Læsetid: 5 min.

Labours formandsvalgkamp er ikke fri for politik

Det handler ikke kun om manglende lederevner, men også om politik, når Labours Angela Eagle udfordrer Jeremy Corbyn, siger iagttagere. I går overvandt Corbyn dog den største forhindring, da partiet besluttede, at han automatisk står på stemmesedlen til formandsvalget, mens hans konkurrenter hver især skal have opbakning fra mindst 20 procent af parlamentsmedlemmerne for at kunne stille op
Jeremy Corbyn er mere populær blandt Labours medlemmer end blandt partiets parlamentarikere

Jeremy Corbyn er mere populær blandt Labours medlemmer end blandt partiets parlamentarikere

Elliott Franks

13. juli 2016

Der er næppe nogen tvivl om, at den britiske Labour-formand Jeremy Corbyns kritikere er utilfredse med hans ledelsesstil. Og da den tidligere erhvervsordfører Angela Eagle mandag udfordrede Corbyns formandskab, var det med det klare budskab, at det ikke er Corbyns politik, men derimod hans lederevner, der er problemet.

Imidlertid er det ikke rigtigt, mener flere iagttagere. Der er nemlig på flere områder en enorm kløft mellem Corbyn-fløjen på den yderste venstrefløj og hovedparten af Labour-parlamentarikerne, der i varierende grad er midtsøgende.

»Forskellene drejer sig bl.a. om landets ekstremt store underskud, og hvorvidt det skal tages seriøst eller ej. Corbyns antinedskæringspolitik anses af de midtsøgende for at være en underskudsfornægtende politik,« siger Tim Bale, ekspert i britiske partier fra Queen Mary University of London, til Information.

»I Corbyn-fløjens verden er der ikke et behov for at balancere statens budget, mens den midtsøgende gruppe anerkender, at de opererer inden for en virkelighed, hvor markederne kan straffe dig for ikke at balancere budgettet,« tilføjer han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer