Baggrund
Læsetid: 8 min.

Kupforsøg giver Erdogan en blankocheck

Præsident Erdogan vil bruge det fejlslagne kupforsøg til at konsolidere grebet om statsmagten og øge sin indflydelse over Vesten, vurderer eksperter. Men militæret forbliver Erdogans hovedpine. Han kan blive nødt til at rette ind efter generalstabens politiske linje, hvis han vil undgå nye oprør
Vrede tyrkere pågriber en tyrkisk soldat, som deltog i kupforsøget fredag aften i Istanbul. Knap var roen genoprettet, før premierminister Binali Yildrim annoncerede, at politiet havde arresteret 2.839 militærfolk, herunder general Akin Öztürk, den øverste ansvarlige for det tyrkiske luftvåben, som er udpeget som kupforsøgets bagmand

Selcuk Samiloglu

Udland
18. juli 2016

Winston Churchill sagde engang, at »man aldrig må lade en god krise gå til spilde«.

Præsident Recep Tayyip Erdogan har muligvis genkaldt sig læresætningen i de tidlige morgentimer lørdag, mens kampvogne endnu blokerede broerne over Bosporus-strædet i det nu fejlslagne kupforsøg i Tyrkiet.

Knap var roen genoprettet, før premierminister Binali Yildrim annoncerede, at politiet havde arresteret 2.839 militærfolk, herunder general Akin Öztürk, den øverste ansvarlige for det tyrkiske luftvåben, som er udpeget som kupforsøgets bagmand. Derudover er i alt 2.745 dommere blevet afsat eller suspenderet.

Flere anholdelser er på vej, sagde de tyrkiske myndigheder søndag aften. De foreløbigt knapt 6.000 arresterede beskyldes alle for at være medskyldige i komplottet, men ifølge tre eksperter, Information har talt med, er det nok snarere Erdogan, der med kupforsøget har fået en kærkommen mulighed for at rense ud i sine politiske fjender.

Læs også: Leder: Vil Erdogan lære af kupforsøget?

Planen lå så at sige i skuffen – og nu var der endelig en god krise at gøre brug af. Det forklarer Ole Wæver, professor i international politik på Københavns Universitet:

»Med kupforsøget har Erdogan fået en blankocheck til at udnævne hvem som helst til statsfjende. Selv for en demokrat er den mulighed en meget stor fristelse, og Erdogan er ikke demokrat. Nu står Tyrkiet i en krisesituation, og så samler folk sig om præsidenten – det ser vi også i vores eget samfund, når der er terror. Det er en mulighed, han vil bruge til at forsøge at konsolidere sin magt,« vurderer Wæver.

Lektor Mogens Pelt, som forsker i etableringen og udviklingen af den tyrkiske nationalstat på Københavns Universitet, er enig:

»Han har momentum, som han allerede har brugt til at udpege, hvem han mener er ansvarlig; den såkaldte Gülenbevægelse. Det er svært at tro, det er rigtigt, men det er en kærkommen mulighed for at rense ud i dommerstanden og militæret, hvor henholdsvis Gülen-bevægelsen og de sekulære kemalister står stærkt.«

Information har talt med tre eksperter om de langsigtede konsekvenser af kupforsøget. De peger på tre afgørende spørgsmål, der vil forme Tyrkiets fremtid: Grundloven, reorganisering af militæret og forholdet til Vesten. Spørgsmålet er nu, hvor effektivt Erdogan formår at udnytte den krise, som han lørdag formiddag kaldte »en gave fra gud«.

Sejr og nederlag for demokrati

Alle fire partier i parlamentet har taget klar afstand fra militærkuppet, hvilket i tyrkiske medier udlægges som en sejr for demokratiet. Men på sigt kan det blive et gevaldigt nederlag for de demokratiske institutioner, frygter Sadi Tekelioglu, redaktør for den tyrkisksprogede danske avis Kusey.

»Erdogan har i årevis haft et ønske om at ændre forfatningen for at koncentrere magten om præsidentvalget, men hidtil har han ikke kunnet få opbakning til at gennemføre det. Mange tyrkiske analytikere peger på, at Erdogan pønser på et lynvalg til efteråret,« siger Tekelioglu.

»Vurderingen er, at det kurdiske parti (HDP, red.) vil falde under spærregrænsen på 10 pct., og deres stemmer vil så tilfalde AKP, Erdogans parti, som dermed vil give ham det absolutte flertal til at sende en ny forfatning til folkeafstemning. Får han gennemført det, vil Tyrkiet i højere grad blive et enmandsstyre, der vil ikke være så meget tilbage at diskutere på demokratisk vis.«

Presset på parlamentet blev allerede øget søndag, efter store folkemængder ifølge Ritzau samlede sig på pladser og råbte, at »forræderne skal hænges«.

Ifølge Reuters har Erdogan svaret, at han ikke kan ignorere »folkets krav om dødsstraf«, også gerne med tilbagevirkende kraft for give mulighed for at henrette kupmagerne.

Det er i skrivende stund uvist, hvordan de øvrige partier vil reagere på kravet, som forventes at skulle hastegodkendes i parlamentet i denne uge. Dødsstraffen blev afskaffet i Tyrkiet i 2004, men var ikke blevet effektueret siden 1984.

Netop folkestemningen bliver afgørende for Erdogan i de kommende måneder, når han skal vurdere mulighederne for et hurtigt parlamentsvalg til efteråret. Det vurderer Mogens Pelt:

»Jeg er sikker på, AKP vil kigge meget opmærksom på opinionstallene den næste tid. Det har været et åbenlyst mål for Erdogan i årevis at få ændret grundloven, men han handler kun, hvis han har en klar forventning om, at det tyrkiske folk vil gå med til det. Og indtil nu har de været skeptiske.«

Reorganisering af militæret

Det fejlslagne militærkup blev iværksat få uger før det årlige topmøde i militærets generalstab, som i Tyrkiet også kaldes ’store vaskedag’.

Op gennem 1980’erne og 90’erne blev mødet brugt til at rense ud i militæret, hvor de sekulære kemalister, der siden landsfader Atatürk har kontrolleret hæren, fyrede alle med religiøse tilbøjeligheder.

Når generalerne mødes den 1. august, bliver det store spørgsmål, hvordan kommandovejen bliver reorganiseret efter den voldsomme udrensning af 2.839 militærfolk, heraf flere af høj rang.

Ifølge Sadi Tekelioglu bliver mødet et vigtigt pejlemærke for, hvor stor indflydelse Erdogan har fået over militæret, som i årevis har været præsidentens hovedpine:

»Man skal ikke bare regne med, at Erdogan nu kan indsætte loyalister, der støtter op om ham. Tyrkiets militær har altid haft sin egen logik og kultur, som personalet har fået indpodet gennem militærets uddannelsesinstitutioner. Her tænker jeg blandt andet på militærgymnasierne, som adskiller sig væsentligt fra landets øvrige gymnasier,« siger han.

Læs også: Erdogan overlever kupforsøg

Ifølge avisen Hürriyet udsendte militæret en officiel udtalelse søndag, hvor generalstaben roser det tyrkiske folk og understreger, at hæren vil fortsætte med at »være til tjeneste for staten og folket.«

»Det vigtigste ansvar for at forhindre de forræderiske forsøg tilhører vores ærværdige folk. Disse plotmagere tilhørende den illegale struktur er blevet stoppet og vil få den hårdeste straf,« skriver øverstegeneral Hulusi Akar i udtalelsen.

Trods militærets støtte kan kupforsøget have svækket Erdogans position over for generalerne. Ifølge avisen The Independent kan et nyt kupforsøg være på vej, men risikoen er lille, vurderer de eksperter, Information har talt med.

Omvendt er det tvivlsomt, at militæret vil blive mere lydigt i fremtiden, vurderer Mogens Pelt. Præsidenten er blevet udstillet som sårbar, og han kan derfor blive nødt til at gøre indrømmelser for at vinde generalerne over på sin side.

»Du kan se på Erdogans adfærd efter kupforsøget, at han er meget omhyggelig med at være nærmest underdanig over for militæret og udvise stor sympati for de faldne soldater, noget han aldrig har gjort før i tiden. Jeg tror ikke, vi vil se et nyt kupforsøg, som nogle internationale eksperter har vurderet, men Erdogan kan blive nødt til at gøre indrømmelser,« siger Pelt og nævner to områder, militæret kan påvirke præsidenten på:

»Dybest set vil militæret ikke i krig i Syrien, og der har man indtryk af, at regeringens retorik over for Assad har bragt landet tættere på netop det. Derudover er der den interne situation med Kurdistans Arbejderparti, PKK, som Erdogan indtil 2015 lå i fredsforhandlinger med, hvilket militæret ikke brød sig om. Erdogan har allerede lagt sig tæt op af militærets linje her, og man kan forestille sig, at han vil give sig mere i den kommende tid for at føle sig sikker på generalernes opbakning.«

Store stygge Vesten

Alle tre eksperter er enige om, at præsident Erdogan samlet set går styrket ud af det fejlslagne kupforsøg. Det gælder både på de indre, nationale linjer, såvel som internationalt, hvor Tyrkiet vil forsøge at styrke sin indflydelse over Europa og USA.

Lørdag udtalte den tyrkiske arbejderminister Süleyman Soylu til Habertürk TV, at USA stod bag kupforsøget, hvilket USA’s udenrigsminister John Kerry har afvist som en »komplet løgn«.

Præsident Erdogan har også bedt USA om at udlevere den eksilerede religiøse leder Fethullah Gülen, der bor i Pennsylvania, men amerikanske myndigheder vil ifølge The Guardian ikke behandle anmodningen, før Tyrkiet fremlægger beviser for Gülens rolle i plottet. Ifølge Mogens Pelt handler kravet dog mest af alt om indenrigspolitik:

»Jeg tror, anklagerne mod USA mest af alt er teatertorden, så Erdogan kan udvise handlekraft i forhold til USA. Men der er grænser for, hvor langt han kan nå med sit pres,« vurderer han.

Sadi Tekelioglu er mere skeptisk og tror, kupforsøget »kan føre til en længerevarende krise mellem Tyrkiet og USA«.

Flere vestlige ledere, herunder den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, har advaret mod, at Erdogan udnytter kupforsøget til at misbruge sin magt. Kritikken vil dog næppe gøre den store forskel, vurderer Ole Wæver:

»Den gensidige afhængighed er nok for stærk til, at man vil se mere end fordømmelser. Der er en stærk gensidig afhængighed blandt begge parter, for EU handler det om flygtninge og integrationen af Tyrkiet i Europa, mens det for USA især er et militært spørgsmål i forhold til Syrien. Jeg forventer, Erdogan vil stå stærkere i politiske forhandlinger fremadrettet, fordi han vil fremstille sig selv som garanten for Tyrkiets stabilitet. ’Alternativet til mig er værre’-argumentet, så at sige.«

Søndag udtalte en række vestlige eksperter frygt for, at Erdogan vil bruge kupforsøget til at øge ’islamiseringen’ af Tyrkiet, men det er ifølge Ole Wæver »skudt ved siden af målet«:

»Hovedproblemet med Erdogan er ikke hans islamisme, men hans autokratiske tilbøjeligheder. Den røde tråd gennem hele hans politiske karriere er, hvordan han kan opnå den entydige magt over Tyrkiet. Det er ikke en religionspolitisk dagsorden – det er ren magtlogik.«

Erdogan slår ned på Tyrkiets retsvæsen

Lørdag beordrede Erdogan 2.745 dommere afsat eller suspenderet, deriblandt to dommere ved forfatningsdomstolen, der begge blev beskyldt for at stå i ledtog med de kræfter, som stod bag kupforsøget fredag.

Ugen før kupforsøget indkaldte han 1.500 dommere og statsanklagere til et ’orienteringsmøde’ i sit præsidentpalads.

Sidst i juni vedtog Tyrkiets parlament en ny retsreform på initiativ fra Erdogans AKP-parti om, at dommerstanden skal slankes og præsidenten have ret til personligt at udpege et antal dommere. Dette blev motiveret med ønsket om at sikre ’større harmoni’ mellem Tyrkiets udøvende og dømmende magt.

Lørdag beordrede Erdogan 2745 dommere afsat eller suspenderet.

Forud for reformen blev 3.700 dommere og statsanklagere forflyttet, degraderet eller forfremmet – ifølge kritikere afhængigt af deres formodede eller udviste loyalitet over for præsidenten og regeringspartiet.

Ifølge den nye lov skal alle dommerne i de to højeste domstole, Kassationsdomstolen og Statsrådet gå af og eventuelt genvælges af Det Høje Råd for Dommere og Statsanklagere (HSYK), en instans, der ligesom Tyrkiets forfatningsdomstol menes at være kontrolleret af AKP-loyalister, i første række af Tyrkiets justitsminister. En fjerdedel af dem skal kunne udpeges af præsidenten personligt.

I 2013 skete der også omfattende udrensninger i Tyrkiets retsvæsen. Det gik især ud over dommere i sager relateret til en korruptionsskandale, der omfattede 52 politikere fra Erdogans AKP-parti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Demokratiet kan udvikle sig i mange retninger. Husk, at Hitler var demokratisk valgt og udpeget af rigspræsidenten (Hindenburg), men at han udnyttede bla. rigsdagsbranden til at afmontere demokratiet.

Hans Aagaard, Arne Lund, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen og Carl Georg Christensen anbefalede denne kommentar

Tanken har strejfet Erdogan:

Til spørgsmålet om et præsidentsystem med udøvende magt kan fungere samtidig med, at statens struktur bevares, svarede Erdogan:

- Der er allerede eksempler i verden. Man kan se det, hvis man kigger på Hitlers Tyskland. Og der er senere eksempler i forskellige andre lande. (Reuters 1. januar 2016)

Touhami Bennour

I demokratiet kan magten være presidentielt, I så fald fungere presidenten som premier minister, det er tilfældet I USA. Den udøvende magt kan normal I regering eller kan overlades til parlamentet. De tre former er almindelige I et demokrati. Det kan ske også blandig, som I frankrig. Men en institution er en ting og personen, der er ansvarlig er to ting. I USA har man set forskellige presidenter , mem også har man set Watergate, Irakkrig etc, Det er demokrati

Touhami Bennour

Man hiver altid hitler som damoklessværd. men hitler kunne ikke udføre sin politik I Østrig selv om han er østriger, det er Tyskland! og det gør stor forskel. Tyskland er stadig en stor magt (økonomisk)

Touhami Bennour

Man hiver altid hitler som damoklessværd. men hitler kunne ikke udføre sin politik I Østrig selv om han er østriger, det er Tyskland! og det gør stor forskel. Tyskland er stadig en stor magt (økonomisk)

Touhami Bennour

I demokratiet kan magten være presidentielt, I så fald fungere presidenten som premier minister, det er tilfældet I USA. Den udøvende magt kan normal I regering eller kan overlades til parlamentet. De tre former er almindelige I et demokrati. Det kan ske også blandig, som I frankrig. Men en institution er en ting og personen, der er ansvarlig er to ting. I USA har man set forskellige presidenter , mem også har man set Watergate, Irakkrig etc, Det er demokrati

Touhami Bennour, det der interessant er om et præsidentsystem med udøvende magt kan fungere samtidig med, at statens struktur bevares.

Som man sagde lidt kækt om Tyrkiet, dengang de første indledende forhandling med EU startede op: "Tyrkerne må jo nok lære ikke at møde i dommerembedet med militæruniformen på, under dommerkappen."

Det "kup" er da Erdogans eget projekt, det er ikke en guds gave, det er hans egen "gave" til sig selv '
Fantastisk så hurtig han har fået afsat ca. 3.000 dommere og anklagere, udrensning i hæren og politiet, hvis det ikke var planlagt i forvejen. han har sikkert fået en eller anden loyal i hæren/luftvåbnet til at udføre det beskidte arbejde for sig, og så fortsætter han den beskidte vej.

Da general Sisi kuppede Morsi i Egypten, da dansede vestlige politikere på glødende kul, og forsøgte at bilde folk ind, at der ikke var tale om et egentligt kup. Det endte naturligvis med, at de åd lorten, og sådan vil det også går her - når Løkke, Kerry, Merkel m.fl. er færdig med at vride hænder.

Touhami Bennour

Bill Atkins
Du laver reklame for EU nu, du er jo imod EU, er det ikke ligemeget, hvem der kommer med. Kupfosøget er lig sket jeg ved ikke hvad du taler om. Du skal heller læse Recep INALs rapport om kupforsøget, den der meget interessant, For Muslimer og araber er altid skyldig, selv om Tyrkiet er offer for kup. Det er DF mentalitet, jeg læser I hvertfald ikke så noget I l´humanité´s Fransk kommunistisk avis

Touhami Bennour, kan det tænkes at jeg reklamere for statsmagtens tredeling, eller er det for nuanceret.

Lone Hansen har lugtet lunten. It stinks - Erdogan too.

For realistisk til at være et skuespil og for ulogisk til at være sandt, kunne man fristes til at betegne det bizarre HORROR kupsforsøg. Det var som at overvære en iscenesat gyserlig Oliver Stone film, det var på stolpe at det tyrkiske folk blev reddet fra en katastrofe: kaos og borgerkrig. Det er dybt tragisk og deprimerende at konstatere at det tyrkiske folk lige nu har kun at vælge mellem pest eller kolera, men håbløshed er endnu værre.