Læsetid: 7 min.

Ombygget Governors Island skal modstå klimaforandringer

Hollandsk opfindsomhed er taget i brug for at sikre øen Governors Island, lige syd for Manhattan, mod oversvømmelser. Og det er sket uden at gå på kompromis med æstetikken
Governors Island ligger blot en syv minutters færgetur syd for Manhattan.

Governors Island ligger blot en syv minutters færgetur syd for Manhattan.

Mary Altaffer

27. juli 2016

Hollænderne måtte ganske vist afstå det, der i dag er New York, til briterne for 352 år siden, men hvis USA’s største by skal kunne overleve, at havet stiger i de kommende år, kan hollandsk opfindsomhed vise sig afgørende.

I dag (26. juli, red.) bliver den ombyggede Governors Island fremvist for offentligheden. Det knap 70 hektar store stykke land, der ligger en syv minutters færgetur fra det sydlige Manhattan, har nu fået en kuperet park, der dækker den sydlige del af øen, og som ikke blot skal være en æstetisk nydelse, men også udgøre en model for, hvordan New York kan håndtere fremtidens klimaforandringer.

Det Rotterdam-baserede arkitektfirma West 8 blev i 2007 udvalgt til at genoplive den del af Governors, der fremover vil komme til at hedde The Hills. Mens den nordlige, højere beliggende del af øen har været hjemsted for en militærbase og en kystvagt, har den sydlige del været temmelig overset lige siden den blev skabt ud af den jord, der i 1905 blev flyttet for at gøre plads til Lexington Avenues undergrundslinje.

»Øen er formet som en vaffelis, og den historiske del af den er isen,« som Leslie Koch, formand for the Governors Island Trust, formulerer det.

Det, hollænderne bragt med sig, var en forståelse af, hvordan man kan afbøde konsekvenserne af klimaforandringer – konsekvenser, der hurtigt blev meget tydelige. Blot fem måneder efter at arbejdet var begyndt på Governors Island, ramte orkanen Sandy New York i oktober 2012 og resulterede i adskillige dødsfald op en oprydningsregning på 60 milliarder dollar.

»En fire meter høj mur af vand ramte os fra alle sider,« fortæller Koch.

»Jeg bor i et område, der ligger lidt oppe, og alligevel blev biler smadret af kæmpe træer, så jeg kunne næsten ikke forestille mig, hvor slemt det ramte Governors Island. Jeg havde regnet med, at hele det historiske kvarter ville være udslettet, og at den del af øen, der består af jord flyttet ud fra fastlandet, ville være skyllet ind i New York Havn.«

Til Kochs store overraskelse var det nye projekt knastørt takket være en hurtig beslutning om at elevere den tidligere pandekageflade sydlige del af øen med godt fire en halv meter.

Øens sydlige del har nu fået en kuperet park som samtidig skal beskytte øen mod stigende vandstand.

Richard Drew/Polfoto

Stigende vandstand

I det nu færdigbyggede Hills-område udgør fire eleverede områder – hvor det højeste punkt er over 20 meter – et forsvar mod stigende vandstand og fremtidige oversvømmelser, og det stort set uden synlige moler. Faktisk er de moler, der var der før, blev brudt op og placeret rundt omkring bakkerne suppleret af 3.000 nye træer.

Lige ud for kysten ligger et stendige, der kan absorbere og sprede buldrende bølger. Hvis vandet trænger gennem denne afskærmning, ligger der en anden, diskret forhindring for vandmasserne langs den cykelsti, der går hele vejen rundt om Governors Island (golfbiler snarere end almindelige biler udgør den alternative transportform på øen). Endelig er der de fire bakker i sig selv, skabt med rester fra nedrevne bygninger, der tidligere lå spredt ud over øens sydlige del, som er arrangeret på en sådan måde, at de kan afbøde selv en orkan af Sandys styrke.

I et notat, der forklarer om projektet, skrev West 8’s designchef Adriaan Geuze, at Sandy »bragte fremtiden med sig hurtigere end vi havde regnet med«, og påpeger, at stormfloden var højere end dem, der tidligere ramte New York sjældnere end en gang per århundrede. Fremover vil vejrbegivenheder, der tidligere kun forventedes at forekomme hvert 500 eller 1.000 år, blive langt mere almindelige. The Hills er skabt ud fra antagelsen, at vandstanden vil være steget mere end en halv meter i år 2100.

»For at kunne bygge en park, der også er bæredygtig i næste århundrede, var vi nødt til at planlægge efter den langsigtede vandstigning, og efter at storme vil blive hyppigere og mere voldsomme som følge af klimaforandringerne,« skrev Geuze.

Græs kan overleve brakvand, så det blev plantet over alle de lavere liggende dele af den 12 hektar store park, mens andre planter blev anlagt på de højereliggende dele af øen.

Planterne blev udvalgt for deres evne til at modstå dels salt og dels fremtidige temperaturstigninger – mange af dem er arter, der i dag er mest udbredte i North Carolina og South Carolina. West 8 har med vilje overplantet området med forskellige typer træer, så kun de stærkeste og mest modstandsdygtige træer vil overleve, og holde sammen på jorden under et kraftigt uvejr.

Koch erkender, at hun i udgangspunktet var skeptisk, da West 8 præsenterede deres plan. Mens ’bæredygtighed’ var et ord, som Governors Island Trust gerne brugte i flæng, var ideen om at kunne afbøde konsekvenserne af ødelæggende storme og stormflode ikke noget, ret mange havde forrest på lystavlen.

»Jeg tænkte: ’Arh, I er hollændere, og det er hvad hollændere gør, de flytter rundt på jord’,« siger hun.

»Så fik jeg et lynkursus i formuleringer, som nu er blevet en del af alles ordforråd, såsom stigende vandstand og andre ting, som folk på det tidspunkt ikke rigtig talte om. Det her er faktisk den første park, som for alvor er blevet designet til at være et modstandsdygtigt landskab. Og det hele er blevet integreret i ideen om, at det skal være en oplevelse for den besøgende.«

Ud over beskyttelsen skal øen også være en oplevelse for de besøgende.

Mary Altaffer

Grøn oase

Den ommodellerede ø byder da også på en idyllisk, grøn oase beliggende midt iblandt glas-og-stål Manhattan og Brooklyn. En sti fører op af en af bakkerne til en solid betonhytte – en kunstinstallation, som vækker mindelser om Henry David Thoreaus længsel efter at flygte ud i naturen.

Muligheden for at gentænke et landskab på en ø kan godt nok ikke genskabes hvor som helst. I det lavereliggende Manhattan og dele af Brooklyn ligger for milliarder af dollar infrastruktur klods op ad havet, og meget af det er bygget på den samme slags kunstige land, som den tidligere så sårbare del af Governors Island. At forme en park er noget ganske andet end at beskytte skinnende ejendomme, aldrende transportinfrastruktur og de elinstallationer og mennesker, som lever iblandt dem.

Geuze har imidlertid givet det et skud og har i samarbejde med en gruppe arkitekter og videnskabsfolk foreslået at lægge en række kunstige øer med navnet Blue Dunes ca. 16 kilometer fra New Yorks kystlinje, som vil kunne udgøre en beskyttelseslinje mod storme.

Ideen er ikke blevet taget op af bystyret, som i stedet foretrækker en plan kendt som ’Big U’ – et netværk af moler, diger og volde, som kan omslutte Manhattan i et forsøg på at holde havet ude. Omkostningerne ved denne plan skønnes at være mindst tre milliarder.

Byen står utvivlsomt over for store udfordringer. Vandstanden omkring New York er allerede steget mere end 30 cm i løbet af det sidste århundrede, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet på verdensplan.

Bystyret udgav sidste år en rapport, som anslog, at stigningen frem til 2100 kunne komme helt op på næsten to meter yderligere. Mere, hvis temperaturstigningerne får Antarktikas og Arktis’ iskappe til at gå i opløsning. New Yorks borgmester, Bill de Blasio, har kaldt udsigterne »skræmmende«, ikke mindst fordi f.eks. LaGuardia lufthavn og Battery Park er blandt de områder, som er i overhængende fare for oversvømmelser. Amerikas finansielle hjerte kunne nok komme til at springe et slag eller to over, hvis hyppige oversvømmelser skaber transportkaos og virksomheder begynder at flygte ud af området.

Samtidig vil vandstanden naturligvis ikke stoppe med at stige i 2100. En undersøgelse viser, at de kommende århundreder muligvis vil byde på mere end 20 meter højere have, hvilket ville få alt andet end de højeste punkter i Manhattan til at ligge under vand. På kortere sig vil Governors Island-eksemplet måske vise, at problemet ikke kan løses blot ved at smække et par gigantiske moler op. Tværtimod risikerer man, at molerne skubber vandet andre steder hen, f.eks. Brooklyn eller Queens.

Et bredt spektrum af ændringer i landskabet, så som anlægning af græs og marskland, kunne i stedet gå hen og være den uventede løsning, i hvert fald foreløbig.

Måden man bygger på er også allerede ved at tilpasse sig fremtidsscenarierne. I Rotterdam er man f.eks. begyndt at bygge garager, der kan opbevare ekstra vandmasser, mens Perez Art Museum i Miami er blevet designet til et kunne modstå orkaner og stormflode.

»Jeg tror, at vi må tage en lang række redskaber i brug, for dette er vores virkelighed nu. Det er ikke et spørgsmål om ’hvis nu’, det er et spørgsmål om, ’hvornår’,« siger Koch.

»Det betyder ikke, at vi er nødt til at trække os væk fra kysterne, men man er nødt til at forholde sig til, at der bliver vådt ved kysterne. Se blot South Ferry subway station (der blev oversvømmet under Sandy, red.). Den åbnede ti måneder, før Sandy ramte og er stadig ude af drift. Det er ubegribeligt for mig, hvordan man kan bygge et nyt stykke infrastruktur klos op ad vandet og så lade den slags ske.«

© The Guardian og Information Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer