Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Nej betyder nej’

Tyskland har efter overgrebene nytårs-nat i Köln fået en række strammere seksualparagraffer, hvor også hele grupper kan idømmes straffe. Udlændinge kan også hurtigere blive udvist
Udland
9. juli 2016

Det var en ophidset debat om et følsomt emne, der optog den tyske Forbundsdag i denne uge, da nye regler om seksuel krænkelse skulle til afstemning. Igen og igen blev hændelserne fra nytårsnat i Köln og andre tyske byer nævnt. »Kvinder er ikke jaget vildt,« sagde Annette Widmann-Mauz fra CDU.

Under mottoet ’nej betyder nej’ går stramningen går ud på, at hvis en persons grænser overskrides seksuelt »mod deres tydeligt udtrykte vilje«, er der tale om en strafbar handling.

En kvinde har hidtil skullet skrige eller sætte sig aktivt til modværge, for at en seksuel krænker har kunnet dømmes.

Loven kaldes af en række parlamentarikere for et paradigmeskifte. Elisabeth Winkelmeier-Becker fra CDU siger: »Enhver, der har en vilje, og som bringer denne til udtryk, er fremover beskyttet af loven. Dermed er det forståeligt for enhver mand og kvinde, hvor strafferettens grænser går.«

Dilemmaet efter nytårsnat har også været, at mange af anmeldelserne slet ikke har kunnet retsforfølges. Kvinder, der blev gramset på, samtidig med at deres mobiltelefon blev stjålet, har kun kunnet anmelde tyveriet.

Med de nye love kan flere krænkere straffes. Berlins juridiske borgmester, Thomas Heilmann, siger ifølge Der Spiegel, at »for få år siden var der ingen, der ville have troet, at vi ville få en sådan lovgivning«.

Det drejer sig ikke kun om jura, men også om at sende et signal, lyder det fra flere parlamentarikere. Også om at udlændinge ikke oftere er krænkere, bemærkede et medlem af Die Linke, der undlod at stemme for loven, fordi udvisning af udlændinge, efter pres fra CDU, bliver nemmere. »Fremover kan et ufrivilligt tungekys føre til udvisning,« sagde Die Linkes Halina Wawzyniak efter afstemningen.

Få sager anmeldes

Med til at sætte fokus på voldtægter er også en aktuel tysk sag om fotomodellen Gina-Lisa Lohfink, der har anmeldt to mænd for voldtægt, men i første omgang selv har fået en dom for uretmæssige anklager.

Et videoklip viser imidlertid voldtægten og kvindens protest, som efter de nye paragraffer efter alt at dømme vil være nemmere at retsforfølge, fordi kvinden adskillige gange sagde »lad være«.

Die Linkes Cornelia Möhring pegede i parlamentsdebatten på, at kun en brøkdel af voldtægterne hidtil er blevet anmeldt, kun fem til ti procent.

»Tidligere lød det tilmed ofte fra domstolene, at sagerne blev henlagt, fordi kvinden ikke i tilstrækkelig grad ydede modstand. Det er nu forhåbentlig snart historie.« Ny er også bestemmelsen om, at hvis man er en del af en gruppe, der udøver seksuel krænkelse, kan alle i gruppen dømmes, også selv om man ikke selv har deltaget aktivt.

Passive deltagere i et gruppeoverfald vil kunne dømmes, sagde CDU’s Elisabeth Winkelmeier-Becker på talerstolen i Berlin: »Også personer, der står i tredje eller fjerde række, må vide, at den gruppe han tilhører, begår strafbare handlinger.«

Netop denne paragraf gjorde, at De Grønne og Die Linke undlod at stemme for den samlede lovpakke, fordi man ikke ville godtage, at grupper kan straffes. Det er forfatningsstridigt, mener De Grønne, idet kun individer kan dømmes for deres handlinger, lød det fra retsordfører Katja Keul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her