Læsetid: 5 min.

Kampen om Labour er skudt i gang

Det britiske Labour-partis Angela Eagle udfordrede i går partiets formand, Jeremy Corbyn. Lige meget hvem der vinder, er udsigten til en splittelse af partiet større end nogensinde
12. juli 2016

Angela Eagle, den tidligere erhvervsordfører i Jeremy Corbyns Labour-parti, udfordrede i går officielt formanden til kampvalg om hans job, knap to uger efter at 80 procent af Labour-parlamentarikerne erklærede mistillid til ham. Årsagen er ikke – gentog Angela Eagle i går – hans politiske linje. Det er hans manglende lederevner.

»Det handler om at give folk over hele landet et håb om, at Labour kan blive en alternativ regering, parat og udstyret til at tjene. Den utilslørede sandhed er, at landet ikke tror på det, når det ser på os lige nu,« sagde Eagle.

Meningsmålingerne viser, at de konservative ville vinde et valg i dag på trods af partiets egne problemer.

Mange af Corbyns støtter tror dog ikke et øjeblik på, at udfordringen ikke skulle handle om hans mere venstreorienterede økonomiske og pacifistiske synspunkter. De påpeger, at store dele af partiets parlamentarikere fra starten var uenig med Corbyn. Derfor har han nægtet at træde tilbage med henvisning til det overvældende mandat, han fik fra partiets medlemmer og nye associerede medlemmer for kun 10 måneder siden.

Corbyn-fløjen har helt ret i, at deres mand fortsat nyder stor opbakning blandt græsrødderne, og at mange parlamentarikere blot har ventet på det rette øjeblik for et kupforsøg. Samtidig har Eagle og hendes støtter ret i, at der er sket et skred i Corbyns opbakning både blandt parlamentarikerne og vælgerne efter en ikke særlig imponerende EU-valgkamp og hans generelt ikke ret imponerende formåen over for David Cameron.

Kupforsøget er ikke anført af den ’gamle garde’ fra Blair, Brown og Milibands tid, der trak sig helt væk fra frontlinjen efter Corbyns valg. Den er tværtimod anført af den gruppe, der mere eller mindre nølende gav ham deres opbakning efter formandsvalget. Og sågar nogle af hans kernestøtter har trukket deres støtte, efter at de har konsulteret deres lokale medlemmer og fundet ud af, at disse ikke længere tror på, at Corbyn kan sikre partiet sejr ved valget i 2020.

At en sejr ved valget skulle være målet, er i sig selv en af skillelinjerne mellem ’Corbynistaerne’ og hans modstandere. »Principper, ikke magt« lyder et af Corbyn-tilhængernes mottoer. Corbyn selv blev søndag på BBC spurgt om, hvorvidt det er vigtigst for ham, at Labours venstrefløj beholder magten i partiet, eller om det er vigtigst, at Labour vinder magten i landet. Hans svar var, at »det vigtigste er at ændre den måde, politik bliver ført på i landet«.

Valgsystemet

Denne skillelinje mellem Labours idealistiske græsrødder og de mere pragmatiske parlamentarikere er uhyre vigtig. Formandsvalgkampen vil nemlig ikke bare blive en kamp mellem personligheder; den vil blive en kamp om partiets fremtid. Ikke siden 1981, hvor en lille gruppe Labour-parlamentarikere brød med partiet og stiftede Det Socialdemokratiske Parti (SDP), har der været en større risiko for, at partiet vil blive splittet i to.

Det er oplagt at påpege, at en sådan opsplitning vil være den mest logiske udvikling, for årsagen til, at Labour overhovedet befinder sig i den nuværende krisesituation, er, at partiet – ganske som de konservative – er en bred koalition af holdninger.

At disse brede koalitioner eksisterer hænger sammen med landets valgsystem, det såkaldte first past the post-system, der reelt betyder, at der ved parlamentsvalg er tale om flere end 600 individuelle valgkampe, hvor kun den lokale vinders stemmer tæller, og resten går til spilde. Dette system gør det så godt som umuligt for små partier at vinde mandater, hvis deres tilhængere er spredt tyndt ud over landet.

Alle kneb gælder

At starte et nyt parti er af samme grund ekstremt risikabelt. Derfor er kampen om kontrollen med Labour-partiet – og dets strukturer og penge – så bitter, og de to modparter ser ud til at være parate til at bruge alle kneb. På Corbyns side ignoreres den del af Labours regler, der handler om, at en formand skal have mindst 20 procent af parlamentarikernes opbakning. Corbyn har kun omkring 10 procent. Han peger imidlertid på det overvældende flertal blandt græsrødderne, der bakker ham op.

Kritikken fra hans modstandere er, at det nye system indført sidste år, der betyder, at man for tre pund kan få et associeret medlemskab af Labour og dermed stemmeret, har resulteret i, at mange fra den yderste venstrefløj i britisk politik har overtaget partiet. En intern Labour-analyse viser ifølge The Guardian, at landets Kommunist Parti, Alliancen for Arbejdernes Frihed, Det Socialistiske Arbejderparti og Fagforeningerne og Socialisternes Koalition har opfordret deres vælgere til at melde sig ind i Labour og stemme på Corbyn. Bare i de seneste uger har omkring 125.000 personer tegnet associeret medlemskab.

Eagle og hendes fløj argumenterer omvendt for, at Corbyn slet ikke skal have lov til at stille op, hvis ikke han kan mønstre mindst 51 parlamentarikeres opbakning – hvilket bliver svært for ham. Hvorvidt han vil skulle finde disse underskrifter eller ej, og hvem præcis der får lov til at stemme i formandsvalget, vil blive afgjort i partiets Nationale Ledelseskomite i dag. Hvad end den beslutter, er det svært at se, at partiet har en lys fremtid foran sig.

Hvis Corbyn udelukkes fra at deltage, vil hundredetusinder af Labour-medlemmer blive rasende og desillusionerede, hvilket kan forstærke krisen i partiet. Angela Eagles egen valgkreds har sågar udtryk opbakning til Corbyn og truet med at fravælge hende som kredsens kandidat, hvis det sker.

Hvad end Corbyn-fløjen efter en sådan udelukkelse vil blive og fortsætte kampen internt i partiet eller starter et nyt parti, vil det skade Labours valgbarhed.

Hvis Corbyn får lov til at stille op uden parlamentarikernes støtte, er chancen for, at han bliver genvalgt, enorm. Og det vil i så fald være svært at se, hvordan en splittelse af partiet kan undgås.

I weekenden bekræftede flere kilder, at der har fundet uformelle samtaler sted mellem »Labour og konservative parlamentarikere« om et nyt midterparti.

Dette ville imidlertid kun blive aktuelt, hvis Andrea Leadsom vandt formandsvalget i det konservative parti, og hun trak sig i går, hvorfor Labours anti-Corbyn-fløj – muligvis i samarbejde med Liberaldemokraterne – selv ville skulle tage den enorme chance det er at stifte et nyt midterparti.

Når Angela Eagle i går sagde, at det handler om Labours fremtid, har hun helt ret. Desværre er partiets fremtid ikke lys, hvem end der ender på stemmeseddelen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

I et arbejderparti skal man ikke lege "følg føreren", det er den første fejltagelse, der holder ved i Labour.