Læsetid: 5 min.

Den onde cirkel fortsætter

Mens nogle frygter regulær borgerkrig i Frankrig efter torsdagens massemord i Nice, kalder andre på sammenhold og et større fokus på social inklusion, så den onde cirkel af vold og polarisering endelig kan stoppe. Frankrig er dybt splittet
De seneste otte måneders undtagelsestilstand, hvor 10.000 soldater har patruljeret de franske byer, formåede ikke at stoppe 31-årige Mohamed Lahouaiej Bouhlel fra at slukke forlygterne på sin hvide lastvogn og zigzagge to kilometer af Promenade des Anglais, hvor han kørte 286 mennesker ned

Alberto Estevez

16. juli 2016

»Der er risiko for borgerkrig i Frankrig.« Sådan siger sociolog Alexandre Piettre fra universitetet École Pratique Des Hautes Études i Paris, og han er langt fra den eneste i Frankrig, som bruger store ord efter torsdagens massemord i Nice.

Chefen for den franske efterretningstjeneste har tidligere talt om faren for »affrontements intercommunautaires«, (sammenstød mellem befolkningsgrupper), og Front Nationals leder, Marine Le Pen, erklærede i går »krig« imod »den islamistiske fundamentalismes plage«.

De seneste otte måneders undtagelsestilstand, hvor 10.000 soldater har patruljeret de franske byer, formåede ikke at stoppe 31-årige Mohamed Lahouaiej Bouhlel fra at slukke forlygterne på sin hvide lastvogn og zigzagge to kilometer af Promenade des Anglais, hvor han kørte 286 mennesker ned. Da Information gik i trykken var dødstallet nået op på 84 – heriblandt 10 børn.

Læs også: Et helt forudsigeligt angreb

Selvom motiverne for mordene endnu er uklare, er angrebet det seneste af en række voldelige ekstremistiske anslag i Frankrig, og de mange angreb skaber en ond cirkel, forklarer sociolog Corinne Torrekens på Université libre de Bruxelles. Mordene skaber splittelse og polarisering, og det kan skabe grobund for endnu flere angreb.

»Polarisering er en af grundene til radikalisering, og risikoen er, at angreb som det i Nice skaber mere polarisering. Det skaber en ond cirkel, hvor polarisering kan føre til terrorangreb, og terrorangreb kan skabe polarisering i det uendelige,« siger hun.

»Jihadistisk ideologi og salafistiske grupper spiller hele tiden på sort-hvide identitetsstereotyper og opsætter modsætninger mellem os og dem: Muslimer over for ikkemuslimer. Hvis vi reagerer på samme måde, og ser det som et spørgsmål om etnisk oprindelse og religion, så taber vi kampen, for det er de bedre til end os.«

Marginalisering og islamofobi

På trods af at der endnu ikke forligger beviser for, at torsdagens angreb havde forbindelse til jihadistisk islam, kædes det sammen med de senere års mange islamistiske terrorangreb. Ifølge Alexandre Piettre bærer marginalisering og islamofobi den største del af skylden for de mange voldelige angreb, som har ramt Frankrig.

»Det største problem er stigmatiseringen af det muslimske samfund, som politikerne bidrager til. De taler slet ikke om islamofobi og institutionaliseret diskrimination. For Manuel Valls (den franske premierminister, red.) eksisterer det ikke – men det gør det for muslimerne,« siger Alexandre Piettre.

Læs også: Leder: Der spirer en forfærdelig idé i Europa, som et overvågningskamera ikke kan opfange

Han peger på politiets ransagninger af lejligheder i de parisiske forstæder og administrative lukninger af moskeer i forbindelse med undtagelsestilstanden, som har hvilet over landet siden angrebet på Paris’ natteliv den 13. november sidste år, som eksempler på, at staten puster til frygten for muslimer.

»Det skaber grobund for jihadistiske afvigere,« siger han og forudser en optrapning af konflikten mellem landets muslimske minoritet og den politiske højrefløj, som »laver primitive angreb på moskeer og det muslimske samfund«. Efter drabene i Nice frygter han, at en regulær borgerkrig i Frankrig er rykket nærmere.

Frankrig menes at have Europas største muslimske mindretal. Fransk lov forbyder myndighederne at indsamle oplysninger om borgernes etnicitet og religion, men en undersøgelse fra amerikanske Pew Research Center viste i 2015, at 7,5 procent af indbyggerne i landet havde muslimsk baggrund – 5 mio. ud af en samlet befolkningen på 66 mio.

Diskrimination er centralt

Men det er for simpelt at se angrebene som en reaktion på racisme og klassekonflikter, mener Patrick Simon, som er analysechef på Det Nationale Institut for Demografiundersøgelser.

»Hvis du følger den logik ville vi have over én mio. potentielle terrorister i Frankrig – det passer ikke,« siger han

»Ja, diskrimination er centralt, men der er noget helt særligt på spil her, som rækker ud over social eksklusion. De angriber jo ikke Frankrig, fordi de vil ændre samfundet, de tager ikke hævn for deres fattige opvækst. Angriberne hader uden tvivl det franske samfund, men de slås for en radikal forståelse af religion. De udfylder en politisk agenda, som ISIS udstikker. De taler om Guds storhed, om Muhammed-tegninger og tilbagebetaling for Frankrigs krig i Mellemøsten.«

De to forskellige forklaringer på terror – social marginalisering versus ideologi – udgør en velkendt politisk diskussion, som i årevis har splittet højre- og venstrefløjen: Er mennesket styret af ideer og idealer, eller af de materielle og sociale forhold?

Men de to ting udelukker ikke hinanden, mener Patrick Simon. Angrebene er både en global ideologikamp og et udtryk for en social situation, som skaber eksklusion, ulighed og kriminalitet og giver islamister gode muligheder for at rekruttere.

»De, der udfører angrebene, har haft svært ved at finde en plads i det franske samfund, og vi er nødt til at sætte ind over for diskrimination og social eksklusion. Vi taler om diskrimination, men ingen politikere har gjort noget i 10 år,« siger han.

Islamiseringen af radikalisme

Den franske politolog Oliver Roy, som er en af verdens førende islamforskere, har tidligere talt om »islamiseringen af radikalisme« – islamismen er blevet det sted, hvor voldelige, unge nihilistiske mænd går hen. De senere års angreb skal derfor heller ikke ses som en kamp mellem Vesten og muslimer, som Marine Le Pen ynder at udtrykke det, men som en ekstrem form for identitetspolitik, hvor andengenerationsindvandrere som er født i Frankrig, både føler sig afkoblet fra deres forældres kultur og fra det samfund, de er vokset op i.

»Mange har en oplevelse af at være en del af den tredje generation, som ikke bliver set som en integreret del af samfundet – de er fremmede, de har ikke de samme muligheder for at få arbejde, og det skaber eksklusion,« siger Corinne Torrekens

»I Belgien kan vi se, at der er et klart link mellem følelsen af diskrimination og en høj grad af religiøsitet, selvom vi ikke ved, om det skyldes, at religiøse mennesker er mere tydelige i det offentlige rum og derfor føler sig mere diskrimineret, eller om de bliver religiøse, fordi de føler sig diskrimineret.«

– Hvor meget handler det om socioøkonomi, og hvor meget handler om identitet?

»Vi har stadig alt for lidt empirisk biografisk data i Europa på det her område, men vi kan se en meget forskelligartet udvikling for radikaliserede, hvor både socioøkonomiske faktorer, biografi og identitet spiller ind, men også faktorer som familie og gruppetilknytninger. Det varierer fra person til person og derfor er det så svært at tegne et entydigt billede.«

– Hvad skal man gøre?

»Selvfølgelig handler det om sikkerhed – jeg er mor, og jeg er datter; jeg er bange. Men Nice blev set som relativt sikker, og angrebet viser, at det her kan ske overalt. Vi skal arbejde på et basalt niveau for at være inkluderende frem for ekskluderende. Det kommer til at tage tid, men vi skal stå sammen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Villy Dalsgaard

Det er frygteligt, det der er sket, men det er vel det, der sker hver dag i Ukraine. Har vi blot vænnet os til det, eller er det i orden fordi det er Putin der står bag og ikke en eller anden frygtelig muslim?

Torben Lindegaard

På YouTube ligger en mobiltelefonoptaget film fra det øjeblik, hvor politiet får stoppet lastbilen.

Politiet havde alene deres tjenestepistoler at arbejde med, og de havde ikke helt let ved at få ram på chaufføren, der kommer mod dem i høj fart. Samtidigt er det helt tydeligt, at de frygter en eksplosion, da først bilen er stoppet.

I en anden sekvens vises Promenade des Anglais efter lastbilen har passeret.
Jeg var uforsigtig nok til at se den - det kan ikke anbefales.

Niels Duus Nielsen

Villy Dalsgaard, den vestlige accept af de ukrainske tilstande skyldes USAs indblanding - man forsøger ganske vist at tørre ansvaret af på Putin, men i den senere tid er konflikten blevet ignoreret af pressen, formentlig fordi det efterhånden er blevet for tydeligt for menigmand, at statskuppet i 2014 blev støttet af og gennemført med hjælp fra USA.

Uden at vide ret meget om kuppet i Tyrkiet tør jeg godt skrive, at fordømmelsen af kupmagerne alene skyldes, ar Erdogan er støttet af USA. Dog er der historisk belæg for at mene, at amerikanerne er informerede om og også har kontakt til kupmagerne, for det tilfælde, at kuppet skulle gå hen og lykkes.

At en ensom ulv vælger at tage en masse uskyldige mennesker med sig i døden, siger ikke så meget om hverken Frankrig, Ukraine eller Tyrkiet, men en hel masse om udstødte eksistenser i de såkaldt civiliserede nationer.

Morten Jespersen, Kurt Nielsen og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar