Læsetid: 5 min.

Labours formandsvalgkamp er ikke fri for politik

Det handler ikke kun om manglende lederevner, men også om politik, når Labours Angela Eagle udfordrer Jeremy Corbyn, siger iagttagere. I går overvandt Corbyn dog den største forhindring, da partiet besluttede, at han automatisk står på stemmesedlen til formandsvalget, mens hans konkurrenter hver især skal have opbakning fra mindst 20 procent af parlamentsmedlemmerne for at kunne stille op
Jeremy Corbyn er mere populær blandt Labours medlemmer end blandt partiets parlamentarikere

Jeremy Corbyn er mere populær blandt Labours medlemmer end blandt partiets parlamentarikere

Elliott Franks

13. juli 2016

Der er næppe nogen tvivl om, at den britiske Labour-formand Jeremy Corbyns kritikere er utilfredse med hans ledelsesstil. Og da den tidligere erhvervsordfører Angela Eagle mandag udfordrede Corbyns formandskab, var det med det klare budskab, at det ikke er Corbyns politik, men derimod hans lederevner, der er problemet.

Imidlertid er det ikke rigtigt, mener flere iagttagere. Der er nemlig på flere områder en enorm kløft mellem Corbyn-fløjen på den yderste venstrefløj og hovedparten af Labour-parlamentarikerne, der i varierende grad er midtsøgende.

»Forskellene drejer sig bl.a. om landets ekstremt store underskud, og hvorvidt det skal tages seriøst eller ej. Corbyns antinedskæringspolitik anses af de midtsøgende for at være en underskudsfornægtende politik,« siger Tim Bale, ekspert i britiske partier fra Queen Mary University of London, til Information.

»I Corbyn-fløjens verden er der ikke et behov for at balancere statens budget, mens den midtsøgende gruppe anerkender, at de opererer inden for en virkelighed, hvor markederne kan straffe dig for ikke at balancere budgettet,« tilføjer han.

Dionyssis Dimitrakopoulos, ekspert i britisk politik fra Birkbeck College, University of London, er enig i beskrivelsen.

»Blair-fløjen af partiet er modstandere af Corbyns antinedskæringspolitik. De mener ikke, at det vil være muligt at vinde et valg på den politik, for de mener ikke, at offentligheden vil tro på partiet på grund af den vægt, som (den tyske kansler Angela) Merkels ’hausfrau’-argumenter har fået. Folk forstår økonomi ud fra deres egen oplevelse med deres husholdningsbudget,« siger Dimitrakopoulos, der har forsket i Europas socialdemokratier, til Information.

Han tilføjer, at der desuden fra finansordfører John McDonnells eget økonomiske eksperthold – der bl.a. tæller navne som stjerneøkonomerne Thomas Piketty og Joseph Stiglitz – har lydt kritik. Blandt andet har økonomiprofessor David Blanchflower i New Statesman sagt, at »Labour bør være realistiske i forhold til økonomien«.

»Der har været kritik af, at meget af det, der er blevet foreslået, er ønsketænkning – f.eks. at finde masser af penge ved at slå ned på skatteunddragelse. Det er let at sige, men ekstremt svært at realisere,« påpeger han og tilføjer immigration, afvikling af landets Trident-atomvåbenprogram og til en vis grad EU som andre områder, hvor der er stor uenighed mellem den pacifistiske Corbyn og den midtersøgende gruppe.

»De såkaldt moderate anser landets atomvåbenarsenal for et nationalt sikkerhedsspørgsmål. Dels for Storbritanniens egen sikkerhed, dels for at landet kan fastholde sin magt i f.eks. FN’s Sikkerhedsråd.«

De nye støtter Corbyn

Problemet for partiet er, påpeger Bale, at mens mange af de briter, der har stemt – eller kunne tænkes at stemme – på partiet, ligger tættere op ad den midtsøgende gruppe, så ligger Labours egne medlemmer – særligt de hundredtusinder af nye associerede medlemmer – tættere på Corbyns linje.

»De nye medlemmer tilhører primært Corbyns verden, hvor underskuddet er noget, der er skabt af neoliberale, og hvor virkelighedens begrænsninger ikke findes. De ser nedskæringer som en del af en bredere antivenstrefløjs-dagsorden,« siger han med henvisning til en ny undersøgelse af YouGov og det såkaldte ’partimedlemsprojekt’ under landets Economic and Social Research Council, som han er en del af.

Mens de nye medlemmer er en anelse mere venstreorienterede end Labours ’gamle’ medlemmer, mener han dog, at beskyldningerne om infiltration fra den ekstreme venstrefløj skal »tages med et gran salt«.

»Vores research viser, at omkring en femtedel af de associerede medlemmer stemte på De Grønne ved sidste valg, men de er socialister og kan have stemt på Labour tidligere,« siger han og tilføjer, at der endnu ikke er nogen, der ved, om de 125.000 nye associerede medlemmer, Labour har fået i de seneste uger, er Corbyn-støtter eller -modstandere.

»Vi ved ikke, hvem de er, og hvem de støtter, men det er nok rimeligt at antage, at mange støtter Corbyn,« siger han, men mener ikke, at det nødvendigvis betyder, at Corbyn er sikker på at vinde formandsvalget.

»Han har bestemt en god chance, men jeg mener ikke, at han er sikker på at vinde,« siger Bale, der dog påpeger, at »når først formandskampen er i gang, kan der være en masse, som melder sig ind, som ønsker ham afsat«.

»Vi kan have nået et Corbyn-højdepunkt,« vurderer han med henvisning til, at der er tegn på, at Corbyns støtte blandt medlemmerne er faldet over de seneste måneder.

Selv om fagforeningerne har bakket op om Corbyns formandskab, viser en nylig YouGov-måling, at 76 procent af Unite-fagforeningens medlemmer mener, at Corbyn gør det dårligt.

Forleden skrev 600 af Labours lokalpolitikere »fra forskellige traditioner inden for vores bevægelse« et brev til formanden, hvor de erklærede, at han »ikke har opbakning i hele partiet«, hvorfor der er behov for en ny ledelse. Også Guardian-skribenten Polly Toynbee – der næppe kan anklages for at tilhøre partiets højrefløj – betegnede i går Angela Eagle som »et glimt af håb«. Hun henviste til, at der under Corbyn er »en total mangel på opposition« i landet.

Corbyn-kulten

Trods dette mener Tim Bale dog ikke, at flertallet af Corbyns nye støtter har vendt sig imod ham.

»Der er stadigvæk en masse, der er tæt knyttet til hans sag, som var den en kult. De ser ham som en Kristus-figur og vil næppe svigte ham, når han bliver korsfæstet af ’de højreorienterede medier og neoliberale kræfter’,« siger Bale.

Hverken Bale eller Dimitrakopoulos tror på, at Labour kan vinde næste valg med Jeremy Corbyn som formand, men spørgsmålet er, om formandens kritikere vil blive hængende og afvente situationen, hvis han vinder formandsvalget endnu en gang?

»Der er én grund til, at jeg ikke tror, partiet vil blive splittet, og det er valgsystemet, som gør det svært for små partier,« siger Dimitrakopoulos.

»Næste stop vil i så fald være parlamentsvalget i 2020, hvor Labour vil tabe og Corbyn gå af, og så må vi se, hvad der sker,« tilføjer han.

Tim Bale forudser omvendt en splittelse af partiet, hvis Corbyn vinder igen.

»De moderate parlamentarikere og medlemmer vil ane udryddelse forude, hvad end det sker gennem valgnederlag eller græsrøddernes fravalg af deres kandidater, så det er ærlig talt ret svært at se for sig, at partiet forbliver samlet under Corbyn,« siger han og mener, at det desuden kan være et »godt tidspunkt« at stifte et nyt parti på.

»Den usikkerhed, som Brexit har skabt, gør, at det er det rette tidspunkt både ude i landet og finansielt. Det ville frigøre partiet fra presset fra venstrefløjen og diktaterne fra fagforeningerne og bringe det tættere på gennemsnitsvælgeren. Det er ikke så åbenlyst, som det engang var, at Labour har behov for fagforeningerne – de anses af mange som en belastning,« siger Bale. »Min vurdering er, at et sådant parti vil kunne klare sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer