat befinder sig stadig på randen af kollaps, og det mindste skub kan føre til alle mulige konsekvenser, herunder et nyt sunnioprør. Medmindre den irakiske stat indvilger i seriøse politiske reformer, er det endda meget sandsynligt.«

Selvtillidsboost

I Camp Gettysburg slås de danske soldater og deres irakiske elever lige nu mest med varmen.

Klokken nærmer sig tolv, og temperaturen er allerede faretruende tæt på 50 grader – i skyggen, som der i øvrigt ikke er meget af på den tidligere amerikanske base, der engang husede 28.000 amerikanske soldater og helt tydeligt har set bedre dage.

Endelig er løjtnant Ali og hans 300 grænsebetjente klar til at præsentere deres nye udrustning. Selv om hjelmene sidder skævt, vestene løst og geværerne stritter i flere retninger, ligner de pludselig langt mere en brugbar kampstyrke.

Deling efter deling præsenterer gevær og marcherer rundt på lejrens åbne plads, før de lettede får lov til at lægge alt det nye grej på værelserne, som de deler fire og fire. Det kan godt være, at duften af aftershave og sæbe er forsvundet, men selvtilliden har fået et klart boost.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis de ikke kan tabe, er der to muligheder :
De vinder - og alle deres modstandere trækker sig tilbage og indstiller kamphandlingerne.
Eller kampen fortsætter i - ja 1000 år.
Begge dele er usandsynlige. Derfor er udsagnet forkert. Selvfølgelig vil de tabe deres "stat".
Så kan man gætte på, hvad der følger.

Iøvrigt er der flere ting i artiklen, der bekræfter, at vestlige koalitioner selv har skabt IS fra 2001 og frem. Vi sidder i lort til halsen.

Torben Jørgensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Endelig er man så småt ved at lade sive ud til danskerne, at krigen mod IS er en krig mod et folk...
..et af verdens fattigste folk, Syrien/Irak-sunnierne, ca. 30 mio. mennesker - ikke at det vil få danskerne til tænke sig om af den grund.

Torben Jørgensen, erik mørk thomsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Søren Wegner

Når man betænker, at vi (Nato med alliancepartnere: Israel, Saudi Arabien, Qatar, Japan etc.) selv har etableret, udrustet og finansieret IS for at have klassens slemme drenge på 'vores side' i krigen mod Assad, ville overskriften så ikke have været mere retvisende, hvis der havde stået: 'IS er en partner, vi ikke vil besejre'?

Nok har Nato hjulpet IS frem, men vi har ingenlunde kontrol med dem. Så mens vi udruster dem med den ene hånd, bomber vi dem med den anden i et forsøg på at 'trimme' den regionale magt, vi giver dem. Irak fungerer kun lige akkurat og er som sådan en støtte for Nato i området. Nato har ikke gavn af det, hvis Irak kollapser under IS tilstedeværelse; ej heller hvis Irak bliver stærkt nok til at føre en uafhængig udenrigspolitik, der går Natos interesser forbi. Så derfor gør Nato med sine bomber det lettere for IS at trænge frem i Syrien end i Irak. Blot med det in mente, at Nato ikke har nogen interesse i at udslette IS, før Assad er endeligt knækket.

Det virkelige problem med IS opstår først den dag, Assad er væk. Med mindre IS fortsat vil være villige til at pushe olie via Tyrkiet og Israel til bl.a. Japan for halvdelen af markedsprisen, tvivler jeg på, at Nato kan se en fordel i at have IS som en spiller i regionen. Det skulle da lige være, hvis Iran bliver næste offer på USA's kill list. Eller hvis IS kan bruges til at tæmme andre kræfter i regionen - kræfter, der ikke blot som i Irak falder på halen for alt, hvad Washington og Riyadh dikterer - kurderne fx.

Thomas H. Pedersen

Bill Atkins:
Krigen er ikke rettet imod Sunnierne og de er langt fra verdenes fattigste folk. Det er en krig imod en kriminel bande som bruger deres Sunni baggrund til at tiltrække folk men de har tiltrukket langt flere folk end bare sunnier. Der er mange der gerne vil gøre det til kun en konflikt mellem Sunnier og Shaier men det er altså meget mere end det.

Søren Wegner:
NATO har ikke lavet noget i Irak, jeg ved godt at nogle tror alt ondt i verden skyldes NATO men lige med Irak kan man ikke give NATO skylden.

Søren Wegner

Sandt nok Thomas H. Pedersen. Det var en svipser. Tak.

Mere korrekt: en USA-ledet intervention støttet af navnlig England, Frankrig, Tyskland, Italien, Canada, Tyrkiet og Danmark (alle Nato-medlemmer), der er de eneste af koalitionens nu 60 lande, der har deltaget i alle tre officielle møder. Koalitionen omfatter idag mange lande, der ikke er medlemmer af Nato, men samtlige 28 Nato-lande er dog repræsenteret.

Så selvom det ikke er en Nato-mission af navn, finder jeg det svært at tro, at Nato som organisation ikke har altafgørende indflydelse.

Bemærk bagtæppet på billedet fra det første møde, hvor 9 lande bakkede op om USA's koalition. Australien var eneste ikke-Natomedlem på mødet.

http://time.com/3273185/isis-us-nato/

Idag er listen af koalitionspartnere meget større, som det fremgår nederst i dette link:

http://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2014/12/234627.htm

Mvh.

Thomas H. Pedersen, som jeg ser det - og sporadisk får bekræftet uden om den officielle propaganda - så er Syrien/Irak-sunnierne sendt på flugt i millionvis fra Irak ind i Syrien, dels af USA og koalitionen og dels er situationen cementeret af den Irakiske Shia-muslimske regering. I Syrien har sunnierne traditionelt været holdt uden for regeringsmagten ...men det kan være at jeg tager fejl.

PS. Den juleleg med at holde først den ene, og så den anden, organisation ude af deltagelse i Vestens svinestreger, er lidt trættende. EU, IMF, WB, OECD, WTO, FN, NATO, USA og diverse koalitioner er alle sammen redskaber for Vestens kapitalisme.

Jeg vil være dig meget taknemmelig hvis du vil dokumentere en anden virkelighed for mig.

PS.PS ..."PS" kom desværre en linje for tidligt, men det giver mig lejlighed til at påpege at Vestens bombardementer i Syrien/Irak fortrinsvis er rettet mod sunni-byer og at de dermed får smadret deres infrastruktur hvilket gør befolkningerne endnu fattigere.

Thomas H. Pedersen

Bill Atkins: Jeg har lidt travlt med at dokumentere noget lige nu da jeg er i gang med at undervise de personer på billedet og vores internet ikke er verdens bedste :)... men det er ingen tvivl om at sunnierne ikke længere har magten i Irak og det er blevet værre for dem. derudover så har de ikke olie ligesom de har i nord eller i syd men ligefrem verdens fattigste det tvivler jeg på. medmindre de selvfølgelig bruger alle deres penge på smartphones.

Det er selvfølgelig klart at vesten (Rusland er med dher) prima bomber ved sunni byer når det er hos sunnierne at nogle af lederne af IS kommer fra (gamle generaler fra Saddam som mistede magten da vesten invaderet Irak og smed alle Baath soldater ud). Nu ved jeg gdot det er svært at vide hvordan der bombes men det er kun russerne/syrierne/Irakerne som gennembomber byer hvor fjenden er i. Irakerne er venlige nok til at smide løbeseddeler før et angreb for at advare de civile. Vesten bomber kun hvis der er mulighed for at dræbe IS uden at der er risiko for civile tab.. det er ikke vestens bombninger som gør Syrien eller Irak fattigere. der er andre du må give skylden for det.

Thomas H. Pedersen

Søren Wegner:

Det beviser intet at der er et NATO flag. det betyder bare at de har muligheden for at snakke sammen under et NATO møde.... NATO skal nok skilter med hvis de er med i noget. evt. gå på deres hjemmeside så står der hvor mange og hvorhenne de har operationer... Så vidt jeg ved er jeg som dansk soldat i Irak under FN dog uden at være med blå baret