Nyhed
Læsetid: 2 min.

Den næste europæiske bankkrise er på vej

Italienske banker er ramt af Brexit. Renzi vil gerne redde dem, men må ikke. Det kan ramme den italienske borger og starte en dominoeffekt
Udland
9. juli 2016

På ny er der sommer i Europa, på ny en økonomisk krise. Indtil videre er den mest synlige økonomiske konsekvens af Brexit ikke på de britiske øer, men i Europa.

De europæiske bankaktier er faldet markant siden Storbritanniens afstemning. Bloomberg Europe 500 Banks and Financial Services aktieindeks er faldet over syv procent siden 23. juni; Tysklands største udlåner, Deutsche Bank AG, er på sit laveste niveau siden 1989; Frankrigs andenstørste bank, Societe General, er nede med over 25 procent siden 23. juni. Men de mest akutte problemer finder man i Italien.

Italienske banker er ikke specielt eksponeret over for Storbritannien, men alligevel har briternes EU-farvel fået det italienske banksystem til at skælve.

Italienske banker har i mange år haft slappe krav til udlån, hvilket har medført, at 17 procent af deres udlån i dag falder i kategorien ’dårlig’ – med stor fare for, at pengene ikke bliver betalt tilbage.

Hvis 17 procent er et diffust tal, så har Wall Street Journal sammenlignet det med andelen af dårlige lån i USA op til finanskrisen; fem procent.

De mange dårlige lån skyldes ikke kun slappe udlånskrav, men også at Italien befinder sig i den længste recession siden Anden Verdenskrig, hvilket betyder, at tidligere ’gode’ lån, i dag er gået hen og blevet dårlige, i takt med at debitorerne har mistet indtægt.

Og det er blevet en selvforsynende cyklus af negativitet: Flere dårlige lån; flere af bankernes penge skal sættes til side som sikkerhed; færre penge til udlån; manglende økonomisk vækst; flere dårlige lån.

EU i vejen

Ifølge estimater fra Bloomberg og New York Times ligger de italienske bankers kapitalbehov på et sted mellem 40 og 45 mia. euro for at kunne håndtere de dårlige lån, der er i en størrelsesorden af 400 mia. euro – 20 pct. af det italienske BNP.

Da de første amerikanske banker gik konkurs i 2008, kom regeringen til undsættelse og endte med at bruge 450 mia. dollar på at redde de resterende banker. Den plan lykkedes. Og forskellige europæiske lande har sidenhen gjort lignende for at redde deres banker.

En af ideerne i Italien er at få regeringen til at opkøbe de dårlige lån og samle dem i en statsgaranteret ’dårlig bank’. Problemet er, at det må man ikke som medlem af EU.

Reglerne for statens interventionsmuligheder blev ændret efter den græske gældskrise. I et forsøg på at eliminere spekulation i, at bankerne alligevel bliver reddet, og der derfor ingen risiko er ved at investere i bankerne, blev der i EU lavet lovgivning, der foreskrev, at aktionærer og obligationsholdere skulle bære deres del af tabene ved et bankkrak.

Problemet i Italien er, at næsten en tredjedel af de italienske bankobligationer er ejet af almindelige investorer. I stedet for at have en opsparingskonto har almindelige borgere købt bankobligationer. Hvis de rammes af et bankkrak, vil landets recession fortsætte årtiet ud.

Indtil videre giver EU sig ikke. Men unionen kan ikke risikere mere usikkerhed om landenes banker via et italiensk bankkrak, så der skal åbnes en kattelem eller findes en ny vej for Italien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Philip Róin

Det er helt fint, at bankaktionærer og ejere af bankobligationer lider tab før skatteyderne.

Hvis en bankledelse kan agere i vished for, at staten i sidste ende redder banken, så er der jo ingen ende på de risici banken er parat til at tage - og vi kender kun alt for godt resultatet fra Roskilde Bank m. fl.

Så jeg kan ikke se nødvendigheden af hverken at åbne en kattelem eller finde en ny vej for Italien.

Aktionærerne må selvfølgelig tåle tab, når selskabet går konkurs - det er klokkeklar markedsøkonomi.

Ejerne af bankobligationer har søgt en højere afkast end renten på en indlånskonto, og med højere afkast følger højere risiko - det er lige så klokkeklar markedsøkonomi.

Torben Jørgensen, Bjarne Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Jeg kan desværre ikke læse artiklen som gratist, men det lå i kortene at brexit skulle bruges til næste runde bankpakker. Uanset resultatet: http://wolfstreet.com/2016/06/14/brexit-chaos-to-serve-as-cover-for-ecb-...

Og skal vi så lige huske på at "Super" Mario Draghi's forrige job var at føre tilsyn med de italienske banker der nu skal reddes af flere ECB fantasillioner.

Er Junckers, Schulzs og Draghis EU vores tillid værdig?

Torben Jørgensen, Janus Agerbo, Thomas Barfod og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar