Nyhed
Læsetid: 3 min.

Post-Brexit blues i britisk økonomi

Britisk økonomi klarede sig godt i første halvår af 2016, men Brexit kaster skygger fremad
Udland
29. juli 2016

Op til valget om Storbritanniens fremtidige EU-medlemskab slog Remain-kampagnen på, at det ville skade britisk økonomi, hvis man stemte for at forlade EU.

Det var ikke kun politikerne, men næsten samtlige mennesker med et Excel-ark, der forudsagde en afmatning i økonomien. Og taberne af valget om Brexit har fået ret i deres forudsigelser, viser nye tal fra det britiske statistikagentur, Office for National Statistics.

Men først til den gode nyhed. BNP-tal fra andet kvartal af 2016 viste, at den britiske økonomi voksede med 0,6 procent fra april til juli, hvilket slog de forventede gennemsnit fra henholdsvis Bloomberg og Reuters med 0,1 og 0,2 procent.

Philip Hammond, den nye britiske finansminister, fortalte efterfølgende på et pressemøde, at Storbritannien gik ind til forhandlingerne om EU-separation fra »en styrket position«. Det er især britisk industri, der har hjulpet med at trække BNP op.

For eksempel rullede der i 2016’s første halvår 900.000 biler ud af britiske fabrikker, hvilket er 13 procent over produktionen fra samme periode sidste år.

Men over 80 procent af bilerne skal sendes til udenlandske markeder, skriver The Guardian, og det er markeder, britiske producenter får sværere ved at nå, når beslutningen om at forlade EU og det fælles marked bliver eksekveret. Over 50 procent af britisk eksport går til EU. Blandt andet derfor er den britiske finansminister skeptisk på længere sigt:

»Forhandlingerne (om Brexit, red.) vil signalere en periode med ’tilpasninger’, men jeg tror på, at vi har redskaberne til at håndtere fremtidens udfordringer,« sagde Philip Hammond på et pressemøde onsdag.

Op til afstemningen blev det rapporteret, at britiske virksomheder holdt igen med investeringerne af frygt for, hvad resultatet ville blive.

Ny data fra Office for National Statistics viser dog, at det ikke var tilfældet. Til gengæld er det sket efter resultatet af valget blev kendt.

I en rundspørge foretaget af de britiske bilproducenters brancheorganisation svarede medlemmerne, at de havde et overvejende nedslående syn på fremtiden, og at man havde fyret som følge af resultatet. Oven i det viser PMI-tal, et mål for den brede industris helbred, at britisk produktion er midt i sin største tilbagegang siden 2009.

Forbrugerne

I den anden ende af økonomien, blandt forbrugerne, er der også udbredt tungsind. I de britiske butikker har man efter Brexit holdt igen med ordrebestillinger i en grad, der ikke er set siden kriseåret 2009. Det viser en analyse fra butikkernes egen brancheorganisation.

Frygten er, at briternes lønninger vil falde som et resultat af Brexit – og dermed også deres evne til at købe varer. Op til valget havde London School of Economics udarbejdet en rapport, der skulle beregne konsekvenserne af at stemme sig ud af unionen. Der lød estimatet på, at lønningerne ville falde mellem 1,1 og 3,1 procent.

I denne uge udkom der en anden interessant rapport relateret til det område fra sammenslutningen af britiske fagforeninger, TUC.

Statistikerne hos TUC har regnet sig frem til, at britiske arbejdere har oplevet et reallønsfald på niveau med grækerne i perioden fra 2007 til 2015, samtidig med at beskæftigelsen er øget med 0,6 procent (i Grækenland er den faldet med ni procent).

I sin kommentar til analysen siger TUC’s generalsekretær, Frances O’Grady, at »det arbejdende folk ikke må ende med regningen for Brexit på samme måde, som da bankerne krakkede«.

Tidligere på måneden holdt cheføkonomen i den britiske centralbank, Bank of England, en tale, hvor han refererede til perioden fra finanskrisen og til i dag, som et »tabt årti« for de britiske husholdninger.

To dage efter Brexit stillede Bank of England 150 milliarder pund til rådighed for bankerne til at øge deres udlån til britisk industri. Men ifølge O’Grady skal der satses anderledes politisk, hvis man skal sikre sig, at udfaldet af endnu en økonomisk krise ikke bliver, at britiske husholdninger rammes:

»Vores analyse viser, hvorfor det er nødvendigt for regeringen at investere i store infrastrukturprojekter for at skabe stabile, velbetalte job.«

Den opgave vil lande på Philip Hammonds bord, hvorfra det blandt andet er blevet annonceret, at man vil investere 344 millioner pund i London Citys lufthavn for at forhindre en nedgang i beskæftigelsen og sikre britisk økonomi på længere sigt.

Derudover har Bank of England så godt som annonceret, at de sænker renten i næste måned, og at de vil tage yderligere midler i brug for at sikre økonomien mod Brexit-blues.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her