Læsetid: 6 min.

Kurdiske styrker anklages for etnisk udrensning i Irak

I ly af krigen mod Islamisk Stat forsøger de irakiske kurdere at udvide deres territorium. Den kurdiske peshmerga-styrke er i gang med at tvangsforflytte sunni-arabere og jævne deres huse med jorden, så et stort antal landsbyer de facto bliver rent kurdiske. ’Det ligner krigsforbrydelser,’ siger Amnesty International
Kurdisk irakiske peshmergasoldater skyde op i luften, efter at de har indtaget byen Sinjar og drevet IS på flugt fra området i det nordlige Irak.

Bram Janssen

30. juli 2016

På de satellitbilleder, som Information har modtaget fra Amnesty International, er mindst 13 irakiske landsbyer i Nordirak blevet jævnet med jorden. Landsbyerne, som grænser op til Kurdistan-regionen, var førhen overvejende beboet af sunnimuslimske arabiske bønder, som primært levede af at opdyrke den frodige jord langs Tigris-floden. I dag, to år efter Islamisk Stats indtog, er landsbyerne forvandlet til ruiner.

Men ødelæggelserne skyldes hverken de blodige kampe mod Islamisk Stat eller koalitionens heftige luftbombardementer af IS-krigernes stillinger. Huse, bygninger og markedspladser er blevet tromlet ned med bulldozere og kampvogne. Sporene fra gravkøer og kampvogne er så tydelige, at de kan ses fra satellitter, som opererer i 650 kilometers højde.

»Destruktionen af arabiske landsbyer nær Kurdistan skyldes ikke selve kampene mod Islamisk Stat. Der er ingen bombekratere og kun meget få tegn på kamphandlinger. Vores materiale indikerer, at ødelæggelserne først er sket efter Islamisk Stats tilbagetrækning fra områderne. Alt tyder på, at de kurdiske peshmergastyrker har smadret byerne efter generobringerne,« fastslår Amnesty Internationals senior efterforskningsleder i Mellemøsten, Donatella Rovera, som netop har besøgt nogle af de peshmerga-kontrollerede landsbyer nær Kurdistan-regionen i Nordirak. Peshmerga, en kampstyrke som mange betegner som en af de få pålidelige partnere i bekæmpelsen af Islamisk Stat, fungerer i dag som den officielle hær for Kurdistans regionale regering i Irak.

Jævner landsbyer med jorden

Men selv om de kurdiske styrker ofte roses for deres heroiske indsats på slagmarken, forsøger de samtidig at lukrere på kaosset fra krigen. Peshmerga, som indtil april 2015 blev trænet af danske soldater, udfører i dag en systematisk destruktion og affolkning af arabiske landsbyer for at øge Kurdistans territoriale besiddelser. Og det går primært ud over Iraks sunniarabere. Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer fordømmer praksissen.

»Vores seneste rapport bygger på hundredevis af øjenvidneberetninger, et hav af satellitbilleder og flere feltstudier i Irak. Alt tyder på, at kurderne har indledt en kampagne med det formål at tvangsforflytte ikkekurdiske familier væk fra Kurdistan-regionen. Det sker blandt andet ved at jævne landsbyer med jorden for at sikre, at araberne ikke kan vende hjem igen. Det er ulovligt, og jeg mener personligt godt, at vi kan tale om krigsforbrydelser,« siger Donatella Rovera.

Amnesty har i alt besøgt 13 landsbyer i tre forskellige irakiske provinser, men organisationen erkender, at ødelæggelserne kan være mere udbredte, end de hidtidige feltstudier viser. Ingen kender endnu det præcise tal for, hvor mange mennesker der er ramt af ødelæggelserne, men Donatella Rovera anslår, at der er tale om »titusinder«.

En ’kurdificering’ er i gang

Det er ikke bare Amnesty, der har berettet om de kurdiske styrkers ulovlige ødelæggelser og tvangsforflyttelser i Nordirak, som har stået på i knap to år. I december 2014 rapporterede det anerkendte internetmagasin Niqash om, hvorledes kurdiske krigere bulldozede arabiske familiers huse og ejendomme i landsbyen Jalawla i Iraks Diyala-provins. I februar 2015 publicerede Human Rights Watch en omfattende rapport om peshmergas ødelæggelse af landsbyerne Makhmour og Zummar i Ninewah-provinsen. I september 2015 rapporterede de velrenommerede nyhedsmagasiner Iraq Oil Report og The National fra Kirkuk-provinsen. Her kunne man blandt andet læse historier om kurdiske krigeres ødelæggelse og udplyndring af arabiske hjem efter Islamisk Stats tilbagetrækning.

Information har talt med flere øjenvidner, soldater, journalister, fotografer og en enkel dansk nødhjælpsarbejder i Irak, som alle bekræfter praksissen. De mener, at Kurdistans Regionale Regering har startet en decideret ’kurdificerings-proces’ af arabiske landsbyer, der grænser op til Kurdistan.

»Kurdernes ødelæggelse af landsbyer i Nordirak og den efterfølgende tvangsforflytning af arabiske indbyggere er sket siden Islamisk Stat stormede Mosul i 2014. Som jeg ser det, forsøger kurderne at ændre den demografiske sammensætning i områderne omkring Kurdistan-regionen,« siger den irakiske journalist Yosif Omar, som selv var til stede, da kurdiske krigere bulldozede en landsby uden for IS-højborgen Mosul i efteråret 2014.

Mange af landsbyernes indbyggere flygtede under kampene mellem Islamisk Stat og peshmerga. Men selv om der nu er ro på i områderne, kan indbyggerne ikke vende tilbage.

»De fleste af landsbyerne er sikret, men kurderne ønsker ikke at se arabiske familier vende tilbage. Mange af de familier, som har forsøgt at vende hjem, forhindres af p eshmerga. I stedet forsøger kurderne at overføre dele af sin egen befolkning til nogle af de erobrede områder,« siger Haider Gharib, en irakisk krigsfotograf, som under sine reportagerejser til de nordlige frontlinjer flere gange har besøgt nogle af de ødelagte landsbyer.

Kurdernes kamp i Nordirak

Afvises som rygter

Ifølge en dansk nødhjælpsarbejder bosiddende i Irak, som ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige grunde, forsøger kurderne at skabe nye kendsgerninger på landjorden.

»Der er en kamp om demografien i gang. Nogle af områderne nær Kurdistan-regionen har stor militærstrategisk betydning for kurderne. Både med hensyn til at holde de tilbageerobrede områder i et jerngreb af frygt for en eventuel IS-gen-infiltrering, men også geopolitisk med henblik på at etablere et fait accompli: Dette er kurdisk beboede områder, og derfor er det kurdisk land,« forklarer den danske nødhjælpsarbejder.

De peshmergaofficerer, som Information har talt med, afviste anklagerne som »ren fiktion«, »indholdsløse« og »pure opspind«.

»Det er muligt, at vi har bombet nogle huse under kampene mod Daesh (IS på arabisk, red.) men at anklage os for at nedrive hele landsbyer og for at overføre kurdere til disse områder holder ikke,« siger peshmerga-officeren Sirwan Mansoory.

En anden peshmergaofficer, Ihsan Ahmad, tilføjer at ødelæggelsen af »enkelte« arabiske familiers huse ofte skyldes militærstrategiske og taktiske årsager.

»Vi har ikke ødelagt nogen landsbyer. Nogle huse nedrives for at undgå, at Daesh bruger dem som positioner imod os igen. Andre nedrives, fordi vores efterretninger har fundet tegn på, at ejerne har samarbejdet med Daesh,« siger Ahmad.

Peshmergaofficerernes afvisning af anklagerne er i tråd med de kurdiske myndigheders officielle udmelding tidligere på året. I en pressemeddelelse fra januar 2016 hed det, at Amnesty Internationals anklager, var »substansløse«, og at det meste af skaderne skyldtes kampene mod IS-krigerne.

»Amnesty International bør sige undskyld til peshmerga og Kurdistan-regionen,« lød opfordringen i pressemeddelelsen dengang.

En af Iraks mest respekterede politiske analytikere, Samir Obaid, er dog mere enig med Amnesty Internationals udlægning af forholdene. Han tror ikke, at ødelæggelserne skyldes militærstrategiske årsager. Ifølge Obaid har krigen mod Islamisk Stat givet kurderne en gylden mulighed for at lægge beslag på nogle byer, som de betragter som en del af Kurdistan.

Bagdad bør forhandle

»Kurderne har hele tiden betragtet nogle af disse byer som værende kurdiske. Så nu, hvor den irakiske hær er kollapset, og krigen raser, tænker kurderne kynisk. De tænker måske, at det er et godt tidspunkt at maksimere de territoriale besiddelser, inden en eventuel løsrivelse bliver aktuel,« forklarer Obaid.

Iraks kurdere har siden den amerikanskledede invasion i 2003 ønsket at løsrive sig for at etablere en selvstændig stat i Nordirak. Debatten om kurdisk selvstændighed har i årevis bølget frem og tilbage blandt irakerne, men retorikken er blevet skærpet på det seneste.

Den kurdiske regionale regerings premierminister, Nechirvan Barzani, understregede i mandags, at både Kurdistans selvstændighed og grænser vil blive forhandlet med Bagdad, så snart IS-højborgen Mosul er blevet generobret fra jihadisterne. Kort efter udtalte en peshmergatalsmand, at kurdiske styrker »ikke vil trække sig tilbage fra de områder, man har erobret fra Islamisk Stat«.

Så det store spørgsmål lige nu er, hvad kurdernes ulovlige beslaglæggelse af jord kommer til at betyde, når støvet fra krigen har lagt sig.

Ifølge analytikeren Obaid er der kun en løsning: Irakerne er tvunget til at forhandle »grundigt« efter krigen, for ellers har freden dystre udsigter.

»Regeringen i Bagdad er nødt til at forhandle med kurderne, når krigen er ovre. Ideelt bør irakerne forhandle om, hvad Irak egentlig bør være for en størrelse. For hvis Iraks sunnimuslimske arabere fortsat føler sig ydmyget af både shiamuslimerne og nu også kurderne, så kommer Irak ingen vegne. Og det betyder så, at IS fortsat kan gå og påtage sig rollen som sunniarabernes ultimative frelser,« lyder det fra Samir Obaid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu